Hvad siger Bibelen om pædofili?

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; … (Markus 10,13)

Hvad siger Bibelen (og Koranen) om pædofili?

Dette er skrevet i juli 2008, hvor Paven er på besøg i Australien. Desværre bliver den festlige begivenhed endnu engang forstyrret af krav om, at paven skal undskylde for pædofile præsters overgreb.

Og pædofili vækker vores vrede, meget mere end selv voldtægt, slaveri og kannibalisme. Vi føler alle afsky over for mennesker, der begår overgreb på forsvarsløse børn.

Kristne mennesker er jo så glade for deres kristne moral, så hvorfor fortæller Paven ikke bare sine præster, hvad der står i Bibelen om pædofili?

En så vigtig ting må da stå på forsiden af Bibelen — eller måske i De Ti Bud?

Problemet for Paven (og os andre) er, at Bibelen ingen forbud har mod pædofili.

Mosebøgerne indeholder ikke mindre end 613 bud (248 påbud og 365 forbud). Der er forbud mod sex mellem to mænd, sex mellem to kvinder, sex med menstruerende kvinder, sex med ens fars koner, sex med andre kristne folks koner, sex med en kvinde og hendes datter samtidigt, sex med to søstre samtidigt, sex mellem mænd og dyr, sex mellem kvinder og dyr, og sex med ens egne søstre, halvsøstre, mostre, fastre, tanter, svigerinder og svigermødre. Men ikke et ord om pædofili.

Den pinlige sandhed er, at Gud, der er den samme i går, i dag og i morgen, ikke mener, pædofili er vigtigt nok til at nævne det et eller andet sted i Bibelens 1.547 sider.

Det er vigtigere for Gud, at folk ikke »spænder okse og æsel for samme plov«, »går i stof, der er sammenvævet af uld og hør« eller »sætter kvaster i alle fire hjørner af sin kappe«, end at de ikke piller ved små børn.

Man kunne tro, små drenge måske var beskyttede at det generelle forbud mod homoseksualitet, men ak, forbudet gælder netop kun for mænd - ikke drenge. Putti af Cabanal

3 Mosebog 20,13 Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død.

Sådan er Bibelen i en nøddeskal: Gud bliver rasende over sex mellem voksne, frivillige mennesker, men Gud er ligeglad med overgreb på børn.

Blodskam

Strengt taget er piger en lille smule beskyttede af Bibelen. Reglerne for voldtægt kræver nemlig, at voldtægtsmanden betaler pigens far 50 sekel i "brudekøbssum". Halvtreds sekel er ikke meget i dagens penge — faktisk er det kun kr. 69,57 — men lidt er det dog:

2 Mosebog 22,15 Når en mand forfører en jomfru, som ikke er forlovet, og har samleje med hende, skal han betale brudekøbssummen for hende og gifte sig med hende.
2 Mosebog 22,16 Men hvis hendes far nægter at give hende til ham, skal han alligevel betale, hvad der svarer til brudekøbssummen for en jomfru.

3 Mosebog 18,6 Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!

Så kunne man tro, den hellige grav var vel forvaret (for små piger): 2 Mosebog 22,15-16 beskytter dem mod overgreb fra fremmede, der ikke har 50 sekel på lommen, og 3 Mosebog 18,6 beskytter både drenge og piger mod overgreb fra "kødelige slægtninge".

Problemet er bare, hvad Gud mener med "kødelige slægtninge". Lad os se på 3 Mosebog 18,6 i sammenhæng:

3 Mosebog 18,6 Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!
3 Mosebog 18,7 Din fars og din mors køn må du ikke blotte. Hun er din mor, du må ikke blotte hendes køn.
3 Mosebog 18,8 Din fars hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din fars køn.
3 Mosebog 18,9 Din søsters køn må du ikke blotte, hvad enten hun er din fars eller din mors datter, hvad enten hun er født inden for eller uden for slægten.
3 Mosebog 18,10 Din sønnedatters eller datterdatters køn må du ikke blotte; det er en blottelse af dit eget køn.
3 Mosebog 18,11 En datter, som din far har fået med en af sine hustruer, hendes køn må du ikke blotte; hun er din søster.
3 Mosebog 18,12 Din fasters køn må du ikke blotte; hun er din fars kødelige slægtning.
3 Mosebog 18,13 Din mosters køn må du ikke blotte; hun er din mors kødelige slægtning.
3 Mosebog 18,14 Din farbrors køn må du ikke blotte ved at komme hans hustru nær; hun er din tante.
3 Mosebog 18,15 Din svigerdatters køn må du ikke blotte; hun er din søns hustru, du må ikke blotte hendes køn.
3 Mosebog 18,16 Din brors hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din brors køn.
3 Mosebog 18,17 En kvindes og hendes datters køn må du ikke blotte. Hendes sønnedatter eller hendes datterdatter må du ikke gifte dig med og derved blotte hende; de er hendes kødelige slægtninge. Det er en skamløshed.
3 Mosebog 18,18 En søster til din hustru må du ikke gifte dig med og gøre til medhustru og blotte også hendes køn, så længe din hustru lever.

Bla, bla, bla. Din fars datter, din mors datter, din søns datter, din datters datter, din fars kones datter, "en kvinde og hendes datter, sønnedatter og datterdatter", men ikke et ord om dine egne børn.

Børn er simpelthen ejendom. Tænk på den retfærdige Lot, der først tilbød folkemængden, at de kunne voldtage hans døtre (1 Mosebog 19,5-9, billedet til højre), og bagefter selv gik i seng med dem (billedet til venstre). Der er en lignende i historie i Dommerbogen, hvor en anden "flink" mand tilbyder sin datter til massevoldtægt: »Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til.« (Dommer 19,22-24).

1 Mosebog 19,5: De råbte til Lot: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!"
1 Mosebog 19,6: Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig,
1 Mosebog 19,7: sagde han: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt!
1 Mosebog 19,8: Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag."

Dommer 19,22: Mens de sad og havde det rart, blev huset omringet af mændene i byen, og det var ondsindede mennesker. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand, der ejede huset: "Kom ud med den mand, der er kommet til dit hus. Vi vil ligge med ham!"
Dommer 19,23: Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus.
Dommer 19,24: Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod."

Kan de bløde, kan de føde

Man leder forgæves i Bibelen efter en definition på den seksuelle lavalder. Men Gud giver selv et eksempel til efterlevelse:

Ezekiel 16,4 Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren og gnedet med salt, og du blev ikke lagt i svøb.
Ezekiel 16,5 Ingen forbarmede sig over dig og gjorde blot én af disse ting af medlidenhed med dig. Du blev smidt ud på marken, den dag du blev født, fordi man kastede vrag på dig.
Ezekiel 16,6 Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: "Du skal beholde livet!
Ezekiel 16,7 Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken." Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.
Ezekiel 16,8 Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren.
Ezekiel 16,9 Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie.

Ja, det er billedsprog. Guds udkårne jomfru er byen Jerusalem. Men hvad er det for en moral, Gud taler for? I samme øjeblik puberteten indtræder, kan en voksen mand bedække hende. Og bemærk, at Gud har gået og ventet på, at "pigen" får kønsbehåring. Pigen har tilhørt ham lige fra fødslen.

Et andet indblik i den bibelske moral får vi i Salomons Højsang. Kong Salomon var Bibelens største horebuk med 700 koner og 300 "medhustruer" (1 Kongebog 11,3). I Højsangen har han lidt færre koner, men til gengæld praler han af at have "unge piger uden tal":

1 Kongebog 11,3: Han havde syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer, og hans hustruer bragte hans hjerte på afveje.

Højsangen 6,8 Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger uden tal;
Højsangen 6,9 men hun er den eneste, min due, mit ét og alt, hun er den eneste for sin mor, elsket af den, der fødte hende. Pigerne så hende og priste hende, dronningerne og medhustruerne berømmede hende.

Og hvor gammel er så Salomons udkårne i Højsangen? Det lyder som om (vers 6,9 citeret foroven), at alle de andre hustruer har berømmet denne pige fra fødslen »elsket af den, der fødte hende. Pigerne så hende og priste hende«. I så fald må hun jo være væsentlig yngre end alle andre. Hvad er det lige, Salomon har gang i her?

Højsangen 8,8 Vi har en lille søster, hun har endnu ikke bryster; hvad skal vi gøre med vores søster, den dag der bliver friet til hende?
Højsangen 8,9 Er hun en mur, bygger vi en murkrans af sølv på hende; men er hun en dør, stænger vi for hende med en cedertræsplanke.

Brødrene siger, at pigen ikke engang har bryster endnu. Hendes brødre er i tvivl, om hun vil blive "en mur" (en ærbar, afvisende kvinde) eller "en dør" (en kvinde, der er adgang til).

Højsangen 8,10 Jeg er en mur, og mine bryster er som tårne; men over for ham måtte jeg overgive mig.

Hun mener selv, hun er voksen og ærbar, »jeg er en mur« og kønsmoden (for ikke at sige "overmoden"), »mine bryster er som tårne«. Sådan er Bibelens ord: Mindreårige piger er vilde med det og vil selv!

Her til lands er det en skærpende omstændighed, hvis krænkeren er en autoritetsfigur (som fx en skolelærer). Man skulle tro, at Gud og Kong Salomon var større autoritetsfigurer end en folkeskolelærer, men de holder sig ikke tilbage.

Guds ord i praksis

De ovenstående "beskyttende" regler gælder kun for piger af den rene race. Når det gælder andre folkeslag, er Guds folk ikke blege for at plyndre byerne og dræbe alle folk — undtagen jomfruerne. Hvis der er en mindstealder for disse jomfruer, så har Gud "glemt" at fortælle det:

Dommer 21,10 Da sendte menigheden tolv tusind af de mest erfarne krigere af sted med denne befaling: »Drag ud, og hug indbyggerne i Jabesh i Gilead ned med sværd, også kvinder og børn.
Dommer 21,11 Sådan skal I gøre: I skal lægge band på alle mænd og på enhver kvinde, der har haft samleje med en mand.«
Dommer 21,12 Blandt indbyggerne i Jabesh i Gilead fandt de fire hundrede unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft samleje med en mand. Dem førte de til lejren i Shilo i Kana'an.

En af de mere udpenslede historier er massedrabet på midjanitterne. Guds folk red tværs gennem ørkenen, dræbte alle mændene — og bragte drenge og kvinder tilbage som slaver. Så blev Moses rasende, fordi der ikke var slået nok ihjel:

4 Mosebog 31,14 og Moses blev vred på hærens beskikkede tusindførere og hundredførere, da de kom tilbage fra krigen,
4 Mosebog 31,15 og sagde til dem: »Har I ladet alle kvinderne leve?
[.. .. ..][. . .]
4 Mosebog 31,17 Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand.
4 Mosebog 31,18 Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand, skal I lade leve hos jer.

Alle drenge og ikke-jomfruer blev slået ihjel, hvorefter Guds folk beholdt jomfruerne (uanset deres alder). Derefter bestemte Gud, at krigerne og befolkningen skulle dele kvæget, æslerne og de 32.000 jomfruer, og at Gud selv skulle have 1/500 af de 32.000 — altså 64 jomfruer til Gud:

Det fremgår ikke af teksten, om det er Gud eller præsterne, der har stået for den gynækologiske undersøgelse. Til gengæld får vi en nøje optælling af fordelingen af jomfruer og kvæg:

4 Mosebog 31,25 Herren sagde til Moses:
4 Mosebog 31,26 "Du og præsten Eleazar og overhovederne for menighedens fædrenehuse skal opregne det bytte, der er taget, både mennesker og dyr,
4 Mosebog 31,27 og så skal du dele byttet ligeligt mellem dem, der tog del i krigen og rykkede ud til kamp, og hele menigheden.
en putto (tilskrevet Rafael)

4 Mosebog 31,28 Af krigerne, som rykkede ud til kamp, skal du opkræve en afgift til Herren: en enkelt af hver fem hundrede, både af mennesker, hornkvæg, æsler og småkvæg;
4 Mosebog 31,29 det skal I tage af deres halvpart og give til præsten Eleazar som en afgift til Herren.
4 Mosebog 31,30 Af israelitternes halvpart skal du tage en enkelt ud af hver halvtreds, både af mennesker, hornkvæg, æsler og småkvæg, af alle dyr, og dem skal du give til levitterne, som vogter Herrens bolig."
4 Mosebog 31,31 Moses og præsten Eleazar gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 31,35 Af mennesker var der i alt 32.000 kvinder, der ikke havde haft samleje med en mand.
4 Mosebog 31,36 Den halvpart, der tilfaldt dem, der var rykket ud til kamp, udgjorde: småkvæg i et antal af 337.500,
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 31,40 16.000 mennesker, hvoraf afgiften til Herren var 32.
4 Mosebog 31,41 Moses gav Herrens afgift til præsten Eleazar, sådan som Herren havde befalet Moses.
4 Mosebog 31,42 Israelitternes halvpart - den halvpart Moses tog fra dem, der havde gjort krigstjeneste -
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 31,46 og 16.000 mennesker.
4 Mosebog 31,47 Og af israelitternes halvpart tog Moses en enkelt ud af hver halvtreds, både af mennesker og dyr, og dem gav han til levitterne, som vogter Herrens bolig, sådan som Herren havde befalet Moses.

Hvis nogen tror, at disse "jomfruer" bare skulle sidde på deres nye værelser og lege med deres Barbiedukker, må de tro om igen. Bibelen fortæller præcis, hvorledes den slags krigsbytte skal behandles:

5 Mosebog 21,10 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din magt, og du tager fanger
5 Mosebog 21,11 og blandt fangerne ser en smuk kvinde, som du bliver forelsket i og vil gifte dig med,
5 Mosebog 21,12 så skal du føre hende ind i dit hus; hun skal klippe sit hår og ordne sine negle
5 Mosebog 21,13 og aflægge sin fangedragt. Når hun en måneds tid har været i dit hus og grædt over sin far og mor, kan du gå ind til hende og gifte dig med hende; hun skal være din kone.
5 Mosebog 21,14 Men bryder du dig ikke længere om hende, skal du sende hende bort og lade hende gå. Du må ikke sælge hende, du må ikke udnytte hende, for du har haft samleje med hende.

Rene ord for pengene. Pigen får en måned til at græde over sine dræbte forældre, inden hun bliver voldtaget. Hvis manden senere bliver træt af hende, kan han sende hende bort. Desværre fortæller Gud ikke, hvor hun skal tage hen, når hendes familie er dræbt, og hvordan hun skal finde en mand, når hun ikke længere er jomfru.

Det Nye Testamente

Jamen, det var Det Gamle Testamente — hvad så med Det Nye Testamente? Har Jesus ikke sagt et eller andet klogt?

For det første har Jesus aldrig ophævet Moseloven. For det andet bliver alle forbryderne fra Det Gamle Testamente — inklusive Moses, der beordrede massedrabet og massevoldtægten — stadig regnet for helte i Det Nye Testamente. Salomon, ham der havde 1.000 koner og »unge piger uden tal«, er verdens klogeste mand — næst efter Jesus, forstås (Lukas 11,31) — og Lot, der tilbød sine døtre til massevoldtægt og bagefter selv gik i seng med dem, regnes for retfærdig:

Lukas 11,31: Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.

2 Peter 2,7 Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv;
2 Peter 2,8 for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger.

Gud er ligeså fokuseret på jomfruer, som han var i Det Gamle Testamente. Jesus bliver født af en jomfru i stedet for, at Gud finder sig en mere moden kvinde, der ikke allerede er forlovet med en anden mand.

Matthæus 18,23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere.
Matthæus 18,24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.
Matthæus 18,25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.

Jesus mener åbenbart, at kvinder og børn er ejendomme, der kan sælges som slaver. Når først børnene er solgt som slaver, er der intet til hinder for, at de bliver voldtaget af deres herrer.

Et Jesus-citat, der ofte bringes frem er »Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet«. Spørgsmålet er så, hvem "disse små", der tror på Jesus, er. Derfor må man se på sammenhængen, og sammenhængen skifter mellem de enkelte evangelier. I Markusevangeliet er "disse små" nogle "konkurrerende" mirakelmagere, der går og helbreder folk i Jesus' navn, og som Jesus formaner "de autoriserede disciple", at de ikke må forhindre (Markus 9,38-42). I Lukasevangeliet er "disse små" formentlig Jesus' egne disciple (Lukas 17,1-2). I Matthæusevangeliet er "disse små" et styks barn, der skal i Himmeriget (Matthæus 18,1-6).

Markus 9,38: Johannes sagde til ham: "Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os."
Markus 9,39: Men Jesus svarede: "I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig.
Markus 9,40: Den, der ikke er imod os, er for os.
Markus 9,41: For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn.
Markus 9,42: Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet.

Lukas 17,1: Jesus sagde til sine disciple: "Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det.
Lukas 17,2: Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald.

Matthæus 18,1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvem er den største i Himmeriget?"
Matthæus 18,2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem
Matthæus 18,3 og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Matthæus 18,4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget;
Matthæus 18,5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.
Matthæus 18,6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.

Man skal blive som et barn for at komme ind i Himmeriget. At bringe »disse små, som tror på mig, til fald« betyder, at fratage Guds børn (= voksne disciple) deres tro.

Intetsteds udtaler Jesus sig om et forbud mod at forgribe sig på rigtige børn.

Hvad siger Koranen om pædofili?

Billedet til venstre er et, som Islamisk Trossamfund har produceret, mangfoldiggjort og distribueret i store dele af Mellemøsten.

Bogstaverne er lidt ubehjælpsomme, men dansk håndskrift er selvfølgelig svært for en araber, der er vant til at skrive fra højre mod venstre. Bemærk det underlige "E" i "DEN", hvor en indfødt dansker ville tegne den lodrette streg og den nederste vandrette i samme bevægelse. Bemærk det underlige sænkede "p" i "pROFET" og de flagrende citationstegn. Bemærk det spejlvendte "U" i "Muhammed". En dansker ville starte i venstre side og løfte pennen i højre side, så venstre side af U-et ville være højere end højre side; en araber starter i højre side, så venstre side af U-et bliver mindre.

Men nu er det her jo ikke en skønskriftskonkurrence. Har Islamisk Trossamfund ret i, at Muhammed var en pædofil profet?

Ja, det har Islamisk Trossamfund ret i. De såkaldte hadith — historier om Muhammeds liv — fortæller, at Muhammed var i halvtredserne, da han giftede sig med en 6-årig pige, Aisha, og hun var 9, da han fuldbyrdede ægteskabet. Historien om Muhammed's barnebrud fortælles i alle de "stærkeste" hadith'er, de samme hadith'er, der styrer enhver rettro muslims liv. Det er i respekt for Muhammeds barnekone, at lande som Yemen har sat lavalderen til 9 år.

Koranen har regler for skilsmisse. Hvis en mand vil skilles fra sin kone, må han først vente en "ventetid" for at finde ud af, om konen er gravid. Denne ventetid er normalt 3 menstruationsperioder (Koranen 2,228), men Sura 65, der hedder al-Talaaq (Skilsmissen), giver mere detaljerede regler for særlige situationer:

Koranen 2,228: Fraskilte kvinder skal vente og holde sig for sig selv i tre menstruationsperioder. De har ikke lov til at hemmeligholde, hvad Gud har skabt i deres moderliv, hvis de tror på Gud og den yderste dag. Deres mænd er fuldt ud berettigede til at tage dem tilbage i denne periode, hvis de ønsker forlig. Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændene står et trin over dem. Gud er mægtig og vis.

65, 1 Profet! Hvis I skiller jer fra kvinder, så skil jer fra dem efter deres ventetid! Hold regnskab med ventetiden! Frygt Gud, jeres Herre! Fordriv dem ikke fra deres huse. De skal ikke forlade disse, med mindre de har begået en åbenlyst skamløs handling. Dette er Guds bud. Den, der overtræder Guds bud, handler uret mod sig selv. Du ved ikke, om Gud siden vil befale noget nyt.
[. . .][. . .]
65, 4 De af jeres kvinder, der har opgivet håbet om menstruation, for dem skal deres ventetid være tre måneder, hvis I nærer nogen tvivl, og ligeledes for dem, der endnu ikke har haft menstruation; men for gravide er tidsfristen deres nedkomst. Den, der frygter Gud, for ham gør Han det let.
Koranen, Sura 65 - al-Talaaq

Gud tager højde for koner, der endnu ikke har fået deres første menstruation. De kan naturligvis ikke vente 3 menstruationsperioder, men må i stedet vente 3 måneder.

Nogen vil sikkert hævde — med store runde øjne — at disse børn kun er "trolovede", og at fuldbyrdelsen først sker mange, mange år senere — ligesom Muhammed ventede, til Aisha var 9 år.

Men Koranen siger noget andet, for hvis man ikke har haft samleje med konen, behøver man naturligvis ikke at vente 3 måneder på at se, om hun er gravid.

33, 49 I, der tror! Hvis I gifter jer med troende kvinder, men skiller jer fra dem, før I har haft omgang med dem, behøver I ikke at beregne en ventetid for dem. Giv dem et udstyr, og lad dem gå med det gode!
Koranen

De præmenstruelle piger, koranen nævner i 65,4, er altså børn, som den rettro muslim har været i seng med.