|
|
Ordet "Bibelen" betyder "bøgerne" — der er jo mange forskellige bøger i Bibelen. Den danske Bibel består officielt af 66 forskellige bøger lige fra 1 Mosebog til Johannes' Åbenbaring, og dertil kommer de tolv apokryfe bøger.
Sommetider ser kristne mennesker en guddommelig skaberplan i, at "Bibelen" har overlevet i så mange tusinde år. Hertil er der bare at sige, at det er muligt, at nogle bøger har overlevet, men rigtigt mange guddommeligt inspirerede bøger er i dag lige så uddøde som brontosaurusen og dronten.
Bibelen er fyldt med referencer til længst forsvundne bøger. F.eks. mangler fire bøger om Kong Salomon:
1 Konge 11,41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt hvad han gjorde, og hans visdom, står jo i Salomos Krønike.
2 Krønike 9,29 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, står jo fra først til sidst i profeten Natans Krønike og i shilonitten Akijas Profetier og i seeren Jedis Syner om Jeroboam, Nebats søn.
Bibelen afstår fra at komme med flere detaljer om Salomon. Ikke fordi detaljerne ikke er relevante, men fordi det står jo i Salomos Krønike og det står jo fra først til sidst i tre andre bøger. Hvis Gud var alvidende, ville han vide, at disse fire bøger ikke eksisterede på vores tid, og hvis Gud var almægtig, ville Han være i stand til at bevare de fire bøger til evig tid, så vi kunne læse alt om Salomon, der var den klogeste mand i verdenshistorien — næst efter Jesus forstås (Lukas 11,31).
Bibelen, som vi kender den i dag, er åbenbart ikke komplet. Lad os se på nogle flere eksempler:
Kort efter at have været på bjerget for at modtage De Ti Bud læser Moses op fra Pagtsbogen:
|
2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."
Denne pagtsbog er formentlig skrevet af Moses selv få vers forinden (1 Mosebog 24,4). Det kunne være spændende at læse Pagtsbogen "frisk fra fad", men den er desværre også forsvundet. Nogle kristne påstår, at Pagtsbogen er blevet inkorporeret i 2. Mosebog, men det får de svært ved at bevise.
Mange hundrede år senere optræder der en anden "Pagtsbog" i 2. Kongebog 23,2-21 og 2 Krønikebog 34,30, som præsterne "rent tilfældigt" finder i templet. Denne pagtsbog er formentlig identisk med 5. Mosebog.
Fjerde Mosebog har et citat fra Bogen om Herrens Krige:
4 Mosebog 21,14 Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige: "....Vaheb i Sufa og dalene, Arnon
4 Mosebog 21,15 og dalenes skråning, som strækker sig hen imod Ar og grænser til Moabs område."
Dette er altså endnu en bog, der er ældre end Mosebøgerne, og det pudsige er, at de to citerede linier nu er inspirerede, fordi de står i Bibelen. Kun disse to linier er bevarede og inspirerede — Gud har ikke været i stand til at bevare resten af Bogen om Herrens Krige.
Der en ting mere, der er ulogisk. At dømme ud fra navnet handler Bogen om Herrens Krige formentlig ikke kun om jødernes ørkenvandring, men snarere om de krige, der blev ført, efter at jøderne kom ind i det forjættede land. Moses døde som bekendt, før jøderne kom ind i Israel, og hvis Moses skulle have skrevet Mosebøgerne, så er det underligt, at Moses kan citere fra Bogen om Herrens Krige.
To steder citeres fra De Retskafnes Bog (også kaldet Jashers bog).
|
Josva 10,12 På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær: »Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!«
Josva 10,13 Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned.
Josva 10,14 Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag! Herren førte jo krig for Israel.
Bibelen omtaler et af de mest naturstridige mirakler overhovedet — at solen og månen stod stille på himmelen. Og som bevis henviser Bibelen til De Retskafnes Bog. Hvor er det synd for Gud, at De Retskafnes Bog er forsvundet, for dér forsvandt beviset for et af hans største mirakler.
Senere i Bibelen kommer et andet stort citat fra De Retskafnes Bog:
2 Samuel 1,18 Han sagde, at judæerne skulle lære Buesangen. Den står i De Retskafnes Bog.
2 Samuel 1,19 Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, heltene er faldet!
[.. .. ..]
[.. .. ..] [[Buesangen]]
[.. .. ..]
2 Samuel 1,27 Ak, heltene er faldet, krigsvåbnene er tilintetgjort!
Faktisk findes De Retskafnes Bog i dag, men alle er enige om, at den er et falskneri fra 1700-tallet.
Hvornår blev De Retskafnes Bog skrevet?
|
Historien om kong Uzzija er meget speciel. Han optræder også i 2. Kongebog 15,1-6, hvor den ufejlbarlige Bibel af uransagelige grunde kalder ham Azarja. Både 2. Kongebog og 2. Krønikebog fortæller, at Azarja/Uzzija blev ramt af spedalskhed, og 2. Krønikebog slutter beretningen med at love, at Esajas vil give masser af detaljer:
2 Krønike 26,22 Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija, nedskrev profeten Esajas, Amos' søn, fra først til sidst.
Der er som bekendt en bog ved navn Esajas i Bibelen, men for det første går man normalt ikke ud fra, at Esajas selv har skrevet den, og for det andet er der ingen oplysninger om Uzzija i Esajas' Bog. Eller er der?
Slutningen af Esajas kapitel 52 og hele kapitel 53 handler om en "lidende tjener", der lyder som et offer for spedalskhed; »mange gyste over ham - så umenneskeligt ussel så han ud«. De kristne mener, at dette kapitel er spådom om Jesus, men så har de til gode at fortælle, hvad det så er for en bog, hvor Esajas skriver om Uzzija »fra først til sidst«. Læs mere om den lidende tjener.
Der er rigtigt mange hentydninger til Israels Kongers Krønike:
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
|
Der er sikkert mange, der tror, at Israels Kongers Krønike er det samme som 1. og 2. Krønikebog (som jøderne betragter som én bog), men det hænger ikke sammen, i og med at citatet foroven netop er taget fra 2. Krønikebog. Er Israels Kongers Krønike så et andet navn for 1. og 2. Kongebog? Nej, heller ikke — for 1. og 2. Kongebog har endnu flere henvisninger til Israels Kongers Krønike.
Sagen er, at de oplysninger, som skulle stå i Israels Kongers Krønike, ikke står nogen steder i Bibelen. Citatet foroven lover at fortælle om Manasse og »hans bøn til sin Gud«, men denne bøn leder man forgæves efter i Bibelen. Der findes ganske vist en "Manasses Bøn" i Bibelen, men det er en af de apokryfe skrifter.
To eksempler mere:
1 Kongebog 16,20 Hvad der ellers er at fortælle om Zimri og den sammensværgelse, han dannede, står jo i Israels Kongers Krønike.
1 Kongebog 16,27 Hvad der ellers er at fortælle om Omri, alt hvad han gjorde, og de heltegerninger han udførte, står jo i Israels Kongers Krønike.
Ifølge de 2 ovenstående citater fra 1. Kongebog, skulle der findes en masse oplysninger om Zimri og Omri, men resten af Bibelen har ingen historier om Zimri og Omri. Det vil sige, at Israels Kongers Krønike ikke er med i Bibelen under noget navn.
Her er nogle flere steder, der refererer til Israels Kongers Krønike: 1 Kongebog 14,19, 1 Kongebog 15,31, 1 Kongebog 16,5, 1 Kongebog 16,14, 1 Kongebog 22,39, 2 Kongebog 1,18, 2 Kongebog 10,34, 2 Kongebog 13,8, 2 Kongebog 13,12, 2 Kongebog 14,15, 2 Kongebog 14,28, 2 Kongebog 15,11, 2 Kongebog 15,15, 2 Kongebog 15,21, 2 Kongebog 15,26 og 2 Kongebog 15,31.
En anden populær bog er Judas Kongers Krønike:
2 Kongebog 20,20 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija, alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen, står jo i Judas Kongers Krønike.
Er Judas Kongers Krønike så det samme som 1. og 2. Krønikebog? Næppe, for de lovede oplysninger mangler. Ovenstående citat lover en masse detaljer om Hizkija og om »hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen«. Hvis man læser om Hizkija i 2 Krønikebog, står der følgende:
2 Krønike. 32,30 Det var Hizkija, der lukkede til for Gihons øvre kilde og ledte vandet nedad mod vest til Davidsbyen. Hizkija havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønike. 32,32 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija og hans fromme gerninger, står i profeten Esajas', Amos' søns, syn i Judas og Israels Kongers Bog.
Det var ikke meget! 2. Krønikebog er endnu mere kortfattet om Hizkijas vandprojekt, end 2. Kongebog var. Og så slutter den oven i købet med at henvise til endnu en forsvundet bog, Judas og Israels Kongers Bog. De lovede detaljer findes ikke nogen steder i Bibelen, så Judas Kongers Krønike er ikke med under noget navn.
Andre referencer til Judas Kongers Krønike er: 1 Kongebog 14,29, 1 Kongebog 15,7, 1 Kongebog 15,23, 1 Kongebog 22,46, 2 Kongebog 8,23, 2 Kongebog 12,20, 2 Kongebog 14,18, 2 Kongebog 15,6, 2 Kongebog 15,36, 2 Kongebog 16,19, 2 Kongebog 21,17, 2 Kongebog 21,25, 2 Kongebog 23,28 og 2 Kongebog 24,5.
|
I indledningen af denne side konstaterede vi, at fire bøger om Salomon er forsvundet. Men det samme gælder for adskillige værker af Salomon:
1 Konge 5,9 Gud gav Salomo visdom og omfattende indsigt og så vidtspændende erfaring som sandet ved havets bred,
[.. .. ..] [. . .]
1 Konge 5,12 Han forfattede tre tusind ordsprog og tusind og fem sange;
Bibelen har en Ordsprogenes Bog, men der er langt fra 3.000 ordsprog i den, og det er langt fra alle, der tilskrives Salomon. Selvom vi medregner den apokryfe bog Salomons Visdom, kommer vi slet ikke nær de 3.000.
Kun 2 af salmerne i Salmernes Bog tilskrives Salomon. Selvom vi tilføjer Højsangen og lægger de 18 digte i den pseudepigrafiske Salomons Salmer oveni, nærmer vi os stadig ikke 1.005 sange.
|
2 Krønike 35,25 Jeremias sang dødsklage over Josija, og alle sangerne og sangerinderne sang om Josija i deres klagesange og gør det den dag i dag; det blev en fast skik i Israel. De står i Klagesangene.
Der er ganske vist en bog i Bibelen, der hedder Klagesangene, men den er skrevet et par generationer efter Josija's tid og indeholder naturligvis ingen dødsklage over Josija.
Nehemias 12,23 Levitterne: Overhovederne for fædrenehuse står i Krøniken indtil Eljashibs søn Johanans tid.
Der findes ikke nogen krønike, der beskriver »fædrenehuse […] indtil Eljashibs søn Johanans tid«.
1 Krønike 29,29 Hvad der er at fortælle om kong David, står fra først til sidst i seeren Samuels Krønike og i profeten Natans Krønike og i seeren Gads Krønike.
Seeren Samuels Krønike er måske den samme som 1. og 2. Samuelsbog. De to andre bøger kendes ikke.
2 Krønike 20,34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, står fra først til sidst i Hananis søn Jehus Krønike, som er optaget i Israels Kongers Bog.
Israels Kongers Bog må have været en ret stor bog, siden den inkluderede Jehus Krønike. Israels Kongers Bog omtales også i 1 Krønikebog 9,1.
1 Samuel 10,25 Samuel kundgjorde kongeloven for folket og skrev den ned i en bog, som han lagde for Herrens ansigt. Derpå sendte han dem alle sammen hjem hver til sit.
1 Krønike 27,24 Joab, Serujas søn, var begyndt at tælle dem, men fuldførte det ikke. Af den grund blev Israel ramt af vrede, og tallet blev ikke opført i kong Davids Krønike.
2 Krønike 12,15 Hvad der er at fortælle om Rehabeam, står jo fra først til sidst i profeten Shemajas Krønike og seeren Iddos Krønike. Dette gælder også hans slægtsregister. Der var hele tiden krige mellem Rehabeam og Jeroboam.
|
2 Krønike 13,22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans færd og hans ord, står i profeten Iddos Udlægning.
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
2 Krønike 33,19 I hans seeres Krønike står der om hans bøn, hvordan han blev bønhørt, om al hans synd og hans troløshed og om de steder, hvor han byggede offerhøje og opstillede Ashera-pæle og gudebilleder, før han ydmygede sig.
2 Krønike 24,27 I Udlægningen til Kongernes Bog står der om hans sønner, om de mange profetudsagn mod ham og om den grundige istandsættelse af Guds hus. Hans søn Amasja blev konge efter ham.
Ester 10,2 Og alle hans offentligt kendte bedrifter og heltegerninger såvel som den nøjagtige beretning om Mordokajs storhed, hvortil kongen havde ophøjet ham, står jo i Mediens og Persiens Kongers Krønike.
2 Krønike 16,11 Hvad der er at fortælle om Asa, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog.
Judas og Israels Kongers Bog omtales også i 2 Krønike 25,26, 2 Krønike 28,26 og 2 Krønike 32,32.
2 Krønike 27,7 Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans krige og hans færd, står i Israels og Judas Kongers Bog.
Israels og Judas Kongers Bog omtales også i 2 Krønike 35,26-27 og 2 Krønike 36,8.
Lukasevangeliet fortæller i indledningen, at der findes mange andre, ældre evangelier:
Lukas 1,1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os,
Lukas 1,2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere,
Lukas 1,3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus,
Lukas 1,4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.
Lukas kunne hentyde til Markusevangeliet, som han tydeligvis har læst — og Lukas har formentlig læst Matthæusevangeliet. Derimod kan han ikke hentyde til Johannesevangeliet, der menes at være nyere.
Hvor er disse "mange andre" evangelier blevet af? Bemærk, at Lukas ikke hævder, at han selv er guddommeligt inspireret, og at alle de andre (nu forsvundne) evangelier er djævlens værk. Han siger heller ikke, at de ting, Theofilus indtil videre »er blevet undervist i«, nødvendigvis er forkerte. Lukas er bare en forfatter, der forsøger at gøre sit arbejde lidt bedre end sine forgængere.
|
I dag har vi to af Paulus' breve til Korintherne, men det første brev starter med at fortælle, at der var et foregående brev, som i dag er gået tabt:
1 Korinth. 5,9 I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.
[.. .. ..] [. . .]
1 Korinth. 5,11 Hvad jeg skrev til jer, var, at [. . .]
Som et kuriosum skal det tilføjes, at 1ste Korintherne er et svar på et brev fra menigheden, som vi altså heller ikke har (1 Korintherne 7,1).
I 2 Korintherne beskriver Paulus et brev, han har skrevet til menigheden i Korinth »i stor nød og med beklemt hjerte […] under mange tårer«:
|
2 Korinth. 2,3 Og netop derfor skrev jeg, for at de, der burde gøre mig glad, ikke skulle gøre mig bedrøvet, når jeg kom; og jeg gjorde det i den tillid til jer alle, at min glæde også er jeres.
2 Korinth. 2,4 I stor nød og med beklemt hjerte skrev jeg til jer under mange tårer - ikke for at I skulle blive bedrøvede, men for at I skulle vide, hvilken kærlighed jeg har især til jer.
[.. .. ..] [. . .]
2 Korinth. 2,9 Det var jo også derfor, jeg skrev: for at se, om I kunne stå jeres prøve, om I var lydige i alt.
Brevet har været så sårende, at Paulus nær fortrød, han havde skrevet det. Åbenbart var det Titus, der fik fornøjelsen af at aflevere det.
2 Korinth. 7,8 For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det - jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede -
2 Korinth. 7,9 er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os.
[.. .. ..] [. . .]
2 Korinth. 7,12 Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud.
Paulus fortæller, at hans modstandere håner hans breve. Åbenbart har menigheden i Korinth modtaget mere end ét brev, før Paulus skrev det, vi i dag kalder Andet Korintherbrev.
2 Korintherne 10,10 Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag og min tale for intet at regne.
Nogle teologer mener, at brevene til Korintherne i virkeligheden er sammensat af flere forskellige breve, og at Paulus' tårevædede brev er bevaret i kapitel 9-13. F.eks. mener David Trobisch, at Første Korintherbrev er sammensat af tre breve, Paulus havde sendt, mens han var i Efesos, og at Andet Korintherbrev er sammensat af fire breve, Paulus skrev efter at have rejst videre.
Som et kuriosum skal det tilføjes, at Paulus også nævner nogle breve fra hans modstandere, som menigheden i Korinth har modtaget (2 Korintherne 3,1), men disse breve findes selvfølgelig heller ikke længere. Gud er stor.
|
I dag har vi et enkelt brev fra Paulus til Efeserne, men dette brev fortæller os — muligvis — at der var et foregående brev, som vi mangler:
Efeserne 3,3 Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før.
Paulus skriver som sædvanligt meget rodet, og det er usikkert, om "før" betyder "i et tidligere brev" eller "tidligere i samme brev". Nogle kloge hoveder mener, den "åbenbaring", som Paulus skriver om, skulle være Efeserne 1,9-10.
I brevet til Kolossenserne henviser Paulus til et brev, han har skrevet til menigheden i Laodikea. Brevet må have indeholdt nogle vigtige oplysninger, som ikke er med i Kolossenserbrevet, for Paulus opfordrer kolossenserne til at læse laodikensernes brev. Selvom Paulus var guddommeligt inspireret, var han åbenbart ikke klar over, at dette brev ville forsvinde.
Kolossenser 4,16 Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse.
Kristne mennesker er ikke langsomme til at opfinde hellige tekster, så i gamle dage indeholdt Bibelen et Laodikenserbrev. I Tyskland forsvandt det først med Martin Luthers bibeloversættelse.
På dansk kan Laodikenserbrevet læses i bogen Nytestamentlige Apokryfer, Det Danske Bibelselskab 2002, side 169-171.
|
I 3. Johannesbrev fortæller forfatteren, at han har skrevet til brev til menigheden, men at en eller anden Diotrefes ikke anerkender Johannes.
3 Johannes 1,9 Jeg har skrevet et brev til menigheden, men Diotrefes, som ønsker at være den første iblandt dem, anerkender os ikke.
Så på grund af den onde Diotrefes mangler der en epistel i Bibelen, og Guds ord er ikke komplet.
I det eksisterende Judasbrev fortæller forfatteren, at samtidigt med at han skriver Judasbrevet, er han i fuld gang med at skrive en anden epistel om frelsen.
Judas 1,3 Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige.
Det er synd, vi ikke har Judas' brev til at forklare os om "vor fælles frelse". Det er nemlig sin sag at gennemskue, hvad Bibelen siger om frelse.
Forfatteren af Judas-epistlen fortæller os, at han citerer fra Enoks bog:
|
Judas 1,14 Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: "Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige
Judas 1,15 for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham."
Judas citerer Enoks Bog ordret, som om det var et autoriseret helligskrift, og det var Enoks Bog også — engang. I Barnabas' Epistel citeres Enoks bog to gange som inspireret skrift, og samme holdning havde kirkefædre som Clement af Alexandria, Tertullian, Origenes og Augustinus. Senere faldt bogen i unåde — og havde nær trukket Judas-epistlen med sig i faldet. Sidst i det 4de århundrede skriver Hieronymus, at fordi Judas-epistlen citerer den apokryfe Enoks Bog, bliver Judas' epistel afvist af mange.(1)
Den eneste Kirke, der stadig anerkendte Enoks Bog, var den etiopiske, og her i Vesten er der ikke mange, der taler det etiopiske sprog ge'ez. I 1.500 år var Enoks Bog udryddet, ligesom så mange andre "kætteriske" bøger. Enoks bog var blevet til endnu en af Bibelen's forsvundne bøger.
Først i det 17nde og 18nde århundrede det gik op for forskere og teologer, at bogen havde overlevet i Etiopien. Siden da er der fundet fragmenter på aramæisk og græsk i dødehavsrullerne. Herhjemme udkom en oversættelse i 1956 i bogen De Gammeltestamentlige Pseudepigrafier redigeret af Erling Hammershaimb.
Hvis Judas er guddommeligt inspireret, burde han virkelig have forudset, at Enoks Bog ikke ville komme med i den autoriserede Bibel. Forfatteren citerer i øvrigt også fra Moses' Himmelfart. Se Judas-epistlen og apokryferne for detaljer.
Udenfor Etiopien anses Enoks Bog for at være pseudepigrafisk, dvs. skrevet under falsk navn. Men i og med at Judas citerede de to vers fra Enoks Bog, er disse to vers nu med i Bibelen og er derfor guddommeligt inspirerede. Og hvis Bibelen kan stå inde for, at de to citerede linier er skrevet af Enok selv, så gælder det vel også resten af Enoks Bog?
|
Nærværende side er ment som et katalog over løse referencer i Bibelen. Men er der et reelt problem her? Det er vel trods alt ikke alle de manglende bøger, der er lige relevante. Er Bibelen forpligtet til at inkludere hele "Mediens og Persiens Kongers Krønike" bare fordi, man har henvist til den?
Naturligvis ikke. Men fakta er, at der er noget galt med kristendommen. Tag Paulus' epistler: Kristendommens grundlægger virkede i ca. 30 år, men alt hvad vi har fra hans hånd er syv breve. Har han virkelig ikke skrevet flere? Hvor er de breve, han svarer på? Hvorfor har vi ingen breve fra Apollos eller Peter?
Vi har hundreder af breve fra Cicero, og hans samling indeholder også breve, folk skrev til ham. Plinius udgav sine breve i 10 bind, som fylder 12 gange så meget som hele Det Nye Testamente (og det var bare dem, han valgte at udgive). Vi har 124 breve af Seneca om moralske spørgsmål. Hvorfor har den kristne verden bevaret disse mange hundreder af "hedenske" breve, men kun syv af Paulus og ingen af Peter og Apollos? Hvorfor har Paulus kun skrevet 7? Og hvis har han skrevet flere: Hvor er de blevet af?
Hvorfor skriver Lukas kun ét bind, Apostlenes Gerninger, om de første 30 år af kirkens historie? Til sammenligning skrev Josephus 7 bind om den Jødiske krig, der kun varede 4 år. Hvorfor er der ingen andre, der har skrevet den tidlige kirkes historie?
Til sammenligning skrev Klaudios Galenos over 200 bøger, Plinus skrev mindst 7, hvoraf den ene var et 37-binds leksikon, Plutarchos og Filon skrev næsten et bibliotek hver. Cicero skrev over 100 bøger, hvoraf mange var langt længere end hele Det Nye Testamente. Josephus skrev 30 bind, der tilsammen fylder mere end hele Biblen. Hvorfor har en veluddannet mand som Lukas kun skrevet 2 bind? Og hvis han har skrevet mere: Hvor er de blevet af?
Det menes, at der har været op til 70 kirkesamfund omkring år 100. Har de ikke skrevet noget til hinanden? Har de ikke skrevet referater og protokoller? Det eneste vi har af kristne kilder indtil år 100 er Det Nye Testamente og et enkelt brev fra Clement. Er det alt, hvad medlemmerne af alle kirkerne har skrevet i løbet af to generationer?
Hvorfor har den kristne verden bevaret så store mængder af "hedensk" litteratur, men næsten intet fra de to første generationer af kristendommen. Hvor blev de af?
Fodnoter: (1)
Citeret herfra: De viris illustribus, en kristelig litteraturhistorie (engelsk tekst)
