Jesus kom som bekendt på Jorden for at frelse menneskerne fra at havne i det Helvede, han selv havde skabt. Jesus fortalte desuden, at det kun var de færreste, der vil komme i Himlen (Matthæus 7,13-14). Resten af menneskeheden — milliarder af mennesker — vil Jesus tortere for evigt i Helvede.
Derfor er det vigtigste budskab i Bibelen, hvad det er, Jesus vil have, vi skal gøre, for at han ikke skal tortere os. Det er faktisk selve grunden til, at Bibelen er skrevet (Johannes 20,31). Men sørg nu for at vælge rigtigt; du får kun denne ene chance:
Dette er egentlig det mest logiske. Før Jesus kom på Jorden, var vi alle fortabte på grund af
Arvesynden - uanset om vi tror på Arvesynden eller ej.
Hvis Jesus har afskaffet Arvesynden, bør frelsen også virke for alle,
uanset om vi tror på det eller ej.
Det er ikke vores skyld, at vi er for syndige til at finde frelsen.
Romerne 5,17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus.
Romerne 5,18 Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker.
1 Korinth 15,22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
Titus 2,11 For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker
Automatisk frelse er en smuk tanke, men det er svært at financiere et millardforetagende som den kristne kirke, hvis folk allerede er frelst. Heldigvis er der mange steder, hvor Jesus kræver gerninger som betingelse for frelse.
Matthæus 16,26 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?
Matthæus 16,27 For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.
Matthæus 25,34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.
Matthæus 25,35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,
Matthæus 25,36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.
Matthæus 25,37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
Matthæus 25,38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
Matthæus 25,39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Matthæus 25,40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.
Åbenb. 20,12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.
Åbenb. 20,13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger.
Her i Danmark er "vi" lutheranere (det står selv i Grundloven), og Martin Luther foretrak at læse Paulus' epistler. Paulus modsagde Jesus og hævdede, at frelsen kun kom gennem troen, ikke gennem gerninger:
Romerne 3,28 For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger.
[. . .] [. . .]
Romerne 4,2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud.
Romerne 4,3 For hvad siger Skriften? "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed."
Romerne 4,4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste.
Romerne 4,5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed.
Romerne 4,6 Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:
Galaterne 2,16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.
Sola Fide er meget populært blandt danskere, der ikke har lyst til at følge Jesus' ord og give alt til de fattige. Vi er alt for syndefulde (lyder argumentet) til at frelse os selv, så derfor lever vi, som vi selv synes, og håber, at Jesus i sin nåde vil lade kamelen slippe gennem nåleøjet.
Jakobsbrevet ser ud til at være skrevet udelukkende for at modsige Paulus (og Martin Luther).
Forfatteren bruger samme eksempel med Abraham, som Paulus brugte til at
bevise sit Sola Fide - og kommer til den stik modsatte konklusion:
Jakob 2,14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?
[.. .. ..] [. . .]
Jakob 2,17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.
[.. .. ..] [. . .]
Jakob 2,20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?
[.. .. ..] [. . .]
Jakob 2,24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene.
[.. .. ..] [. . .]
Jakob 2,26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.
Læs evt. mere om Jakob 2,18: Tro og Gerninger: Et af de sværeste vers i Det Nye Testamente.
Eftersom Gud kan bestemme, hvad vi skal tænke, er det udelukkende op til Guds nåde, om vi skal omvende os. Paulus gør opmærksom på, hvordan Gud gjort Faraos hjerte hårdt.
Romerne 9,14 Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke!
Romerne 9,15 Han siger jo til Moses: "Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil."
Romerne 9,16 Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed.
Romerne 9,17 Skriften siger jo til Farao: "Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden."
Romerne 9,18 Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil.
Glem ikke, at Gud kan både få folk til at tro (Apostlenes Gerninger 16,14), og til ikke at tro (2. Thessalonikerne 2,11). Se flere eksempler om de udvalgte til frelsen.
Efeserne 2,8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.
Efeserne 2,9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Bibelens sidste kapitel beskriver de lykkelige udvalgte, der skal bo i det Nye Jerusalem, og som får adgang til Livets Træ. I de gamle Bibler stod der, at de havde gjort gode gerninger:
Åbenbar. 22,14 Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maa faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden.
(Bibel fra 1897)
I Bibeloversættelsen fra 1992 er teksten rettet sammen med 6.000 andre falsknerier i originalteksten. Nu er det nok, at man har rent tøj på:
Åbenbar. 22,14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Jesus tilgiver alt: pædofili, kannibalisme, slaveri, menneskeofring, barnemord og gudsbespottelse. Bare du sørger for ikke at bespotte Helligånden
Matthæus 12,31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.
Matthæus 12,32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.
Læs mere om den eneste utilgivelige synd.
Ezekiel 18,21 Men når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø.
Ezekiel 18,22 Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve.
Ezekiel 18,23 Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?
[.. .. ..] [. . .]
Ezekiel 18,27 Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv.
Johannes 3,3 Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige."
Johannes 3,4 Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?"
Johannes 3,5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.
Strengt taget forklarer Jesus ikke, hvad det i grunden betyder at »blive født på ny« eller at »blive født af vand og ånd«, men de fleste læser det vel som en dåb.
Det er ikke nok at tro. Helvede er fuldt af mennesker, der troede, de var frelste. Det hjælper heller med nok så mægtige gerninger:
Matthæus 7,21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.
Matthæus 7,22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?
Matthæus 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
2 Tim. 1,9 Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden,
Romerne 11,6 Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.
Titus 3,5 frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden,
Matthæus 19,17 Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!"
Det er ikke nok, at holde Moseloven; man er nødt til at give alt til de fattige:
Markus 10,17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
[.. .. ..] [. . .]
Markus 10,19 Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'"
Markus 10,20 Han sagde: "Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom."
Markus 10,21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: "Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!"
Som bekendt er det sværere for en rig mand at komme ind i Himmelen end for en kamel at komme gennem et nåleøje.
|
Sommetider behøver man ikke at give alt, hvad man ejer — halvdelen er nok:
Lukas 19,8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage."
Lukas 19,9 Da sagde Jesus om ham: "I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn.
Helt generelt indeholder de tre synoptiske evangelier ikke noget krav, om at man skal tro på Jesus. Undtagen i de sidste 12 linier af Markusevangeliet, der netop er en nyere forfalskning.
Markus 16:16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.
Historien om tiggeren Lazarus er meget interessant. Det er nemlig den eneste beretning, vi har indefra Paradis og Helvede.
Lazarus er en ulækker mand - det er ham, der har givet navn til ordet "lazaron". Lazarus ligger foran en rig mands dør, han lever af rester og lader hundene slikke sine sår. Alligevel ender han i Paradis. Den rige mand havner derimod i Helvede, hvor Abraham forklarer ham:
Lukas 16,25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines.
Der er overhovedet intet i historien, der indikerer, at Lazarus gør sig selv fortjent til frelsen. Hverken gerninger, tro, dåb eller bekendelse. Der er heller ikke noget, der tyder på, at den rige mand var specielt syndig: Når Lazarus lå foran døren, var det vel fordi, der sommetider vankede lidt godbidder. Den rige mand ryger i Helvede, alene fordi han er rig, og Lazarus trøstes i Abrahams skød.
|
Jesus kom med det samme budskab i sin bjergprædiken (som Lukas hævder, fandt sted på en slette):
Lukas 6,20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde: "Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.
[. . .] [. . .]
Lukas 6,24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst.
og Jesus' egen bror, Jakob var enig:
Jakob 5,1 Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer.
1. Johannes 1,9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.
Hebræerne 5,9 og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham,
Johannes 6,37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort;
Markus 8,38 For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle.
Der er sikkert mange kristne, der tror, at Jesus er opstået fra de døde ved egen kraft, men disse kristne ryger lige i Helvede. Man skal nemlig tro på, at det er Gud, der har oprejst Jesus.
Romerne 10,9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.
Læs meget mere om Indre Missions fusk.
|
Matthæus 19,12 Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"
Den moderne Bibel er forfalsket af Indre Mission. Ordet "uegnet" skulle have været eunuk. Jesus fortæller, at der er folk, der har kastreret sig selv for at komme i Himmelen.
I Bibelens sidste bog — Johannes' Åbenbaring — får vi at vide, hvem der kommer først ind i Himlen:
Åbenb. 14,4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet,
Læs mere her om eunukker for Himmeriget.
Matthæus 19,29 Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.
Johannes 5,24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
|
2 Timotheus 2,11 - troværdigt er det ord! For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
Når alt kommer til at alt, er Jesus jødernes konge, søn af en jødisk gud, der blev født ind i en jødisk familie, som søn af David for at opfylde en masse spådomme i jødernes lov.
Hvis du ikke er jøde, er det bare ærgeligt. F.eks. var der en gang en græsk kvinde, der bad om hjælp til sin datter. Jesus kaldte hende en hund og tilføjede:
Matthæus 15,24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«
Jesus forbød faktisk sine disciple at gå til "hedninger" - dvs. til ikke-jøder:
Matthæus 10,5 Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer;
Matthæus 10,6 men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.
Læs mere her om Jesus og Israels får.
Matthæus 12,36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt.
Matthæus 12,37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes."
Apost. G. 2,21 Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.
Så er det godt at vide, hvad Guds navn er.
|
1 Korinth. 1,21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.
Matthæus 25,34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.
Efeserne 1,4 For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.
Efeserne 1,5 I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus
[.. .. ..] [. . .]
Efeserne 1,11 I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt,
Læs meget mere om de udvalgte til frelsen.
|
Johannes 6,48 Jeg er livets brød.
Johannes 6,49 Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde.
Johannes 6,50 Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør.
Johannes 6,51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden."
Johannes 6,52 Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: "Hvordan kan han give os sit kød at spise?"
Johannes 6,53 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.
Johannes 6,54 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
Johannes 6,55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
Johannes 6,56 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.
Johannes 6,57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.
Johannes 6,58 Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid."
De apokryfe bøger var ikke lige Luther's lagkage, så derfor får de en stedmoderlig behandling i den officielle danske Bibel. Der findes dog immervæk stadig over en milliard katolikker her i verden, der betragter apokryferne som lige så guddommeligt inspirerede som resten af Bibelen.
|
I Anden Makkabæerbog dør en masse mænd i kamp, fordi de har dyrket nogle "falske" guder. Men Judas Makkabæus starter en indsamling, så mændene kan befries for deres synder inden genopstandelsen:
2 Makkab. 12,43 Han foretog en indsamling blandt mændene og kunne sende næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer - meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen.
2 Makkab. 12,44 For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde;
2 Makkab. 12,45 desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.
Matthæus 7,7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
Matthæus 7,8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.
Matthæus 7,9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød,
Matthæus 7,10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk?
Matthæus 7,11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!
Læs mere om Jesus' store gavekort.
|
|
Matthæus 5,3 "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Matthæus 6,12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
[.. .. ..] [...]
Matthæus 6,14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.
Paulus kommer med en af sine lange misogyniske tirader, men slutter med et løfte:
1 Tim. 2,11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt;
1 Tim. 2,12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.
1 Tim. 2,13 For Adam blev skabt først, derefter Eva,
1 Tim. 2,14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.
1 Tim. 2,15 Men frelses skal hun, ved barnefødslen - hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed
Lukas 10,25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Lukas 10,26 Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?"
Lukas 10,27 Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv."
Lukas 10,28 Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve."
Sørg for at bo sammen med én, der tror. Hvorfor skulle man selv tro på Gud? Den slags har man da folk til.
Apost. G. 18,31 De svarede: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst."
1 Korinther 7,14 For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige.
Et af de store teologiske spørgsmål er, hvad der sker med folk, der ikke kender Bibelen. Det virker uretfærdigt, at alle beboerne i en eller anden isoleret indianerlandsby ude i urskoven skal brænde i Helvede, bare fordi de aldrig har hørt om Jesus.
Enkelte vers antyder, at ukendskab til loven kan være en undskyldning:
|
|
Johannes 15,22 Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd.
[. . .] [. . .]
Johannes 15,24 Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min fader.
Her siger Jesus rent ud, at hvis ikke de havde hørt om Jesus og havde set hans gerninger, "havde de ikke haft synd".
Jakob 4,17 Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.
Hvis man er en synder, når man ved "ved, hvad der er det rette", må det omvendt betyde, at man ikke er en synder, hvis man ikke "ved, hvad der er det rette".
Lukas 12,48 Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.
Hvis man forlanger meget af "den, der har fået meget betroet", må man logisk set forlange mindre, af dem der ikke har fået noget betroet - dvs. som ikke har hørt evangeliet.
Men omvendt: Hvis man kan frelses gennem uvidenhed, så er missionering en forbrydelse.
Der er hverken et Helvede eller et Paradis. Døde mennesker mærker ingenting:
Prædiker. 3,19 For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
Prædiker. 3,20 Alle går samme sted hen; alle er blevet til af jord, alle bliver til jord igen.
Prædiker. 3,21 Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.
Prædiker. 9,5 For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De får ingen løn, for deres navn er gået i glemme.
Prædiker. 9,6 Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.
[. . .] [. . .]
Prædiker. 9,9 Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen.
Prædiker. 9,10 Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.
Job 7,9 Skyer spredes og forsvinder, den, der går ned i dødsriget, kommer ikke op igen.
Esajas 26,14 Døde bliver ikke levende, dødninge står ikke op; for du straffede dem og udryddede dem, du slettede hvert minde om dem.
Salme 49,11 Men man ser, at vise mænd dør, tåbe og fæ går begge til grunde, de må efterlade deres rigdom til andre.
Salme 49,12 Graven bliver deres hus for evigt, deres bolig slægt efter slægt, skønt deres navn var udråbt over jordegodser.
Salme 49,13 Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, de ligner dyrene, der går til grunde.
[. . .] [. . .]
Salme 49,20 så går han dog til sine fædres slægt, som aldrig mere får lyset at se.
Salme 49,21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene, der går til grunde.
Salme 58,9 som sneglen, der opløses i slim, som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se.
Esajas 38,18 Dødsriget takker dig ikke, døden lovpriser dig ikke; de, der gik i graven, kan ikke håbe på din trofasthed.
Der står intet om hverken barnedåb eller konfirmation i Bibelen.
|
Nu vil jeg selvfølgelig blive anklaget for at "citere vers ude af sammenhæng", men sandheden er netop, at de mange kristne fraktioner ikke kan blive enige indbyrdes.
Hvis man er blevet forvirret af selvmodsigelserne i Bibelen, bliver forvirringen ikke mindre, når man spørger de kristne selv:
Katolikkerne har 7 sakramenter: dåb, nadver, konfirmation, skriftemål, ordination, ægteskab og den sidste olie. mens den danske folkekirke nøjes med 2: dåb og nadver. Katolikker mener at have patent på frelsen, idet Jesus gav St. Peter Himlens nøgler, der via den apostolske succession er gået fra pave til pave, der fordeler frelserkraften til biskopper og præster som en slags franchise-virksomhed.
Katolikker tror på frelse gennem gode gerninger, mens lutheranere som Søren Krarup vrænger af godgørende mennesker og taler om "gerningsretfærdiggørelse". Baptister tror på anger og bekendelse af synder (meget brugt af amerikanske politikere og af fanger på dødsgangen).
|
For katolikker er nadveren et sakramente - dvs. nødvendig for frelse. Katolikker tror på, at kiksen og vinen bliver forvandlet til Jesus kød og blod (transsubstantiation). Lutheranere mener kun, at Jesus er til stede under nadveren (konsubstantiation), mens baptister ser nadveren som symbolsk. Jehovas vidner holder nadver én gang om året, hvor kun de udvalgte må spise kiksene.
Katolikker og lutheranere døber spædbørn. Baptister døber kun voksne mennesker; dåben består i at nedsænke hele kroppen i vand, men betragtes som et offentligt vidnesbyrd og er ikke nødvendig. Methodister døber børn og voksne. Kvækere tror ikke på sakramenter (herunder dåb). Presbyterianere ser dåben som symbolsk. Mormoner døber døde mennesker (fx Buddha og Anne Frank) gennem stedfortræder.
Katolikker og lutheranere drømmer om et himmelsk Paradis med Gud og Jesus i Himmelen. Baptister forestiller sig det himmelske Paradis som fyldt med store huse og gyldne gader. Pinsekirken drømmer om et Paradis her på jorden - efter at jorden er renset for alle vantro. Jehovas Vidner forestiller sig et nyt Jerusalem her på jorden, men kun for de udvalgte 144.000 - resten må blive på den nye jord. Mormoner vil leve i et Paradis, hvor de enkelte par med tiden kan blive guder og gudinder og styre deres egne universer.
Lutheranere forestiller sig et Helvede á la Dantes Inferno, men taler nødigt om det. Mormoner tror, synderne kun er kortvarigt i Helvede. Jehovas Vidner mener, at Helvede kun vil eksistere i 1,000 år og at syndefulde sjæle vil ophøre med at eksistere. En milliard katolikker troede engang på, at Helvede var et reelt torturkammer med forskellige straffe til forskellige syndere (se billedet til venstre), og at der fandtes "underafdelinger" af Helvede såsom Skærsilden og Limbo. En milliard katolikker skiftede mening onsdag 28 juli 1999, da Pave JP II erklærede, at Helvede var »smerte, frustration og tomhed i et liv uden Gud. Snarere end et fysisk sted, er Helvede en tilstand for dem, der frivilligt og definitivt separerer sig selv fra Gud«.
Konklusion: Hvis Guds ord var umulige at misforstå, ville der ikke være så mange forskellige retninger indenfor kristendommen. Hver eneste kristne sekt, udspaltning og retning er ved sin blotte eksistens et bevis for, at Bibelen er fyldt med selvmodsigelser.