Paulus og Herrens Brødre

Paulus havde engang mødt Jakob, Herrens bror i Jerusalem. Mange kristne vil insistere på, at "Herrens bror" er en helt speciel titel, der er reserveret til Jesus' kødelige brødre, og at denne Jakob derfor må være Jesus' kødelige bror.

1 Korintherne 9,4 Har vi ikke ret til at spise og drikke?
1 Korintherne 9,5 Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?
1 Korintherne 9,6 Eller er det kun mig og Barnabas, som ikke har ret til at lade være med at arbejde?

Hvis man vil holde fast i, at "Herrens bror" er en reserveret titel, så må disse "Herrens brødre", nødvendigvis være den samme Jakob, Herrens bror — i selskab med de tre andre af Jesus' brødre: Joses, Judas og Simon (Markus 6,3, Matthæus 13,55).

Markus 6,3: Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?" Og de blev forarget på ham.

Men denne fortolkning ignorerer, hvad det er Paulus siger. Paulus mener, at han og Barnabas har ret til at få mad og drikke til gengæld for deres arbejde som missionærer (»Har vi ikke ret til at spise og drikke?«), og til at også at få deres koner forsørget (»Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os«). Paulus var formentlig ikke selv gift, så her må han argumentere på Barnabas' vegne (»er det kun mig og Barnabas, som ikke har ret […]«).

Som argument peger Paulus på tre grupper, der har disse rettigheder, og som Paulus ikke mener, han står tilbage for:

1 Korintherne 3,22: enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer - alt tilhører jer.

Hvis derimod man husker, at Paulus altid bruger ordet "broder" i betydningen "trosbroder" (tjek evt. ordet "adelphos" i konkordansen), og hvis man derfor læser "Herrens brødre" som "trosbrødre", så passer pengene bedre: Paulus spørger, hvorfor han ikke må få mad og drikke (og hvorfor må Barnabas ikke må tage sin kone med), ligesom dem i Jerusalem må: »de andre apostle og [trosbrødre] og Kefas«.

Paulus kalder også konen for "en søster", og det er indlysende for alle, at "søster" betyder en kristen kvinde, og ikke en kødelig søster.

Bart Ehrman, 2012: Jesus' kødelige brødre?

Forskellen er, at Jesus formodes at være mere "virkelig" end de andre guder. Han har engang gået her på jorden. Derfor modsiges ovenstående forklaring ikke kun af kristne, men også af forskere som Bart Ehrman, der har bygget en karriere på, at Jesus engang har eksisteret som et almindeligt menneske.

Jesus' kødelige brødre er nemlig det halmstrå, der forbinder Jesus med historiebøgerne. Som Ehrman udtrykker det i bogen "Did Jesus Exist?": »Paul knows one of these brothers personally. It is hard to get much closer to the historical Jesus than that. If Jesus never lived, you would think that his brother would know about it«.

Åbenbart har Ehrman gentaget dette vers så ofte, at han efterhånden har overbevist sig selv, om at der står "Jesus' brødre" og ikke "Herrens brødre". Men hans pointe er tydelig: Uden Herrens kødelige brødre er der ikke ret meget tilbage af den historiske Jesus.

Bart Ehrman argumenterer for, at lige præcis i højre halvdel af 1 Korintherne 9,5 skal "broder" læses anderledes end de andre 130 gange, Paulus bruger ordet: »But when he speaks of "the brothers of the Lord" in 1 Corinthians 9:5, he is differentiating them both from himself and from Cephas. That would make no sense if he meant the term loosely to mean "believers in Jesus" since he and Cephas too would be in that broader category«. Bart Ehrman mener ikke, at læsningen »de andre apostle og [trosbrødre] og Kefas« giver mening i betragtning af, at både Paulus og Kefas også er trosbrødre.

Bart Ehrman, 2014: Jesus som en præeksisterende Gud

Det er typisk for Bart Ehrman, at han aldrig tænker færdig. Han skrev Did Jesus Exist? i 2012, hvor argumenterede for, at Jesus oprindeligt havde været en mislykket dommedagsprofet af kød og blod, og Ehrman sammenlignede alle, der ikke var enige med ham, med holocaust-benægtere.(2)

To år senere, i 2014, skrev han How Jesus Became God. Nu mener han stort set det modsatte: Jesus disciple må have betragtet Jesus som en præeksisterende gud meget hurtigt, og i al fald inden Paulus skrev sine epistler: »some Christians were saying that Jesus was a preexistent being (a "later" view) even before Paul began to write in the 50s - well before our earliest Gospel was written« (side 235).

Det vil sige, at alle de Bibelsteder, som han to år tidligere havde brugt til at "bevise", at Paulus anså Jesus for at have været et almindeligt menneske, nu skulle bortforklares. Det burde så også gælde "Herrens brødre", som Paulus alligevel ikke har kunnet anse som kødelige brødre til denne præeksisterende gud.

Desværre kommer Ehrman ikke ind på dette, så lad os gøre hans arbejde for ham og kigge på på hans gamle argument: Ehrman mente ikke, at "Herrens brødre" kunne være "trosbrødre", fordi både Paulus og Kefas også er trosbrødre.

Argumentet snubler allerede fra starten: Kefas er jo også apostel, og alligevel skelner Paulus mellem Kefas og apostlene. Forklaringen er vel den enkle, at formuleringen »de andre apostle og Herrens brødre og Kefas« virker vægtigere end simpelthen at skrive "alle dem i Jerusalem".

Længere fremme i samme epistel har vi et andet eksempel på, at Paulus kan lide at skrive "apostle" for sig, "brødre" for sig og "Kefas" for sig: Ateister, de rigtige ghost busters

1 Korintherne 15,3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
1 Korintherne 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korintherne 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.
1 Korintherne 15,6 Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen.
1 Korintherne 15,7 Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene.

Her skriver Paulus, at den opstandne Jesus først blev set af Kefas/Peter og dernæst af de tolv. Men var Peter ikke en af de tolv? Og var Judas for resten ikke død? Dernæst for 500 "brødre". Igen ser vi, at "brødre" ikke skal læses bogstaveligt, for efter 500 fødsler havde der ikke været meget jomfru tilbage af Maria. Men var Peter og "de tolv" ikke blandt brødrene? Dernæst af Jakob, men var Jakob ikke en af "brødrene"? Var Jakob ikke selveste "Herrens bror"? Var han ikke en af de tolv? Og siden af alle apostlene. Var Kefas, Jakob og "de tolv" ikke blandt apostlene? Og var apostlene ikke blandt brødrene? Var der flere end 500 apostle?

Vi må konstatere, at Paulus ikke har noget mod, at dele medlemmerne i Jerusalem op i flere grupper, ligesom når han kalder Jakob, Kefas og Johannes for tre "søjler" (Galaterne 2,9). I dag — 2.000 år senere — kan det være svært at gennemskue, om disse grupperinger har haft en praktisk betydning, eller om de er der for at puste teksten op.

Det var i øvrigt det samme, da Jesus var genopstået: »sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa« (Markus 16,7). Også her bliver Peter nævnt separat fra disciplene, selvom Peter var en af dem.

Galaterne 2,9: og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne.

To forskellige opfattelser af Jesus

Et andet problem med Bart Ehrman's argument er, at han og Paulus har to forskellige billeder af Jesus:

2 Korintherne 12,1: Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren.
2 Korintherne 12,2: Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korintherne 12,3: Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korintherne 12,4: at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.

Romerne 8,3: Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,

Filipperne 2,6: han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
Filipperne 2,7: men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
Filipperne 2,8: ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

Kolossenserne 2,2: for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus,

Disse to Jesus-opfattelser er diametralt modsatte. Bart Ehrman fortæller selv, at han i 30 år har studeret Filipperne 2,6-11: »even though I have studied, thought about, ruminated on, and read about this passage for well over thirty years«. Denne hymne i Filipperne er ganske rigtigt et problem, hvis man tror, kristendommen startede med en menneskelig dommedagsprofet. Hymnen i Filipperne fortæller, hvordan Kristus havde skikkelse som Gud, men valgte at "tømme" sig selv, så han lignede et menneske og var som et menneske, og om hvordan han fik sit nye navn over alle navne, så hvert knæ skal bøje sig i Jesu navn.

Hymnen kan dårligt læses anderledes end, at Paulus mente, Jesus var en evig gud, der steg ned på jorden, blev korsfæstet og bagefter ophøjet tilbage til himlen. Bart Ehrman indrømmer også, at det umiddelbart er oplagt at læse det sådan (med mindre man har en Ph.D fra Princeton og har studeret disse 6 vers i 30 år): »the one that will strike many first-time readers as the only obvious one - is that it portrays Christ as a preexistent divine being who came to earth, was crucified, and was then exalted back to heaven«. Ovenikøbet fortæller Ehrman, at de fleste forskere mener, denne hymne er ældre end selve epistlen: Hymnen om den evige gud er altså det ældste billede, vi har af Jesus.

Så hvorfor bliver spørgsmålet om Jesus' natur aldrig diskuteret i Paulus' epistle? Hvorfor er Paulus' epistle fyldt med diskussioner om frelse, Moseloven, omskærelse, Dommedag og alt muligt andet, men aldrig spørgsmålet om Jesus' natur? Var Jesus en evig gud, »som havde Guds skikkelse, […] men gav afkald på det«; som blev »mennesker lig« og blev sendt af Gud »i syndigt køds lighed«? Eller var han Jakobs kødelige bror?

Svaret er, at menigheden i Jerusalem åbenbart ikke havde de samme problemer, som Bart Ehrman har haft i 30 år. De må have været enige med Paulus i spørgsmålet om Jesus' natur. De har været enige i, at Jesus var en evig gud i syndigt køds lighed. Jakob har aldrig kendt Jesus som en lille dreng, der sked i bleen.

Konklusion: Paulus bruger ordet "broder" på samme måde, som han gør de 130 andre gange: Herrens brødre er et andet ord for medlemmer af menigheden.

Yderligere information

Kefas / Peter . . .: Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.

In a society in which people still claim the Holocaust did not happen, and in which there are resounding claims that the American president is, in fact, a Muslim born on foreign soil, is it any surprise to learn that the greatest figure in the history of Western civilization, the man on whom the most powerful and influential social, political, economic, cultural and religious institution in the world -- the Christian church -- was built, the man worshipped, literally, by billions of people today -- is it any surprise to hear that Jesus never even existed?

Citeret fra: Did Jesus Exist? (Artikel af Ehrman i HuffPost)