Profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! (Jeremias 5,31)
|
|
Kan man stole på Bibelen? Det ville kræve, at man kan stole på Gud, stole på profeterne, der har viderebragt Guds ord, og stole på skriverne, der har skrevet og kopieret ordene.
Desværre kan man ikke stole på Gud. Han praler selv af, at han har givet dårlige love og bud, bare for at slå sit folk med rædsel:
Ezekiel 20,25 Så gav jeg dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne bevare livet ved;
Ezekiel 20,26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de ofrede alt det, der kom først ud af moderlivet. Så kunne jeg slå dem med rædsel, for at de skulle forstå, at jeg er Herren.
Profeterne bliver ofte snydt. Sommetider er det, Gud der snyder dem:
Ezekiel 14,9 Men bliver profeten lokket til at tale selv, så er det mig, Herren, der har lokket denne profet. Jeg løfter min hånd mod ham og udsletter ham af mit folk, Israel.
… og sommetider er det en af hans "løgneånder":
1 Kongebog 22,21 Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham hvordan,
1 Kongebog 22,22 svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det!
1 Kongebog 22,23 Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke."
Profeten Jeremias måtte skælde Gud ud:
Jeremias 4,10 Men jeg sagde: Ak, Gud Herre! Du forførte dette folk og Jerusalem, da du sagde: "Der bliver fred!" Nu har vi sværdet på struben.
Jeremias 20,7 Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig.
Man kan heller ikke stole på skriverne:
Jeremias 8,8 Hvordan kan I sige: »Vi er vise, vi har Herrens lov hos os«? Nej, skrivernes løgnegriffel har gjort den til løgn.
Ordet, der bruges for "lov" i den hebraiske tekst, er "torah", dvs. Mosebøgerne, den allermest hellige del af Det Gamle Testamente. Så der står i Bibelen, at skriverne har forfalsket Bibelen.
Bibelen er også tung at læse, ikke mindst på grund af alenlange, selvmodsigende stamtavler, som f.eks. de stamtavler, der skal "bevise", at Jesus er efterkommer af Abraham og David.
Hvis man alligevel kæmper sig gennem bogen, ser man til sidst, at Jesus' apostel, Paulus, skriver til sine elever, Titus og Timotheus, at man ikke skal bruge tid på endeløse stamtavler:
Titus 3,9 Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst.
1 Timotheus 1,3 Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære
1 Timotheus 1,4 eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro.
Paulus har ret - endeløse stamtavler er spild af tid. Forresten står der også i citatet foroven, at man skal holde sig fra myter. Hvad dét er for nogle myter, siges i rene ord til Titus:
Titus 1,13 Det er så sandt, som det er sagt, og derfor skal du gå skarpt i rette med dem, så de kan blive sunde i troen
Titus 1,14 og ikke give sig af med jødiske myter og bud fra mennesker, der vender sig bort fra sandheden.
Godt brølt, Løve! Lad os undgå "jødiske myter" - som f.eks. Det Gamle og Det Nye Testamente!
Lad os til sidst give ordet til Kong Salomon, der var den klogeste mand i verdenshistorien — næst efter Jesus forstås (Lukas 11,31):
Prædikeren 12,12 Men ud over det: Min søn, lad dig advare! Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af.
Konklusion: Der står da noget fornuftigt i Bibelen!