|
|
Bibelen har lange afsnit om rene og urene spiser - side op og side ned med forbud mod at spise svin, harer, kameler, biller, østers, champignons, hummer osv. osv... Gud går virkelig op i, hvad Hans børn putter i munden.
Derfor skulle man tro Gud var imod noget så afskyeligt som kannibalisme, men sandelig om ikke den nådige og barmhjertige Gud, tværtimod truer folk med, at Han vil tvinge dem til kannibalisme.
Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at Gud har tænkt sig at sidde med gaflen i hånden og tvangsfodre folk med menneskekød. Når først folk er sultne nok, går det helt af sig selv: Gud praler af, at han vil virke indirekte gennem krig og hungersnød. Hvis ikke du følger Herrens befalinger, vil Gud pudse en fremmed magt på dig, så du bliver drevet til kannibalisme.
5 Mosebog 28,15 Men hvis du ikke adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans befalinger og love, som jeg giver dig i dag, så skal alle disse forbandelser komme over dig og nå dig:
[.. .. ..][. . .]
5 Mosebog 28,49 Herren skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra jordens ende kommer det, ligesom ørnen, der slår ned, et folk, hvis sprog du ikke forstår,
[.. .. ..][. . .]
5 Mosebog 28,52 Det skal belejre dig i alle dine byer, indtil dine høje, stejle mure, som du satte din lid til, er faldet i hele dit land. Ja, det skal belejre dig i alle dine byer overalt i det land, Herren din Gud har givet dig,
5 Mosebog 28,53 så du æder frugten af dine moderliv, kødet af dine sønner og døtre, som Herren din Gud har givet dig, i den nød og trængsel, din fjende forvolder dig.
5 Mosebog 28,54 Den sarteste og mest forvænte mand hos dig skal se skævt til sin bror og til sin kone, som han favner, og til de børn, han har tilbage;
5 Mosebog 28,55 han giver dem ikke af det kød, han selv æder, kødet af sine børn, det eneste han har tilbage i den nød og trængsel, din fjende forvolder dig i alle dine byer.
5 Mosebog 28,56 Den sarteste og mest forvænte kvinde, som end ikke har prøvet at støtte med sin fod på jorden, fordi hun er så forvænt og sart, skal se skævt til sin mand, som hun favner, og til sin søn og sin datter;
5 Mosebog 28,57 endog den efterbyrd, der kommer ud mellem benene på hende, og de børn, hun føder, vil hun æde i hemmelighed, fordi hun mangler alt i den nød og trængsel, som din fjende forvolder dig i dine byer.
3 Mosebog 26,14 Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse befalinger,
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 26,27 Hvis I alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser mig,
3 Mosebog 26,28 vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer syvdobbelt for jeres synder.
3 Mosebog 26,29 I skal æde kødet af jeres egne sønner og døtre.
|
Jeremias 19,9 Jeg giver dem kødet af deres sønner og døtre at æde; de skal æde hinandens kød i den nød og trængsel, som deres fjender og de, der stræber dem efter livet, forvolder dem.
Ezekiel 5,10 Fædre skal æde deres sønner og sønner deres fædre; for jeg bringer straf over dig og spreder resten af dig for alle vinde.
Og hvis man tror, Gud bare siger det "for sjov", tager man fejl. Det skete faktisk for folk, Gud var blevet sur på, da Gud for Gud-ved-hvilken-gang sendte en fjendtlig hær og en hungersnød over sit udvalgte folk (billedet til højre). To kvinder aftalte at koge deres børn og spise dem:
2 Kongebog 6,25 Der blev så stor hungersnød i Samaria under belejringen, at et æselhoved kostede firs sekel sølv og en kvart kab duemøg fem sekel.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 6,28 Så spurgte kongen hende: »Hvad er der i vejen?« Hun svarede: »Kvinden dér sagde til mig: Kom med din søn, så spiser vi ham i dag, og min søn kan vi spise i morgen.
2 Kongebog 6,29 Så kogte vi min søn og spiste ham. Men næste dag sagde jeg til hende: Kom med din søn, så spiser vi ham. Men så gemte hun sin søn.«
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 6,33 Mens han talte med dem, kom kongen ned til ham, og han sagde: "Denne ulykke er kommet fra Herren. Hvorfor skal jeg længere vente på Herren?"
Her er nogle flere steder, hvor den barmhjertige Gud igen har sendt en plage over sit udvalgte folk:
Klagesang 2,20 Se, Herre, og mærk dig, mod hvem du gør dette. Skal kvinder æde deres livsfrugt, de børn, de selv bragte til verden? Skal præst og profet dræbes i Herrens helligdom?
Klagesang 2,21 Unge og gamle ligger i gadernes støv. Mine unge kvinder og mænd er faldet for sværdet; du dræbte dem på din vredes dag, slagtede dem uden skånsel.
Klagesang 4,10 Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet.
Klagesang 4,11 Herren har givet sin vrede frit løb, udøst sin glødende harme; han satte ild på Zion, og den blev fortæret lige til grunden.
Zakarias 11,1 Dette siger Herren min Gud: Vogt slagtefårene!
[.. .. ..] [. . .]
Zakarias 11,8 Jeg fjernede de tre hyrder i en og samme måned. Men jeg mistede tålmodigheden med dem, og de foragtede også mig.
Zakarias 11,9 Så sagde jeg: "Jeg vil ikke vogte jer længere! De, der skal dø, kan dø; de, der skal forsvinde, kan forsvinde; resten kan æde hinanden."
|
Esajas 9,18 Ved Hærskarers Herres vrede blev landet svedet af, og folket blev ildens bytte. Ingen skåner sin næste;
Esajas 9,19 man hugger i sig til højre, men er lige sulten, man æder løs til venstre, men bliver ikke mæt. De æder kødet af deres landsmænd,
Til sidst et eksempel fra de apokryfe bøger. For flertallet af de kristne, over 1 milliard katolikker, er Baruchs Bog et fuldgyldigt medlem af Biblen. For lutheranere gælder Luthers ord om de apokryfe bøger: "De er gode og nyttige at læse". Som man kan se, er Baruch bekendt med, hvad der står i 5 Mosebog 28,15-57 og 3 Mosebog 26,14-29: »som der var skrevet om i Moseloven, at vi skulle æde vore egne sønners og døtres kød«:
Baruch 2,1 Så førte Herren den trussel ud i livet, som han havde udtalt mod os, mod vore dommere, der herskede over Israel, mod vore konger, mod vore fyrster og mod Israels og Judas mænd.
Baruch 2,2 Aldrig er der under himlen sket noget sådant som det, han bragte over Jerusalem, og som der var skrevet om i Moseloven,
Baruch 2,3 at vi skulle æde vore egne sønners og døtres kød.
Baruch 2,4 Herren lod dem falde i hænderne på alle kongerigerne omkring os, gjorde dem til spot og spe for alle folkene omkring os, som han spredte dem iblandt,
Baruch 2,5 og de kom længere ned og ikke højere op, fordi vi havde syndet mod Herren vor Gud, så at vi ikke adlød ham.
Baruch 2,6 Retfærdigheden tilhører Herren vor Gud, skammen i dag tilhører os og vore fædre.
Baruch 2,7 Alle de ulykker, Herren har truet os med, er kommet over os,
|
Det mest forbløffende er, at kristne mennesker den dag i dag spiser deres Gud om søndagen i kirken - under nadveren.
Matthæus 26,26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.«
Matthæus 26,27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf;
Matthæus 26,28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.
Johannes 6,51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
Johannes 6,52 Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: "Hvordan kan han give os sit kød at spise?"
Johannes 6,53 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.
Johannes 6,54 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
Johannes 6,55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
Johannes 6,56 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.
Johannes 6,57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.
1 Korinth. 5,7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.
|
For en milliard katolikker verden over er transsubstantiation blodig virkelighed. Kirken vedtog på Fjerde Lateransynode (i 1215), at transsubstantiationen skal forstås bogstaveligt: At oblaten bliver forvandlet til Jesus' kød, og vinen til Jesu blod, når den passerer vores læber.
|
I det 7. århundrede skete der noget utroligt for pave Gregor: Under nadveren dukkede Jesus op på alteret - viste sine stadigt blødende sår frem - og lod dem dryppe ned i alterkalken. Dermed beviste han for de tvivlere, der rent tilfældigt var til stede, at transsubstantiation skal forstås bogstaveligt.
Gregorsmessen med Jesus, der bløder fra sine fem hellige sår, er et populært motiv (se eksemplerne til venstre og højre).
Her i Danmark er "vi" lutheranere (det står selv i Grundloven), og lutheranere tror ikke på transsubstantiation, men på konsubstantiation, dvs. at vinen og kiksen ikke trylles "rigtigt" om til menneskeblod og vin, men er til stede i nadveren sammen med Kristi blod og legeme. Når forestillingen er forbi, trylles blodet og kødet tilbage til vin og kiks igen. Det sidste er i øvrigt omstridt, så spørg din lokale præst eller shaman for en sikkerheds skyld — eller tjek det eksterne link.
Konklusion: Bibelen forbyder at spise svin, flagermus, ål, rejer, sværdfisk, heste, harer etc. etc. - men ikke menneskekød.