![]() |
Hvis Jesus havde levet i dag, ville han formentligt være blevet diagnosticeret som maniodepressiv (eller "bipolar" som det hedder i dag).
Det ene øjeblik truer han med, at næsten ingen mennesker vil blive frelst (Matthæus 7,13-14). Jesus vil afvise resten ved Perleporten (Matthæus 7,21-23), så de havner i Helvede til evig tortur (Matthæus 9,43-44). Jesus truede med at sætte hele byer i brand (Matthæus 11,20-24), og det kunne ikke gå hurtigt nok (Lukas 12,49).
Det næste øjeblik skifter fredsfyrsten polaritet, og så hedder det pludselig »elsk dine fjender«, »velsign dem, der forbander dig«, »vend den anden kind til«, og »Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig«.
Her har vi Jesus på en god dag:
Matthæus 7,8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.
Sådan skal det være. Jesus er den samme som Gud (Johannes 10,30), og vi kan bare bede Jesus og Gud om hvad som helst, så får vi det. Bed Gud om at lukke dig ind i Paradis, og porten vil springe op. Bed Jesus om en million kroner, og du får den.
Sikke en guttermand. Vi ved jo, at Gud ikke lyver (4 Mosebog 23,19; Ordsprogenes bog 30,5; Johannes 17,17; Titus 1,2).
Vi skal bare følge reglerne for bedning, og de er forklaret i Matthæus 6,5-8. Ifølge Jesus må man nemlig ikke bede i kirken (Matthæus 6,5), det skal ske i et kammer (Matthæus 6,6). Man skal holde sig til emnet i stedet for at komme med en mekanisk fadervors-remse (Matthæus 6,7). Ja, faktisk ved Gud, hvad vi mangler »endnu før I beder ham om det« (Matthæus 6,8), så dybest set er der slet ingen grund til at bede, men sådan vil Gud åbenbart helst have det.
Du kan evt. tage denne formular med ind i dit bedekammer:
|
Kan det være nemmere?
![]() |
Hvis du ikke får dine penge og din Mercedes-Benz lige med det samme, så har Jesus endnu et guldkorn i ærmet. Du skal bare plage Gud så meget, at Han giver op.
Lukas 18,1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte.
Lukas 18,2 Han sagde: "I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker.
Lukas 18,3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!
Lukas 18,4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker,
Lukas 18,5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet."
Lukas 18,6 Og Herren sagde: "Hør, hvad den uretfærdige dommer siger!
Lukas 18,7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente?
Lukas 18,8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?"
Jesus siger rent ud, at vi skal råbe til Gud dag og nat, indtil Han bliver træt af at høre på os og opfylder vores ønske. Længe leve de kristne værdier.
Der står også i citatet foroven (vers 18,5), at det fremskynder processen, hvis Gud tror, vi vil slå Ham i ansigtet. Men det skal selvfølgelig "fortolkes" og "læses symbolsk".
Det er ikke første gang, vi møder plage-teknikken i Bibelen. Det var det samme, der skete, da Abraham manipulerede Gud til ikke at ødelægge Sodoma (1 Mosebog 18,22-33), og da Jesus helbredte den hedenske kvindes datter, fordi han var træt af hendes råberi.
Hvis Når nu det alligevel ikke virker, og Gud ikke giver os vores million og Mercedes-Benz,
så har kristne mennesker naturligvis et bredt arsenal af undskyldninger.
1) Den første bortforklaring er, at Gud ikke hjælper vantro hedninger. Ligesom Uri Geller heller ikke kunne bøje gafler, hvis der var for mange skeptikere blandt publikum.
Man skal først acceptere Jesus som sin personlige frelser, før tricket fungerer. Dette er en typisk Catch 22: Gud hjælper kun de Sande Kristne™, og hvis man beder Gud om 1 million kroner og en Mercedes-Benz, så er man ikke en sand kristen.
Men som verset tydeligt fortæller, har Jesus lovet at opfylde alle folks bønner. Der står ikke »nogen, som beder, får« eller »kristne, som beder, får« eller »20% af dem, som beder, får« — der står faktisk »enhver, som beder, får«. Der er næppe noget vers i Bibelen, der er mere tydeligt end dette her:
Matthæus 7,8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.
2) Den næste bortforklaring er, at det ikke er "fint" nok at bede om jordiske ting som penge og Mercedes-Benz'er. Gud er bedre til "åndelige gaver" såsom indsigt, tålmodighed og visdom, Gud kan virke usynligt (og kurere nogle kræftceller, du ikke vidste du havde), og så kan Gud give dig en guldkrone i Himlen.
Men det var ikke det Jesus sagde til sine disciple.
Markus 10,29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.
Sådan var Jesus' ord til sine disciple: Forlad dit hjem, din mor, dine børn og din mark, og Jesus giver dig 100 hjem, 100 mødre, 100 børn og 100 marker »nu i denne verden«.
Jesus er altså ikke bleg for at opfylde materielle ønsker »nu i denne verden«, og det fremgår da også utallige steder i Bibelen, at Gud er storleverandør af jordiske værdier — kvinder, børn, kvæg, mad, vin, osv. osv. (5 Mosebog 20,14; 5 Mosebog 28,1-14; Job 42,12-13; Ordsprogenes Bog 3,9-10; 2 Samuel 5,10-13).
3) Den næste bortforklaring er, at Gud kan vælge at svare nej, eller kan vente med at svare. Men det er ikke det, der står. Der står ikke »enhver, som beder, får et nej;« eller »enhver, som beder, får besked på at vente;«. Der står »enhver, som beder, får;«. Kristne, der kommer med den slags bortforklaringer, bliver smidt direkte i Helvede af Jesus (Åbenbaringen 22,18-19).
4) Den næste bortforklaring er, at Gud bedst ved, hvad vi "i virkeligheden" ønsker os. Gud har besluttet, at der er noget andet, vi har mere brug for end 1 million kroner og en Mercedes-Benz.
![]() |
Så lad os se på Matthæus 7,8 i sammenhæng:
Matthæus 7,7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
Matthæus 7,8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.
Matthæus 7,9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød,
Matthæus 7,10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk?
Matthæus 7,11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!
Her står udtrykkeligt, at Gud giver gode gaver. Når vi beder om et brød, får vi ikke en sten i stedet for;
når vi beder om en fisk, får vi ikke en slange i stedet for;
så når vi beder om 1 million kroner og en Mercedes-Benz, skal Gud ikke
spise os af med en flad tyver og et løbehjul.
Igen, der står: »enhver, som beder, får;«, og ikke »enhver, som beder, får et eller andet tilfældigt fra Guds lykkepose;«.
Det er simpelthen det mest umisforståelige afsnit i hele Bibelen.
5) Den næste bortforklaring er, at der ikke står noget om, hvornår Gud opfylder vores ønske. Allerede "Sankt" Peter brugte bortforklaringen med, at tusind år er som én dag for Herren (2 Petersbrev 3,8). Denne undskyldning bruges flittigt: Gud kan bare vente med at opfylde alle mulige ønsker, løfter og profetier, indtil folk er døde af kedsomhed/alderdom i mellemtiden.
Den bortforklaring er ærlig talt for tyndbenet. Hvis tusind år er som én dag for Gud, så er 1 million kroner vel også som 1 øre. Er det ikke utroligt, hvor pinlige undskyldninger Gud vil bruge — bare for at spare 1 øre?
6) Den næste bortforklaring er klassikeren, om at Bibelen skal "fortolkes" og "læses symbolsk". Pudsigt nok fortæller Bibelen selv, at man ikke bare skal lave "selvbestaltede" fortolkninger:
2 Peter 1,20 Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften;
2 Peter 1,21 for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.
Som det fremgår, er der ingen ende på de tåkrummende dårlige bortforklaringer, så vi stopper her, inden tæerne krummer helt om i nakken. Men heldigvis har Jesus givet os et gavekort mere, og det gavekort er endnu bedre: Jesus' andet gavekort.