Hvad siger Bibelen om blodskam?

På denne side vil vi se på, hvad Moseloven siger om ægteskab og samleje mellem nært beslægtede og svigerfamilie.

Først kigger vi på, hvad Bibelen siger, nemlig Moseloven, og bagefter på, hvad Bibelen gør — i form af eksempler fra Bibelen.

Moseloven

Den retfærdige Lot har lidt kvalitetstid sammen med sine døtre
Lot og hans døtre

Moseloven forbyder samleje med »sine kødelige slægtninge«, altså det vi i dag kalder ret op- og nedstigende linje: Ægteskab mellem forældre, børn og børnebørn. Det, der adskiller Moseloven fra vores egen lov, er især, at faderen kunne have flere koner, så derfor tages der både højde for både »din mor« og »Din fars hustru« (3 Mosebog 18,6-8;10-11; 3 Mosebog 20,11; 5 Mosebog 23,1; 5 Mosebog 27,20)

3 Mosebog 18,6: Ingen som helst må komme sine kødelige slægtninge nær og blotte deres køn. Jeg er Herren!
3 Mosebog 18,7: Din fars og din mors køn må du ikke blotte. Hun er din mor, du må ikke blotte hendes køn.
3 Mosebog 18,8: Din fars hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din fars køn.
[…]
3 Mosebog 18,10: Din sønnedatters eller datterdatters køn må du ikke blotte; det er en blottelse af dit eget køn.
3 Mosebog 18,11: En datter, som din far har fået med en af sine hustruer, hendes køn må du ikke blotte; hun er din søster.
3 Mosebog 20,11: Hvis en mand har samleje med sin fars hustru, har han blottet sin fars køn. De skal begge lide døden. De har selv skylden for deres død.
5 Mosebog 23,1: En mand må ikke gifte sig med sin fars hustru, han må ikke løfte sin fars kappeflig.
5 Mosebog 27,20: Forbandet være den, der har samleje med sin fars hustru, for han løfter sin fars kappeflig. Og hele folket skal sige amen.
Må man gifte sig med sin brors kone?
Henry VIII

Der er forbud mod sex mellem søskende, både hel- og halvsøskende — faderen kan jo have mange koner (3 Mosebog 18,9; 3 Mosebog 20,17; 5 Mosebog 27,22). Bibelen henvender sig kun til mænd, men det er klart, at hvis en bror ikke kan gifte sig med en søster, kan en søster naturligvis heller ikke gifte sig med sin bror.

3 Mosebog 18,9: Din søsters køn må du ikke blotte, hvad enten hun er din fars eller din mors datter, hvad enten hun er født inden for eller uden for slægten.
3 Mosebog 20,17: Hvis en mand gifter sig med sin søster, hvad enten det er hans fars eller hans mors datter, og ser hendes køn, og hun ser hans, er det en modbydelighed. De skal udryddes for øjnene af deres landsmænd. Han har blottet sin søsters køn. Han skal bære sin straf.
5 Mosebog 27,22: Forbandet være den, der har samleje med sin søster, hvad enten hun er datter af hans far eller hans mor. Og hele folket skal sige amen.

Bibelen forbyder at man gifter sig med sin moster, faster eller tante (3 Mosebog 18,12-14; 3 Mosebog 20,19-20). Den slags er ikke forbudt i Danmark, men er på den anden side ikke særligt udbredt Denne gang går forbuddet ikke begge veje, for der er intet, der forbyder en mand at gifte sig med sin niece.

3 Mosebog 18,12: Din fasters køn må du ikke blotte; hun er din fars kødelige slægtning.
3 Mosebog 18,13: Din mosters køn må du ikke blotte; hun er din mors kødelige slægtning.
3 Mosebog 18,14: Din farbrors køn må du ikke blotte ved at komme hans hustru nær; hun er din tante.
3 Mosebog 20,19: Din mosters og din fasters køn må du ikke blotte, for så er det sine kødelige slægtninge, han blotlægger. De skal bære deres straf.
3 Mosebog 20,20: Hvis en mand har samleje med sin tante, har han blottet sin farbrors køn. De skal bære straffen for deres synd. De skal dø barnløse.

Der er en række forbud mod ægteskab / samleje med svigerfamilien. Vi har allerede set, at det gælder farens mange koner, men det gælder også svigerdatter, svigerinde og svigermor (3 Mosebog 18,15;17-18; 3 Mosebog 20,12;14; 5 Mosebog 27,23).

3 Mosebog 18,15: Din svigerdatters køn må du ikke blotte; hun er din søns hustru, du må ikke blotte hendes køn.
[…]
3 Mosebog 18,17: En kvindes og hendes datters køn må du ikke blotte. Hendes sønnedatter eller hendes datterdatter må du ikke gifte dig med og derved blotte hende; de er hendes kødelige slægtninge. Det er en skamløshed.
3 Mosebog 18,18: En søster til din hustru må du ikke gifte dig med og gøre til medhustru og blotte også hendes køn, så længe din hustru lever.
3 Mosebog 20,12: Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter, skal de begge lide døden. De har begået en skændsel. De har selv skylden for deres død.
[…]
3 Mosebog 20,14: Hvis en mand gifter sig med en kvinde og hendes mor, er det en skamløshed. Både han og kvinderne skal brændes. Der må ikke være nogen skamløshed blandt jer.
5 Mosebog 27,23: Forbandet være den, der har samleje med sin svigermor. Og hele folket skal sige amen.

Til sidst er der forbud mod at gå i seng med sin brors kone (3 Mosebog 18,16; 3 Mosebog 20,21). Det sidste er lidt mystisk, for andre steder siger Bibelen, at en bror har pligt til at gifte sig med sin brors: »gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende« (5 Mosebog 25,5-6).

3 Mosebog 18,16: Din brors hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din brors køn.
3 Mosebog 20,21: Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være barnløse.

Dette er formentlig den selvmodsigelse i Bibelen, der har haft de mest vidtrækkende og langvarige konsekvenser. Se evt. historien om Henry VIII's skilsmisse, og selvmodsigelsen Må en mand gifte sig med sin brors enke? - om Henry VIII.

Foreløbig Konklusion

En mand kunne have ubegrænset mange koner.
Polygami
Efter at have voldtaget sin trælkvinde smider Abraham hendes og deres barn ud i ørkenen.
Dore: Abraham og Hagar

Umiddelbart ser Moseloven ikke ud til at være så forskellig fra vores egen opfattelse af moral: Forbud mod nærmeste slægtninge og svigerfamilie. Men Djævlen er i detaljen.

Den store forskel er, hvad Bibelen siger om kvinder. Kvinder er ejendom, hvilket man bl.a. kan se på, at Det Gamle Testamente ikke har et ord for ægteskab, men til gengæld har to forskellige ord for "svigerfar", afhængigt af om det er kvindens svigerfar ("den der samler / beskytter") eller mandens svigerfar ("den, der giver væk").

Det giver sig dels udslag i, at manden kan have mange koner, hvor man kan diskutere med moderne øjne, om disse koner falder ind under slægt eller svogerskab. Det betyder også, at Moseloven kun henvender sig til mænd: Manden forbydes at gifte sig med sin faster, moster og tante, men der er ikke tilsvarende for kvinder, derfor kan en kvinde gifte sig med (eller mere korrekt: "blive giftet af") sin farbror, morbror eller onkel.

En ting, der glimrer ved sit fravær, er forbud mod fætter-kusine ægteskaber (afhængigt af, hvordan man vælger at fortolke »kødelige slægtninge« i 3 Mosebog 18,6). Men fætter-kusine ægteskaber er heller ikke forbudte i Danmark, selvom de ikke er almindelige.

Fætter-kusine ægteskaberne leder frem til, hvad der med moderne viden om DNA er det største problem ved Moseloven, nemlig at den er fokuseret på klaner, stammer og arvelodder. Igen og igen forbydes det at gifte sig med ikke-jøder. F.eks.: »Du må ikke bringe dig i familie med dem; du må ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig med deres døtre« (5 Mosebog 7,3). For præster gælder desuden, at de kun må gifte sig indenfor deres egen slægt: »kun en jomfru i sin slægt må han gifte sig med« (3 Mosebog 21,14).

3 Mosebog 21,14: En enke eller en fraskilt eller én, der ikke er jomfru, eller en skøge må han ikke gifte sig med; kun en jomfru i sin slægt må han gifte sig med.

Heldigvis for Guds folk og deres genetiske sundhed har Bibelen nogle meget liberale regler for voldtægt og sex med slaver, så det hele alligevel ikke endte i indavl.

Eksempler i Bibelen

Bibel-nørd I betragtning af hvor tyk en bog Bibelen er, er der ikke så mange eksempler på blodskam. En del af tilfældene falder hverken under dansk lov eller Moseloven, og mange af dem, der gør, bruges som illustration af en ond handling, der skal straffes: Lots efterkommere, moabitterne og ammonitterne, er foragtede i al evighed, alle slægtninge i den ene af Israels 12 stammer, Ruben, mister deres førstefødselsret og Amnon bliver dræbt af sin bror.

Der, hvor Bibelens regler især bliver brudt, er i forbindelse med de første mennesker, dvs. efter Skabelsen og efter Syndfloden. Det er umuligt at starte med et eller tre ægtepar og samtidigt fokusere strengt på klaner og stammer.

Følgende liste er rimeligt komplet.

De første mennesker

Hvordan fik Adam og Eva børnebørn?
Familiebesøg

Skabelsen Hvis man forudsætter, at vi alle nedstammer fra Adam og Eva, så må de første mennesker have været tvunget til blodskam. Mærkeligt nok er dette en fortolkning, mange moderne kristne er enige i, og man hører igen og igen en pseudovidenskabelig forklaring med, at blodskam ikke gav problemer i gamle dage, fordi mennesket lige var blevet skabt af Gud og derfor havde perfekt DNA.

Men hvem siger, der ikke var mennesker i resten af verden? Da Kain havde myrdet sin bror, flygtede han til landet Nod, og der fandt han en kone (1 Mosebog 4,16-17). Hvor kom Kains kone så fra?

Den meste almindelige bortforklaring er, at Adam og Eva i mellemtiden har fået flere børn, og at Kains kone var hans søster — med perfekt DNA, forstås (læs f.eks. denne folder fra Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen). Den forklaring holder imidlertid ikke — bl.a. fordi timingen er helt gal. Se evt.: Hvor kom Kains kone fra?

Problemet med Adam og Eva dækker i virkeligheden over den største selvmodsigelse i hele Bibelen: Er Gud hele Universets Skaber? Eller er han bare jødernes stammegud, ligesom alle de andre stammer også havde hver deres stammegud: Ba'al, Molok, Kemosh, Dagon, Astarte, og hvad de mange guder nu hed?

Som bekendt er der to skabelsesberetninger i Bibelen. I den første beretning skaber en almægtig Gud hele universet med sol, måne og stjerner. Han skaber alle dyr i hele verden og alle havdyrene, »der rører sig og vrimler i vandet«:

1 Mosebog 1,20 Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og det skete;
1 Mosebog 1,21 Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.

Som kronen på værket skaber den almægtige Gud mennesket:

1 Mosebog 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Var der dinosaurusser i Paradisets have?
Edens Have

Her står ikke noget om, at der kun blev skabt én af hvert køn. Hvis man kun havde denne ene beretning, ville man tro, at den almægtige Gud på sjettedagen havde fyldt hele verden med mennesker, ligesom han lige havde fyldt havene med vrimlende havdyr og himlen med fugle.

Den anden skabelsesberetning har derimod et mere lokalt, jødisk perspektiv og foregår i "Eden" et sted i Mellemøsten, hvor Gud nu er en lokal stammegud. Det er muligt, at Adam og Eva var de eneste mennesker her på denne stammeguds territorium, men hvad med dyrene? Var de også de eneste dyr i hele verden?

Der står ingen steder, at der var vrimlende hvaler, hajer, kæmpeblæksprutter og plesiosaurusser i Edens have, ej heller kænguruer, isbjørne og pingviner. Men hvis dyrene ikke stammer fra Eden, må de være skabt i en anden forbindelse, og hvis der var dyr i resten af verden, hvorfor kunne der så ikke være mennesker? F.eks. dem, den almægtige Gud skabte på sjettedagen i den første beretning? Det ville forklare, hvordan Kain kunne finde sig en kone.

Bibelen siger i al fald ingen steder, at de første mennesker begik blodskam med deres søskende, tværtimod: Den anden skabelsesberetning slutter med: »Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød« (1 Mosebog 2,24), og det kan man fortolke som, at det allerede dengang — helt fra starten — har været forbudt at gifte sig med den nærmeste familie.

1 Mosebog 4,16: Så forlod Kain Herren og slog sig ned i landet Nod øst for Eden.
1 Mosebog 4,17: Kain lå med sin kone, og hun blev gravid og fødte Enok. Så byggede han en by og gav den navn efter sin søn Enok.

Efter syndfloden

Noa og hans tre sønner
Fuld Noa

Problemet er værre, når Noa og hans sønner befolker hele jorden forfra igen. Her kan vi ikke forudsætte, at der bor andre folkeslag, som forfatteren lige har "glemt" at fortælle om. For det første har syndfloden dræbt alt levende på jorden, inklusive Metusalem, men med undtagelse af kæmperne og teltboere og citerspillere.

For det andet siger teksten rent ud, at Noas tre sønner blev stamfædre til hele jordens befolkning:

1 Mosebog 9,19 De tre var Noas sønner, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning.

Man kunne måske forklare det med, at de tre brødres børn kunne blande sig med hinanden i fætter-kusine ægteskaber (som jo er tilladt), men dette modsiges af hele kapitel 10, der udpensler, hvordan de tre brødre hver især blev stamfar til de mange stammer »slægt for slægt, sprog for sprog, land for land og folkeslag for folkeslag«, 70 ialt. F.eks. er Kams afkom generelt mørke i huden, og altså ikke blandet med Sem og Jafets lysere afkom.

Der var altså ingen blanding mellem brødrenes afkom, hvilket hænger sammem med, at Bibelen — som tidligere nævnt — er så fokuseret på klaner og stammer, at den ser stort på en enhver form for logik.

Rent logisk er der ingen vej uden om, at der har været blodskam. Men Bibelen er ikke logisk, og den nævner det ikke.

Lot og hans døtre

Lots kone er blevet til en saltstøtte. Straks drikker han sig fuld og gør sine døtre gravide.
Kristne familieværdier #2

Det mest berømte eksempel i Bibelen er Lot og hans døtre. Lots døtre troede, at deres far var den sidste mand i landet, og derfor drak de deres far fuld og forførte ham.

Men her skal man bemærke, at det bestemt ikke er en historie til efterfølgelse. De to døtre bliver stammødre til moabitter og ammonitter.

1 Mosebog 19,36 Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far.
1 Mosebog 19,37 Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab. Han er stamfader til moabitterne.
1 Mosebog 19,38 Den yngste fødte også en søn, som hun kaldte Ben-Ammi. Han er stamfader til ammonitterne.

Moabitterne og ammonitterne var jødernes dødsfjender (faktisk var alle nabostammerne jødernes dødsfjender), og her kunne jøderne med deres hellige bog i hånden håne deres fjender, fordi de nedstammede fra et incestuøst forhold.

Den retfærdige Lot var uden skyld, for det var jo døtrene, der havde drukket ham fuld. To nætter i træk.

Abraham og Sara

Abraham omskærer sig selv
Salami

Abraham bildte Farao ind, at Sara var hans søster. Toogtyve år senere kom han med den samme historie overfor Kong Abimelek. Denne gang blev han afkrævet en forklaring, og han havde den perfekte undskyldning:

Sara var både hans kone og hans (halv)søster, for hun var datter af hans far og en anden af farens koner:

1 Mosebog 20,12 Og hun er virkelig min søster! Hun er datter af min far, men ikke af min mor, og så blev jeg gift med hende.

Her har vi et klokkeklart brud på 3 Mosebog 18,9, 3 Mosebog 20,17 og 5 Mosebog 27,22, der forbyder ægteskab med både hel og halvsøstre, og hvad værre er: Selvom det måske ikke ligefrem er en historie til efterlevelse, så er det stadig Abraham, der er helten i denne fortælling. Med sin smarte list har han snydt de vantro konger. Abraham bliver ikke straffet — tværtimod velsigner Gud deres ægteskab (1 Mosebog 17,15-16; 1 Mosebog 22,17).

1 Mosebog 17,15: Gud sagde til Abraham: "Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara.
1 Mosebog 17,16: Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende."
1 Mosebog 22,17: vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte.

Det er dog et åbent spørgsmål, om Abraham talte sandt. Saras stamtavle står nemlig ingen steder i Bibelen.

Abrahams eneste begrundelse for at kalde Sara for sin søster var, at han var bange for at blive slået ihjel af brunstige bejlere (1 Mosebog 12,11-13). Derimod er der ikke noget i samtalerne mellem Abraham og Sara, der antyder, de er i slægt, og andre steder fremgår det tværtimod, at Sarah alligevel ikke var søster til Abraham. Så måske har Abraham løjet for de vantro konger?

1 Mosebog 12,11: Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin kone Saraj: "Jeg ved, du er en smuk kvinde.
1 Mosebog 12,12: Når egypterne ser dig, tænker de: Det er hans kone. Så slår de mig ihjel og lader dig leve.
1 Mosebog 12,13: Sig, at du er min søster, så jeg kan blive godt behandlet for din skyld og beholde livet takket være dig."

Kunne man forestille sig, at en Bibel-helt løj overfor en vantro? Ja sagtens, for en generation senere forsøgte Abrahams søn, Isak, sig med præcis samme løgnehistorie overfor den samme konge, Abimelek af Gerar: »Hun er min søster« (1 Mosebog 26,7). Og vi ved, at Isak løj, for vi kender hans kones stamtavle (mere om Isak og Rebekka om lidt).

1 Mosebog 26,7: Da nu mændene på stedet spurgte ham ud om hans kone, sagde han: "Hun er min søster." Han turde ikke sige, at hun var hans kone, af frygt for at mændene der på stedet skulle slå ham ihjel på grund af Rebekka, for hun var smuk.

Nakor og Milka

Abra[ha]ms bror, Nakor, giftede sig med en datter af Haran — endnu en bror:

1 Mosebog 11,26 Da Tera havde levet 70 år, fik han Abram, Nakor og Haran.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 11,29 Abram og Nakor giftede sig. Abrams kone hed Saraj, Nakors kone hed Milka og var datter af Haran, Milkas og Jiskas far.

Han var altså gift med sin egen niece, og det er der ikke forbud imod. Som sagt må en mand ikke gifte sig med sin moster, faster eller tante, men Bibelen henvender sig kun til mænd, og der er intet, der forbyder en kvinde at blive gift med sin farbror, morbror eller onkel.

Isak og Rebekka

Abraham sendte sin slave afsted for at finde en kone til sin søn, Isak: »du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn« (1 Mosebog 24,38).

Bibelen er som nævnt fokuseret på klaner og stammer, så konen skulle findes i det fædrene hus. Derfor kan det ikke undre, at det "blev i familien". Rebekka var barnebarn af Abrahams bror Nakor (1 Mosebog 22,20-24), eller med andre ord: datter af Isaks fætter.

1 Mosebog 22,20: Senere fik Abraham besked om, at også hans bror Nakor havde fået børn. Milka fødte ham sønnerne
1 Mosebog 22,21: Us, den førstefødte, Buz, hans bror, og Kemuel, der blev far til Aram;
1 Mosebog 22,22: endvidere Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel.
1 Mosebog 22,23: Betuel fik datteren Rebekka. Disse otte fødte Milka til Abrahams bror Nakor.

Det forhindrede ikke Isak i at komme med den samme løgnehistorie som sin far, da han forsøgte at bilde kong Abimelek af Gerar ind, at hun var hans søster (1 Mosebog 26,7). Æblet falder sjældent langt fra stammen.

Jakob, Lea og Rakel

Jakob på sit dødsleje
Jakob

Jakobs morbror hed Laban: »Rebekka [Jakobs mor] havde en bror, der hed Laban« (1 Mosebog 24,29), »gift dig med en af din morbror Labans døtre« (1 Mosebog 28,2), »Da Jakob så sin morbror Labans datter Rakel« (1 Mosebog 29,10).

1 Mosebog 24,29: Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden.
1 Mosebog 28,2: Tag af sted til din morfar Betuels hus i Paddan-Aram, og gift dig med en af din morbror Labans døtre.
1 Mosebog 29,10: Da Jakob så sin morbror Labans datter Rakel og hans får, gik han hen og væltede stenen væk fra brønden og gav sin morbror Labans får vand.

Jakob blev gift med Labans døtre, Rakel og Lea. Dermed havde han giftet sig med sine to kusiner, men det er jo hverken imod dansk lov eller Moseloven. Han var også polygamist med to koner og to medhustruer, men det er heller ikke imod Moseloven. Derimod har han brudt 3 Mosebog 18,18 ved at gifte sig med to søstre.

3 Mosebog 18,18: En søster til din hustru må du ikke gifte dig med og gøre til medhustru og blotte også hendes køn, så længe din hustru lever.

Flere fætter-kusine ægteskaber

Et bibelsk ægteskab
Kristent ægteskab

Selofkad havde kun døtre, så for at deres arvelod ikke skulle overgå til en anden stamme, besluttede Gud, at de skulle gifte sig med deres fætre.

4 Mosebog 36,6 Dette er, hvad Herren har befalet om Selofkads døtre: De må indgå ægteskab, med hvem de vil; men det skal være inden for en slægt i deres fædrenestamme, de bliver gift.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 36,10 Selofkads døtre gjorde, som Herren havde befalet Moses;
4 Mosebog 36,11 Makla, Tirsa, Hogla, Milka og Noa, Selofkads døtre, blev gift med sønner af deres farbrødre.
4 Mosebog 36,12 De blev gift inden for manassitternes slægter - Manasse var søn af Josef - så deres arvelod forblev i deres fædrene slægts stamme.

Det hele skete efter Guds befaling, og er et eksempel til efterlevelse for alle kvinder, der ikke har brødre. Som sagt er Bibelen fokuseret på klaner og stammer.

Det var formentlig den samme bevæggrund for, at Elazars døtre giftede sig med Kish's sønner, men Bibelen giver ingen detaljer:

1 Krønikebog 23,21 Meraris sønner var: Makli og Mushi. Maklis sønner var: Eleazar og Kish.
1 Krønikebog 23,22 Eleazar døde; han havde ingen sønner, kun døtre; dem giftede deres slægtninge, Kishs sønner, sig med.

Rehebeam var Kong Davids barnebarn og efterfølger på tronen. Han giftede sig med et andet barnebarn af David: »datter af Davids søn Jerimot«, og bagefter med en datter af en anden af Davids sønner, Absalom:

2 Krønikebog 11,18 Rehabeam giftede sig med Mahalat, der var datter af Davids søn Jerimot og Abihajil, Isajs søn Eliabs datter.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønikebog 11,20 Senere giftede han sig med Absaloms datter Ma'aka. Hun fødte ham Abija, Attaj, Ziza og Shelomot.

Strengt taget er der tale om et groft tilfælde af blodskam for Absaloms datter Ma'aka var mor til både far og søn, men formentlig er der bare tale om en fejl i Bibelen.

Juda og Tamer

Juda og Tamar
Juda og Tamar

Tamar havde været gift med to af Juda's sønner, men de var begge døde (de er henholdsvis nr. 2 og 3 på listen). Da Juda var for længe om at give hende sin tredje søn, tog Tamar sagen i egen hånd og narrede Juda til at bedække hende.

Strengt taget er der her brud på reglerne om sex med svigerdøtre i 3 Mosebog 18,15 og 3 Mosebog 20,12, men sønnerne var jo døde, og der er en modsat regel om, at en bror har pligt til at gøre sin afdøde brors kone gravid, at »gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende« (5 Mosebog 25,5-6). Her er der en alvorlig selvmodsigelse: Må en mand gifte sig med sin brors enke?

5 Mosebog 25,5: Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende.
5 Mosebog 25,6: Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel.

Måske har det engang været en regel, at hvis der ikke var (flere) brødre til at udføre svogerpligten, gik pligten videre til svigerfaren?

Der er ingen kritik af Juda. Dels blev han narret af, at Tamar bar slør, og dels fortæller Bibelen, at »Siden lå han ikke med hende«. Se mere om Juda og Tamar.

Man kan se en parallel til Lot, der blev narret af sine døtre, og som (formentlig) aldrig lå med dem igen.

Moses' forældre

Moses med de Ti Bud Moses' far var gift med sine egen faster.

2 Mosebog 6,20 Amram giftede sig med sin faster Jokebed. Hun fødte ham Aron og Moses. Amram levede 137 år.

Det er et direkte brud på 3 Mosebog 18,12 og 3 Mosebog 20,19, men alligevel fordømmer Bibelen det ikke.

Man kan selvfølgelig indvende, at Moseloven ikke var skrevet endnu, men dette prokuratorkneb ville afsløre, at Guds love er unaturlige og ikke er skrevet i vores hjerter.

I alle tilfælde er det stadig ironisk, at Moses selv er resultatet af et ægteskab, der forbydes af Moseloven.

Ruben og Bilha

Jakob velsigner sine sønner, men forbander Ruben.
Unckel, Jakob

Ruben, en af Jakobs tolv sønner, gik i seng med en af sin fars koner.

1 Mosebog 35,22 Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide.

Det er jo ikke bare blodskam, men også ægteskabsbrud, og det blev i den grad fordømt, da Jakob "velsignede" sine sønner (billedet til højre):

1 Mosebog 49,4 Du kom i oprør som vandet; du skal miste din forrang, for du besteg din fars leje, da vanærede du min seng.

Rubens eskapade gjorde, at hele stammen Ruben mistede sin førstefødselsret:

1 Krønikebog 5,1 Israels førstefødte søn Rubens sønner - han var den førstefødte, men fordi han havde vanæret sin fars seng, blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner, uden at de dog blev registreret som førstefødte;

Amnon og Tamar

Absalon finder stridsøksen frem.
Wikimedia / Christian Bickel
Absalon

Amnon var Kong Davids førstefødte, men David havde ca. 20 koner og medhustruer, og han havde fået datteren Tamar og sønnen Absalom sammen med en anden kone.

Amnon begærede sin (halv)søster, men hun afviste ham, og så voldtog han hende:

2 Samuel 13,11 Men da hun satte dem frem for ham, for at han skulle spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, søster!"
2 Samuel 13,12 Hun sagde: "Nej, bror, du må ikke voldtage mig; det gør man ikke i Israel. Så nedrigt må du ikke bære dig ad.
2 Samuel 13,13 Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville være blandt de nedrige i Israel. Nej, tal hellere med kongen; han vil ikke sætte sig imod, at du får mig."
2 Samuel 13,14 Men Amnon ville ikke høre på hende. Han overmandede hende, voldtog hende og lå med hende.
[.. .. ..] [. . .]
2 Samuel 13,21 Da kong David hørte om alt dette, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for han elskede ham, da han var hans førstefødte.

Her brød Amnon altså ikke bare forbuddet mod forhold mellem bror og søster, men også lovene om voldtægt. Bibelen lader offeret erklære utvetydigt, at det er en ond handling: »det gør man ikke i Israel. Så nedrigt må du ikke bære dig ad. […] min skam? […] du ville være blandt de nedrige i Israel« (12-13).

David straffer imidlertid ikke forbrydelsen, og Bibelen forklarer, hvorfor David bliver blød i knæene: »han bebrejdede ikke Amnon noget, for han elskede ham, da han var hans førstefødte« (21). Sådan er David i Bibelen: det ene øjeblik er han er blodtørstig krigsherre, og det andet øjeblik er han en harpespillende fårehyrde, der ikke tør irettesætte sine egne sønner.

Til trods for Davids blødsødenhed lader Bibelen ikke Amnon dø i synden. Tamar's bror, Absalom, bliver vred over voldtægten, og myrder senere Amnon.

Igen er David blød i knæene, for selvom Moseloven kræver liv for liv, øje for øje og tand for tand (2 Mosebog 21,23-25), bliver David alligevel forsonet med Absalom tre år senere.

2 Mosebog 21,23: Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv,
2 Mosebog 21,24: øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod,
2 Mosebog 21,25: brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.

Kongernes haremer

Absalom fanges og dræbes af sine forfølgere.
Absalom

Mange af kongerne havde haremer, og noget kunne tyde på, at det at overtage en konges harem, var et tegn på, at man havde overtaget magten.

Absalom (ham, der dræbte Amnon) gjorde oprør mod sin far, David. Da David var blevet jaget på flugt, fik Absalom det råd, at han skulle overtage farens harem for øjnene af hele Israel:

2 Samuel 16,21 Akitofel svarede Absalom: "Gå ind til din fars medhustruer, som han lod blive tilbage til at tage vare på paladset. Så vil alle i Israel forstå, at du virkelig har lagt dig for had hos din far. Det vil sætte mod i alle dine tilhængere."
2 Samuel 16,22 Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer.
2 Samuel 16,23 Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom.

Man kan diskutere, om Absalom har brudt reglerne i 3 Mosebog 18,6-8;10-11; 3 Mosebog 20,11; 5 Mosebog 23,1 og 5 Mosebog 27,20, eftersom det kun var Davids medhustruer, der befandt sig i teltet.

Bibelen forklarer aldrig forskellen på en hustru og en medhustru (konkubine), men David havde ca. 10 koner og ca. 10 medhustruer, og eftersom Absalom var søn af en hustru (1 Krønikebog 3,1-9), har han altså ikke risikeret at møde sin egen mor inde i teltet.

1 Krønikebog 3,2: Absalom, den tredje, søn af Ma'aka, der var datter af Geshurs konge Talmaj, Adonija, den fjerde, søn af Haggit,
[…]
1 Krønikebog 3,9: Det var alle Davids sønner, foruden medhustruernes sønner. Tamar var deres søster.

Bibelens forfatter oplyser, at »Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud«, og episoden kan kaste lys over en anden episode med Davids sønner.

På sine gamle dage kunne David ikke få varmen. Derfor fik han en ung pige, Abishag, til at ligge hos sig. Åbenbart kunne hans 10 koner og 10 medhustruer ikke varme ham, og Gud havde ikke opfundet varmedunken endnu.

Da David var død, bad en af Davids utallige sønner, Adonija, den nye konge, Salomon, om at blive gift med Abishag. Salomon reagerede overraskende heftigt:

1 Kongebog 2,22 Kong Salomo svarede sin mor: "Hvorfor beder du om Abishag fra Shunem til Adonija? Nej, bed dog om kongedømmet til ham! Han er jo min ældre bror, og han har præsten Ebjatar og Joab, Serujas søn, på sin side."
1 Kongebog 2,23 Og kong Salomo svor ved Herren: "Gud ramme mig igen og igen, om ikke det skal koste Adonija livet, at han har sagt sådan!

Det var en voldsom reaktion, blot fordi Salomons egen bror bad om Davids "aflagte varmedunk", til trods for, at Bibelen insisterer på, at David ikke havde haft samleje med hende (1 Kongebog 1,4).

1 Kongebog 1,4: Pigen var meget smuk. Hun passede og plejede ham; men kongen havde ikke samleje med hende.

Salomon siger: »bed dog om kongedømmet til ham« og viser dermed koblingen mellem den gamle konges harem og hans kongerige. Sammenlign med historien om Ruben længere oppe.

Det Nye Testamente

Der er relativt få eksempler i Det Nye Testamente.

Herodes Antipas og Herodias

Johannes efter at have kritiseret Herodes
Johannes

Johannes Døberen kritiserede Herodes for at have giftet sig med sin brors kone i strid med 3 Mosebog 18,16 og 3 Mosebog 20,21 (se evt. det store trekantsdrama).

Markus 6,18 for Johannes havde sagt til ham: "Du har ikke lov til at have din brors hustru."

Konen, Herodias, var desuden niece til begge brødre, men for det første er der intet forbud i Moseloven mod at gifte sig med sin niece, og for det andet fortæller Bibelen os ikke, at hun var deres niece. Det er kun noget, vi ved, fordi historikeren Josephus har fortalt os det (se evt. Herodes-dynastiet for detaljer).

Paulus i Korinth

Paulus studerer de frække kapitler i Bibelen.
Paulus af Holbein

Paulus skælder ud over, at en medlem af menigheden i Korinth bor sammen med sin fars hustru:

1 Korintherne 5,1 Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru.

Dette er i modstrid med 3 Mosebog 18,8, 5 Mosebog 23,1 og 5 Mosebog 27,20, og desuden er det i strid med De Ti Bud, der forbyder ægteskabsbrud.

Paulus tilføjer, at den slags »ikke engang forekommer hos hedninger«, og det har han ret i. Hverken grækere eller romere ville have tilladt noget sådant.

Agrippa og Berenice

Apostlenes Gerninger kapitel 25: Paulus afhøres af Porkius Festus, Agrippa II og Berenike.
Paulus, Agrippa II, Festus og Berenike

Da vi nu er kommet til vejs ende, og vi lige har nævnt Paulus og romerne, så lad os lige kigge på et søskendepar i periferien af Bibelen.

Da Paulus skulle til Rom, blev han på et tidspunkt afhørt af Agrippa II og Berenike (billedet til venstre). Agrippa II og Berenike var søskende, oldebørn af Herodes den store.

Berenike havde været gift år 39-40 e.v.t. med Marcus, søn af Filons bror, Alexander. Da han døde, blev hun i stedet gift med sin onkel (hvilket jo er lovligt). Efter at denne onkel også døde, optrådte Berenike ofte sammen med sin bror Agrippa II. Så ofte, at rygterne svirrede.

Historikeren Josephus fortæller, hvordan Berenike blev gift med kongen af Kilikien for at stoppe disse grimme rygter:

145 Berenice remained a widow for a long time after the death of Herod, who was both her husband and uncle, but when it was rumored that she was having sinful intercourse with her brother, she persuaded Polemon, the king of Cilicia, to be circumcised and marry her, in order to disprove the lying rumours. 146 Polemon agreed, mainly on account of her wealth, but the marriage did not last long, for she left Polemon, because of lack of discipline, people said, and he left both this marriage and the Jewish religion.
(Jødernes Oldtid, bog XX, kapitel 7, afsnit 3)

Josephus kalder det for løgnagtige rygter (som han bare lige skal videregive), men satirikeren Juvenal (der levede omkring år 100 e.v.t.,) regnede rygterne for sandhed:

[…] and finally a diamond of great renown, made precious by the finger of Berenice. It was given as a present long ago by the barbarian Agrippa to his incestuous sister, in that country where kings celebrate festal sabbaths with bare feet, and where a long-established clemency suffers pigs to attain old age.
(Juvenal, Satire 6)

Eksternt Link

Yderligere information


Op til Hvad Siger Bibelen