|
|
Det Gamle Testamente er fyldt med referencer til længst forsvundne bøger. F.eks. mangler fire bøger om Kong Salomon:
1 Konge 11,41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt hvad han gjorde, og hans visdom, står jo i Salomos Krønike.
2 Krønike 9,29 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, står jo fra først til sidst i profeten Natans Krønike og i shilonitten Akijas Profetier og i seeren Jedis Syner om Jeroboam, Nebats søn.
Bibelen afstår fra at komme med flere detaljer om Salomon. Ikke fordi detaljerne ikke er relevante, men fordi det står jo i Salomos Krønike og det står jo fra først til sidst i tre andre bøger. Hvis Gud var alvidende, ville han vide, at disse fire bøger ikke eksisterede på vores tid, og hvis Gud var almægtig, ville Han være i stand til at bevare de fire bøger til evig tid, så vi kunne læse alt om Salomon, der var den klogeste mand i verdenshistorien — næst efter Jesus forstås (Lukas 11,31).
Bibelen, som vi kender den i dag, er åbenbart ikke komplet. Lad os se på nogle flere eksempler fra Det Gamle Testamente:
Kort efter at have været på bjerget for at modtage De Ti Bud læser Moses op fra Pagtsbogen:
|
2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."
Denne pagtsbog er formentlig skrevet af Moses selv få vers forinden (1 Mosebog 24,4). Det kunne være spændende at læse Pagtsbogen "frisk fra fad", men den er desværre også forsvundet. Nogle kristne påstår, at Pagtsbogen er blevet inkorporeret i 2. Mosebog, men det får de svært ved at bevise.
Mange hundrede år senere optræder der en anden "Pagtsbog" i 2. Kongebog 23,2-21 og 2 Krønikebog 34,30, som præsterne "rent tilfældigt" finder i templet. Denne pagtsbog er formentlig identisk med 5. Mosebog.
Fjerde Mosebog har et citat fra Bogen om Herrens Krige:
4 Mosebog 21,14 Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige: "....Vaheb i Sufa og dalene, Arnon
4 Mosebog 21,15 og dalenes skråning, som strækker sig hen imod Ar og grænser til Moabs område."
Dette er altså endnu en bog, der er ældre end Mosebøgerne, og det pudsige er, at de to citerede linier nu er inspirerede, fordi de står i Bibelen. Kun disse to linier er bevarede og inspirerede — Gud har ikke været i stand til at bevare resten af Bogen om Herrens Krige.
Der en ting mere, der er ulogisk. At dømme ud fra navnet handler Bogen om Herrens Krige formentlig ikke kun om jødernes ørkenvandring, men snarere om de krige, der blev ført, efter at jøderne kom ind i det forjættede land. Moses døde som bekendt, før jøderne kom ind i Israel, og hvis Moses skulle have skrevet Mosebøgerne, så er det underligt, at Moses kan citere fra Bogen om Herrens Krige.
To steder citeres fra De Retskafnes Bog (også kaldet Jashers bog).
|
Josva 10,12 På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær: »Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!«
Josva 10,13 Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned.
Josva 10,14 Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag! Herren førte jo krig for Israel.
Bibelen omtaler et af de mest naturstridige mirakler overhovedet — at solen og månen stod stille på himmelen. Og som bevis henviser Bibelen til De Retskafnes Bog. Hvor er det synd for Gud, at De Retskafnes Bog er forsvundet, for dér forsvandt beviset for et af hans største mirakler.
Senere i Bibelen kommer et andet stort citat fra De Retskafnes Bog:
2 Samuel 1,18 Han sagde, at judæerne skulle lære Buesangen. Den står i De Retskafnes Bog.
2 Samuel 1,19 Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, heltene er faldet!
[.. .. ..]
[.. .. ..] [[Buesangen]]
[.. .. ..]
2 Samuel 1,27 Ak, heltene er faldet, krigsvåbnene er tilintetgjort!
Faktisk findes De Retskafnes Bog i dag, men alle er enige om, at den er et falskneri fra 1700-tallet.
Hvornår blev De Retskafnes Bog skrevet?
|
Historien om kong Uzzija er meget speciel. Han optræder også i 2. Kongebog 15,1-6, hvor den ufejlbarlige Bibel af uransagelige grunde kalder ham Azarja. Både 2. Kongebog og 2. Krønikebog fortæller, at Azarja/Uzzija blev ramt af spedalskhed, og 2. Krønikebog slutter beretningen med at love, at Esajas vil give masser af detaljer:
2 Krønike 26,22 Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija, nedskrev profeten Esajas, Amos' søn, fra først til sidst.
Der er som bekendt en bog ved navn Esajas i Bibelen, men for det første går man normalt ikke ud fra, at Esajas selv har skrevet den, og for det andet er der ingen oplysninger om Uzzija i Esajas' Bog. Eller er der?
Slutningen af Esajas kapitel 52 og hele kapitel 53 handler om en "lidende tjener", der lyder som et offer for spedalskhed; »mange gyste over ham - så umenneskeligt ussel så han ud«. De kristne mener, at dette kapitel er spådom om Jesus, men så har de til gode at fortælle, hvad det så er for en bog, hvor Esajas skriver om Uzzija »fra først til sidst«. Læs mere om den lidende tjener.
Der er rigtigt mange hentydninger til Israels Kongers Krønike:
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
|
Der er sikkert mange, der tror, at Israels Kongers Krønike er det samme som 1. og 2. Krønikebog (som jøderne betragter som én bog), men det hænger ikke sammen, i og med at citatet foroven netop er taget fra 2. Krønikebog. Er Israels Kongers Krønike så et andet navn for 1. og 2. Kongebog? Nej, heller ikke — for 1. og 2. Kongebog har endnu flere henvisninger til Israels Kongers Krønike.
Sagen er, at de oplysninger, som skulle stå i Israels Kongers Krønike, ikke står nogen steder i Bibelen. Citatet foroven lover at fortælle om Manasse og »hans bøn til sin Gud«, men denne bøn leder man forgæves efter i Bibelen. Der findes ganske vist en "Manasses Bøn" i Bibelen, men det er en af de apokryfe skrifter.
To eksempler mere:
1 Kongebog 16,20 Hvad der ellers er at fortælle om Zimri og den sammensværgelse, han dannede, står jo i Israels Kongers Krønike.
1 Kongebog 16,27 Hvad der ellers er at fortælle om Omri, alt hvad han gjorde, og de heltegerninger han udførte, står jo i Israels Kongers Krønike.
Ifølge de 2 ovenstående citater fra 1. Kongebog, skulle der findes en masse oplysninger om Zimri og Omri, men resten af Bibelen har ingen historier om Zimri og Omri. Det vil sige, at Israels Kongers Krønike ikke er med i Bibelen under noget navn.
Her er nogle flere steder, der refererer til Israels Kongers Krønike: 1 Kongebog 14,19, 1 Kongebog 15,31, 1 Kongebog 16,5, 1 Kongebog 16,14, 1 Kongebog 22,39, 2 Kongebog 1,18, 2 Kongebog 10,34, 2 Kongebog 13,8, 2 Kongebog 13,12, 2 Kongebog 14,15, 2 Kongebog 14,28, 2 Kongebog 15,11, 2 Kongebog 15,15, 2 Kongebog 15,21, 2 Kongebog 15,26 og 2 Kongebog 15,31.
En anden populær bog er Judas Kongers Krønike:
2 Kongebog 20,20 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija, alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen, står jo i Judas Kongers Krønike.
Er Judas Kongers Krønike så det samme som 1. og 2. Krønikebog? Næppe, for de lovede oplysninger mangler. Ovenstående citat lover en masse detaljer om Hizkija og om »hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen«. Hvis man læser om Hizkija i 2 Krønikebog, står der følgende:
2 Krønike. 32,30 Det var Hizkija, der lukkede til for Gihons øvre kilde og ledte vandet nedad mod vest til Davidsbyen. Hizkija havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønike. 32,32 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija og hans fromme gerninger, står i profeten Esajas', Amos' søns, syn i Judas og Israels Kongers Bog.
Det var ikke meget! 2. Krønikebog er endnu mere kortfattet om Hizkijas vandprojekt, end 2. Kongebog var. Og så slutter den oven i købet med at henvise til endnu en forsvundet bog, Judas og Israels Kongers Bog. De lovede detaljer findes ikke nogen steder i Bibelen, så Judas Kongers Krønike er ikke med under noget navn.
Andre referencer til Judas Kongers Krønike er: 1 Kongebog 14,29, 1 Kongebog 15,7, 1 Kongebog 15,23, 1 Kongebog 22,46, 2 Kongebog 8,23, 2 Kongebog 12,20, 2 Kongebog 14,18, 2 Kongebog 15,6, 2 Kongebog 15,36, 2 Kongebog 16,19, 2 Kongebog 21,17, 2 Kongebog 21,25, 2 Kongebog 23,28 og 2 Kongebog 24,5.
|
I indledningen af denne side konstaterede vi, at fire bøger om Salomon er forsvundet. Men det samme gælder for adskillige værker af Salomon:
1 Konge 5,9 Gud gav Salomo visdom og omfattende indsigt og så vidtspændende erfaring som sandet ved havets bred,
[.. .. ..] [. . .]
1 Konge 5,12 Han forfattede tre tusind ordsprog og tusind og fem sange;
Bibelen har en Ordsprogenes Bog, men der er langt fra 3.000 ordsprog i den, og det er langt fra alle, der tilskrives Salomon. Selvom vi medregner den apokryfe bog Salomons Visdom, kommer vi slet ikke nær de 3.000.
Kun 2 af salmerne i Salmernes Bog tilskrives Salomon. Selvom vi tilføjer Højsangen og lægger de 18 digte i den pseudepigrafiske Salomons Salmer oveni, nærmer vi os stadig ikke 1.005 sange.
|
2 Krønike 35,25 Jeremias sang dødsklage over Josija, og alle sangerne og sangerinderne sang om Josija i deres klagesange og gør det den dag i dag; det blev en fast skik i Israel. De står i Klagesangene.
Der er ganske vist en bog i Bibelen, der hedder Klagesangene, men den er skrevet et par generationer efter Josija's tid og indeholder naturligvis ingen dødsklage over Josija.
Nehemias 12,23 Levitterne: Overhovederne for fædrenehuse står i Krøniken indtil Eljashibs søn Johanans tid.
Der findes ikke nogen krønike, der beskriver »fædrenehuse […] indtil Eljashibs søn Johanans tid«.
1 Krønike 29,29 Hvad der er at fortælle om kong David, står fra først til sidst i seeren Samuels Krønike og i profeten Natans Krønike og i seeren Gads Krønike.
Seeren Samuels Krønike er måske den samme som 1. og 2. Samuelsbog. De to andre bøger kendes ikke.
2 Krønike 20,34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, står fra først til sidst i Hananis søn Jehus Krønike, som er optaget i Israels Kongers Bog.
Israels Kongers Bog må have været en ret stor bog, siden den inkluderede Jehus Krønike. Israels Kongers Bog omtales også i 1 Krønikebog 9,1.
1 Samuel 10,25 Samuel kundgjorde kongeloven for folket og skrev den ned i en bog, som han lagde for Herrens ansigt. Derpå sendte han dem alle sammen hjem hver til sit.
1 Krønike 27,24 Joab, Serujas søn, var begyndt at tælle dem, men fuldførte det ikke. Af den grund blev Israel ramt af vrede, og tallet blev ikke opført i kong Davids Krønike.
2 Krønike 12,15 Hvad der er at fortælle om Rehabeam, står jo fra først til sidst i profeten Shemajas Krønike og seeren Iddos Krønike. Dette gælder også hans slægtsregister. Der var hele tiden krige mellem Rehabeam og Jeroboam.
|
2 Krønike 13,22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans færd og hans ord, står i profeten Iddos Udlægning.
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
2 Krønike 33,19 I hans seeres Krønike står der om hans bøn, hvordan han blev bønhørt, om al hans synd og hans troløshed og om de steder, hvor han byggede offerhøje og opstillede Ashera-pæle og gudebilleder, før han ydmygede sig.
2 Krønike 24,27 I Udlægningen til Kongernes Bog står der om hans sønner, om de mange profetudsagn mod ham og om den grundige istandsættelse af Guds hus. Hans søn Amasja blev konge efter ham.
Ester 10,2 Og alle hans offentligt kendte bedrifter og heltegerninger såvel som den nøjagtige beretning om Mordokajs storhed, hvortil kongen havde ophøjet ham, står jo i Mediens og Persiens Kongers Krønike.
2 Krønike 16,11 Hvad der er at fortælle om Asa, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog.
Judas og Israels Kongers Bog omtales også i 2 Krønike 25,26, 2 Krønike 28,26 og 2 Krønike 32,32.
2 Krønike 27,7 Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans krige og hans færd, står i Israels og Judas Kongers Bog.
Israels og Judas Kongers Bog omtales også i 2 Krønike 35,26-27 og 2 Krønike 36,8.
Nærværende side er ment som et katalog over løse referencer i Det Gamle Testamente. Men er der et reelt problem her? Det er vel trods alt ikke alle de manglende bøger, der er lige relevante. Er Bibelen forpligtet til at inkludere hele "Mediens og Persiens Kongers Krønike" bare fordi, man har henvist til den?
Ikke nødvendigvis, men som vi var inde på i starten af denne side, henviser den guddommelige tekst til andre bøger for at underbygge sine påstande. Det ville hjælpe på Bibelens troværdighed, hvis nogle af disse bøger eksisterede, og hvis de kunne bekræfte historierne i Bibelen.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er antallet af vidner, der "uheldigvis" er forsvundne og derfor ikke kan bekræfte Bibelen, meget stort.
Det var ikke en ualmindelig praksis i Oldtiden at henvise til frit opfundne kilder.
