|
|
Paulus kalder Jesus for
førstegrøden af dem, der er sovet hen:
1 Korinther 15,20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
1 Korinther 15,21 Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske.
1 Korinther 15,22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
1 Korinther 15,23 Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.
En førstegrøde er de første kornaks fra byg-høsten, der bæres ind i templet og ofres til Gud. Når Gud har accepteret dette offer, kan man derefter med Guds velsignelse begynde at høste resten af marken. Paulus' pointe her er, at når Gud har accepteret Jesus' genopstandelse som en førstegrøde, så har Gud dermed accepteret, at alle vi andre også vil genopstå.
Og hvornår begynder man så at høste? Det gør man, dagen efter at førstegrøden er accepteret. Ikke 20 år senere; og ikke 2.000 år senere. Paulus mente altså, at Dommedag var lige om hjørnet.
Men vi venter stadig på jordens undergang, og åbenbart nåede Paulus og hans samtidige ikke at komme sammen med "førstegrøden" op i himlen. Med andre ord var det bare endnu en fejlslagen profeti om Jesus.
Men selvom en profeti er mislykket, kan andre sagtens bruge den (ligesom det f.eks. skete med Daniels profeti).
|
Faktisk er der tre af disse førstegrøde-fester, hvor hele Israel formodedes at samles ved templet i Jerusalem. Den første af dem er i forbindelse med påsken og de usyrede brød, hvor førstegrøden af byg bæres frem.
3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.
3 Mosebog 23,6 På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød.
3 Mosebog 23,7 På den første dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde.
3 Mosebog 23,8 I skal bringe Herren ofre i syv dage; på den syvende dag skal der være hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde.
3 Mosebog 23,9 Herren talte til Moses og sagde:
3 Mosebog 23,10 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og høster kornet, skal I bringe det første neg af jeres høst til præsten.
3 Mosebog 23,11 Han skal foretage svingning med neget for Herrens ansigt, for at I kan opnå hans velbehag; præsten skal svinge det dagen efter sabbatten.
Som sædvanligt er Guds ord ikke særligt klare: »dagen efter sabbatten« — hvilken sabbat?
Hænger disse ord overhovedet sammen med påsken og de usyrede brød? Eller markerer vers 9, »Herren talte til Moses og sagde«, et helt nyt emne?
Kan man regne påsken som en sabbatsdag?(1) Jvf. Johannes 19,31: »for det var en stor sabbatsdag«.
Kan man regne første dag i de usyrede brøds fest for en sabbat? Vers 7 (citeret foroven), kalder dagen en »hellig festforsamling«, hvor man ikke må »udføre noget arbejde«. Faktisk bliver en anden helligdag, forsoningsdagen, betegnet som "sabbat" i Biblen: »en sabbat med fuldstændig hvile« (3 Mosebog 16,31).
Eller er sabbatten den ugentlige sabbat, dvs. en lørdag?
|
Svaret fra de lærde rabbier har fra Jesus' tid og indtil relativt nyligt været #3: Påsken falder den fjortende dag i årets første måned, de usyrede brøds fest starter den femtende, og den sekstende er det førstegrødens tur.
Historikeren Josephus, der var jøde og selv nåede at opleve templet i funktion, fortæller rent ud, at efter den sekstende (dvs. to dage efter påske), kan høsten starte: »Then they may reap their harvest«.
250 On the second day of unleavened bread, which is the sixteenth day of the month, they first partake of the fruits of the earth, and up to then they do not touch them.
They think it right to honour God, from whom they receive this bounty, by first of all offering the first-fruits of their barley in this way.
[…]
Then they may reap their harvest, whether publicly or privately. At this time of first-fruits they also sacrifice a lamb in holocaust to God.
(Josephus, Jødernes Oldtid, bind 3, kapitel 10, afsnit 5)
Det samme står i Jonathan Targum: »[…] and he shall uplift the sheaf before the Lord to be accepted for you. After the first festal day of Pascha (or, the day after the feast-day of Pascha)«. Kort sagt: Efter den første festdag.
Den jødiske rabbi Rashi er enig netop på grund af problemerne i #1: Hvis der mentes en ugentlig sabbat, hvilken én skulle der så være tale om? »On the day after the first holy day of Passover, [since a holy festival day is also, rest day, in Scripture]. For if you say [that it means] the "Sabbath of Creation" [i.e., the actual Sabbath, the seventh day of the week], you would not know which one«.(2)
Og her kunne Rashi læne sig op ad den jødiske Talmud.
|
Rabbi Yosei says that the verse: "And you shall count for you from the morrow after the day of rest [hashabbat]" (Leviticus 23:15),
means from the morrow after the festival of Passover.
Do you say it means from the morrow after the festival of Passover, or is it only referring to from the morrow after Shabbat of Creation, i.e., Sunday?
You can say in response:
Is it stated: From the morrow after the day of rest [hashabbat] that is during Passover?
No, it is stated only: "From the morrow after the day of rest [hashabbat]."
Considering that the entire year is full of Shabbatot, go and try to examine to which Shabbat the verse is referring.
How does one know which Shabbat this means? Clearly, then, this "day of rest" is the Festival, not Shabbat.
(Traktat Menachot 66a)
Året er fyldt med lørdage, så ergo må "hviledagen" være den første dag i de usyrede brøds fest.
Førstegrøden accepteres to dage efter påske.
Og pudsigt nok har evangelisten Markus,
der er kraftigt inspireret af Paulus,
skrevet et evangelium, hvor Jesus opstår to dage efter påske: Opstanden på den tredje dag.
|
Ovenstående løsning er dog ikke uden problemer.
Ét problem er, hvis den sekstende falder på en uge-sabbat, dvs. en lørdag, hvor der ikke må arbejdes. Hvordan skal præsten så kunne svinge med de friske neg? Men sådan et problem er der jo også i påsken.
Et større problem er, at den hellige tekst fortsætter:
3 Mosebog 23,15 Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger;
3 Mosebog 23,16 I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer.
Her skal der tælles 50 dage frem til den næste førstegrødefest, nemlig ugefesten / shavout / pinse, hvor hvedehøsten skal velsignes.
Der skal tælles i forhold til den sabbat, hvor »I bringer svingningsneget«. Men hvis rabbierne vælger, at den "sabbat" skal være de usyrede brøds fest den femtende i måneden, vil den sommetider falde på en fredag, og så vil pinsen, »halvtreds dage frem«, falde på en lørdag, sådan at man igen bliver tvunget til at bryde sabbatten med arbejdet med at frembære og svinge neget.
|
Som Driver forklarer: Fra og med vers 16 er det tydeligt, at med "sabbat" menes der den ugentlige sabbat.(3)
The present connection of the verse leaves the day uncertain.
Traditionally the sabbath was understood of the first day of unleavened bread, i. e.
the 15th Nisan, so that the sheaf was presented on the 16th Nisan.
This, however, gives an unusual meaning to the word sabbath;
the phrase is repeated in v. 15, and from v. 16 it is clear that the weekly sabbath is meant.
Probably the original context of this law made it clear that the sabbath meant was either
the regular sabbath occurring in the seven days of Maççoth, or the first sabbath after the beginning of the harvest.
The latter supposition is supported by Deut. 16,9,
where the feast of Weeks is reckoned from the time that thou beginnest to put the sickle to the corn.
(Samuel Rolles Driver, The book of Leviticus, 1900, side 94)
|
Driver påpeger også, at ifølge 5 Mosebog 16,9 skal man tælle »fra det øjeblik du sætter seglen til kornet«. Det er selvfølgelig i modstrid med de regler i 3. Mosebog, vi lige har kigget på, men de giver meget mere mening.
Det var netop det første af de fire problemer længere oppe: Hænger disse ord overhovedet sammen med påsken og de usyrede brød? Kunne man forvente, at alle israelere tog et neg byg med på påskevalfarten til Jerusalem? Hvad hvis kornet ikke var modnet endnu?
Saddukæernes løsning på Jesus' tid var derfor at vælge den uge-sabbat, der kom i løbet af de 7 dage, de usyrede brøds fest varede. Dermed blev førstegrøden altid indviet dagen efter en sabbats-lørdag, altså en søndag.
Førstegrøden accepteres en søndag.
Og pudsigt nok har evangelisten Markus,
der er kraftigt inspireret af Paulus,
skrevet et evangelium, hvor Jesus opstår søndagen efter påske
(Markus 16,1-2).
|
|
I dag har disse traditioner mindre betydning for jøderne, eftersom romerne rev templet ned for næsten 2.000 år siden. Mange moderne jøder kombinerer påske og de usyrede brøds fest til en 2-dages fest, og ingen tager til Jerusalem for at svinge med negene.
Derimod har disse modsat rettede fortolkninger haft stor betydning for udformningen af Markus- og de senere evangelier: Jesus genopstår som førstegrøden to dage efter påske som rabbierne mente, og netop i et år, hvor denne dag falder på en søndag, som saddukæerne mente.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Den jødiske påske, Pesach, varer kun 1 dag. Længere tid tog det ikke Gud at slå alle de førstefødte egyptiske drengebørn ihjel.
Pesach kunne falde på enhver ugedag.
Det gør ikke sagen enklere, at ordene for "sabbat" og "uge" er det samme på hebraisk.
Hvordan kan man tælle "syv hele sabbatter" frem, hvis man starter fra en dag, der ikke er en uge-sabbat?
