|
|
Sidste kapitel af Romerbrevet består af en lang række af hilsner fra Paulus til menigheden i Rom. Heriblandt er der en kvinde ved navn Junia. Lad mig citere fra The New Revised Standard Version:
Romerne 16,7 Greet Andronicus and Junia, my relatives who were in prison with me; they are prominent among the apostles, and they were in Christ before I was.
(The New Revised Standard Version)
Andronikus og Junia er åbenbart et mand/kvinde-par, ligesom de andre par i samme kapitel: Priska og Akvila, og Filologos og Julia. Paulus er meget glad for dette par: Han kalder dem slægtninge, de har siddet i fængsel sammen med Paulus, og de har oven i købet "været i Kristus" før ham selv.
Men ikke nok med det: Paulus fortæller også, at de er »prominent among the apostles« dvs. fremtrædende blandt apostlene. De var ikke blot apostle, men de skilte sig oven i købet ud fra den grå hob af almindelige apostle.
Præcis sådan blev dette vers også forstået af kirkefaderen Johannes Chrysostomos (ca. 350-407). Chrysostomos kommenterede Romerbrevet sidst i 300-tallet, og dette er, hvad han havde at sige om det vers, vi kigger på:
Homili 31, om Romerbrevet 16
Derefter endnu en ros: "som er ansete blandt apostlene". Og sandelig, overhovedet at være apostel er en stor ting.
Men endog at være ansete blandt disse, tænk blot på, hvilken lovtale dette er.
Men de var ansete på grund af deres arbejde, deres bedrifter.
Åh! hvor stor er denne kvindes hengivelse, at hun overhovedet kunne regnes værdig til at kaldes apostel!
Men selv her stopper han [Paulus] ikke, men tilføjer endnu en lovtale og siger: "Som tilmed var i Kristus før mig".
Johannes Chrysostomos,
ca. år 395(1)
Så vidt Chrysostomos — og så vidt alle de andre kirkefædre fra det første 1.200 år efter Kristus, der omtaler denne kvindelige apostel.
Men lad os så se på den autoriserede danske oversættelse:
Romerne 16,7 Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Der er sket to ting: Dels er de ikke længere fremtrædende blandt apostlene, men "nyder megen anseelse". Det vender vi tilbage til, for der er sket noget endnu mere drastisk: Kvinden Junia er blevet til en mand ved navn Junias.
|
Hvordan er denne "kønsskifteoperation" sket? Ja, lad os prøve at følge hende gennem århundrederne.
Den suverænt ældste eksisterende udgave af Romerbrevet er Papyrus 46 (billedet til højre). Dette eksemplar er fra ca. år 200, og her står der »ÏOYΛIAN« — eller med danske bogstaver »Ioulian«. Af billedet fremgår flere ting:
I dette gamle dokument står der altså »Julian«, og der er absolut ingen, der vil benægte, at det er akkusativ af det uhyre almindelige pigenavn Julia. Rent grammatisk kunne det også have været et drengenavn, Julias, men som enhver ved, er den mandlige udgave af Julia ikke Julias, men Julius.
Nu skal det tilføjes, at Papyrus 46 står ret alene med at kalde Junia for Julia, selvom Julia også optræder i nogen af de tidligste latinske oversættelser. I al fald viser det en ting: Den kristne skribent i år 200 og hans menighed har tydeligvis ikke haft ondt af, at denne apostel havde et entydigt kvindeligt navn.
I næsten alle andre manuskripter staves navnet »Junian«, og her kommer "Junias" ind i billedet. Rent grammatisk kunne »Junian« lige så godt være en mand ved navn Junias som en kvinde ved navn Junia. Bortset fra, at der ikke findes noget mandenavn Junias. Den mandlige form af Junia er Junius, ligesom med Julia og Julius eller for den sags skyld, Prisca og Priscus
|
Efterhånden gik man over til at tilføje accenter, og i alle disse Bibel-manuskripter placerede man en accent aigu over den næstsidste stavelse for at vise, at navnet er kvindeligt, »'Iounían«. Hvis navnet havde været mandligt, og hvis navnet Junias havde eksisteret, ville man istedet have placeret en circonflex over den sidste stavelse, »'Iouniân«.
|
Alle Bibel-manuskripterne brugte altså den kvindelige form, og det gjorde Erasmus af Rotterdam derfor også, da han udgav sin Textus Receptus. Derfor er Junia stadigvæk en kvinde i den klassiske King James Bible fra 1611: »Salute Andronicus and Junia, my kinsmen, and my fellowprisoners«.
Det første angreb på Junia's kvindelighed skete med Martin Luthers bibeloversættelse. Luther baserede sin oversættelse på 2. oplag af Erasmus kritiske tekst, hvor der som sagt var brugt den kvindelige form af navnet. Hvis Luther havde været lidt mere hæderlig og lidt bedre til græsk, skulle han altså have skrevet "Junia". I stedet skrev Luther "Junias", og det har der stået i tyske og danske Bibler siden. Formentlig udelukkende fordi, Luther ikke mente, at en kvinde kunne have været apostel.
Det andet angreb er mere uforståeligt og kom fra uventet hold. Alle tekstkritiske udgaver af den græske originaltekst (med en enkelt undtagelse) lige fra Erasmus og op gennem det 16de, 17de, 18de og 19de århundrede brugte den kvindelige form. Men i 1927 blev det 13de oplag af det tekstkritiske værk, Nestle, uden forklaring ændret, så Junia blev til en mand.
|
Nestle, der i dag hedder Nestle-Aland, er uden sammenligning det allermest respekterede tekstkritiske værk. Når man skal udgive en Bibel i Danmark, Amerika eller Langtbortistan, sætter oversætteren sig ikke ned og læser de over 3.000 eksisterende fragmenter af manuskripter. Oversætteren vil tage udgangspunkt i Nestle-Aland i forvisning om, at redaktørerne på redelig, videnskabelig basis har skabt det bedst mulige bud på den græske originaltekst. Derfor gav denne ændring i 71 år genlyd i Bibeloversættelser verden over — og åbenbart også den danske.
Først i 1998 i 27de oplag af Nestle-Aland blev Junias igen til en kvinde. Og igen skete det uden forklaring.
Det nærmeste vi kommer en forklaring er i bogen A Textual Commentary. Forfatteren, Bruce Metzger (1914-2007) var redaktør af United Bible Societies' "Greek New Testament", der indeholder den samme tekst som Nestle-Aland. Her får vi altså et insider-indblik af overvejelserne angående Junia's køn:
|
On the basis of the weight of manuscript evidence the Committee
[…] was divided as to how the latter should be accented.
Some members, considering it unlikely that a woman would be among those styled "apostles,"
understood the name to be masculine 'Iouniân ("Junias"),
thought to be a shortened form of Junianus (see Bauer-Aland, Wörterbuch, pp. 770 f.).
Others, however,
were impressed by the facts that
(1) the female Latin name Junia occurs more than 250 times in Greek and Latin inscriptions found in Rome alone,
whereas the male name Junias is unattested anywhere, and
(2) when Greek manuscripts began to be accented, scribes wrote the feminine 'Iounian ("Junia").
(Bruce Metzger, A Textual Commentary On The Greek New Testament, 1994, side 475)
Og hvad står der så her: Ja, til fordel for navnet Junia tæller for det første, at Junia er et uhyre almindeligt navn, der optræder i mere end 250 inskriptioner i Rom alene (Romerbrevet var jo netop adresseret til menigheden i Rom). For det andet, at drengenavnet Junias overhovedet ikke findes. Og for det tredje, at alle de manuskripter, der har accenter, bruger den kvindelige form.
Argumentet for det ikke-eksisterende navn Junias er — bum, bum, bum — at nogle medlemmer ikke mente, at kvinder kunne være apostle.
Man tager sig til hovedet og tænker på, om grunden til, at Junia er blevet kvinde igen, hænger sammen med, at Barbara Aland blev medredaktør af Nestle-Aland i 1979.
Nogle kristne foreslår, at Junias skulle være en forkortelse for mandenavnet Junianas (eller noget lignende). Hertil er der to ting at bemærke: Dels at romerne forlængede navnene, når de lavede kæleformer, f.eks. blev Prisca (den kvindelige form af Priscus) til Priscilla. For det andet, at vi stadig har Metzger's ord for, at navnet Junias ikke findes — og for den sags skyld også Bart Ehrman's(2) og Eldon Jay Epp's.(3)
Desperate kristne foreslår, at de romerske romere i Rom måske brugte græske regler, da de forkortede det romerske navn Junianas. Men så ville navnet blive til Junas, og desuden vi har stadig Metzger's, Ehrman's og Epp's ord for, at navnet Junias ikke findes.
Men for at opsummere:
|
Så vidt Junia's navn, men så kommer vi til hendes apostelværdighed. I den danske oversættelse skriver Bibelselskabet om Andronikus og Junia, at »De nyder megen anseelse blandt apostlene«. Det er selvfølgelig skrevet bevidst tvetydigt, så man let kan læse det som om, Paulus blot viderebringer lidt ros fra nogle andre apostle.
Hertil er der at bemærke, at Paulus aldrig kunne drømme om at appelere til andre apostles synspunkter. Paulus tilbragte sin karriere i slagsmål med "de rigtige" apostle, og hans faste holdning var, at han var knusende ligeglad med, hvad andre apostle mente, han var nemlig, som han selv sagde: »ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader«. Da Paulus i sin tid blev kaldet af Jesus, tog det 3 år, før han overhovedet gad besøge menigheden i Jerusalem, hvor han ikke rigtigt mødte nogen, og derefter tog det 14 år, før han gad prøve igen. (Læs evt. mere om Paulus' holdninger til andre apostle og Paulus' rejser).
Oversættelsen fra 1897 gengiver bedre, hvad Paulus skriver på græsk: »som ere mærkelige iblandt Apostlerne«. Ikke bare er Andronikos og Junia apostle, men oven i købet markerer de sig, de udmærker sig, eller, som man sagde dengang i 1897, de "ere mærkelige".
Ordet der bruges på græsk er "episêmoi, og midten af ordet, "sêm" kommer af roden "sema", der betyder et mærke (ligesom i semafor). Andre oversættelser viser også tydeligt, hvordan Andronikos og Junia mærker sig ud fra den grå hob af almindelige apostle: »who are outstanding among the apostles« (New American Standard Bible), »they are outstanding among the apostles« (New International Version) og »are prominent among the apostles« (International Standard Version).
I stedet for at kloge mig for meget om den rette oversættelse, vil jeg henvise til Johannes Chrysostomos' kommentarer i starten af denne side. Jeg stoler mere på græskkundskaberne hos en velanset, græsk kirkefader fra 300-tallet end på Bibelselskabet, som ofte viser, at de ikke kan læse græsk.
Historien om Junia er ikke enestående. Vi så før, hvordan det ældste papyrus kalder hende Julia. Faktisk optræder der også en Julia lidt længere fremme i samme kapitel af Romerbrevet, men i de gamle oversættelser var Julia gudhjælpe mig også blevet til en mand.
Romerne 16,15 Hilser Philologus og Julias, Nereus og hans Søster, og Olympa, og alle de Hellige hos dem
(Bibelen fra 1897)
Den kan enhver se, ikke holder. Der er ikke noget navn, der hedder "Julias". Den mandlige form er "Julius", det hedder trods alt ikke Julias Cæsar. Derfor er dette fusk rettet i vore dage:
Romerne 16,15 Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de hellige hos dem.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Det er svært at se grunden til, at Julia godt måtte være kvinde i 1992, når Junia stadig ikke måtte. Den eneste forskel er åbenbart, at Junia er apostel.
De kristne har tilsyneladende generelt et problem med fremtrædende kvinder. En anden kvinde var Nymfa. Også her står navnet i akkusativ, "numfan" og kan både læses Nymfas og Nymfa. Her kan man dog se, at det er et kvindenavn, fordi menigheden mødtes i hendes hus. I dette tilfælde gik man derfor så langt som at forfalske den hellige tekst:
Kolossenser 4,15 Hilser Brødrene i Laodicea, og Nymphas, og Menigheden i hans Huus.
(Bibelen fra 1897)
Dette fusk er rettet i vore dage:
Kolossenser 4,15 Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus!
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
I gamle dage kunne de kristne åbenbart ikke klare tanken, om at en kvinde ejede sit eget hus og inviterede hele menigheden indenfor, så i Textus Receptus var »hendes« ændret til »hans«, så Nymfa blev til en mand
Se evt. de 6.000 forfalskninger.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Then another praise besides. "Who are of note among the Apostles." And indeed to be apostles at all is a great thing. But to be even amongst these of note, just consider what a great encomium this is! But they were of note owing to their works, to their achievements. Oh! how great is the devotion of this woman, that she should be even counted worthy of the appellation of apostle! But even here he does not stop, but adds another encomium besides, and says, "Who were also in Christ before me."
Kilde: Homili 31:
The problem with this translation is that whereas Junia was a common name for a woman, there is no evidence in the ancient world for "Junias" as a man's name. Paul is referring to a woman named Junia, even though in some modern English Bibles (you may want to check your own!) translators continue to refer to this female apostle as if she were a man named Junias.