|
|
Konfirmation betyder "bekræftelse" — bekræftelse af barnedåben, og da Bibelen ingenting siger om barnedåb, siger den naturligvis heller ingenting om konfirmation.
Men her i landet er "vi" som bekendt lutheranere — det står selv i Grundloven — så når Biblen ikke siger noget om konfirmation, må vi i stedet vende os mod Martin Luther og høre, hvad han har at sige.
Luther kaldte konfirmationen for "narreværk" (Gaukelwerk) og "blændværk". F.eks. skrev han:
Undgå især det abespil, konfirmationen, som i virkeligheden er noget rigtigt løgnepjat.
Jeg ville tillade konfirmation, sålænge det er underforstået, at Gud ikke kender noget til det
og ikke har sagt noget om det, og at hvad biskopperne hævder om det, er usandt.
De håner Gud, når de siger, at det er et af Guds sakramenter, for det er udelukkende et menneskeligt påfund.
Martin Luther, Predigt vom Ehelichen Leben, 1522(1)
|
Her kalder Luther konfirmationen for abespil (affenspiel) og noget rigtigt løgnepjat (eyn rechter lügen thand - "thand" er det samme ord som det danske "tant").
Luther var jo verdensmester i løgne. Dels havde han skrevet Jøderne og deres løgne, og dels var han talsmand for, at gode kristne skulle benytte sig af små løgne, nødløgne, nytteløgne, hjælpeløgne og gode, stærke løgne (se afslutningen på denne triste historie). Luther kommer altså med en ekspert-udtalelse, når han kalder konfirmation for "løgnepjat".
Det der var galt med konfirmationen var ikke så meget, at den savner ethvert bibelsk grundlag. Det er der så meget andet i kirken, der også gør. Problemet var snarere, at konfirmation var en fornægtelse af, at barnet havde modtaget Helligånden ved dåben — som om Helligånden ikke "fungerede rigtigt", med mindre barnet bagefter fik "genopfrisket" Helligånden med lidt krisma og håndspålæggelse.
|
I forvejen var Luther oppe at toppes med de "kætterske" baptister. Disse gendøbere døbte voksne mennesker, fordi de ikke mente, den tvungne barnedåb var gyldig. Derfor var gendøbere og katolikker begge lige forkert på den i Luther's øjne.
Herhjemme i Danmark blev Reformationen indført i 1536, og dengang blev konfirmationen naturligvis afskaffet — sammen med pavens ufejlbarlighed, afladsbreve, røgelse og fiske-hatte.
To hundrede år senere blev konfirmationen genindført. Ikke som et sakramente, men i forbindelse med skudsmålsbøgerne. En skudsmålsbog var en slags karakterbog som ethvert tyende fik udleveret af præsten i forbindelse med konfirmationen. Heri skulle præsten notere, hver gang tyendet flyttede fra et sogn til et andet, og arbejdsgiveren skulle notere, hver gang tyendet skiftede arbejde. Hvis man ikke var konfirmeret, kunne man derfor ikke forlade sit fødesogn eller få arbejde, og for den sags skyld heller ikke vidne i retssager, trække i Kongens klæder, stå fadder eller blive gift.
Konklusion: Hvis du lader dig konfirmere, er du ikke bare en dårlig kristen, men også en dårlig lutheraner.
|
Fodnoter: (1)
Sonderlich aber meide das Affenspiel der Firmelung, welches ein rechter Lügentand ist. Ich lasse zu, daß man firmele, so ferne, daß man wisse, daß Gott nicht davon gesagt hat, auch nichts darum wisse, und daß es erlogen sey, was die Bischöfe darinnen vorgegeben. Sie spotten unsers Gottes, sagen, es sey ein Sacrament Gottes, und ist doch eigen Menschenfündlein.
Se billedet nederst på nærværende side for den oprindelige stavemåde.
