Uglen, englen og maddikerne

Kong Herodes Agrippa I døde i år 44, og ifølge Apostlenes Gerninger skete det på en meget dramatisk måde: Engel

Apost. G. 12,19 [. . .] Han rejste så fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig dér.
[.. .. ..] [. . .]
Apost. G. 12,21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem.
Apost. G. 12,22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!«
Apost. G. 12,23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.

Føj, føj! puha! En engel slår den stakkels mand, og han bliver ædt levende af maddiker under uudholdelige smerter. puha! Hvor mon forfatteren af Apostlenes Gerninger har fået denne ulækre historie fra? puha!

Kongen og maddikerne

Den ulækre del med maddikerne har forfatteren fundet i en af de apokryfe skrifter - nemlig historien om Antiokus IV's død i Anden Makkabæerbog:

Bibelen i Lego, Apostlenes Gerninger 12,23
Lego: Ædt op af maddiker og død

2 Makkab. 9,8 Han, der for nylig i sit overmenneskelige praleri mente at kunne byde over havets bølger og bildte sig ind at kunne veje bjergenes tinder på en vægtskål - han styrtede til jorden og blev bragt bort på en båre og gjorde således Guds magt åbenbar for alle.
2 Makkab. 9,9 Ja, fra den gudløses øjne kravlede der maddiker ud, og mens han endnu var i live, faldt kødet af ham under smerter og pinsler, og hele hæren blev plaget af stanken fra hans forrådnelse.
2 Makkab. 9,10 Og ham, der for kort tid siden mente at kunne røre ved himlens stjerner, kunne ingen bære bort på grund af den uudholdelige stank.
2 Makkab. 9,11 Nu begyndte den lemlæstede at opgive sit store overmod og at komme til indsigt, mens smerterne fra Guds piskeslag hvert øjeblik tog til.
2 Makkab. 9,12 Og ude af stand til at udholde stanken fra sig selv sagde han: »Det er rigtigt at adlyde Gud og ikke tænke overmodigt, når man selv er dødelig.«

Makkabæerne har flest makabre detaljer, puha! men historien er den samme begge steder: En konge, der er fjendtlig over for jøderne, hæver sig over Gud, bliver ramt af Guds straf og bliver levende ædt op af maddiker. puha!

Hånd af Harvey KurtzmanLæs evt. meget mere om Daniels profeti om Antiokus IV.

Josephus og uglen

Historikeren Josephus Flavius levede fra år 37 til ca. 99, og var på venskabelig fod med Agrippa I's søn, Agrippa II.

Josephus beretter, hvorledes Agrippa I engang var i fangenskab, da han så en ugle. En medfange fortale ham, at fuglen var et tegn:

Josephus, Jødernes Oldtid, Bind 18, Kapitel 6, afsnit 7.

Ugle Ugle Now Agrippa stood in his bonds before the royal palace, and leaned on a certain tree for grief, with many others,. who were in bonds also; and as a certain bird sat upon the tree on which Agrippa leaned, (the Romans call this bird bubo,) [an owl,]

[…]

I think it fit to declare to thee the prediction of the gods. It cannot be that thou shouldst long continue in these bonds; but thou wilt soon be delivered from them, and wilt be promoted to the highest dignity and power, and thou wilt be envied by all those who now pity thy hard fortune; and thou wilt be happy till thy death, and wilt leave thine happiness to the children whom thou shalt have. But do thou remember, when thou seest this bird again, that thou wilt then live but five days longer. This event will be brought to pass by that God who hath sent this bird hither to be a sign unto thee.

Agrippa fik altså at vide, at uglen var et tegn fra guderne om, at han ville blive frigivet og igen komme til ære og værdighed. Men næste gang han så uglen, skulle han dø inden 5 dage.

Som det ofte går i eventyrene, grinede kongen af spådommen - indtil den dag han så uglen igen:

Udgave af Josephus' værker fra 1681: Kong Agrippa ser uglen for anden gang.
Kong Agrippa og uglen

Josephus, Jødernes Oldtid, Bind 19, Kapitel 8, afsnit 2.

Now when Agrippa had reigned three years over all Judea, he came to the city Cesarea, Ugle […]

On the second day of which shows he put on a garment made wholly of silver, and of a contexture truly wonderful, and came into the theater early in the morning; at which time the silver of his garment being illuminated by the fresh reflection of the sun's rays upon it, shone out after a surprising manner, and was so resplendent as to spread a horror over those that looked intently upon him; and presently his flatterers cried out, one from one place, and another from another, (though not for his good,) that he was a god; and they added, "Be thou merciful to us; for although we have hitherto reverenced thee only as a man, yet shall we henceforth own thee as superior to mortal nature." Upon this the king did neither rebuke them, nor reject their impious flattery. But as he presently afterward looked up, he saw an owl sitting on a certain rope over his head, and immediately understood that this bird was the messenger of ill tidings, as it had once been the messenger of good tidings to him; and fell into the deepest sorrow. A severe pain also arose in his belly, and began in a most violent manner. He therefore looked upon his friends, and said, "I, whom you call a god, am commanded presently to depart this life; while Providence thus reproves the lying words you just now said to me; and I, who was by you called immortal, am immediately to be hurried away by death. […]

And when he had been quite worn out by the pain in his belly for five days, he departed this life, being in the fifty-fourth year of his age, and in the seventh year of his reign;

Da Agrippa så uglen for anden gang, indså han, at den var en budbringer af dårlige nyheder, ligesom fuglen før havde været en budbringer af gode nyheder. Fem dage senere var han død, som spådommen havde sagt.

Bibelen nævner ikke noget med en profeti og en ugle, men ellers er der mange fællestræk mellem Apostlenes Gerninger og Josephus: Døden indtraf i Cæsarea, Herodes Agrippa bar sit kongelige skrud, blev tiljublet som en gud, da han blev ramt af akut og dødelig sygdom - dog uden maddiker.

Hvis man kombinerer Josephus' historie med de makabre maddiker fra Makkabæerbogen, får man næsten historien i Apostlenes Gerninger. Men kun næsten - for hvor kommer englen ind i billedet? Den engel, der slog Herodes Agrippa.

Eusebius og englen

Eusebius (ca. 275-339) var kirkehistoriker under Kejser Konstantin I. Efter at kristendommen have været en lille sekt i flere hundrede år, gjorde Konstantin i 313 kristendommen til det romerske riges officielle religion. Dermed havde de kristne fået magt, som de havde agt.

Eusebius er kendt som "faderen til det fromme bedrag". I hans kirkehistorie inkluderede han et brev fra Jesus, som han havde "fundet" i arkiverne, og det var også Eusebius, der var den første til at "finde" Josephus' beskrivelse af Jesus.

I sin kirkehistorie roser Eusebius Josephus, fordi Josephus' beretning er så lig med de guddommelige skrifter:

Eusebius, Kirkehistorie, Bind 2, Kapitel 10, afsnit 2.

Man må undre sig over overensstemmelsen mellem den guddommelige skrift og Josefus' historie også i beretningen om denne overnaturlige hændelse, idet han tydelig bekræfter sandheden i 19. bog af Antikviteterne, hvor han ordret med disse ord fortæller om dette under:
Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Derefter referer Eusebius rimeligt nøjagtigt fra Josephus, men da han kommer til historien om uglen, bliver teksten radikalt ændret: Ugle eller engel?

Eusebius, Kirkehistorie, Bind 2, Kapitel 10, afsnit 6.

Kongen bebrejdede dem det ikke og afviste heller ikke den bespottelige smiger. Men da han lidt efter så opad, fik han øje på en engel, der sad over hans Hoved. Han var klar over, at den ville blive anledning til en ulykke, ligesom den engang havde været det til hans lykke. Han fik ondt i hjertet, og han blev pludselig angrebet af mavesmerter.
Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Nu er uglen pludselig blevet til en engel. Sagen er, at uglen fungerede som en budbringer, og ordet engel kommer netop fra græsk angelos, der betyder budbringer. Eusebius fjerner derfor omtalen af "ugle", "reb" og "fugl". Lad se på passagen igen:

JosephusEusebius citerer Josephus

But as he presently afterward looked up, he saw an owl sitting on a certain rope over his head, and immediately understood that this bird was the messenger of ill tidings, as it had once been the messenger of good tidings to him;

Men da han lidt efter så opad, fik han øje på en engel, der sad over hans hoved. Han var klar over, at den ville blive anledning til en ulykke, ligesom den engang havde været det til hans lykke.

Hokus pokus. Uglen, der var budbringer af gode og dårlige nyheder, bliver forvandlet til en engel, der er årsag til den gode og dårlige lykke. Således får Eusebius "bevist" Bibelens ufejlbarlighed.

Eusebius slutter med at beundre Josephus, fordi hans historie følger Det Nye Testamente (efter at uglen er blevet til en engel):

Eusebius, Kirkehistorie, Bind 2, Kapitel 10, afsnit 10.

Jeg beundrer Josefus, fordi han i dette og andre tilfælde fortæller sandheden i overensstemmelse med de guddommelige skrifter. […]
Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Det store spørgsmål er, om Eusebius er den eneste svindler, eller om forfatteren af Apostlenes Gerninger også har forvandlet en ugle til en engel.

Eksternt link

Yderligere oplysninger