De fire evangelier
er uenige i stort set alle detaljer om Jesus' korsfæstelse og genopstandelse:
Hvilken dag han blev korsfæstet, hvad tid,
hvem, der var vidner, hvad Jesus sagde, hvor mange der så den genopstandne Jesus osv. osv.
(se evt. denne fikse tabel).
En ting, de fire evangelister dog tilsyneladende er enige om, er tidspunktet for opstandelsen.
Jesus genopstod jo ved solopgang søndag morgen.
Denne tilsyneladende enighed bør vække mistro. Når der ikke er selvmodsigelser i Bibelen, skyldes det i reglen de mange ændringer, som Indre Mission fik indført i oversættelsen fra 1992. Lad os se, hvad Matthæus i grunden skriver:
Matthæus 28,1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.
[.. .. ..] [...]
Matthæus 28,9 Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.
Jesus opstår ved morgengry og siger "God morgen!" til sine disciple. Det kunne ikke siges mere klart, om så Indre Mission havde skrevet det selv. Og det har de næsten.
Matthæus 28,1 begynder »Efter sabbatten, […]«. Den jødiske sabbat ender ved solnedgang. Et døgn består af en nat og en dag, ikke omvendt. Sådan var reglerne på Jesus' tid, og sådan er reglerne blandt jøder den dag i dag, hvilket vil sige, at ifølge Matthæus sker opstandelsen lørdag aften ved solnedgang.
|
Kan man tænke sig, at der er lidt elastik i "efter sabbatten"? Kunne det ikke fortolkes som "12 timer efter sabbatten"? Nej, for der står ikke "efter" i den græske originaltekst. Det græske ord er "opse", der betyder aften. Ordet optræder i alt tre gange i Det Nye Testamente (tjek evt. "opse" i Det Nye og Gamle Testamente med denne konkordans), og de to andre gange oversætter Bibelselskabet gladeligt "opse" til "aften". Det andet sted er Markus 11,19: »Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen«; det tredje sted er endnu mere afslørende:
Markus 13,35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;
I Det Nye Testamente har jøderne overtaget den romerske opdeling af natten i romerske opdeling af natten i fire vagter (Matthæus 14,25): "aften" (græsk "opse") fra 18-21, "midnat" kl. 21-24, "hanegal" kl. 24-3 og "daggry" kl. 3-6. Her kan "opse" kun læses som den tidlige aften.
Det er på tide at give ordet til den meget kristne og meget konservative John Gill(1):
In the end of the sabbath, .... This clause […] intends not what the Jews call the sabbath eve, for that began the sabbath; but what they call (tbv yauwm), "the goings out of the sabbath"; and as Mark says, Mark 16:1, "when the sabbath was past": that is, when the sun was set, and any stars appeared. The Vulgate Latin, Arabic, and Ethiopic versions, and Munster's Hebrew Gospel render it, "the evening of the sabbath"; and the Persic version, "the night of the sabbath"; but must mean, not the evening and night, which preceded the sabbath, and was a part of it, but what followed it, and belonged to the first day.
|
Gill's udgangspunkt er den klassiske King James Bibel, der skriver »In the end of the sabbath« (læs evt. kapitel 28). Gill bakker denne oversættelse op med nogle meget gamle oversættelser: latin, arabisk, etiopisk, hebraisk og persisk, der alle bekræfter, at genopstandelsen skete om aftenen eller natten: »when the sun was set, and any stars appeared«. Jesus opstod lørdag aften efter sabbatten. Det står ikke til diskussion — Gill er mere interesseret i at understrege, at sabbatsaften i dette tilfælde betyder aftenen efter sabbatten og ikke aftenen før.
Matthæus fortæller os altså, at genopstandelsen skete i den tidlige lørdag aften. Ja, faktisk kan Jesus sagtens have opstået inden da, for det eneste vi får at vide er bare, at graven allerede er tom, her lørdag aften mellem 18-21.(2) I virkeligheden er det også det mest logiske. Det er netop i Matthæusevangeliet, at Jesus har profeteret, at han vil være »i jordens skød i tre dage og tre nætter« (Matthæus 12,39-40), og det er om aftenen, der er gået 72 timer fra gravlægningen.
Uanset disse spekulationer og uanset den fuskede oversættelse, kommer man ikke uden om, at den jødiske sabbat ender ved solnedgang. Hvad enten der står "in the end of the sabbath", "on the eve of the sabbaths", "late on the sabbath day" eller "efter sabbatten", befinder vi os stadig lørdag aften ved solnedgang.
|
For det første er ordet "dag" slet ikke med i den græske tekst. Brug konkordansen og se, hvordan ordet "dag" ikke har noget Strong's nummer, og hvordan ordet "day" står i klammer i King James Bibel.
For det andet er Gill meget klar i spyttet: Det er ikke morgenen, der bryder frem, men aftenen: »not the day, but the night«:
As it began to dawn; not the day, but the night; a way of speaking used by the Jews, who call the night, (rwa), "light": thus they say, (rve hebral rwa), "on the light, or night of the fourteenth" (of the month Nisan) "they search for leavened bread", etc. And so the word is used, in Luke 23:54, of the eve of the sabbath, or the beginning of it, as here of the going out of it;
Gill har en række argumenter, men det mest overbevisende i en kristen sammenhæng må være, at det græske ord, der oversættes til "gryede", optræder et enkelt sted mere i Det Nye Testamente, nemlig i Lukas 23,54, hvor ordet oversættes til "begyndte": »Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte« (tjek selv epiphosko i konkordansen).
Lukas bruger ganske vist ordet i forbindelse med de begivenheder, der skete tre døgn forinden — nemlig gravlægningen, men pointen her er, dels at "epiphosko" sagtens kan bruges om den gryende aften, og dels at Bibelselskabet godt kan finde ud af at oversætte "epiphosko" til "begyndte", når det ellers passer i deres kram.
Igen er den korrekte oversættelse den mest logiske. Det er svært at forstå, hvorfor disciplene skulle vente til om morgenen med at besøge graven. Disciplene har ingen problemer med at spadsere rundt påskeaften (Matthæus 26,19-30), hvor det er strengt forbudt (2 Mosebog 12,22-25); hvorfor skulle de så ikke gå ud til graven lørdag aften?
|
Jamen, hvis Matthæus lader opstandelsen ske om aftenen, hvorfor siger Jesus så "God Morgen" til disciplene?
Matthæus 28,9 Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.
Det gjorde han heller ikke. Jesus sagde hverken "God Morgen" eller "God Påske". Det græske ord "chairo" betyder at glæde sig. I Matthæus 28,9 står ordet i bydeform og betyder altså "glæd jer". Hverken mere eller mindre. I den forrige Bibel var det oversat til "Hil være Eder!", Martin Luther oversætter det til "Seid gegrüßet", og i King James står der "All hail". Brug evt. konkordansen til at se, hvorledes "chairo" bliver oversat i resten af Bibelen: Strong's nummer 5463 eller se flere oversættelser af Matthæus 28,9.
Ordet "chairo" optræder 74 gange i Det Nye Testamente, og der er simpelthen ingen andre oversættelser i den store vide verden, der oversætter "chairo" til noget, der minder om "God Morgen!" nogen af disse 74 steder.
|
Så meget for Bibelselskabet og deres fusk. Men har de kristne en god forklaring? Opstod Jesus lørdag aften eller søndag morgen?
Lad os give ordet til kirkefaderen Hieronymus (347 - 420). Hieronymus var ikke nogen Hr. Hvemsomhelst. Det var ham, der oversatte den latinske Vulgata-Bibel, som kirken brugte i tusinde år, og det var ham, der fik gennemført, at Det kristne Gamle Testamente i dag er baseret på den hebraiske tekst i stedet for den græske.
En enke ved navn Hedybia, havde skrevet til Hieronymus og stillet 12 spørgsmål om selvmodsigelser i Det Nye Testamente. Spørgsmålene nummer 3, 4 og 5 var netop, hvorfor Matthæus skriver "Sabbatsaftenen", når det modsiger de andre evangelier. Her er lidt af Hieronymus' svar:
3. Why do the evangelists speak variously of the resurrection and the appearance of the Lord?
First, you ask why Matthew said that the Lord arose on the eve of the Sabbath while the first day of the Sabbath was shining and Mark recalled that his resurrection occurred in the morning, writing,
"When he had arisen, he appeared on the morning of the Sabbath to Mary Magdalene, from whom he had cast out seven demons; and she, as she was departing, announced it to those grieving and weeping alongside him.
And they, upon hearing of it, believed that he was alive and that she had seen him."
There is a twofold solution to this question. Either we do not accept the testimony of Mark, because it is reported in a small group of gospels, and because nearly all the Greek codices lack this final section, and especially since the other evangelists seem to report different and conflicting information, or we must accept that both are telling the truth:
in Matthew, when the Lord arose, it was on the eve of the Sabbath, and in Mark,
when Mary Magdalene saw him, it was on the first morning of the Sabbath. So, then, it must be distinguished,
"When he had arisen," and with a short pause it must be added,
"he appeared to Mary Magdalene on the first morning of the Sabbath" so that, he who arose on the eve of the Sabbath according to Matthew, could have appeared to Mary Magdalene on the first morning of the Sabbath according to Mark. John the Evangelist also attests to this, saying that he was seen on the morning of the next day.
(Hieronymus, Epistola 120: Til Hedybia)
Her har Hieronymus garanteret ønsket, at han var generalsekretær i Indre Mission og kunne gøre nat til dag og få Jesus til at sige "God morgen". Den mulighed havde Hieronymus desværre ikke i det 4. århundrede, hvor Kirken stadig læste Bibelen på græsk.
I stedet tilbyder han to forklaringer: »There is a twofold solution to this question«. Forklaring nummer to er lidt væveri, om at Jesus jo sagtens kan have genopstået lørdag aften, men alligevel have ventet til om morgenen med at se Maria Magdalena og apostlene. Hieronymus bemærker, at det kræver, at man forestiller sig en pause i Markus 16,9 mellem »Da Jesus var opstået« og »tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene«.
Hieronymus' første forklaring er endnu mere interessant: Slutningen af Markusevangeliet er en nyere forfalskning. Hieronymus var berømt for sit store kendskab til Bibeloversættelser — som nævnt var det ham, der skrev Vulgata-oversættelsen. Her fortæller han rent ud, at Hedybia kan vælge at se bort fra slutningen af Markusevangeliet: "næsten alle græske bøger mangler dette sidste afsnit".
|
Bemærk, at ingen af de to forklaringer rokker ved, at Jesus genopstod lørdag aften. Hieronymus er villig til at maltraktere Markus 16,9 eller sågar at droppe hele Markus 16,9-20, men på dette ene punkt er han ubøjelig: Jesus genopstod lørdag aften.
Men efterhånden som Hedybia's mange spørgsmål trænger sig på, bliver Hieronymus' forklaringer
mere og mere tyndbenede.
Hedybia spørger, hvordan det kan være, at Maria Magdalene har set den genopstandne Jesus om aftenen,
og at hun alligevel græder ved hans grav næste dag.
Her lufter Hieronymus muligheden af, at der kunne være to Maria Magdalene'r:
En, der møder den genopstandne Jesus lørdag aften i Matthæusevangeliet,
og en anden, der græder næste dag i Johannesevangeliet.
4. How can Matthew say that Mary Magdalene saw the Lord arise on the eve of the Sabbath when John the Evangelist says that she was weeping next to his grave on the morning of the Sabbath?
[…] even though some contend that there were two Mary Magdalenes from the village of Magdalon and that one was the Mary in Matthew who saw the Lord rise and the other one was the Mary in John who was mourning for the absent Lord. […]
(Hieronymus, Epistola 120: Til Hedybia)
Alt dette siger noget om, hvor dårlig den danske oversættelse er: Hieronymus vil hellere opfinde to Maria Magdalene'r, end han vil acceptere, at "opse" kan betyde andet end "aften".
Derimod foreslår han, at der måske er oversættelsesfejl i den græske tekst:
|
[…]
And it seems to me that Matthew the Evangelist, who wrote the Gospel in Hebrew, did not say "evening" so much as "late" and that the one who interpreted it was deceived by the ambiguity of the word and understood it not as "late" but as "evening", even though customarily in human speech "late" does not mean "evening", but more like "the eleventh hour". For we are accustomed to say, "You have arrived late", that is "past the prearranged time", and, "The one who ought to have done it before, do it late, at least", that is "past the prearranged time".
[…]
(Hieronymus, Epistola 120: Til Hedybia)
Matthæusevangeliet skal jo forestille at være skrevet af apostlen Matthæus, selvom det er skrevet på græsk, ligesom alle de andre bøger i Det Nye Testamente. Derfor opstod der hurtigt en vandrehistorie om, at dette evangelium oprindeligt var skrevet på hebraisk (se evt. hvem var Matthæus).
Hieronymus overbeviser derfor sig selv om, at i det oprindelige hebraiske evangelium — som ingen nogensinde har set — har der garanteret ikke stået "aften", men "sent". Hvis der havde stået "sent", ville Hieronymus være i stand til at viderefortolke det som "i sidste øjeblik". Og så ville han ende med en oversættelse, der minder om den danske.
I dag ved vi, at Matthæus bygger på Markusevangeliet. Af de 661 linier i Markusevangeliet har Matthæus snuppet 607 linier til sit eget evangelium, hvilket dels viser, at forfatteren "Matthæus" ikke var apostel, og dels at hans evangelium har været ligeså græsk som Markus' fra starten af. Dermed falder Hieronymus' hypotese til jorden.
Stakkel Hieronymus. Tænk hvis der havde været to Maria Magdalene'r, tænk hvis der havde stået "sent" istedet for "aften", og tænk hvis han havde været generalsekretær i Indre Mission og kunne få Jesus til at sige "God morgen". Hvor ville det hele have været meget lettere.
I øvrigt minder Hieronymus' brev til Hedybia — med den to-ledede forklaring og en ekstra pause i Markus 16,9 — meget om et tilsvarende brev fra Eusebius til Marinus. Se evt. siden om slutningen af Markusevangeliet.
Konklusion: Ifølge Matthæusevangeliet genopstod Jesus lørdag aften kort efter solnedgang. Desuden er Markus 16,9-20 et nyere falskneri, som man kan se bort fra.
Fodnoter: (1) (2)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Den eneste tidsangivelse får vi i Markus 16,9, hvor der står, at Jesus var »opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen«.
Her skal det huskes, at de sidste 12 vers i Markusevangeliet er et nyere falskneri. Det vender vi tilbage til lidt senere, når vi giver ordet til Hieronymus.