I en kappe dyppet i blod og med et skarpt tveægget sværd i munden. Sørg for at vaske dit tøj, før han vender tilbage.
|
|
Den sidste bog i Bibelen, Johannes' Åbenbaring, handler om, hvordan fredsfyrsten Jesus vender tilbage med et sværd i munden, dræber alle mennesker på jorden, genopliver dem, og smider 99.99% af dem i en brændende svovlsø. Og det gør han jo meget snart.
I sidste kapitel får vi en beskrivelse af de få udvalgte, som Jesus ikke vil tortere i al evighed, men som bliver udødelige og skal bo i Det Nye Jerusalem, mens hundene må blive udenfor.
Åbenbar. 22,14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Det pudsige er bare, at der står noget helt andet i de gamle Bibler:
Åbenbar. 22,14 Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maa faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden.
(Bibeloversættelsen fra 1897)
Hvad er det så, vi skal gøre for ikke at blive torteret af Jesus? Skal vi vaske vores tøj? Eller "gjøre hans Befalinger"?
Som bekendt eksisterer den græske originaltekst til Det Nye Testamente ikke. Alt hvad vi har, er afskrifter af afskrifter af afskrifter. Hver gang Bibelen er blevet skrevet af, er der blevet introduceret nye fejl, "forbedringer" og forfalskninger.
I mange hundrede år har man brugt nogle relativt unge manuskripter, den såkaldte Textus Receptus. Sidst i 1800-tallet gik man imidlertidig over til at benytte sig af nogle meget gamle manuskripter, der indeholdt den såkaldte aleksandrinske tekst. Der er ca. 6.000 "signifikante" forskelle på disse to tekst-familier, og en af dem er netop, at der i den græske "originaltekst", vi bruger i dag, ikke står »poiountes tas entolas« (=udføre befalingerne), men »plunontes tas stolas« (=vaske tøjet).
Så enkelt er det:
Vil du frelses fra Svovlsøen, så skynd dig
ud af kirken og ned i møntvaskeriet.
Johannes' Åbenbaring er suverænt Biblens mest udsyrede og udflippede bog, og kristne teologer har i næsten 2.000 år skændtes om, hvordan bogen skal fortolkes. Problemet med Johannes' Åbenbaring er, at det kræver endnu en åbenbaring for at forstå den første åbenbaring.
Det er også den bog, hvor der er suverænt flest varianter imellem de gamle græske manuskripter. Det har tilsyneladende knebet for skriverne at holde tungen lige i munden. F.eks står der i Bibelen, at dragen (=Satan) stillede sig på havets bred:
Åbenbar. 12,17 Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd.
Åbenbar. 12,18 Den stillede sig på havets bred.
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
I de gamle Bibler var det derimod Johannes selv, der stod ved bredden:
Åbenbar. 12,18 Og jeg stod paa Havets Strand
(Bibeloversættelsen fra 1897)
Forfatteren har åbenbart haft så svært ved at finde hoved og hale i handlingen, at han tager fejl af sig selv og den 7-hovede drage (se billede til højre).
Et andet eksempel er, når de forskellige Bibler forveksler engle med ørne:
Åbenbar. 8,13 Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: "Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse."
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Åbenbar. 8,13 Og jeg saae, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen, som sagde med høi Røst: vee, vee, vee dem, som boe paa Jorden, som de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!
(Bibeloversættelsen fra 1897)
|
Det minder jo lidt om, dengang en kirkefader forvandlede en ugle til en engel.
Til sidst i Åbenbaringen kommer der en advarsel til kopister, der ændrer i teksten. Men selv denne drabelige advarsel er blev ændret:
Åbenbar. 22,19 Og dersom Nogen tager Noget bort fra denne Prophetiens Bogs Ord, da skal Gud borttage hans Deel af Livsens Bog og af den hellige Stad og fra de Ting, som ere skrevne i denne Bog.
(Bibeloversættelsen fra 1897)
Åbenbar. 22,19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
I de gamle europæiske Bibler står der "Livets Bog" (dvs. bogen med navnet på alle dem, der ikke ryger i Helvede), men det er en fejl, som Erasmus indførte i 1516. Alle de græske manuskripter skriver "Livets træ" (dvs. det træ, som Adam og Eva ikke nåede at spise af).
Selv det sidste vers indeholder masser af ændringer:
Åbenbar. 22,21 Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle. Amen.
(Bibeloversættelsen fra 1897)
Åbenbar. 22,21 Herren Jesu nåde være med jer alle!
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)
Faktisk er der 4 fejl i verset, for ordet "jer" står ikke i den aleksandrinske tekst. Westcott & Hort har »med de hellige«, mens Nestlé-Aland blot har »med alle«. Bibelselskabet synes åbenbart lige pludselig, at Textus Receptus er inspireret, hvad angår dette ene ord, og skriver »med jer alle«.
Da Åbenbaringen er Bibelens sidste bog, er dette vers altså det sidste vers i Bibelen. Dermed er Bibelens sidste vers og sidste ord, "Amen", forfalsket.
Det er altså ikke så underligt, at en ukendt skriver har tabt tråden.
Skriveren har syntes, det var noget pjat,
at man skal vaske sit tøj for at blive frelst, og han har "rettet fejlen"
ved at erstatte
»poiountes tas entolas«
med »plunontes tas stolas«.
Ved senere afskrifter og afskrifters afskrift er hans "rettelse" blevet en del af teksten.
I dag har man som sagt droppet Textus Receptus med det resultat, at 6.000 af den slags fejl, "korrigeringer" og "forbedringer" er taget ud af de moderne Bibler. Efter at have kommet sig over chokket, har de kristne i de sidste 100 år trøstet sig ved at gentage deres mantra igen og igen: »Ingen af kristendommens grundlæggende doktriner hviler på de omstridte læsninger«.
De kan de kristne selvfølgelig have ret i: Om vi får del i Livets Træ eller Livets Bog har nok samme effekt. Om det fantasi-dyr, der blæste i basunen, var en engel eller en talende ørn, kan være ligegyldigt. Hvad gør det, at Johannes ikke kan kende forskel på sig selv og en 7-hovedet drage?
Hvis man har den rette kristne forståelse, kan man let indse, at »poiountes tas entolas« og »plunontes tas stolas« ikke bare ser ens ud, men også betyder det samme: Hvis vi skal udføre Jesus' befalinger, og Jesus befaler os at vaske vores tøj, så udfører en god kristen netop Jesus' befalinger ved at vaske sit tøj.
Tøjvask er lydighed, engle er ørne, træer er bøger, krig er fred, frihed er slaveri, og uvidenhed er styrke. Uanset, hvad der står i Bibelen, betyder det alligevel det samme.
For os andre lyder det mere som en dum vittighed à la Salige ere Ostemagerne.
Læs evt. mere om de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente. Der finder du både Livets Træ, den talende ørn og tøjvasken.