Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst. (Titus 3,9)
I evangelierne er der to lange og selvmodsigende slægstavler, der følger Jesus' stamtavle fra Jesus og "op" til Kong David. Lukasevangeliet går endnu længere og fører stamtavlen hele vejen "op" til Adam og Gud.
|
|
Lukas 3,35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela,
Lukas 3,36 søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek,
Lukas 3,37 søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal'el, søn af Kenan,
Lukas 3,38 søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.
Lukas hævder altså, at en af Jesus' (og Davids) stamfædre hedder Kenan, oldebarn af Noa, søn af Arpakshad og far til Shela. Hvis vi nu tjekker Lukas' påstand og sammenligner med slægtstavlerne i Det Gamle Testamente, leder vi forgæves efter denne Kenan. Her er tre tavler, der går "ned" fra Adam:
1 Mosebog 10,22 Sems sønner var: Elam, Assur, Arpakshad, Lud og Aram
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 10,24 Arpakshad fik Shela, og Shela fik Eber
1 Mosebog 11,10 Dette er Sems slægt. Sem var 100 år, da han fik Arpakshad to år efter vandfloden.
1 Mosebog 11,11 Efter at Sem havde fået Arpakshad, levede han i 500 år og fik sønner og døtre.
1 Mosebog 11,12 Da Arpakshad havde levet 35 år, fik han Shela.
1 Mosebog 11,13 Efter at Arpakshad havde fået Shela, levede han i 403 år og fik sønner og døtre.
1 Mosebog 11,14 Da Shela havde levet 30 år, fik han Eber.
1 Krønike 1,4 Noa, Sem, Kam og Jafet.
[.. .. ..] [. . .]
1 Krønike 1,17 Sems sønner var: Elam, Assur, Arpakshad, Lud, Aram, Us, Hul, Geter og Meshek.
1 Krønike 1,18 Arpakshad fik Shela, og Shela fik Eber.
Ifølge denne del af den ufejlbarlige Bibel, er Arpakshad ikke længere farfar, men far, til Shela. Lad os skitsere — vi "vender" lige Lukas om, så alle tre stamtavler går "nedad" fra far til søn:
| 1 Mosebog 10,22-24 | 1 Mosebog 11,10-14 | 1 Krønike 1,4-18 | Lukas 3,35-36 |
|---|---|---|---|
| Noa | Noa | Noa | Noa |
| Sem | Sem | Sem | Sem |
| Arpakshad | Arpakshad | Arpakshad | Arpakshad |
| Kenan | |||
| Shela | Shela | Shela | Shela |
| Eber | Eber | Eber | Eber |
Hvem er Kenan? Hvor er han blevet af? Og hvorfor er Shela søn af sin egen bedstefar?
Forklaringen er, at Folkekirkens Gamle Testamente er en oversættelse af en hebraisk tekst, men der findes også en græsk teksttradition, Septuaginta. I de første 3-4 århundreder efter vor tidsregning var hele Bibelen - det vil sige Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og apokryferne - skrevet på græsk. I starten af det 5. århundrede gik de kristne — i vesten — i stedet over til at basere Det Gamle Testamente på den hebraiske tekst (se evt. siden om Hieronymus' 5 profetier).
En af de mange tusinde forskelle på den græske og den hebraiske teksttradition er, at de samme vers i Septuaginta indeholder en Kenan, søn af Arpakshad. Navnene er selvfølgelig lidt forskelligt stavet — Kenan/ Cainan, Shela/ Sala, Eber/ Heber — men det skyldes, at det ene er en hebraisk tekst, der er oversat til dansk, mens den anden er en græsk tekst, der er oversat til engelsk. På græsk staver Lukas navnene præcis som i Septuaginta.
|
1 Mosebog 10,22 Sons of Sem, Elam, and Assur, and Arphaxad, and Lud, and Aram, and Cainan.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 10,24 And Arphaxad begot Cainan, and Cainan begot Sala. And Sala begot Heber.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Som man ser, har den græske teksttradition sågar to Cainan'er, som er "faldet ud" af den danske Bibel. Ham i 1 Mosebog 10,22 er blot enndu et eksempel på de tusinder af forskelle på den hebraiske og græske teksttradition. Vi er interesseret i ham fra 1 Mosebog 10,24: Han er søn af Arphaxad og far til Sala.
1 Mosebog 11,10 And these are the generations of Sem: and Sem was a hundred years old when he begot Arphaxad, the second year after the flood.
1 Mosebog 11,11 And Sem lived, after he had begotten Arphaxad, five hundred years, and begot sons and daughters, and died.
1 Mosebog 11,12 And Arphaxad lived a hundred and thirty-five years, and begot Cainan.
1 Mosebog 11,13 And Arphaxad lived after he had begotten Cainan, four hundred years, and begot sons and daughters, and died. And Cainan lived a hundred and thirty years and begot Sala; and Canaan lived after he had begotten Sala, three hundred and thirty years, and begot sons and daughters, and died.
1 Mosebog 11,14 And Sala lived an hundred and thirty years, and begot Heber.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
I parentes bemærket kan de to ufejlbarlige Bibler heller ikke blive enige, om Shela/ Sala var 30 år, da han fik Eber/ Heber - eller hundredeogtredive år. Der er mange forskelle blandt de ti første patriarker.
Sådan ser navnene ud i de forskellige kilder. Vi "vender" igen Lukas om, så alle stamtavler går "ned" fra far til søn:
| 1 Mosebog 10,22-24 (Dansk) | 1 Mosebog 11,10-14 (Dansk) | 1 Krønike 1,4-18 (Dansk) | Lukas 3,35-36 (Dansk) | Septuaginta (Engelsk) | Septuaginta (Græsk) | Lukas 3,35-36 (Græsk) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Noa | Noa | Noa | Noa | Noe | Nôe | Nôe |
| Sem | Sem | Sem | Sem | Sem | Sêm | Sêm |
| Arpakshad | Arpakshad | Arpakshad | Arpakshad | Arphaxad | Arphachad | Arphachad |
| Kenan | Cainan | Kainan | Kainan | |||
| Shela | Shela | Shela | Shela | Sala | Sala | Sala |
| Eber | Eber | Eber | Eber | Heber | Eber | Eber |
Det vi ser er altså, at Lukas, inspireret af Helligånden, har baseret sin slægtstavle på den græske teksttradition, som den danske Folkekirke ikke regner for inspireret. Dette er endnu et eksempel på, at Helligånden er bedre til at læse græsk end hebraisk.
Ved at tage Kenan med får Lukas også reddet sin syvtals-magi.
I dag er det aldeles ukontroversielt blandt forskere, at forfatterne til Det Nye Testamente
har benyttet sig af den græske teksttradition.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er tusindvis af forskelle
på den græske og den hebraiske tekst: Hvis ikke der var forskel, ville man jo
ikke kunne afgøre, hvilke tradition forfatteren havde fulgt.
Ikke desto mindre findes der hardcore kristne (naturligvis kun i Amerika, ikke herhjemme), der simpelthen ikke vil indrømme, at der er selvmodsigelser i Bibelen. Det er naturligvis også uheldigt, at der er fejl i stamtavlerne. Hvis ikke vi kan stole på Jesus' stamtavle, hvordan kan vi så vide, at han er af Davids æt?
Selvmodsigelsen om den forsvundne stamfar er meget svær at bortforklare. Men en forklaring, der er startet af John Gill,(1) og som stadig fremføres af fundamentalisterne på Answers in Genesis, går ud på:
Påstand #1: Kenan var oprindeligt ikke med i Lukasevangeliet.
Påstand #2: Kenan kom med senere på grund af en fejl i kopieringen. Muligvis er en skriver kommet til at gentage navnet på en anden Kenan, der optræder tidligere i stamtavlen (1 Mosebog 5,9-12, Lukas 3,37).
Påstand #3: Senere blev Kenan skrevet ind i Septuaginta af respekt for Lukasevangeliet.
Og hvorfor skulle det blive bedre af det? Jo, som hardcore kristen kan man godt leve med, at der har indsneget sig fejl i kopieringen, bare man stadig kan tro på, at de oprindelige skrifter var guddommeligt inspirerede og fejlfri. Man kan også leve med, at de tidlige kristne bevidst har forfalsket Septuaginta, den bliver jo ikke længere regnet for guddommeligt inspireret her i vesten.
Til gengæld kniber det lidt med beviserne. Gill peger på, at Kenan ikke er med i Lukas 3,36 i det gamle manuskript Codex Bezae. Til gengæld er Kenan med i de endnu ældre manuskripter Codex Vaticanus, Codex Sinaiticus og Codex Alexandrinus. Kenan er heller ikke med i Papyrus 76 Bodmer, men til gengæld er han med i Papyrus 4. Kenan har altså været med lige siden kristendommens start.
|
Påstand 1 & 2 er en klassisk bortforklaring: "De oprindelige manuskripter var fejlfrie; så eventuelle fejl er opstået under kopiering". Bortforklaringen kan bruges overalt, men der er tre problemer:
Der er tale om en ren påstand, for der er jo ingen, der har de originale manuskripter.
Det er svært at forstå, hvorfor Gud skulle bruge guddommelig inspiration til at gøre originalmanuskriptet fejlfrit, hvis ikke Gud kan forhindre fejl i at opstå under kopieringen.
Så er der jo ligegyldigt, om det originale manuskript var fejlfrit eller ej.
Bortforklaringen er samtidig en erkendelse af, at teksten som vi har den i dag, indeholder fejl. Derfor bruges denne bortforklaring kun som sidste udvej.
Påstand #3 — at Septuaginta skulle være blevet rettet i respekt for Lukasevangeliet — er meget usandsynlig. Septuaginta er ikke et kristent værk, men et jødisk, og hvorfor skulle (græsktalende) jøder rette deres helligskrifter i respekt for Lukasevangeliet?
Man forfalsker altid sine egne helligskrifter, ikke modpartens. Det ville jo straks blive afsløret. Derimod er det ikke så overraskende, at Kenan mangler i Lukas 3,36 i Codex Bezae og Papyrus 76, for de kristne har aldrig været blege for at fejlrette de hellige tekster. Faktisk er Codex Bezae fyldt med interessante varianter.
For fire eksempler på, hvordan de kristne har forfalsket Jesus' stamtavler i Det Nye Testamente, se Matthæus 1,7, Lukas 3,29; 3,32; 3,33 på siden om de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente.
Fodnoter: (1)
I forhold til de fleste andre samtidige kommentatorer lider Gill ikke af kristent "tunnelsyn", men er god til at belyse de enkelte skriftsteder ved inddrage tekster udenfor Bibelen, som f.eks. den jødiske Mishnah, Josephus eller syriske og samaritanske oversættelser.
Gill skriver: »This Cainan is not mentioned by Moses in Gen_11:12 nor has he ever appeared in any Hebrew copy of the Old Testament, nor in the Samaritan version, nor in the Targum; nor is he mentioned by Josephus, nor in 1Ch_1:24 where the genealogy is repeated; nor is it in Beza's most ancient Greek copy of Luke: it indeed stands in the present copies of the Septuagint, but was not originally there; and therefore could not be taken by Luke from thence, but seems to be owing to some early negligent transcriber of Luke's Gospel, and since put into the Septuagint to give it authority: I say "early", because it is in many Greek copies, and in the Vulgate Latin, and all the Oriental versions, even in the Syriac, the oldest of them; but ought not to stand neither in the text, nor in any version: for certain it is, there never was such a Cainan, the son of Arphaxad, for Salah was his son; and with him the next words should be connected«,