Hvad siger Bibelen om Barnedåb?

Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.
(Kolossenserne 2,8)

Et af de steder, hvor kirken stadig har greb i folket, er, når det gælder deres kære små.

Som bekendt er vejen til Helvede brolagt med kranier af udøbte spædbørn.(1) Derfor er det bedst at lade præstemagikeren dryppe lidt vand på hovedet af de små børn for at holde de onde ånder væk.

Og hvad siger Bibelen så om barnedåb? Ingen verdens ting. Den dåb, der beskrives i Bibelen, er udelukkende for voksne mennesker.

Omvend jer og lad jer alle døbe

Peter angav selv rækkefølgen: Først skal man angre sine synder, og så skal man lade sig døbe. Og man døber kun dem, der tager imod Guds ord:

Jesus' dåb
Ravenna, ca. år 500
Jesus døbes

Apost. G. 2,38 Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 2,41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

Det var det samme, Jesus selv havde sagt:

Markus 16,16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.

Først tro, og så døbes. Og det er lige præcis den model, der følges i hele Det Nye Testamente. Det ældste evangelium, Markusevangeliet, starter med at Johannes Døberen døber en række voksne mennesker, der bekender deres synder:

Markus 1,4 - således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse.
Markus 1,5 Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Derefter blev Jesus døbt:

Markus 1,9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

Jesus var på det tidspunkt mellem 30 og 55 år, så han var heller intet barn.

Ifølge Johannesevangeliet (og kun dette evangelium) slog Jesus sig ned som en slags "konkurrent" til Johannes Døberen:

Johannes 3,22 Derefter kom Jesus og hans disciple til Judæas land; dér var han en tid sammen med dem og døbte.
Johannes 3,23 Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt.
[.. .. ..] […]
Johannes 3,26 og de gik hen til Johannes og sagde: "Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham."

"Hvem af jer var det, der fik den her geniale idé?"
Barnedåb

»Han døber nu selv« står der. Lidt senere modsiger Johannesevangeliet sig selv (en kristen ville selvfølgelig sige, at evangeliet "præciserer"): Jesus døber alligevel ikke selv: »det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte« (Johannes 4,2). Uanset hvem der stod for døberiet, er det tydeligt, at det var voksne mennesker, der blev døbt: »folk kom og blev døbt« (Johannes 3,23 - citeret foroven).

Dante i skærsilden, syvende sang, 31-32:
"sammen med de uskyldige børn, bidt af Dødens tænder".
Dante i Skærsilden

Lad os se på samtlige øvrige eksempler i Bibelen: Jesus beordrer sine disciple til at døbe alle folkeslag, samtidigt med at de skal lære om Jesus (Matthæus 28,19-20). Folket hørte Johannes - og så lod de sig døbe (Lukas 7,29). Folk lader sig døbe af Filip, »både mænd og kvinder« (men altså ingen børn) (Apostlenes Gerninger 8,12-13). Voksne mennesker beder om at få Helligånden (Apostlenes Gerninger 8,15-17). En "hofmand" bliver døbt; i den græske originaltekst står der eunuk - men voksen er han i al fald (Apostlenes Gerninger 8,36-38). Paulus bliver døbt (Apostlenes Gerninger 9,17-18). Peter plæderer for, at (voksne) ikke-jøder, der har "fået Helligånden" skal have ret til at blive døbt (Apostlenes Gerninger 10,47-48). En gudsfrygtig (voksen) kvinde og hendes husstand bliver døbt - husstanden jubler bagefter (Apostlenes Gerninger 16,14-15). En voksen mand bliver døbt - sammen med hans husstand (kvinder og slaver er jo bare ejendom uden selvstændig vilje). Husstanden »jublede over at være kommet til tro på Gud«, så det var altså ikke spædbørn (Apostlenes Gerninger 16,30-34). En synagogeforstander (voksen mand), hans tjenere og en masse andre mennesker troede og blev bagefter døbt (Apostlenes Gerninger 18,8). Nogle (voksne) disciple bliver døbt (Apostlenes Gerninger 19,1-5).

Matthæus 28,19: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Matthæus 28,20: og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
Lukas 7,29: Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb.
Apost. G. 8,12: Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.
Apost. G. 8,13: Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så.
Apost. G. 8,15: Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden;
Apost. G. 8,16: for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn.
Apost. G. 8,17: De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.
Apost. G. 8,36: Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: "Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?"
Apost. G. 8,37: Filip sagde: "Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske." Han svarede: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn."
Apost. G. 8,38: Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.
Apost. G. 9,17: Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: "Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden."
Apost. G. 9,18: Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt.
Apost. G. 10,47: "Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?"
Apost. G. 10,48: Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.
Apost. G. 16,14: Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig.
Apost. G. 16,15: Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: "Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér." Hun nødte os til det.
Apost. G. 16,30: Så førte han dem udenfor og spurgte dem: "I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"
Apost. G. 16,31: De svarede: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst."
Apost. G. 16,32: De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus.
Apost. G. 16,33: I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt.
Apost. G. 16,34: Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud.
Apost. G. 18,8: Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt.
Apost. G. 19,1: Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple
Apost. G. 19,2: og spurgte dem: "Fik I Helligånden, da I kom til tro?" De svarede: "Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
Apost. G. 19,3: Paulus spurgte: "Hvilken dåb blev I da døbt med?" De svarede: "Med Johannes' dåb."
Apost. G. 19,4: Så sagde Paulus: "Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus."
Apost. G. 19,5: Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn,

Så Bibelen siger ingenting om at dryppe vand på hovedet af spædbørn, og derfor burde spædbørnsdåben have været droppet under Reformationen — sammen med afladsbreve, helligt vand, konfirmation, farvet røg, fiskehatte og pavens ufejlbarlighed. Martin Luther måtte indrømme, at Bibelen kræver tro før dåb, men hans løsning var i stedet at postulere, at 8 dage gamle spædbørn havde tro. Halleluja.

Men det rejser spørgsmålet: Hvad sker der med udøbte børn?

 
Guds hånd

Læs meget mere om emnet: Hvad Bibelen siger om konfirmation, og hvad der sker med udøbte børn.

Yderligere information

Fodnoter: (1)

Prædikant Jonathan Edwards (1703-1758) er berygtet/berømt for udtalelsen »The road to hell is paved with the skulls of unbaptized babies«.

Richard Baxter (1615-1691) bliver i Hazlitts "Table Talk" citeret for at have sagt fra prædikestolen »Hell is paved with infants' skulls«.

Bibelen → Hvad siger Bibelen → Dåb → Barnedåb