|
|
Et af de store spørgsmål indenfor kristendommen er, hvordan man bliver frelst. Paulus mente, at frelse udelukkende kom gennem troen på Jesus (sola fide) og ikke gennem gerninger.
Derimod mente Jakob, Jesus' bror, det modsatte. Jeg citerer fra en tidligere oversættelse:
Jakob 2,18 Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har gerninger«. Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro.
(Den autoriserede oversættelse fra 1948)
Umiddelbart er meningen klar nok: Jakob argumenterer med en fiktiv modstander, ligesom Paulus ofte gør. På græsk er Jakobs vending, »Men nu kunne en sige«, den samme som Paulus bruger i 1 Korintherne 15,35, »Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde«, nemlig "Alla erei tis" (se evt. 1 Korintherne kapitel 15 og Jakob kapitel 2 på græsk).
Jakob forklarer sin fiktive modstander, at tro ikke er noget værd uden gerninger. Men hvorfor siger "modstanderen" så: »Du har tro, jeg har gerninger«, når det er Jakob, der fremhæver vigtigheden af gerninger? Hvorfor skaber Jakob en modstander, der mener det samme som ham selv?
Har den guddommeligt inspirerede forfatter forvirret sig selv, ligesom Paulus gør i Romerne 7,1-6? Kan Jesus' egen bror begå sådan en bommert? I sin bog om Jakob-epistlen kalder Martin Dibelius dette vers for et af de sværeste i Det Nye Testamente.(1)
Lad os kigge på verset i sammenhæng (der citeres stadig fra en tidligere oversættelse):
Jakob 2,14 Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham?
Jakob 2,15 Hvis en broder eller søster mangler klæder og dagligt brød,
Jakob 2,16 og en af jer siger til dem: »Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt«, men ikke giver dem det, legemet behøver — hvad nytter det så?
Jakob 2,17 Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.
Jakob 2,18 Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har gerninger«. Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro.
Jakob 2,19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; det tror de onde ånder også — og skælver.
Jakob 2,20 Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold?
(Den autoriserede oversættelse fra 1948)
|
Måske er det slet ikke en fiktiv modstander, men en fiktiv ven, Jakob her har opfundet? Vennen siger til manden uden gerninger: "Du har tro, mens jeg (og Jakob) har gerninger". Det smarte ved denne løsning er, at "du" altid er manden uden gerninger (vers 14-17), mens "jeg" er Jakob og hans fiktive ven.
Der er flere problemer med dette forslag. For det første starter vers 18 med ordet "men": »Men nu kunne en sige«, hvilket er en underlig introduktion af en ven, der siger det samme som en selv. For det andet peger »nu kunne en sige«, tilbage til manden i vers 14 og 16: »om en siger« og »en af jer siger«, der i vers 20 bliver tiltalt "du". Og denne person er ikke en ven af Jakob, der kalder ham »tankeløse menneske«.
Vi kunne prøve at ændre tegnsætningen i stedet for; der er jo ingen kolon, citationstegn eller spørgsmålstegn i originalteksten. Måske har modstanderen spurgt retorisk "Har du tro (Jakob)?", hvortil Jakob har svaret "Jeg har gerninger, og hvis du kan vise mig din tro uden gerninger, så skal jeg nok gennem mine gerninger vise dig min tro".
Problemet med denne fortolkning er, at der i den græske tekst står "og jeg har gerninger". Det græske ord er "kagô", en sammentrækning af "kai egô" (og jeg). Det er svært at forestille sig, at Jakobs modsvar skulle starte med "og jeg".
Så kan man i stedet prøve at gøre modstanderens replik længere. Måske har han sagt hele vers 18 og 19: "Du (Jakob) hævder at have tro, og jeg kunne hævde at have gerninger, men du (Jakob) kan ikke vise din tro uden gerninger, mens jeg kunne vælge at vise min tro gennem gerninger. Din tro (Jakob) er ikke bedre end de onde ånders". Problemet ved dette er indlysende: Jo mere af vers 18 og 19 man lægger i munden på modstanderen, jo mere ender denne modstander med at lyde præcis som Jakob.
Kunne man så forestille sig, det var tale om banalt fusk med teksten? En af de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente? Den holder heller ikke. Ganske vist er der fusket med dette vers i Textus Receptus (det vender vi straks tilbage til), men den underlige bagvendte rækkefølge, som vi her kigger på, er den samme.
Heldigvis er der ingen grund til at spekulere mere over sagerne. Bibelselskabet har nemlig fundet en genial løsning i deres oversættelse fra 1992:
Jakob 2,18 Nogen vil indvende: "Én har tro, en anden har gerninger." Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Så smart kan det gøres. Det vers, som Martin Dibelius kalder et af de sværeste i Det Nye Testamente, ordner Bibelselskabet i en håndevending. Når ikke ordene giver den rigtige mening, så retter man bare "du" og "jeg" til "Én" og "en anden". Bibelselskabet har hermed vist deres stærke tro gennem gerninger.
Konklusion: Der er intet vers i Det Nye Testamente, der er for vanskeligt til Bibelselskabet.
|
Rent bortset fra Bibelselskabets fusk var den græske originaltekst forfalsket i mange hundrede år. Bl.a. stod der "ek" (af) i stedet for "chôris" (uden), så verset betød det modsatte. Desuden havde en kreativ forfalsker tilføjet et ekstra "dine" og "min". Sådan så Bibelen ud i 1897:
Jakob 2,18 Der maatte da Nogen sige: du har Troen, og jeg har Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger.
(Bibel fra 1897)
Dette fusk gjorde det muligt at bortforklare Jakob 2,18 og bytte om på personerne i mange hundrede år. De to modstandere sagde jo næsten det samme: Henholdsvis: »din Tro af dine Gjerninger« og »min Tro af mine Gjerninger«.
De sidste hundrede år har man brugt en mere pålidelig græsk "originaltekst", hvor dette fusk er fjernet sammen med 6.000 andre forfalskninger. "Af" er blevet til "uden", og ordet "dine" er fjernet. Men Bibelselskabet valgte alligevel at beholde det ekstra "min" ved oversættelsen i 1948:
Jakob 2,18 Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har gerninger«. Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro.
(Den autoriserede oversættelse fra 1948)
I dag har Bibelselskabet så fundet på deres smarte trick med at oversætte "du" og "jeg" til "Én" og "en anden". Og det ekstra "mine", som ikke er med i den aleksandrinske tekst, beholder de den dag i dag.
Jakob 2,18 Nogen vil indvende: "Én har tro, en anden har gerninger." Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Fodnoter: (1)