|
|
Her skal vi kigge på et vers, der virkelig er svært. En af de vigtigste begivenheder i Bibelen er simpelthen så snørklet beskrevet, at den er blevet uforståelig:
Påskemorgen får disciplene at vide, at graven er tom. Peter løber ned til graven, hvor der ikke er noget at se. Han tager hjem igen, og derefter viser Jesus sig for to ukendte disciple på vejen til landsbyen Emmaus, tres stadier (11-12 kilometer) fra Jerusalem.
Lukas 24,12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.
Lukas 24,13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;
Lukas 24,14 de talte med hinanden om alt det, som var sket.
Lukas 24,15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.
Den ene discipel hedder Kleofas. Den anden får vi aldrig at vide, hvad hedder, selvom det ikke har skortet på forslag gennem tiderne: At han skulle være apostlen Nathanael — eller sågar at det skulle være forfatteren selv, Lukas, der gæsteoptræder i sin egen historie.
De to disciple genkender ikke Jesus, men de slår følge og tager Jesus med hjem til Emmaus. Midt i aftensmaden »åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem« (Lukas 24,31). Efter at Jesus er blevet usynlig, er der ikke sjovt i Emmaus længere, så de to disciple skynder sig tilbage til Jerusalem for at fortælle det til de elleve disciple:
Lukas 24,33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,
Lukas 24,34 som sagde: "Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon."
Lukas 24,35 Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
|
Her kunne man meget let læse teksten, som om det var de to disciple, der videregav den glade nyhed, da de kom frem: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon«. Det ville så betyde, at den ene af de to ukendte disciple (ham, der ikke hedder Kleofas, forstås) hedder Simon.
|
Der findes en Simon blandt apostlene: "Simon, som kaldtes zeloten". Han hverken gør eller siger noget som helst i evangelierne; ligesom de mange andre anonyme apostle er han ikke andet end et navn på en liste (Lukas 6,15). The Catholic Encyclopedia skriver om denne St. Simon »[…] while in the "Chronicon paschale" and elsewhere he is identified with Simon Clopas«. Det vil sige, at nogle (få) kilder mener, at det er denne Simon, der ser Jesus først, og han er søn af Clopas/Kleofas.
Men problemet med denne læsning (uanset navnet på den ukendte discipel) er, at der i vers 34 står »som sagde«. Ja, strengt taget står der slet ikke "som" i den græske originaltekst — det er ordet "sagde", der står i akkusativ "legontas". Hvis der istedet havde stået "legontes" (nominativ), ville der ikke være belæg for noget "som". Faktisk står der "legontes" i et enkelt, vigtigt, manuskript (Codex Bezae), og det samme stod der i den udgave, kirkefaderen Origenes havde. Men det viser bare, at der fra starten af har været problemer med at forstå teksten. Vi må acceptere, at den rigtige tekst er »som sagde«. Til gengæld er ordet "Selv" i vers 35, noget Bibelselskabet har "beriget" teksten med af egen fantasi. Den forrige oversættelse sagde: »Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen«.
Dette ene bogstav, a'et i "legontas", gør, at det ikke er de to ukendte disciple, der taler. Netop da de træder ind af døren og skal til at fortælle om mødet i Emmaus, bliver de afbrudt at de 11 disciple, »som sagde«, at Simon har set Jesus.
Her er der to fortolkninger: Den ene er stadig, at den ene af de to ukendte disciple hedder Simon, og at de 11 disciple lynende hurtigt har opfanget, hvad der er sket i Emmaus (eller i forvejen er advarede gennem en guddommelig åbenbaring), og straks kvitterer for nyheden med »han er set af Simon«. Så kan man selvfølgelig undre sig over, hvorfor de ikke siger "af Simon og Kleofas".
Den anden fortolkning er næsten endnu besynderligere. Den medfører, at Jesus har vist sig for en eller anden Simon hjemme i Jerusalem, uden at det står nogen steder i teksten. En højst besynderlig tavshed, må man nok mene, om den mest vigtige begivenhed i hele evangeliet.
Det må være på tide med en skitse:
I dette tilfælde åbner vi op for to nye spørgsmål. For det første: Hvis denne Simon, der har set Jesus i Jerusalem, er en af de tolv apostle, hvem er han så? Her er "Simon, som kaldtes zeloten" (Lukas 6,15) igen kandidat. Det lyder ikke overbevisende, eftersom han (som nævnt) ellers er ukendt, men som også nævnt er der (få) kilder, der mener, det var denne Simon, der mødte Jesus på vej til Emmaus (det første scenario). Der er altså ikke noget logisk forkert i at trække denne Simon frem af skabet, hvis vi mangler en kandidat til det andet scenario.
Simon kunne også tænkes at være Simon Peter, Jesus' bedste ven. Det lyder måske lidt mere sandsynligt, men ikke ret meget. Vi læste jo øverst på denne side (vers 12), at Peter ikke mødte nogen, da han besøgte graven, men måtte gå hjem med uforrettet sag. Hvorfor skulle forfatteren først bruge kræfter (og papir) på at fortælle os, at "Peter" ikke har mødt Jesus, og bagefter henkastet bemærke, at "Simon" har mødt Jesus, hvis Peter og Simon i denne sammenhæng er den samme mand?
Det andet spørgsmål (hvis Simon ikke er ham fra Emmaus) er, hvornår denne Simon har set Jesus. Igen er der to muligheder: Enten er det sket mellem vers 12 og 13. Det vil sige, at umiddelbart efter, at Lukas fortæller, at Peter ikke møder Jesus, lader han Simon møde Jesus, uden at han (Lukas) gider at fortæller det.
Den anden mulighed er, at Jesus har overhalet de to disciple på vej tilbage til Jerusalem. Denne fortolkning er ikke så langt ude, som det lyder: Efter opstandelsen befinder vi os i en magisk verden, hvor de to disciples »øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham« (vers 16), og da deres øjne blev åbnet »så blev han usynlig for dem« (31). Da Jesus senere viser sig for alle disciplene, sker det pludseligt: »Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem« (36), så apostlene »blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så«. Husk også, som billederne længere nede viser, at Jesus kunne flyve.
Jesus kan altså sagtens have overhalet de to disciple. Det passer også fint med, at det åbenbart er en frisk nyhed, for de to disciple når næppe hen over dørtrinnet, før de 11 disciple og "alle de andre" i kor brøler, at Simon har set Jesus.
|
Så nu ser skitsen sådan ud:
Men i dette sub-scenario (2.2.3.1: Jesus flyver fra Emmaus til Simon Peter, mens disciplene vandrer bagefter til fods) ramler vi ind i endnu større problem — set med kristne øjne: I dette sub-scenario har Jesus tilbragt flere timer sammen med de to ukendte disciple i Emmaus, inden han flyver til Simon Peter, og det medfører, at Simon Peter ikke var den første til at møde Jesus efter genopstandelsen. Dermed har vi en modstrid med Paulus, der beretter, at Kefas var den første, der så den genopstandne Jesus, for vi "ved" jo, at Peter er Kefas:
1 Korintherne 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korintherne 15,5 at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.
Her skal det tilføjes, at ingen af de andre evangelier giver Paulus ret i, at Peter var den første til at se den genopstandne Jesus (Markus 16,9). Hvis vi lader Jesus møde to ukendte disciple i Emmaus, før han flyver tilbage til Jerusalem og møder Peter, så er der slet ingen af evangelierne, der er enige med Paulus.
Og selvom vi lader Peter møde Jesus ude i kulissen mellem vers 12 og 13 (sub-scenario 2.2.3.2), er der stadig modsigelser mellem Lukas og Paulus. Paulus skriver »dernæst af de tolv«, hvilket ikke hænger sammen med, at Jesus' andet møde er med to i Emmaus. Og hvordan skulle Jesus overhovedet kunne møde "de tolv", når Judas var død? Har Jesus genopvækket Judas udenfor kulissen og mødt de tolv — stadig udenfor kulissen — inden han fløj til Emmaus?
|
Det er der (naturligvis) alt sammen en kristen forklaring på. Og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne have fundet på den selv: Den lærde Dr. Lightfoot var helt sikker på, at den anonyme discipel, der gik på vejen til Emmaus, hverken var Nathanael, Lukas, Simon Clopas eller en ukendt Simon, men derimod selveste Simon Peter.(1)
|
Forklaringen løser de fleste knuder: Efter at Peter har vendt hjem fra graven, får han pludseligt lyst til at forlade de andre disciple, og han går mod Emmaus sammen med den iøvrigt ukendte Kleofas. Jesus flyver efter dem, så Peter får æren af at være den første til at se ham. Efter at Jesus er blevet usynlig, tager Kleofas og Peter tilbage til Jerusalem, »hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet«. De elleve (og "alle de andre") siger »han er set af Simon« underforstået Simon Peter. Da Jesus lidt senere dukker op, viser han sig for de 12, som Paulus sagde, hvor tolvtemanden ikke er Judas, men Kleofas.
Det kræver bare, at Kleofas er så ubetydelig, at de elleve og "alle de andre" og Paulus ignorerer, at Kleofas også har set Jesus, så de ikke siger "han er set af Simon og Kleofas". Endvidere kræver det, at Kleofas alligevel er vigtig nok til at blive udnævnt til tolvtemand, inden Jesus kommer flyvende og viser sig for "de tolv", men at han bagefter træder tilbage, inden apostlene vælger en ny tolvtemand i Apostlenes Gerninger.(2)
Denne geniale forklaring løser de fleste problemer, men efterlader os med masser af andre: Hvorfor lader Lukas handlingen springe fra Peter og den tomme grav til to ukendte disciple uden at fortælle, at den ene af de to er den Peter, han lige har skrevet om? Hvorfor bruger Lukas 21 vers på de ukendte disciple, men ikke et enkelt ord på at fortælle, at den ene er Peter? Hvordan kan Peter ankomme til Jerusalem og møde de elleve, når han selv var en af de elleve?
Det værste problem ved Dr. Lightfoot's forklaring er dog, at de to disciple på vejen til Emmaus havde forklaret Jesus, hvordan Peter havde tjekket den tomme grav: »Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke« (Lukas 24,24). Hvorfor skulle Peter omtale sig selv som "Nogle af dem, der er sammen med os"?
Nu, hvor vi snakker genopstandelse, så står der i Mathæusevangeliet, at Jesus genopstod lørdag aften.
Fodnoter: (1) (2)
»One of these was Cleopas, verse 18, whom we have elsewhere shewn to be the very same with Alpheus, both from the agreement of the name, and also by comparing John 19:25, with Mark 15:47, and Matthew 27:56. That Peter was the other, I do not at all question, grounding my confidence upon verse 34 of this chapter; and 1 Corinthians 15:5. This Cleopas or Alpheus, we see, is the speaker here, and not Peter, being older than Peter, as being the father of four of the apostles«.
Som det fremgår med al tydelighed, var den lærde doktor fokuseret på at pladre flest muligt evangelier sammen for at bortforklare flest muligt selvmodsigelser.
Som det fremgår af citatet i den forrige fodnote, mente Dr. Lightfoot, at Kleofas var far til 4 af apostlene, hvilket gør det endnu mere uforståeligt, at de skulle have ignoreret, at deres egen far også havde set Jesus.