|
|
Der findes religioner, hvor de hellige ritualer udelukkende varetages af kvinder — ypperstepræstinder, der udvælges på grund af deres tætte forbindelse med naturens cyklusser: menstruationen, månefaserne og tidevandet; Religioner, hvor menstruationsblod regnes som magisk, energifyldt og helbredende.
Lad mig straks afsløre, at kristendommen ikke er en af disse religioner.
Bibelen fortæller klart, hvordan en kvinde med menstruation skal behandles, og reglerne er stort set de samme som reglerne for en spedalsk: Alt hvad hun rører, bliver urent, alle (mænd), der rører noget, hun har rørt, bliver urene. Og urenheden smitter: En mand, der har samleje med denne urene kvinde, bliver selv uren i 7 dage, og i disse 7 dage bringer han selv smitten videre:
3 Mosebog 15,19 Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,20 Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent.
3 Mosebog 15,21 Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,22 Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,23 Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften.
3 Mosebog 15,24 Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren.
Blødningen kan naturligvis også skyldes en sygdom. I så fald behandles kvinden på samme måde, lige så længe blødningen varer — plus syv dage. Til gengæld skal hun bagefter bringe to duer til præsten som offer. Ikke som tak for, at Gud har helbredt hende, men for at hun kan sone sin urenhed.
3 Mosebog 15,25 Når en kvinde har blødning mange dage uden for sin menstruationstid, eller når hun bløder ud over sin menstruation, er hun uren, lige så længe blødningen varer; hun er uren, ligesom når hun har menstruation.
3 Mosebog 15,26 Enhver seng, hun ligger på, så længe blødningen varer, er som hendes seng under menstruationen, og alt, hvad hun sidder på, er urent, ligesom under hendes menstruation.
3 Mosebog 15,27 Enhver, der rører ved det, er uren; han skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,28 Når hun er renset for sin blødning, skal hun tælle syv dage frem; derefter er hun ren.
3 Mosebog 15,29 På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet,
3 Mosebog 15,30 og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten hende soning for Herrens ansigt for urenheden ved hendes blødning.
3 Mosebog 15,31 I skal befri israelitterne for deres urenhed, så de ikke dør på grund af deres urenhed, fordi de gør min bolig, som er hos dem, uren.
Det samme gør sig gældende ved fødsler. Man skulle tro, at en fødsel var en glædelig ting, men den gør kvinden præcis lige så uren som en menstruation. Og det eneste, der kan gøre hende ren igen er en »renselsesblødning« efter 7 + 33 dage.
Hvis kvinden har været så uheldig at føde en datter, er hun dobbelt så uren: Hun er uren i to gange syv dage, og skal isoleres fra samfundet i to gange 33 dage.
Efter disse 33 eller 66 dage skal kvinden bringe 2 offerdyr til præsten. Det to dyr er henholdsvis brændofre og syndofre, så kvinden kan blive renset for den urenhed, det er at føde et barn, og få "soning" for den synd, det er at føde et barn.
|
3 Mosebog 12,2 Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
[.. .. ..] [. . .]
3 Mosebog 12,4 I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
3 Mosebog 12,5 Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning.
3 Mosebog 12,6 Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
3 Mosebog 12,7 Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning.
3 Mosebog 12,8 Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren.
Efter blødningerne skal kvinden renses. Det var i øvrigt i den forbindelse, at Kong David så Batseba i badet:
2. Samuel 11,2 Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk.
2. Samuel 11,3 David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone.
2. Samuel 11,4 David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem.
Vi har lige læst, at »hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage« (3 Mosebog 15,24). Andre steder fremgår det, at det simpelthen er forbudt:
|
3 Mosebog 18,19 Du må ikke komme en kvinde nær og blotte hendes køn, mens hun er uren under sin menstruation.
… ja, faktisk er der dødsstraf for det — for både manden og kvinden:
3 Mosebog 20,18 Hvis en mand har samleje med en kvinde med menstruation og blotter hendes køn, har han blotlagt hendes kilde, og hun selv har blottet sit blods kilde. De skal begge udryddes fra deres folk.
For Gud Herren er sagen klar: En mand, der ikke har samleje med menstruerende kvinder; »Han er retfærdig, han skal bevare livet«:
Ezekiel 18,5 Når en mand er retfærdig, øver han ret og retfærdighed.
Ezekiel 18,6 Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru og ligger ikke hos en kvinde, der har sine blødninger.
Ezekiel 18,7 Han udnytter ikke nogen, men giver skyldneren hans pant tilbage. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne.
Ezekiel 18,8 Han låner ikke ud mod renter og driver ikke åger. Han holder sig fra uret og fælder redelig dom mand og mand imellem.
Ezekiel 18,9 Han følger mine love og holder mine bud og handler redeligt. Han er retfærdig, han skal bevare livet, siger Gud Herren.
Bibelen har ikke meget at sige om voldtægt, men voldtægt af en kvinde, »der er uren under sine blødninger«, det er afskyeligt:
Ezekiel 22,10 De blotter deres fars køn, de voldtager den, der er uren under sine blødninger.
Ezekiel 22,11 De handler afskyeligt med anden mands hustru, skamløst skænder de deres svigerdøtre, de voldtager deres søster, deres egen fars datter.
Når profeten Ezekiel skal skælde Jerusalem ud, bliver byen sammenlignet med en utro kvinde, der har tilhørt sin mand (Gud), siden hun som et nyfødt barn lå dækket i blod. Først da "kvinden" blev kønsmoden (»du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem«), skyllede Gud foster-blodet af hende, og »dækkede dit køn«.
|
Ezekiel 16,6 Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: "Du skal beholde livet!
Ezekiel 16,7 Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken." Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.
Ezekiel 16,8 Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren.
Ezekiel 16,9 Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie.
Derfor bliver Gud vred på Jerusalem, når "hun" svigter ham: »glemte du din ungdom, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i dit blod« (Ezekiel 16,22).
Jerusalem svigter Gud, og "hun" horer med de vantro egyptere. Her er Ezekiel ved at koge over af salig forargelse, når han beriger Bibelen med perler som: »Du horede med dine naboer egypterne med deres store lem; du horede og horede og krænkede mig« (Ezekiel 16,26) og »hun begærede de horebukke, hvis lem var som æslers, og som tømte deres sæd ud som heste« (Ezekiel 23,20).
Men Jerusalem er ikke en hvilken som helst utro kvinde. For at hans tilhørere rigtigt skal forstå budskabet, sætter Ezekiel trumf på: Jerusalem er ikke bare en horkvinde, Jerusalem er en menstruerende horkvinde:
Ezekiel 16,35 Derfor, hør Herrens ord, skøge!
Ezekiel 16,36 Dette siger Gud Herren: Du blottede dit køn under dine blødninger og horede med dine elskere og med dine afskyelige møgguder, ligesom du dræbte de sønner, du gav dem.
Menstruation er simpelthen det værste, der tænkes kan.
Menstruation er den urenhed, Gud selv bruger, når han skal
fortælle, hvor urent noget andet er. Det så vi i historierne om Jerusalem i forrige afsnit,
og Gud gentager gerne pointen:
Ezekiel 36,17 Menneske, da Israel boede i sit land, gjorde de det urent med deres færd og gerninger. Deres færd var i mine øjne som urenheden under menstruation,
Så uren, som urenheden under menstruation. Dybere kan man ikke synke i Guds øjne.
Bibelen har en historie, hvor en af patriarken Jakobs to koner, Rakel, har stjålet faderens husguder. Faderen skal til at ransage taskerne for at finde sine husguder, men Rakel sidder på dem. Hun fortæller, at hun ikke kan rejse sig op, og hun har verdens bedste undskyldning:
1 Mosebog 31,34 Men Rakel havde taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde dem.
1 Mosebog 31,35 Rakel sagde til sin far: "Du må ikke tage det ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders vis!" Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne.
Vi får aldrig at vide, hvad patriarken Jakob — stamfaren til de tolv stammer — skulle bruge disse ukristelige husguder til. Men man skal ikke undervurdere pointen i, at en menstruerende kvinde har siddet på de vantro husguder. Som vi lige har læst i 3 Mosebog 15,22: »Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften«.
Oversættelsen er en sag for sig: Teksten skifter fra oversættelse til oversættelse. Det er ikke min pointe her at anklage Bibelselskabet for fusk. Åbenbart er det vitterligt svært for oversætterne at se, hvornår den hebraiske tekst snakker om menstruation, og hvornår den snakker om afskyeligheder i almindelighed.
Tag dette eksempel er fra Klagesangene, hvor Jerusalem igen er en beskidt, nøgen kvinde:
Klagesang 1,8 Jerusalem har syndet, derfor blev hun til afsky; selv hendes beundrere foragtede hende, da de så hende nøgen. Derfor må hun sukke og vende sig bort.
Klagesang 1,9 Urenheden hænger ved hendes skørter, hun tænkte ikke på, hvordan det ville ende; dybt er hun faldet, ingen trøster hende. Herre, se min lidelse, fjenden hoverer!
[.. .. ..] [...]
Klagesang 1,17 Zion breder hænderne ud i bøn, men ingen trøster hende. Herren opbød Jakobs naboer til modstand mod ham; Jerusalem er blevet til afsky blandt dem.
Igen bliver Jerusalem sammenlignet med en beskidt kvinde. I vers 1,8 står der, at "hun blev til afsky". Martin Luther oversatte verset til »darum muß sie sein wie ein unrein Weib« (dvs. "derfor må hun være som en uren kvinde"). En række moderne Bibler som f.eks. American Standard Version lyder: »she is become as an unclean thing«.
Vers 1,9: »Urenheden hænger ved hendes skørter« bliver i NetBible oversat til »Her menstrual flow has soiled her clothing« (NetBible kan læses i konkordansen).
Tilsvarende vers 1,17: »Jerusalem er blevet til afsky«. Hvad slags afsky? I Vulgata står der »Jerusalem quasi polluta menstruis«, og i King James Bibel fra 1611 er sætningen oversat til: »Jerusalem is as a menstruous woman among them«. Brug evt. dette eksterne link for at se 100 forskellige oversættelser af Klagesangene 1,17.
Endnu et eksempel:
Esajas 64,5 Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj. Vi visnede alle som løv, som vinden rev vor synd os bort.
"snavset tøj". Den gamle latinske Vulgata sagde: »quasi pannus menstruatæ«. Den katolske Douay Rheims fra 1582 sagde: »the rag of a menstruous woman«, og Coverdale Bible fra 1535 sagde: »as the clothes stayned with the floures of a woman« (floures = flowers = eufemisme for menstruationsblod).
Et tredje eksempel:
Esajas 30,22 Dine gudebilleder, beklædt med sølv, dine støbte billeder, overtrukket med guld, skal du regne for urene. Du skal smide dem væk som skarn. "Ud!" skal du sige til dem.
Smid de falske gudebilleder væk »som skarn«. Vulgata siger: »sicut immunditiam menstruatæ«, mens King James Bibel oversætter det til: »as a menstruous cloth«, og den katolske Douay Rheims fra 1582 siger: »as the uncleanness of a menstruous woman«. Endnu engang tænker man på Rakel, der sad ovenpå sin fars falske gudebilleder.
De apokryfe bøger er også gode for et par guldkorn.
I tilføjelse til Esters Bog fortæller Ester Gud, hvor lidt hun bryder sig om den krone, hun har på hovedet: »Jeg afskyr det som det månedlige bind« (Tilf. C,27). I King James Bibel hedder det: »I abhor it as a menstruous rag«.
I Jeremias' brev er der en advarsel mod falske guder:
Jeremias Brev 1,27 Men det, der ofres til dem, sælger præsterne og bruger selv pengene, ligesom deres hustruer salter noget af det ned uden at give noget til den fattige eller til den svage.
Jeremias Brev 1,28 De rører ved ofrene, selv om de har menstruation eller lige har født. Af dette kan I vide, at de ikke er guder. Frygt dem ikke!
Hvis kvinder, der menstruerer eller lige har født, rører ved gudernes offergaver, så ved vi, at guderne er falske. Igen tænker man på Rakel, der sad på sin fars husguder.
Et sidste eksempel er 2 Esdras 5,8. Den er så apokryf, at den ikke findes på dansk, men lad os alligevel slutte med denne perle, hvor der fabuleres om tegn ved den kommende Dommedag: »and the wild beasts shall change their places, and menstruous women shall bring forth monsters«. Til Dommedag kommer der ikke bare almindelige uhyrer, men uhyrer født af menstruerende kvinder. Mere uhyrligt kan det ikke blive.
|
Jesus har som bekendt aldrig ophævet Moseloven. De gamle regler for urenhed efter fødsel, som vi allerede har set på, gjaldt stadig: En due for at sone den synd, det er at føde et barn, og en due, for at blive renset for den urenhed, det er at føde et barn. Dem måtte Maria også rette sig efter (billede til højre).
Maria tog Jesusbarnet med i templet efter 7 + 33 dage (3 Mosebog 12,2-4, citeret foroven). Det er derfor, der er 40 dage fra jul til kyndelmisse.
Lukas 2,22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren
Lukas 2,23 - som der står skrevet i Herrens lov: "Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren" -
Lukas 2,24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.
Her bliver historien totalt grotesk. Hvorfor er det en synd at føde Guds søn? Hvorfor skal Maria renses efter den ubesmittede undfangelse? Har præsten slet ikke hørt om jomfrufødslen?
Bemærk iøvrigt, at der står »deres renselsesdage« i Lukas 2,22. Det vil sige, at Jesusbarnet også var urent! I gamle Bibler havde man forfalsket den græske tekst for at fjerne denne blasfemi. Se evt. Lukas 2,22 i denne liste over 6.000 forfalskninger.
Tre af de autoriserede evangelier har en historie om blødende kvinde: Jesus er på vej for at helbrede en døende pige, da han undervejs bliver standset af en kvinde med blødninger:
|
Lukas 8,42for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham.
Lukas 8,43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen.
Lukas 8,44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger.
Lukas 8,45 Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Da ingen ville være ved det, sagde Peter: "Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber."
Lukas 8,46 Men Jesus sagde: "Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig."
Den blødende kvinde rører kvasten på Jesus' kappe, og han mærker en kraft udgå. Vi hører ellers, at Jesus er Gud, og at Gud havde kræfter til at skabe verden på 6 dage og til at lade solen stå stille i Gibeon. Jesus selv hævdede, at enhver kristen med bare den mindste tro kunne kommandere bjerge til at flytte sig (Matthæus 17,20).
|
Alligevel var den blødende kvinde, der rørte ved kvasten på hans kappe, åbenbart for stor en udfordring. Hun tappede Universets Skaber så meget for kræfter, at han måtte udspørge tilskuerne for at finde ud af, hvor kraften var blevet af: »Hvem var det, som rørte ved mig […] for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig«. Universets Skaber havde åbenbart både mistet sin kraft og sin alvidenhed.
Man føler sig hensat til Star Wars, hvor Obi Wan Kenobi mærkede "en uro i Kraften", efter at dødsstjernen havde destrueret planeten Alderaan (billedet til venstre).
Historien er også ret suspekt af andre grunde: Vi får at vide, at kvinden har blødt i tolv år. Hvorfor lige tolv år? Endnu mærkeligere er det, at hun bryder ind i historien, mens Jesus er på vej for at genoplive en døende pige. Og så viser det sig ovenikøbet, at den døende pige er tolv år:
Er det er tilfælde, at tallet tolv beskriver begge kvinder i dobbelthistorien?
Man kan let læse tallet tolv som et symbol for Israels tolv stammer. Den døende datter og den blødende kvinde er rituelt urene og repræsenterer det frafraldne Israel. Dermed er vi igen tilbage til, at Israel er uren, som en menstruerende kvinde.
|
Marias renhed har altid fascineret de kristne. Et af de evangelier, der ikke fandt nåde ved kirkekoncilet i Nikæa år 325, er Jakobs Forevangelium. Dette evangelium fortæller om, hvad der skete før og efter Jesus' fødsel, og her kan vi læse, at Maria som spæd blev anbragt i templet. Alting var fryd og gammen, indtil hun fyldte 12 år, og de hellige mænd blev bange for, at hun ville begynde at menstruere og dermed besmitte det hellige tempel:
Jakob 8,1 Og hendes forældre drog forundrede bort, idet de priste og lovede
Gud Herskeren, fordi barnet ikke havde vendt sig om efter dem. Men
Maria blev opfostret i templet som en due, og hun fik føde af en engels
hånd.
Jakob 8,2 Da hun var tolv år gammel, holdt præsterne råd og sagde: "Se,
Maria er blevet tolv år gammel i herrens tempel. Hvad skal vi gøre med
hende, så hun ikke besmitter Herren vor Guds helligdom?" Og præsterne
sagde til ham: "Du har din plads ved Herrens alter. Gå ind og bed for
hende! Og hvad Herren viser dig, det vil vi gøre."
(Jakobs Forevangelium, Citeret fra Nytestamentlige Apokryfer, Det Danske Bibelselskab 2002, side 136.)
Det er pudsigt, hvordan de tolv år går igen fra historien om kvinden, der havde blødt i tolv år, og den døende pige på tolv år.
De tidlige kristne var uenige om, hvorvidt man kunne lukke menstruerende kvinder ind i kirken. En af dem, der var imod, var Sankt Dionysius:
2. Concerning menstruous women, whether they ought to enter the temple of God while in such a state,
I think it superfluous even to put the question. For, I opine, not even they themselves, being faithful and pious,
would dare when in this state either to approach the Holy Table or to touch the body and blood of Christ.
For not even the woman with a twelve years' issue would come into actual contact with Him, but only with the edge of His garment, to be cured.
There is no objection to one's praying no matter how he may be or to one's remembering the Lord at any time and in any state whatever,
and petitioning to receive help; but if one is not wholly clean both in soul and in body, he shall be prevented from coming up to the Holies of Holies.
(Saint Dionysius the Alexandrian. Kanon nr. 2, år 264)
Den hellige Sankt Dionysius mente slet, ikke der er grund til at spørge. Menstruerende kvinder ville simpelthen ikke turde gå ind i Guds tempel. Som argument peger Sankt Dionysius på, at kvinden med de tolv års blødninger ikke turde røre Jesus, men kun rørte ved kanten af hans dragt: »nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe« (Lukas 8,22).