|
|
Dengang medlemmerne af Monty Python samlede materiale til deres nye film, Life of Brian, fandt de ud af, at der rent faktisk kun er ét sted i Bibelen, hvor Jesus gør noget sjovt.
Det sker i historien, hvor Jesus får lyst til figner udenfor figensæsonen. Jesus bliver vred og forbander træet, så det visner natten over.
Markus 11,12 Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten.
Markus 11,13 Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid.
Markus 11,14 Så sagde han til det: "Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!" Og det hørte hans disciple.
|
Man må give Monty Python ret i, at det er en ret pinlig historie. Figentræet har naturligvis ikke figner udenfor figensæsonen: »for det var ikke figentid«. Det burde Jesus virkelig vide, dels fordi han — ifølge ham selv — havde større visdom end selveste Kong Salomon (Lukas 11,31), og dels fordi, det er ham selv, der har skabt alting inklusive figentræer og årstider (Salme 74,17, Johannes 1,3).
Normalt er de kristne parat til at forsvare alle Jesus' handlinger, men her må selv den mest sejlivede apologet give op. Der er simpelthen ingen undskyldning for, at fredsfyrsten mister besindelsen og ødelægger det uskyldige figentræ: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!«. Figentræet gør bare, hvad det er skabt til, og pludselig skal Jesus' dumhed gå ud over alle de mennesker, der pænt har ventet til figensæsonen. Når ikke Jesus må få figner, så er der heller ingen andre, der må. Aldrig nogensinde.
Hvis historien skal vise Jesus' magt, havde det så ikke været et bedre mirakel at få figentræet til at bære figner udenfor sæsonen? Hvis Moses' bror, Aron, kunne få en stav til at blomstre og bære modne mandler på én nat (4 Mosebog 17,23, billedet til venstre), så burde Guds søn da også kunne trylle lidt figner frem på et figentræ.
Hvorfor kunne han ikke bare have lånt en rosin af en eller anden — og forvandlet den til 5.000 kurve med figner?
Kunne han ikke bare have sprunget morgenmaden over? Jesus bliver afsløret som en hykler, når han opfordrer os andre til at faste.
|
Markus er glad for at "sandwich'e" to historier ind i hinanden, så mens det stakkels træ begynder at visne, går Jesus ind til Jerusalem. Her "renser" han templet, og »han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke«, mens han råber op om, at »I har gjort det til en røverkule« (billedet til højre).
Dette mellemspil giver næsten lige så lidt mening:
Hvorfor er Jesus så rasende? Vekselererne var der, fordi templet ikke accepterede "vantro", fremmede mønter med kejserbilleder og ørne. De handlende var der, så de valfartende kunne købe et offerdyr.
Hvad forskel skulle det gøre i det store billede? Var Guds søn blevet født på jorden bare for at vælte et par borde?
Hvordan slap han levende fra det? Romerne var opmærksomme på det store antal religiøse fanatikere omkring templet, og de holdt vagt — især op til påskehøjtiden.
Næste morgen opdager disciplene, at det figenløse figentræ nu er dødt: »visnet fra roden«.
Markus 11,20 Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden.
Markus 11,21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: "Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet."
|
|
Historien giver kort sagt ingen mening, og det mest afslørende er navnet på byen, hvor det figenløse figentræ står: Betfage (Markus 11,1), Navnet betyder "huset med de umodne figner",(1) så der er tydeligvis ikke tale om en historisk begivenhed, men litteratur: Jesus kommer til "huset med de umodne figner" og finder ingen figner, »for det var ikke figentid«. Episoden er en parabel.
Bibelen sætter ofte druer og figner sammen med Israel. Når der er figner og druer, er der fred, men når der er krig, er fjendens første handling at fælde vinstokkene og figentræerne. I det næste kapitel bliver Jerusalems indbyggere sammenlignet med dårlige druer, og her er det altså figner.
Gud sammenligner israelitterne med figner — gode som dårlige: »De bortførte fra Juda, […] anerkender jeg som gode, ligesom disse gode figner« (Jeremias 24,5), »Judas konge Sidkija, hans stormænd og de øvrige fra Jerusalem, […] vil jeg gøre med som med de dårlige figner, der er så dårlige, at de er uspiselige;« (Jeremias 24,8, Bibelselskabet giver hele kapitel 24 overskriften: "De gode og de dårlige figner"), »jeg gør med dem som med de fordærvede figner, der er så dårlige, at de er uspiselige« (Jeremias 29,17), »der er […] ingen tidlige figner, jeg har lyst til. De fromme er forsvundet fra landet« (Mikas 7,1-2).
Den mest tydelige parallel til Jesus' (Herrens) manglende success med figenhøsten, finder vi i et afsnit, som Bibelselskabet har givet overskriften: »Straffen for folkets troløshed«. Profeten Jeremias sammenligner det troløse folk med et figentræ uden figner (og en vinstok uden druer).
Jeremias 8,13 Jeg ville høste dem, siger Herren, men der var ingen druer på vinstokken, ingen figner på figentræet, og bladene var visnet. Jeg gengælder dem efter deres afgrøde.
Gud truer sit folk: »Jeg gengælder dem efter deres afgrøde«. Da Markusevangeliet blev skrevet, havde romerne erobret Jerusalem, revet byen ned og solgt indbyggerne som slaver. Templet, Guds hus, var en ruin og er det stadig den dag i dag.
Som vi lige har set, havde Jesus, Guds søn, allerede "renset" templet ca. 40 år før romerne ankom, og Jesus' ord om, at Guds hus var blevet en røverkule, er netop et citat fra forrige kapitel af Jeremias:(2)
Jeremias 7,11 Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren.
Markus har også kigget på en af de mange andre profeter, der øste forbandelser ud over Jerusalem, nemlig Hoseas.
|
Ifølge Hoseas fandt Gud israelitterne som »tidlige figner i den første høst«(3). Stadig ifølge Hoseas er Gud nu rasende på sine figner, og lover at drive israelitterne »bort fra mit hus«. Endnu engang en parallel til Jesus' "tempelrensning" og til Jerusalems ødelæggelse knap 40 år senere.
Hoseas 9,1 Glæd dig ikke, Israel, du skal ikke juble som folkene! Du horer dig bort fra din Gud; du elsker skøgeløn på hver eneste tærskeplads.
[.. .. ..] [.. .. ..]
Hoseas 9,7 Straffens dage er kommet, gengældelsens dage er kommet, det skal Israel få at mærke! "Profeten er en tåbe, åndsmanden er forrykt!" Nej, det skyldes dine mange synder og dit store fjendskab.
[.. .. ..] [.. .. ..]
Hoseas 9,10 Jeg fandt Israel som druer i ørkenen, jeg så jeres fædre som tidlige figner i den første høst. Men da de kom til Ba'al-Peor, viede de sig til Skændselen og blev lige så ækle som deres elskere.
[.. .. ..] [.. .. ..]
Hoseas 9,15 I Gilgal viste al deres ondskab sig, dér fattede jeg had til dem. På grund af deres onde gerninger driver jeg dem bort fra mit hus. Jeg elsker dem ikke mere, alle deres stormænd er oprørske.
Hoseas 9,16 Efraim er slået, hans rødder tørrer ud, han bærer ikke frugt. Selv om de føder, dræber jeg deres elskede børn.
Efraims rødder tørrer ud, ligesom det uheldige figentræ: »figentræet var visnet fra roden«.
Episoden med figentræet og tempelrensningen har ingen historisk kerne. Det er en parabel, der især bygger på forbandelser over jøderne og Jerusalem udtalt af profeterne Jeremias og Hoseas.
Historien om figentræet er en "sandwich" onkring uddrivelsen fra templet.
Læs evt. andre eksempler på, at historierne om Jesus er en parabel.
Fodnoter: (1) (2) (3)
»Bet« betyder hus eller sted på hebraisk / aramæisk. Det mest berømte eksempel er Betlehem, "huset med brød".
»pag« for umodne figner møder vi i Højsangen: »Figentræets Småfrugter svulmer« (Højsangen 2,13).
Interessant nok citerer Den Gale Jesus også fra Jeremias kapitel 7 i sine sine veråb over Jerusalem: »en stemme mod brudgomme og brude«. Dette er et citat fra Jeremias 7,34: »I […] Jerusalems gader gør jeg ende på […] brudgoms og bruds stemme«.
tidlige figner i den første høst . . . : Figentræet giver frugt to gange om året.
Den tidlige høst (også kaldet "breba") er i det sene forår, men denne episode med Jesus foregår lige inden påske, så han er for tidligt på den: »for det var ikke figentid«.