Johannes 8,58: før Abraham blev til, er jeg

Jøderne undrede sig over, at Jesus kunne vide så meget om Abraham, når han endnu ikke var fyldt 50 år. Men Jesus var åbenbart væsentligt ældre, end nogen troede:

Johannes 8,57 Da sagde jøderne til ham: »Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!«
Johannes 8,58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg.«
(Den autoriserede oversættelse fra 1948)

2 Mosebog 3,14 Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer."

Det første punkt er ikke i selv overraskende, for det er typisk her i Johannesevangeliet, at Jesus er ekstra guddommelig. I dette evangelium er han forfremmet fra en stor profet til en lille gud, der var med helt fra verdens skabelse (Johannes 1,1). Han er Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os (Johannes 1,14), som steg ned fra himlen (Johannes 3,13), og som var hos Gud, før verden blev til (Johannes 17,5).

Johannes 1,1: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Johannes 1,14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Johannes 3,13: Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.

Johannes 17,5: Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

Græsk er ikke Dansk

Vi gøre kort proces med punkt 3 — placeringen af "Jeg er". I den autoriserede oversættelse fra 1992 er "jeg er" (på græsk: "egô eimi") flyttet længere frem i sætningen, så sproget ikke er så knudret:

Johannes 8,58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født."
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Græsk er ikke dansk, og sommetider kommer ordene i en u-dansk rækkefølge. Verbernes bøjning, kasus og kontekst tillader ordene at stå på måder, der er fremmede for os danskere.

Vi kan se noget lignende, når Pilatus afhører Jesus: "eipen oun autô o pilatos oukoun basileus ei su", hvad der bogstaveligt betyder: "sagde så til ham den Pilatus altså konge er du", hvor den danske oversættelse lyder: »Pilatus sagde til ham: "Så er du altså konge?"«.

Svaret til Pilatus lyder: "apekrithê o iêsous su legeis oti basileus eimi" — "svarede den Jesus du siger at konge (jeg) er ", hvor en mere mundret oversættelse lyder: »Jesus svarede: "Du siger, jeg er konge"«. I dette eksempel er "egô" udeladt. Det var med i Textus Receptus, men i de ældste og bedste manuskripter er det udeladt. Dels fordi verbet "eimi" viser, at det er første person ental, og dels fordi næste sætning starter med "egô". (Tjek evt. konkordansen).

Med hensyn til punkt 2, "jeg er" / "jeg var", er der igen forskel på de forskellige sprog. Her har vi et idiom, der bl.a. kaldes "Present Perfect Continuous (eller progressive)": Der bruges nutid om en handling der er startet i fortiden, og som stadig pågår. Tyskerne har lidt af det samme, hvor de f.eks. kan sige: "Ich bin seit drei Jahren hier" — jeg har været her og er her stadig. På dansk bruger vi førnutid: "Jeg har været her i tre år".

Vi kan se det i Johannes 14,9: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke«. Jesus har været længe hos dem, og han er der stadig. På græsk bruger forfatteren igen verbet "eimi", og det giver perfekt mening for en tysker som Martin Luther: »So lange bin ich bei euch […]«. Det gav måske også mening på dansk i gamle dage? I al fald siger Jesus: »saa lang en tid er jeg hos eder« både i oversættelsen fra 1814 og 1897. (tjek evt med konkordansen: Johannes 14,9).

Johannes 14,9: Jesus sagde til ham: "Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?

Johannes 14,9: Jesus siger til ham: saa lang en tid er jeg hos eder, og du haver ikke kiendt mig? Philippus! hvo mig haver seet, haver seet Faderen; og hvorledes siger du: viis os Faderen?
(Dansk oversættelse fra 1814)

Johannes 14,9: Jesus siger til ham: saa lang en Tid er jeg hos Eder og du har ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig har seet, har seet Faderen; hvorledes siger du da: Viis os Faderen?
(Dansk oversættelse fra 1897)

Et andet eksempel er Johannes 15,27: »I har været med mig fra begyndelsen«. Apostlene har været med Jesus og er det stadig. Den græske tekst bruger nutidsformen, "este", på dansk: "I er". Martin Luther bruger gladeligt nutidsformen: »ihr seid von Anfang bei mir gewesen«. Det gjorde vi danskere også i 1814: »I ere med mig fra begyndelsen« (Johannes 15,27). I dag skriver vi »har været«.

Johannes 15,27: Men og I skal vidne; thi I ere med mig fra begyndelsen.
(Dansk oversættelse fra 1814)

Det er på den baggrund, man skal se Jesus' ord: »Jeg er, før Abraham blev født«. Jesus har eksisteret allerede før Abraham (Johannes 1,1), og han eksisterer stadig.

Johannes 8,58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
(Oversættelse fra 1907)

Johannes 8,58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder, før Abraham blev til, var jeg.«
(Prøveoversættelse fra 1944)

Hentyder "Er jeg" til den brændende busk?

Uanset forskellen på dansk og græsk kommer vi jo ikke udenom, at sætningen ender med "egô eimi". Ligger der så noget dybt i dette? Skal "jeg er" pege på Guds navn?

For det første er det ganske søgt at referere fra en græsk tekst (evangelierne) til en hebraisk tekst (Mosebøgerne) kun ved hjælp af to ord. Især fordi "Jeg er" er den mest almindelige kombination af stedord og udsagnsord. Netop Johannesevangeliet er kendt for sine mange "jeg er"-udsagn: Jeg er Livets brød / verdens lys / døren / den gode hyrde, osv.

For det andet er det meget omtvistet, hvad Gud i grunden sagde inde fra busken. En moderne oversættelse ville snarere være "Jeg bliver, hvad jeg vil blive". Ifølge Martin Luther skulle Moses fortælle jøderne, at han var sendt af »ICH WERDE SEIN«.

2 Mosebog 3,14 Gott sprach zu Mose: ICH WERDE SEIN, der ICH SEIN WERDE. Und sprach: Also sollst du den Kindern Israel sagen: ICH WERDE SEIN hat mich zu euch gesandt.
(Martin Luther, 1912)

Det samme skrev overrabbiner Abraham Alexander Wolff i sin danske oversættelse fra 1894 (se eksternt link)

2 Mosebog 3,14 Da sagde Gud til Moscheh: Ehjeh ascher ehjeh! (jeg vil være den, som jeg vil være), og han sagde: saaledes skal du sige til Jisraels Børn: Ehjeh ("jeg vil være") har sendt mig til eder.
(overrabbiner Abraham Alexander Wolff, 1894)

Jehovas Vidner, der jo ikke er vilde med Treenigheden, følger overrabbiner Wolff: »Sådan skal du sige til Israels sønner: 'JEG VIL VÆRE har sendt mig til jer« (Ny Verden) og »Jeg vil blive har sendt mig til jer« (Ny Verden, 2017).

2 Mosebog 3,14: Så sagde Gud til Moses: "JEG VIL VÆRE DET SOM JEG VIL VÆRE." Og han tilføjede: "Sådan skal du sige til Israels sønner: 'JEG VIL VÆRE har sendt mig til jer.'"
(Jehovas Vidner / Ny Verden)

2 Mosebog 3,14: Så sagde Gud til Moses: "Jeg vil blive det som jeg vælger at blive." Og han tilføjede: "Sådan skal du sige til israelitterne: "Jeg vil blive har sendt mig til jer.'"
(Jehovas Vidner / Ny Verden, 2017)

For det tredje: Når evangelisterne citerede fra Det Gamle Testamente, benyttede de sig ikke af den hebraiske Tanach, men af den græske teksttradition, Septuaginta. Lad os se på den:

2 Mosebog 3,14 kai eipen o theos pros môusên egô eimi o ôn kai eipen outôs ereis tois uiois israêl o ôn apestalken me pros umas
(Septuaginta)

Her står der ganske vist "egô eimi" / "jeg er", men hvad er det, Gud siger, at han er? Han er "o ôn" - den værende / den, der eksisterer, og Moses skal fortælle israelitterne, at han er sendt af "o ôn".

For det fjerde: Uanset om Gud kalder sig "jeg er", "jeg bliver" eller "den værende", så fortæller han allerede i næste vers, hvad han rigtigt hedder:

2 Mosebog 3,14 Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer."
2 Mosebog 3,15 Gud sagde videre til Moses: "Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

Gud hedder Jahve, og ganske vist er "Jahve" af samme rod som "jeg er" / jeg bliver", men det er Guds navn, og det lyder ikke spor som "egô eimi".

Konklusion

Oversættelsen af verset er unødvendigt knudret for at skabe en kunstig forbindelse til Det Gamle Testamente.

Fejlen går åbenbart tilbage til King James Bible fra 1611, hvor oversætterne skrev "I am" både i Johannes 8,58 og 2. Mosebog 3,14. Lige siden da har næsten alle engelske / amerikanske oversættelser skrevet "I am" sidst i sætningen, ofte fremhævet med store bogstaver, gåseøjne og udråbstegn.

Her i Danmark er vi lutheranere (det står selv i Grundloven), og da Martin Luther ikke kalder Gud for "jeg er" i 2. Mosebog 3,14, er der absolut ingen grund til, at Bibelselskabet ikke kan oversætte Johannes 8,58 korrekt.

Denne side har koncentreret sig om det sproglige, men lad os kort betragte verset i sammenhæng. Her er lidt af den forudgående diskussion mellem Jesus og jøderne:

Johannes 8,53 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?"
Johannes 8,54 Jesus svarede: "Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud;
Johannes 8,55 og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord.

Jesus bruger vers 54-55 på at understrege, at han og hans far er to forskellige væsner; Gud er hans far; faderen ærer Jesus; og Jesus holder fast i faderens ord. Klarere kan det ikke siges, så hvorfor skulle han derefter indsmugle en knudret græsk grammatik i vers 58 for at fortælle fremtidige læsere af Bibelen, at han for resten alligevel var den samme som Gud?

Lad os give det sidste ord til Jehovas Vidner. Deres oversættere har jo et andet forhold til Treenigheden:

Johannes 8,58 "Jeg siger jer som sandt er: Jeg har været til før Abraham blev født," svarede Jesus.
(Jehovas Vidner / Ny Verden, 2017)

Før Abraham blev til, er jeg

Græsk er ikke Dansk

Hentyder "Er jeg" til den brændende busk?

Konklusion

Ressourcer og Links

Yderligere information