Der har længe været stor opstandelse i Folkekirken. Først var det Thorkild Grosbøll, der ikke troede på opstandelsen, og senere var det dr. theol. Svend Andersen, der udtalte, at "opstandelsen er et symbol".
Genopstandelse var ellers hverdagskost i gamle dage — og det er i virkeligheden problemet. For hvorfor skulle Jesus' opstandelse så være noget specielt?
|
|
Kong Saul blev nervøs, da filistrene var ved at angribe, men Gud svarede ikke. Derfor var Saul nødt til at tale med sin tidligere rådgiver, den afdøde profet Samuel.
1 Samuel 28,8 Så gjorde Saul sig ukendelig i andre klæder. Sammen med to mænd tog han af sted, og om natten kom de til kvinden. Han sagde: »Spå mig ved en død! Den, jeg giver dig besked om, skal du hente op til mig.«
[.. .. ..][. . .]
1 Samuel 28,13 Kongen sagde til hende: »Du skal ikke være bange. Hvad er det, du ser?« »Jeg ser en ånd stige op fra jorden,« svarede kvinden.
1 Samuel 28,14 »Hvordan ser han ud?« spurgte han hende, og hun svarede: »Det er en gammel mand, der stiger op, og han er hyllet i en kappe.« Da forstod Saul, at det var Samuel, og han kastede sig til jorden.
En typisk bortforklaring er, at det ikke var en "rigtig" genopstandelse, men kun et spøgelse, en ånd eller en vision. Desværre siger Bibelen rent ud, at det var Samuel selv, der dukkede op: »Da forstod Saul, at det var Samuel«.
|
Profeten Elias genopvækkede sønnen af den enke, han boede hos.
1 Kongebog 17,17 Senere skete der det, at sønnen af denne kvinde, husets ejer, blev syg; hans sygdom var så alvorlig, at der til sidst ikke var liv i ham.
[.. .. ..][. . .]
1 Kongebog 17,21 Så kastede han sig tre gange over drengen og råbte til Herren: »Herre min Gud, lad livet vende tilbage i drengen!«
1 Kongebog 17,22 Herren hørte Elias' bøn, og livet vendte tilbage i drengen, så han blev levende.
1 Kongebog 17,23 Elias tog drengen og bar ham ned fra værelset ovenpå, gav ham til hans mor og sagde: »Se her, din søn lever!«
|
Elias' efterfølger, Elisa, opvækkede også en dreng. Det skulle ske i enrum.
2 Kongebog 4,32 Elisa kom ind i huset, og drengen lå død på sengen.
2 Kongebog 4,33 Så gik han ind, lukkede døren bag sig, så de var alene, og bad til Herren.
[.. .. ..][. . .]
2 Kongebog 4,35 gik han ned i huset, frem og tilbage, gik op igen og krummede sig sammen over drengen. Da nøs drengen syv gange og åbnede sine øjne.
Og ikke bare kunne profeten Elisa opvække nyligt afdøde, men længe efter sin død kunne han genopvække en dødning (billedet til højre):
2 Kongebog 13,21 Da nogle folk engang var ved at begrave en mand, og de pludselig fik øje på en strejfskare, kastede de manden i Elisas grav, og da manden kom i berøring med Elisas knogler, blev han levende og rejste sig op.
|
Vi kender mest Ezekiel for hans opskrift på de lækre brune brød. Men faktisk stod han for en genopstandelse af hundreder eller tusinder af døde: »en umådelig stor hær«.
Ezekiel 37,1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler.
Ezekiel 37,2 Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede.
Ezekiel 37,3 Så spurgte han mig: "Menneske, kan disse ben blive levende?" og jeg svarede: "Gud Herre, det ved kun du!"
Ezekiel 37,4 Da sagde han til mig: "Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!
Ezekiel 37,5 Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende.
Ezekiel 37,6 Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren."
Ezekiel 37,7 Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden.
Ezekiel 37,8 Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig.
Ezekiel 37,9 Så sagde han til mig: "Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende."
Ezekiel 37,10 Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær.
|
En typisk bortforklaring er, at det kun var en lignelse, og at det aldrig skete i virkeligheden. Altså i skarp modsætning til den talende slange i Paradis, Noas ark, det talende æsel og alle de andre fuldstændigt bogstaveligt sande historier i Bibelen.
Men jødernes Talmud viser, at nogle rabbier regnede historien om de tørre knogler for den bogstaveligste, historiske sandhed.
Rabbi Eliezer, son of Rabbi Yosei HaGelili, says:
Not only was it not a parable, the dead that Ezekiel revived ascended to Eretz Yisrael and married wives and fathered sons and daughters.
Rabbi Yehuda ben Beteira stood on his feet and said:
I am a descendant of their sons, and these are phylacteries that my father's father left me from them.
(Kilde: Sanhedrin 92b:4-7)
Rabbi Eliezer kunne fortælle, at de (forhenværende) døde tog til Israel, blev gift og fik børn. Rabbi Yehuda kunne tilføje, at han selv var en af disse efterkommere, og han kunne sågar fremvise de fylakterier(1), som han gennem sin farfar havde arvet fra dem.
Hvis masse-genopstandelsen i dalen ikke er sket i virkeligheden, hvor kom Rabbi Yehuda's fylakterier så fra, og hvor kom Rabbi Yehuda selv fra?
Der var altså en solid tradition for genopstandelser i Det Gamle Testamente. Da Herodes hørte om den nye profet, Jesus, var hans reaktion, at det var Johannes Døberen, der var genopstanden:
Matthæus 14,1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Matthæus 14,2 og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.«
Andre kunne ikke blive enige med sig selv, om Jesus var den genopstandne Johannes Døberen, den genopstandne Elias, den genopstandne Jeremias eller en helt fjerde genopstanden profet.
|
Matthæus 16,13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?"
Matthæus 16,14 De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne."
Det siger selvfølgelig noget om, hvor gode vidner folk var dengang!
Jesus genopvækkede selv de døde et par gange. Han kopierede Elisa's mirakel ved at genopvække Jairus' datter. Ligesom Elisa krævede Jesus, at det skete i enrum:
Matthæus 9,16 Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.«
[.. .. ..][. . .]
Matthæus 9,23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede,
Matthæus 9,24 sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham;
Matthæus 9,25 men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op.
Så kopierede han Elias' mirakel ved at genopvække enkens søn:
Lukas 7,12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende.
Lukas 7,13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: "Græd ikke!"
Lukas 7,14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!«
Lukas 7,15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor.
|
En del af disse historier "lugter" lidt — man sidder tilbage med en fornemmelse af, at de døde måske ikke havde været "rigtigt" døde. Bibelen er uenig med sig selv, om hvorvidt Jairus' datter var død eller døende, og andre gange lå de syge "for døden" (Johannes 4,47-53), så det mere var en helbredelse end en opstandelse.
Denne tvivl bliver imidlertid bortjaget i historien om Lazarus. Efter fire dage er det ikke historien, der lugter — men liget selv:
Johannes 11,17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven.
[.. .. ..][. . .]
Johannes 11,39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.»
[.. .. ..][. . .]
Johannes 11,43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!«
Johannes 11,44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: «Løs ham og lad ham gå.«
Det mærkelige er, at Lazarus lå fire dage i graven, mens Jesus altså kun var død i tre dage. Så hvorfor skal vi ikke tilbede Lazarus?
|
Både Moses og Elias blev genoplivet, da Jesus blev "forvandlet" på bjerget:
Markus 9,2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem,
[.. .. ..][. . .]
Markus 9,4 Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus.
|
Moses var død, og det ved vi, for han har selv beskrevet sin død og begravelse.
Derimod kan man diskutere, om Elias blev genopvækket, for han var en af de to mennesker i Det Gamle Testamente, der aldrig døde. Han blev ført til himlen i en vogn af ild (billedet til venstre).
Men Jesus hævdede, at Elias var Johannes Døberen: »Han er Elias, som skulle komme« (Matthæus 11,12-14). Det vil sige, at ikke bare er Elias død, men han er også genfødt som Johannes Døberen. Jesus forklarer aldrig, hvordan Elias kunne stå oppe på bjerget, hvis han er blevet genfødt som Johannes Døberen, og Johannes i øvrigt var blevet halshugget.
|
På dette tidspunkt havde Jesus gjort genopvækkelse af de døde til en del af disciplenes standard-repertoire. I sin "udsendelsestale" sagde Jesus:
Matthæus 10,7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær!
Matthæus 10,8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.
Så kom der for alvor gang i genopvækkeriet, og hvis man tror, det skete i hemmelighed, må man tro om igen. Da Johannes Døberen ville høre, om Jesus virkelig var Messias, henviste Jesus til disse mirakler, der skete i fuld offentlighed.
Matthæus 11,2 Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple
Matthæus 11,3 og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?"
Matthæus 11,4 Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:
Matthæus 11,5 Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.
Med alle disse beviser, kan man virkelig undre sig over, at Johannes Døberen tvivlede.
|
Da Jesus døde på korset, genopstod der mange mennesker i samme øjeblik:
Matthæus 27,50 Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 27,52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Der står oven i købet, at de genopståede døde gik ned i Jerusalem, der var fyldt af pilgrimme i forbindelse med påsken, og at de »viste sig for mange«. Desværre er der ingen samtidige historikere, der har registreret denne utrolige begivenhed.
Den hellige Bibel fortæller ikke, hvorfor de genoplivede zombier ventede tre dage, før de gik ned i byen: »og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by«. Bibelen forklarer heller ikke, hvorfor vi ikke hører noget til denne zombie-hær i fortsættelsen af eventyret, Apostlenes Gerninger.
|
Så kommer vi til den mest omtalte genopstandelse nogensinde:
Ap. Gern. 3,15Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om.
Ap. Gern. 10,40ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem,
Problemet er, som disse vers viser, at Bibelen igen og igen gentager, at det er Gud, der har oprejst Jesus. I en Bibel, der ikke er forfalsket af Indre Mission (f.eks. den forrige fra 1907) er det meget svært at finde steder, der siger, at Jesus er opstået ved egen kraft. Se evt.: Hvem var det, der rejste Jesus fra de døde?
Derfor har Indre Mission lavet deres sædvanlige fusk og forfalsket utallige vers, så der står det, Indre Mission mener, der skal stå. Se evt. Trosbekendelser og Falske Vidner.
I Bibler, der ikke er forfalsket af Indre Mission, har Jesus selv ikke større andel i miraklet, end alle de andre mennesker på denne side havde, dengang de blev oprejst. Vi har ovenikøbet lige læst, at Lazarus havde været død i fire dage, altså længere tid end Jesus, så hvorfor skal vi ikke tilbede Lazarus?
Som vi lige har set, at er der mange eksempler på genopstandelse i Bibelen.
Det strider imod et af Paulus' centrale argumenter med Jesus som
førstegrøden af dem, der er sovet hen:
1 Korintherne 15,20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
[.. .. .. ] [. . .]
1 Korintherne 15,23 Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.
|
Og hvad er en "førstegrøde" så for noget? En førstegrøde er de første kornaks fra høsten, der bæres ind i templet og ofres til Gud. Når Gud har accepteret dette offer, kan man derefter med Guds velsignelse begynde at høste resten af marken. Paulus' pointe her er, at når Gud har accepteret Jesus' genopstandelse som en førstegrøde, så har Gud samtidigt accepteret, at alle vi andre også kan "blive høstet" for dermed at genopstå.
Men som vi har set utallige eksempler på her på siden, var Jesus langtfra den første. Hvorfor var alle disse mennesker så ikke "førstegrøder"?
Som kristen kan man bortforklare det med, at disse mennesker — enkens søn, synagogeforstanderens datter, osv. — kun blev oprejst til deres kødelige liv, og at de senere døde en naturlig død. Dette står naturligvis ingen steder, og tværtimod står der i Bibelen, at »det er menneskenes lod at dø én gang« (Hebræerne 9,27).
Det er heller ikke kontroversielt at mene, at Lazarus var den discipel, Jesus elskede, og når Jesus (måske) sagde: »at den discipel ikke skulle dø« (Johannes 21,23), er det fristende at læse det som "dø igen", eftersom Lazarus allerede havde været gennem hele møllen med død og genopstandelse.
|
Problemet er især de mange »hensovede helliges legemer«, der opstod ved Jesus' død. De genopstår spontant, i det øjeblik Jesus dør, som et tegn på, at alle profetier er opfyldt, Guds Rige er kommet, og Dødens og Satans magt er brudt.
|
Derfor er det disse hellige, der er opstandelsens førstegrøde: Jesus opstod jo først tre dage senere. Og derfor forsvinder Paulus' argument for, at Gud har velsignet vores genopstandelse.
I sin bog om Jesus' genopstandelse, The Resurrection of Jesus: A New Historiographical Approach, fra 2010 forsøgte Michael R. Licona at gennemgå evangelierne, som en moderne historiker ville have gjort det.
I dette monsterværk på over 700 sider var der ét vers, Licona ikke mente at kunne forsvare som værende historisk sandt, og det var netop Matthæus 27,52.
Licona valgte at fortolke dette vers med alle zombierne som "apokalyptisk billedsprog", "litterær teknik" (literary device) og "special effects". Licona sammenlignede brugen af zombier i dette vers med Apostlenes Gerninger kapitel 2, hvor der i de sidste tider vil være blod, ild og røg, og »Solen forvandles til mørke og månen til blod«, og med Matthæus kapitel 24, hvor Solen og Månen bliver mørke, og stjernerne falder ned fra himlen.
På grund af denne ene sætning blev Mike Licona nødt til at trække sig fra sin stilling som professor ved Southern Evangelical Seminary og som "apologetics coordinator" for North American Mission Board. Disse institutioner kræver, at deres ansatte anser Bibelen for 100% fejlfri.
Fodnoter: (1)
Fylakterier . . .: to firkantede læderbokse, som jøderne fastgør på armen med remme (tefillin). Boksene indeholder vers fra Tanach.