NB: Stærkt forstørret.
… Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store (Lukas 16,10)
I den danske Bibel fra 1897 er der et vers, der klokkeklart beviser, at Jesus er Gud — Gud, der er blevet åbenbaret i kød:
|
|
1 Timotheus 3,16 og uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i herlighed.
(oversættelsen fra 1897)
Verset siger klokkerent, at Faderen og Sønnen er den samme, og får næsten "bevist" Treenigheden i samme ombæring. Her kunne kirkefædrene hente ammunition til deres endeløse (og ofte blodige) slagsmål mellem gnostikere, monofysitter, monoteleter, dyoteleter, arianister og homousianere.(1)
Men de gamle kirkefædre brugte aldrig verset, og forklaringen er (naturligvis), at der var tale om et falskneri, der heldigvis er fjernet igen i vore dage. Sådan ser verset ud i moderne Bibler:
1 Timotheus 3,16 Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev åbenbaret i kødet, retfærdiggjort i Ånden, set af englene, prædiket blandt folkene, troet i verden, taget op i herligheden.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Nu står der bare, at "han", dvs. Jesus, var i kød — ikke noget om Gud.
Dette var Bibelens mindste falskneri. Bibelen indeholder utallige andre falsknerier (se 6.000 eksempler her og her), men disse er ofte ret store, og problemet med store falsknerier er, at det kan det være svært at finde plads til dem. Derfor må man enten placere falskneriet bagerst i bogen (som de sidste 12 vers af Markusevangeliet) eller også må de nye vers "springe rundt" i forskellige dele af Bibelen afhængig af, hvor der er plads (sådan som det sker med historierne om den der lever uden synd skal kaste den første sten og Jesus, der sveder blod).
Et andet problem med store forfalskninger er, at det ikke er nok bare at tilføje forfalskningen i marginen: Man bliver nødt til at "integrere" forfalskningen ved at skrive en ny bog på grundlag af den gamle bog med tilføjelserne (hvilket let kan kræve et års arbejde). Desuden skal man stadig kunne lukke munden på "kættere", der har læst den gamle bog. Store forfalskninger kræver altså tid, penge og magt. Så hvorfor ikke gøre tingene på den lette måde?
|
Hvordan laver man lettest og hurtigst »han« om til »Gud«? På græsk skal man ændre »os« til »theos«, og hvis manuskriptet er en uncial (dvs. skrevet med store bogstaver ligesom eksemplerne her på siden), skal man ændre »OC« til »ΘEOC«. Men man behøver ikke at tilføje 2 bogstaver, det kan gøres endnu smartere: Det er nok med en enkelt streg for at gøre et O til et Theta ("Θ"), og så endnu en streg over hele ordet. To streger gør "OC" til "ΘC".
|
De gamle manuskripter er fyldt med forkortelser: IC, IY, XC, XY, KC og ΘC, fordi skribenterne blev trætte af hele tiden at skrive IHCOYC (= iêsous / Jesus), IHCOY (= iêsou / Jesu), XPICTOC (= kristos / Kristus), XPICTOY (= kristou / Kristi), KYPIOC (= kurios / Herre) og altså ΘEOC (= theos / Gud). Se evt. eksemplerne til venstre og højre.
Alt hvad det kræver at bevise Jesus' guddommelighed er derfor to streger. Fra "OC" til "ΘC".
Billedet øverst til højre på denne side er fra Codex Alexandrinus. Denne bog er fra 400-tallet, og i 1600, 1700 og 1800-tallet var bogen måske vores vigtigste vidne om den græske originaltekst. I 1715 opdagede Bibelforskeren Johann Wettstein (der dengang kun var 22 år), at de 2 streger var skrevet senere og med et andet blæk end resten af manuskriptet.
Men kristne er stædige mennesker, der nødigt opgiver deres yndlings-forfalskninger. Over hundrede år efter Wettstein's opdagelse var der stadig "eksperter", der mente at kunne skimte en "ægte tværstreg" under den falske tværstreg. Tilsidst måtte de dog erkende, at denne "ægte tværstreg" i virkeligheden tilhørte bogstavet E på bagsiden af pergamentet.
Dermed forsvandt de to streger, og med dem forsvandt hele Jesus' guddommelighed.
Fodnoter: (1)
I dag kalder homousianerne sig for katolikker og lutheranere.