Morderen på Landevejskroen

Historien om Morderen på Landevejskroen starter ellers så fredeligt:

Morderen på herberget. Tegning fra 1885.
Gud prøvet at dræbe Moses

Gud er taget til landet Midjan og har vist sig for Moses i en brændende busk. Gud udnævner Moses til sin allerspecielleste profet og sender ham til Egypten for at befri sit folk fra Farao. Moses begiver sig glad afsted på vej til sit nye arbejde som profet — og tager kone og børn med på landevejen.

Alt ånder fred og ingen fare. Men så undervejs …

2 Mosebog 4,24 I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel.
2 Mosebog 4,25 Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: "Nu er du min blodbrudgom!"
2 Mosebog 4,26 Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen.

Nej tak! Det er jo langt fra første gang, at Gud har dræbt folk for en petitesse, men det er vist den eneste gang, det er sket på en kro. Man fornemmer, hvordan Gud har siddet inde i slyngelstuen (og drukket sig mod til), mens han ventede på, at hans nyudnævnte profet skulle dukke op, så han kunne slå ham ihjel.

Og hvad skal man sige til Fru Moses' reaktion? Hun tager en flintekniv frem, men i stedet for at forsvare sin mand mod morderen, får hun pludselig lyst til at skære forhuden af sin søn, befamle sønnens blodige kønsdele(1) og kalde ham sin "blodbrudgom". Men det var åbenbart det, Gud ville høre, eftersom han slap Moses.

Der er tale om en af de mærkeligste historier i Bibelen. Desværre er det også én af de historier, man sjældent hører i søndagsskolen, og som ikke mange præster vælger at prædike over. Vi er altså lidt på Herrens mark, hvis vi skal hitte rede i historien.

Hvem Dræber Hvem?

Morderen på Landevejskroen lyder som titlen på en knaldroman, og ligesom i de gode detektivhistorier er det noget af en udfordring at afgøre, hvem der gør hvad mod hvem. Hvem er morderen? Hvem er offeret? Hvad er motivet?

Forsøger Gud at dræbe Moses?

Bibelen i LEGO:
Gud sniger sig ind på Moses og hans familie.
Gud sniger sig ind på Moses
Fru Moses beskytter sin mand mod morderen.
Sippora

Dette er den enkleste løsning. I Bibelselskabets oversættelse (citeret foroven) står der jo »Så slap Herren Moses« (2 Mosebog 4,26).

Bibelselskabet og Indre Mission mener altså, at det var Moses, det gik ud over. Og her er de i selskab med mange af oldtidens rabbier. Rabbi Joshua ben Karha mente, at Gud var vred, fordi Moses havde undladt at omskære sin yngste søn, Eliezer.

Moses' handling var sådan set fornuftig nok. Han ikke ville risikere sin lille søns liv ved at udsætte ham for smerte, blodtab og infektioner — lige før den lange rejse på æselryg til Egypten. Ifølge rabbierne havde Gud ikke noget imod, at Moses udsatte omskærelsen for at skåne sin nyfødte søn (at Moses så ifølge samme logik har jaget sin kone op på æselryg få dage efter fødslen, er der ingen, der tænker over).

Det som Gud blev vred over — stadig ifølge rabbierne — var, at omskærelsen ikke var det allerførste Moses gjorde, da han ankom til landevejskroen. Når Moses allerede havde udsat omskærelsen flere dage, skulle han sandelig ikke spilde tiden på kroen med at pakke kuffert ud.

Rabbi Joshua ben Karha & Co. fortæller ikke, hvordan de ved, hvor kroen lå henne, hvad Moses foretog sig på kroen, hvad Gud tænkte, eller at sønnen var nyfødt, men sådan lyder altså den mest udbredte forklaring blandt de skriftkloge jøder (Nedarim 31b, 32a; se eksternt link forneden).

Forsøger en Dødsengelslange at dræbe Moses?

Jesusbarnet bliver omskåret. Maleri af Friedrich Herlin.
Jesus omskæres

Moses med horn Hvis man kigger i den græske teksttradition, Septuaginta, er det ikke Gud Fader selv, der optræder som landevejsrøver, idet Jahve er blevet erstattet af "Herrens engel": »the angel of the Lord met him by the way in the inn« (se evt. kapitel 4).

Den samme opfattelse deles af mange skriftkloge: Rabbi Judah ben Bizna mente, at Gud havde sendt to dødsengle ved navn Af og Hemah, der havde slugt Moses, så kun hans ben stak ud (Nedarim 32a igen). Ja, ifølge andre rabbier forvandlede dødsenglen sig til en slange, der først slugte Moses fra hoved til hans genitalier, spyttede ham ud igen og slugte ham igen fra fødder til kønsdele. Dermed gav dødsengelslangen Moses' kone et vink med en vognstang om, hvor på kroppen problemet lå (Rashi, se eksternt link forneden).

Igen fortæller rabbierne ikke, hvor de har deres viden fra. Der er sikkert mange kristne, der er ligeglade med den slags "jødisk overtro" med dødsengelslanger (i modsætning til talende slanger, djævle, engle og drager, der ikke er overtro), men forklaringen med dødsengelslangen viser i al fald, at det er et spørgsmål, som de skriftkloge har tænkt over i mange tusinde år.

Forsøger Gud at dræbe Eliezer?

Gør det selv omskærelse.
Eller rettere: Gør det IKKE selv!
Gør det selv, omskærelse

Der står godt nok »Så slap Herren Moses«, men det er (endnu) et indremissionsk falskneri. Den forrige oversættelse fra 1931 var korrekt »Så lod han ham i Fred« (læs evt. kapitel 4). Tilsvarende King James Bible fra 1611: »So he let him go:« (læs evt. kapitel 4,26).

Den originale hebraiske tekst siger ikke noget om, hvem der er offeret. Men hvorfor skulle dødsengelslangen sluge Moses, hvis nu det var sønnen, der var problemet. Måske var det snarere sønnen, som Gud var ude efter?

Sådan læste Rabbi Simeon ben Gamaliel også teksten: Dødsenglen havde angrebet sønnen, og Rabbi Gamaliel's argument var, at det jo var sønnen, som Sippora omskar, og det var ham, hun kaldte en "blodbrudgom" (Nedarim 32a igen).

Hvorfor skulle Gud dræbe Eliezer. Tja, Gud har jo selv erklæret, at alle der ikke er omskårne skal :

1 Mosebog 17,13 Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt.
1 Mosebog 17,14 Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt."

Og hvordan kan vi så vide, at den uheldige søn var Eliezer? Jo, for Moses havde allerede fået en søn i landet Midjan, der hed Gershom (2 Mosebog 2,22). Alligevel tager Moses afsted med »sin kone og sine sønner« i flertal(2) (2 Mosebog 4,20). Først langt senere får vi at vide, at Moses nu har to sønner ved navn Gershom og Eliezer (2 Mosebog 18,3-4). Derfor kunne det tænkes, at Eliezer var nyfødt, da Moses startede rejsen, og ikke var blevet omskåret endnu.

2 Mosebog 2,22: og hun fødte en søn. Moses gav ham navnet Gershom; "for jeg er blevet gæst i et fremmed land," sagde han.
2 Mosebog 4,20: Så tog Moses sin kone og sine sønner, satte dem op på sit æsel og begav sig på vej tilbage til Egypten. Moses havde Guds stav i hånden.
2 Mosebog 18,3: og hendes to sønner. Den ene hed Gershom, "for jeg er blevet gæst i et fremmed land," havde Moses sagt.
2 Mosebog 18,3: Den anden hed Eliezer, "for min fars Gud kom mig til hjælp og reddede mig fra Faraos sværd."

Selvom Bibelselskabet har forfalsket teksten til at lyde »Så slap Herren Moses«, er de stadig ikke mere sikre på deres fusk, end at de har krydshenvisninger både fra 2 Mosebog 4,24 og 4,25 til 1 Mosebog 17,14.

Forsøger Gud at dræbe Gershom?

Jesusbarnet bliver omskåret med en dramtisk stor flintekniv slagterkniv.
Kalkmaleri fra Norra Strö i Lund.
Jesus omskæres

Måske var det ikke den yngste Eliezer, men derimod Moses' førstefødte søn Gershom, der var offeret?

Lige inden Gud sender Moses afsted, praler han med, at han vil gøre Faraos hjerte hårdt bare for at få en undskyldning for at slå hans førstefødte ihjel:

2 Mosebog 4,21 Og Herren sagde til Moses: "Når du kommer tilbage til Egypten, skal du gøre alle de undere for Farao, som jeg har givet dig magt til. Men jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå.
2 Mosebog 4,22 Så skal du sige til Farao: Dette siger Herren: Israel er min førstefødte søn.
2 Mosebog 4,23 Jeg sagde til dig, at du skulle lade min søn gå, så han kunne dyrke mig, men du nægtede at lade ham gå. Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel."

De allersidste Gudsord, som Moses har ringende i ørerne, er altså: »Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel«. Ordene er ganske vist møntet på Farao, men kønne er de jo ikke.

Og hvorfor skulle Gud slå Gershom ihjel? Af samme grund som han ville slå Moses og Eliezer ihjel: Moses havde brudt Guds pagt ved ikke at lade sin søn omskære. Derfor ville Gud slå Moses' førstefødte ihjel, ligesom han ville slå Faraos (og alle andres egypteres) førstefødte søn ihjel. Som sagt: »en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk«.

En bogstavelig læsning af disse to vers kunne underbygge, at Gud forsøgte at slå Moses' førstefødte søn ihjel:

2 Mosebog 4,23 Jeg sagde til dig, at du skulle lade min søn gå, så han kunne dyrke mig, men du nægtede at lade ham gå. Derfor vil jeg nu slå din førstefødte søn ihjel."
2 Mosebog 4,24 I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel.

En del rabbier ræsonnerer også, at eftersom Moses' svigerfar var "hedensk" præst i Midjan (2 Mosebog 2,16), så har denne "hedenske præst" sikkert krævet, at Moses' førstefødte søn skulle tilhøre hans "hedenske" gud, i stedet for den kristne Gud. Den slags kan Gud simpelthen ikke tolerere, for alle førstefødte tilhører ham:

2 Mosebog 2,16: Præsten i Midjan havde syv døtre, og de kom for at øse vand og fylde trugene for at vande deres fars får.

2 Mosebog 22,28 Du må ikke holde afgiften af din kornhøst og din vinhøst tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give til mig.
2 Mosebog 22,29 Det samme skal du gøre med dine okser og dit småkvæg. Syv dage skal det blive hos sin mor; på den ottende dag skal du give mig det.

Se evt. hvad Biblen siger om menneskeofringer.

Forsøger Moses at dræbe Gershom?

Jesusbarnet bliver omskåret. Den latinske tekst er Paulus' brev til Galaterne 3,23: "Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares".
Jesus omskæres

Moses med de Ti Bud Nu står der ganske vist i Bibelselskabets oversættelse, at »I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel«, men det er ikke det, der står i originalteksten. Der står, helt bogstaveligt: "han kommer undervejs til herberget, og Jahve møder ham, og han forsøger at dræbe ham". Teksten siger intet, om hvem der gør hvad.

Den jødiske forsker og forfatter Hyam Maccoby (1924-2004) mente i bogen "The Sacred Executioner", at det var Moses, der forsøgte at dræbe sin førstefødte søn. Hyam Maccoby fortolker historien som en myte, der skal forklare, hvordan den blodige omskærelse er et substitut for tidligere tiders menneskeofringer af den førstefødte — på samme måde som historien om Abraham, der næsten ofrer Isak til Gud, men istedet nøjes med at ofre en vædder.

Her skal det indskydes, at Hyam Maccoby måske ikke ligefrem var "mainstream", men der er i al fald aldrig nogen, der har beskyldt ham for ikke at kunne læse hebraisk. Der er således ingen tvivl om, at teksten kunne læses, som Moses ikke var offer, men tværtimod var morderen.

Både Abraham og Moses ofrer altså (næsten) deres førstefødte søn til Gud, men erstatter menneskeofferet med et mindre alvorligt, men dog blodigt, offer.

Kvinden bag det hele

Sjældent billede af Fru Moses.
Fru Moses

Måske var det slet ikke nogle af mændene, der var problemet, men Fru Moses? Hende med kniven.

Der findes en samaritansk udgave af Mosebøgerne. Der er 6.000 forskelle på denne tekst og på den masoretiske tekst, som vores Bibler bygger på. Nogle af forskellene skyldes, at det hebraiske alfabet ikke indeholder vokaler. Samaritanerne har bevaret vokalerne gennem deres mundtlige tradition, og det gør, at de ofte læser den samme tekst helt anderledes.

Her kommer versene i engelsk oversættelse. Forskellene er markeret med fed skrift:

2 Mosebog 4,24 And it came about at the inn on the way that Shehmaa met him and sought to STUN HIM.
2 Mosebog 4,25 And Seebbooraa took a flint and she CIRCUMCISED HER BLOCKED HEART, and she brought herself to his feet. And she said, You are indeed a bridegroom of blood to me.
2 Mosebog 4,26 And he LET HER go. Then she said, A bridegroom of blood, TO BE CIRCUMCISED.
(Samaritansk Mosebog)

Små vokaler gør stor forskel. Gud ville ikke dræbe Moses, kun give ham en lammer. Problemet var ikke, at Moses eller sønnerne ikke var omskårne. Problemet var, at Moses' kone var datter af den hedenske præst i Midjan. Derfor ridsede hun sig selv i brystet for at omskære sit hjerte.

Som Gud sagde ved en anden lejlighed;

5 Mosebog 10,16 Omskær derfor jeres hjertes forhud, og gør ikke længere nakken stiv.

Det forklarer også en anden detalje: Efter overfaldet på kroen, ser vi ikke mere til Moses' kone og sønner før længe efter flugten fra Egypten. Moses' svigerfar ankommer med dem ude i ørkenen, og først nu får vi at vide, at hun var blevet sendt tilbage til sin hedenske far:

2 Mosebog 18,2 Moses' svigerfar Jetro tog så Sippora, Moses' kone, som var blevet sendt tilbage,
2 Mosebog 18,3 og hendes to sønner. Den ene hed Gershom, "for jeg er blevet gæst i et fremmed land," havde Moses sagt.

Eksternt link: Variants In The Samaritan Pentateuch Of The Hebrew Bible As Compared To The Masoretic Text

Motivet for mordet

Vores lille mordgåde, Morderen på Landevejskroen, viser sig at være svær at løse. Der er alt for mange mistænkte og endnu flere ofre. Men hvad så med motivet?

Det centrale punkt i historien er jo, at Fru Moses skærer spidsen af sin søns tissemand, befamler sønnens blodige kønsdele(1) og kalder ham sin "blodbrudgom".

Alle ved, hvordan en "Forhudshøj" ser ud. Så her et billede af en portion friske blæksprutter.
Calamari med tomatsauce

Derfor er de fleste rabbier enige i, at historien skal vise vigtigheden af rettidig omskærelse: Selv ikke Moses mange bedrifter hjalp ham, da han var for længe om at omskære sin søn. Men pudsigt nok har Bibelen en anden historie om omskærelse. Denne historie foregår 40 år senere, hvor alle de jøder, der havde vandret i ørkenen i 40 år, blev omskåret "ved Forhudshøjen":

Josva 5,2 På den tid sagde Herren til Josva: "Lav dig nogle flinteknive, og omskær så israelitterne igen."
Josva 5,3 Så lavede Josva sig flinteknive og omskar israelitterne ved Forhudshøjen.
Josva 5,4 Når Josva skulle omskære dem, var det, fordi alle de mænd, der var draget ud af Egypten, alle krigerne, var døde undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Egypten.
Josva 5,5 Alle de, der var draget ud, havde været omskåret; men alle de, der var født undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Egypten, var ikke blevet omskåret.
Josva 5,6 For i fyrre år vandrede israelitterne i ørkenen, indtil alle de krigere, der var draget ud af Egypten, var omkommet. De havde ikke adlydt Herren, og derfor havde Herren svoret, at han ikke ville lade dem få det land at se, som han havde lovet deres fædre at give os, et land der flyder med mælk og honning.
Josva 5,7 Men de sønner, som Herren lod vokse op efter dem, dem omskar Josva; de var uomskårne, eftersom de ikke var blevet omskåret undervejs.

Her kan Gud altså sagtens vente 40 år, mens Moses vandrer rundt i ørkenen, uden at jøderne bliver omskåret. Det punkterer jo de kloge rabbiers kloge forklaringer om, at Gud skulle have forsøgt at myrde Moses, bare fordi han lige ville pakke kufferten ud, før han omskar sin søn.

Jamen, hvad er det så, der plager Gud? En anden forklaring er, at Moses var for længe om at lade sig overtale til at påtage sig rollen som profet. Moses møder Gud (inde i den brændende busk) på »Guds bjerg Horeb« (2 Mosebog 3,1-2), men Moses var ikke meget for at blive profet: »Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; […] Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord« (2 Mosebog 4,10). Denne opsætsighed får Guds vrede til at flamme op:

2 Mosebog 3,1: Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb.
2 Mosebog 3,2: Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden,
Gustave Doré. Moses med lovens tavler.
Moses med lovens tavler

2 Mosebog 4,14Da flammede Herrens vrede op mod Moses, og han sagde: "Er levitten Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig.

Gud bliver rasende, men fortæller samtidig, at Moses' bror Aron er på vej for at møde Moses. Dette møde finder sted i 2 Mosebog 4,27 — dvs. umiddelbart efter mordforsøget i vers 24-26, og mødet med Aron sker åbenbart på samme bjerg, som Guds vrede flammer op: »på Guds bjerg« (2 Mosebog 4,27).

2 Mosebog 4,27: Herren sagde til Aron: "Gå Moses i møde ude i ørkenen!" Han gik af sted og mødte ham på Guds bjerg, og han kyssede ham.

Men der er en sproglig underfundighed: Ordet "whsgpyw", der betyder "og-han-møder-ham", bruges kun to steder i hele Bibelen, nemlig 2 Mosebog 4,24 og 2 Mosebog 4,27.(3)

Så Jahve møder (whsgpyw) Moses ved landevejskroen, og det bliver rent sprogligt forbundet med, at Aron møder (whsgpyw) Moses tre vers senere. Mødet med Aron bliver til gengæld forbundet med Guds opflammende vrede, dels fordi Gud havde forudsagt mødet i sin vrede, og dels, fordi det foregår på samme bjerg. "Mødet" på landevejskroen peger altså ad kringlede veje tilbage til dér, hvor Guds vrede flammede op, fordi Moses ikke var hurtig nok til at sige "ja tak, Chef".

Så måske syntes Gud bare, at Moses havde været for langsom i optrækket til at påtage sig det fine hverv som profet? Eller måske går vi alt for langt i vores søgning efter motiver? Måske behøver Gud slet ingen grund?

Konklusion: Denne mordgåde er uløselig, men vi har tydeligvis at gøre med en vaneforbryder og lystmorder uden noget egentligt motiv.

Eksterne link

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3)

Historien er rodet nok allerede, så jeg nøjes med en fodnote til at påpege, at den hebraiske tekst ikke siger "kønsdele", men "fødder", og det samme gælder stort set alle andre oversættelser.

Undtagelsen er The Jerusalem Bible fra 1966, der mener, at Fru Moses brugte den blodige stump til at røre Hr. Moses' tissemand med: »At once Zipporah, taking up a flint, cut off her son's foreskin and with it she touched the genitals of Moses«.

Åbenbart skal "fødder" forstås som en eufemisme.

Historien er rodet nok allerede, så jeg nøjes med en fodnote til at konstatere, at enkelte Bibler af uransagelige grunde vælger at skrive "søn" i ental.

Det gælder den forrige danske oversættelse fra 1931 (se evt. kapitel 4 her), og det gælder den katolske The New Jerusalem Bible, der i kommentaren skriver: »'his son' corr.; 'his sons' Hebr.«, hvilket betyder, at den engelske tekst uden nærmere forklaring er blevet "korrigeret", men at den hebraiske tekst skriver "sønner" i flertal.

LEGO-hjemmesiden bruger (især) The New Jerusalem Bible. Det er derfor, der kun er 1 søn på LEGO-billedet.

I øvrigt fremgår det utvetydigt af Det Nye Testamente, at Moses allerede havde fået begge sønner i Midjan (Apostlenes Gerninger 7,29).

Apostlenes Gerninger 7,29: Da Moses hørte det, flygtede han og boede som fremmed i landet Midjan, hvor han fik to sønner.
Historien er rodet nok allerede, så jeg nøjes med en fodnote til at præcisere, at ordet for "at møde" (Strongs nummer H6298) bruges fjorten gange i Bibelen, men lige præcis denne bøjning af ordet, "og-han-møder-ham", bruges kun i disse to vers — se selv.