|
Malakias' bog indeholder Bibelens vigtigste profeti.
De kristne Bibler lader Det Gamle Testamente slutte med en profeti om, at lige før Dommedag vil Gud vil sende sin engel / budbringer i form af profeten Elias.
Malakias 3,1 Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre.
[.. .. ..] [. . .]
Malakias 3,23 Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige.
Malakias 3,24 Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.
[Slut på Det gamle Testamente]
Ordet for "engel" og "budbringer" er det samme, og de kristne er overbeviste om, at denne engel / budbringer, der skal komme i form af profeten Elias, er Johannes. Det sagde Jesus nemlig rent ud:
Matthæus 11,10 Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.
Matthæus 11,11 Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.
Matthæus 11,12 Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig.
Matthæus 11,13 For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser.
Matthæus 11,14 Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme.
Det er netop denne profeti, der gør, at Malakias' Bog er placeret allerbagerst i Det Gamle Testamente. I gamle dage var de kristne Bibler skrevet på græsk, og i den græske teksttradition, Septuaginta, er de tolv sidste bøger, "de tolv små profeter", placeret allerbagerst.
Senere gik Kirken over til at bruge den hebraiske teksttradition, Tanach, for at redde Hieronymus' fem profetier. Eftersom jøderne placerer de tolv profeter længere inde i deres Bibler, før f.eks. Salmernes Bog, Daniels bog og Krønikebøgerne, skulle man tro, at de kristne gjorde det samme og flyttede Malakias.
De kristne lod imidlertid Malakias og resten af de små profeter beholde deres plads. Det skyldes nok, at profetien om Johannes Døberen er den vigtigste profeti i hele Bibelen. Den binder Det Gamle og Det Nye Testamente sømløst sammen:
Men findes profeten Malakias overhovedet?
Som nævnt er Malakias' Bog den sidste af "de tolv små profeter". Men i modsætning til de andre små og store profeter fortæller Bibelen overhovedet intet om Malakias. De andre profeters bøger starter typisk med en formular à la: »Herrens ord, som kom til Hoseas, Be'eris søn, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda«.
Derimod får vi intet at vide om Malakias' slægt, hvilken by han boede i, eller hvornår han profeterede. Malakias' Bog starter bare med »Et profetudsagn. Herrens ord«:
Malakias 1,1 Et profetudsagn. Herrens ord til Israel ved Malakias.
|
|
Og allerede her starter problemerne, for på hebraisk betyder Malakias simpelthen "min engel / budbringer". Billederne til venstre og højre viser, hvordan navnet Malakias og den "min engel / budbringer", han profeterer om, er ens til mindste vokal-prik.
I den græske Septuaginta (den som Kirken droppede til fordel for den hebraiske tekst), står der ikke engang noget navn her, men derimod »angelou autou« "hans engel / budbringer" (Malakias 1,1); i engelsk oversættelse: »his messenger« (Malakias 1,1).
Det stiller spørgsmålet, om der overhovedet findes en profet ved navn Malakias. Måske er dette "profetudsagn, Herrens ord" bare tilføjet nederst på skriftrullen med "de små profeter"? Dette spørgsmål er ikke kontroversielt, for faktisk har de lærde jøder i næsten 2.000 år diskuteret, hvem denne anonyme engel/budbringer, som Herrens ord kom til, kunne være. Et af de meste populære bud er Ezra, der jo allerede har sin egen bog i Bibelen (og endnu flere bøger udenfor Bibelen).
Et lidt farligere spørgsmål er, om Malakias' Bog overhovedet er en særskilt bog.
Hvis man bladrer et par sider tilbage i Det Gamle Testamente til den næstsidste bog, Zakarias Bog, finder man to tilfælde mere af »Et profetudsagn, Herrens ord«:
Zakarias 9,1 Et profetudsagn. Herrens ord er i Hadraks land, dets bolig er i Damaskus; En-Aram tilhører Herren ligesom alle Israels stammer;
Zakarias 12,1 Et profetudsagn. Herrens ord om Israel. Dette siger Herren, som spændte himlen ud og grundlagde jorden, og som dannede menneskets ånd i dets indre:
Denne særlige formulering: »Et profetudsagn. Herrens ord« (på hebraisk: »massa' debar-YHWH«) bruges kun disse tre steder i Bibelen.
Det er derfor en oplagt tanke, at Zakarias 9,1; Zakarias 12,1 og Malakias 1,1 starter tre forskellige "profetudsagn", som en ukendt redaktør engang i tidernes morgen har tilføjet som et appendiks nederst på den skriftrulle, der indeholdt De Tolv Små Profeter.
Vi har faktisk en kirkefader, der i det 2. århundrede lavede netop denne fejl: Justin Martyr troede, at Malakias' profeti om Elias / Johannes Døberen var en del af Zakarias' Bog.
Justin: Does not Scripture, in the book of Zechariah,(1)
say that Elijah shall come before the great and terrible day of the Lord?
(Justin Martyr, Dialogue with Trypho, kapitel 49)
Justin citerede Malakias 3,23 om Elias, der vil komme på Herrens frygtelige dag, men tilskrev profetien til Zakarias. Denne fejl viser om ikke andet, at det var svært at finde rundt i de gamle skriftruller, når der hverken var kapitler, vers, mellemrum eller vokaler dengang.
|
Dette er almindeligt kendt, og Zakarias kapitel 9-14 tilskrives ofte en "Deutero-Zechariah"; nogle forskere deler sågar de to »profetudsagn. Herrens ord« yderligere op i Deutero-Zechariah (kapitel 9-11) og Trito-Zechariah (kapitel 12-14).
Måske har en redaktør troet, at "Malakias" var navnet på en tolvte profet — en sådan fejl var let at lave, eftersom teksten ikke var opdelt i kapitler og vers dengang.
We must therefore regard ix-xi on the one hand
and xii-xiv on the other as two separate booklets, and this is confirmed by
the fact that each has its separate superscription and that the two superscriptions
have at any rate the same opening words: Oracle, Word of Yahweh. Since a
superscription which begins in exactly the same way also introduces the book
of Malachi - so named but really anonymous (p. 441) - the explanation would
seem to be that the redactor of the Book of the Twelve appended to the last
book which had the name of a known prophet - namely Zechariah - three
anonymous collections - namely, Zech. ix-xi, xii-xiv, and Malachi.
[…]
In the course of time the first
two of these collections were added to the prophet whose name was last
mentioned, namely Zechariah, while the third, as the result of a misunderstanding of
Mal. iii, 1 (p. 441) was attributed to 'Malachi'.
(Otto Eissfeldt, The Old Testament: An Introduction, 1965, side 440)
|
Et langt stykke af vejen er dette ikke kontroversielt. Fakta er:
Men herefter stopper enigheden. Der er ikke mange, der støtter Otto Eissfeldt i, at alle tre afsnit med "profetudsagn" er senere tilføjelser. Det er for længst vedtaget, at Malakias' Bog ikke er en del af "profetudsagnene" i Zakarias' Bog, og at Deutero-Zechariah ikke hører sammen med Malakias' Bog.
Jøder og kristne har jo i 2.000 år besluttet, at der skal være præcis tolv små profeter, ligesom der er tolv stammer i Israel, og Jesus havde tolv apostle.
Men konklusionen er, at Malakias' profeti er den vigtigste profeti i hele Bibelen, der binder Det Gamle og Det Nye Testamente sømløst sammen, men vi ved ikke, hvem profeten er, og om hans bog overhovedet findes.
Og vi fik aldrig at vide, om Johannes Døberen var en engel eller budbringer.
Fodnoter: (1)
Zechariah / Elijah . . .: på dansk kalder vi dem Zakarias og Esajas. Det sidste "s" i navnet er en græsk nominativ-endelse — ligesom i Malakias, Jeremias, Jesus, osv.
Dette "s" burde Kirken have droppet, dengang de droppede Septuaginta til fordel for den hebraiske tekst