|
|
For kristne mennesker, er det utroligt vigtigt, at Jesus har vist sin guddommelighed ved at genopstå og bagefter flyve til himmels.
Paulus skærer ud i pap, lige præcis hvor vigtigt det er:
1 Korinther 15,12 Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?
1 Korinther 15,13 Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået;
1 Korinther 15,14 men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.
1 Korinther 15,15 Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.
1 Korinther 15,16 For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået;
1 Korinther 15,17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder,
1 Korinther 15,18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.
1 Korinther 15,19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Meget klarere kan Paulus ikke sige det: Hvis Jesus ikke selv er opstået, så er der heller ikke andre, der kommer til at opstå. Hvis Jesus ikke engang kan genoplive sig selv, så kan han da slet gøre noget for os andre, og så er kristne, som Paulus konkluderer i vers 19, »de ynkværdigste af alle mennesker«.
Men en ting, der skærer i øjnene, er, at i vers 15 står der pludselig, at »Gud […] har oprejst Kristus« og at »han« [dvs. Gud] altså ikke har oprejst«. I stedet for »opstået« står der »oprejst«.
|
Hvorfor roder Paulus sådan i det? Er Jesus selv opstået? Eller har Gud oprejst ham?
Faktisk er det ikke Paulus, der roder i det. Det ord, som Bibelselskabet oversætter til opstået/oprejst, er på originalsproget græsk egeirô. Ordet optræder 9 gange i citatet foroven (markeret med gult), og 7 af gangene står det i passiv: Kristus er blevet oprejst.
Syv ud af ni gange lykkes det Bibelselskabet og Indre Mission at fuske med oversættelsen, men de to sidste gange, i vers 15, står der udtrykkeligt, at det er Gud, der har oprejst Jesus. Denne gang kan Bibelselskabet ikke fuske med teksten — med mindre de ligefrem vil slette Gud fra historien. Det er derfor, de første to tredjedele af vers 15 skærer i øjnene. De er nemlig ikke forfalsket.
Klik evt. på linket til konkordansen: 1 Korintherne 15,12-17 eller se billedet til venstre. Ud for ordet "egêgertai" står der V-RPI-3S, hvor P'et står for Passiv.
|
Den gamle oversættelse fra 1907 oversatte den passive form korrekt (læs evt. Kapitel 15):
1 Korinther 15,12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
1 Korinther 15,13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
1 Korinther 15,14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
1 Korinther 15,15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
1 Korinther 15,16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
1 Korinther 15,17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
(Dansk Bibeloversættelse fra 1907)
Hvorfor er det så vigtigt, om Jesus selv er opstået, eller om Gud har oprejst ham?
Det hænger sammen med Den Apostolske Trosbekendelse. Denne trosbekendelse blev formuleret omkring år 200 af en sekt, som vi i mangel af bedre kan kalde proto-kristne, fordi denne sekt i sidste ende overlevede slagsmålene med de andre kristne sekter og blev stamfar til katolikker, lutheranere, baptister, osv. Disse proto-kristne var oppe at slås med:
|
Sekter bruger trosbekendelser til at definere, hvor de står i forhold til andre sekter, og det er derfor, Den Apostolske Trosbekendelse lyder, som den gør: »Vi tror på Jesus Kristus, […]« (vi er altså ikke separationister, der mener, at Jesus og Kristus er to forskellige væsner) »pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget,« (vi er altså ikke doketer, der mener, at Jesus kun lod som om, han blev pint og døde) »på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, […]« (vi er altså ikke adoptionister, der mener, at Jesus var et almindeligt menneske. Næh nej, Jesus er så guddommelig, at han kan både opstå og flyve).
Man kan mene, det er ligegyldigt, om Gud har rejst Jesus, eller om Jesus er genopstået ved egen kraft, når nu Gud og Jesus er det samme væsen. Men dengang omkring år 200, da den apostolske trosbekendelse blev skrevet, var Gud og Jesus endnu ikke det samme væsen. Faktisk var 300-tallet præget af den arianske strid, hvor tilhængerne af Arius (præst i Alexandria), mente at Kristus var skabt af Gud, fordi det stred mod Guds enhed og fuldkommenhed, at Kristus skulle være evig ligesom Gud Fader.
Arianerne tabte delvis slaget ved kirkemødet i Nikæa år 325, hvor det blev fastslået, at Sønnen er af samme væsen som Faderen. Ved koncilet i Konstantinopel i 381 blev arianerne endeligt nedkæmpet, og Helligånden blev inddraget som "fuldt medlem" af Treenigheden. Herefter fik vinderne af slagsmålet lov til at skrive Den Nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse, men de beholdt formuleringen fra Den Apostolske Trosbekendelse: »Jeg tror på [...] én Herre, Jesus Kristus, [...] født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,« (vi er altså ikke arianere) »[...] korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredjedagen ifølge skrifterne og opfor til himmels« (vi er stadigvæk ikke adoptionister, separationister eller doketer).
Her i Danmark er "vi" lutheranere — det står selv i Grundloven. Lutheranere definerer sig selv ud fra Den Augsburgske Bekendelse, hvor man tager afstand fra katolikker og baptister foruden naturligvis arianere, adoptionister, separationister og doketer. Den Augsburgske Bekendelse refererer direkte tilbage til den apostolske: »Den samme nedfor til helvede og opstod i sandhed på den tredje dag, opfor dernæst til himlene […] Den samme Kristus skal åbenlyst komme igen for at dømme levende og døde osv., efter Den apostolske Trosbekendelse«.
|
Problemet er bare, at Den Apostolske Trosbekendelse formodes at være formuleret af de tolv apostle, og så er det noget rod, at apostlene — Paulus og Peter — siger noget helt andet end den trosbekendelse, der er skrevet i deres navn.
Paulus og Peter er ikke i tvivl om, hvem der har oprejst hvem:
Ap. Gern. 3,15Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om.
Ap. Gern. 4,10så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer.
Ap. Gern. 5,30Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ.
Ap. Gern. 10,40ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem,
Ap. Gern. 13,30Men Gud oprejste ham fra de døde,
Romerne 4,24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Romerne 6,4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.
Romerne 8,11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.
Romerne 10,9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.
|
1 Korinther 6,14 og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft.
2 Korinther 4,14 For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer.
Galaterne 1,1 Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Efeserne 1,20 Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen,
Kolossenserne 2,12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.
1 Thess. 1,10 og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.
1 Peter 1,21 som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.
I disse eksempler må Bibelselskabet (ligesom med 1 Korintherne 15,15) finde sig i, at apostlene siger noget andet end Den Apostolske Trosbekendelse. Ellers skulle Bibelselskabet jo fjerne Gud fra teksten.
I andre tilfælde er der ingen hæmninger. Hvis Bibelen ikke siger det, som Bibelselskabet ønsker, at Bibelen skal sige, så fusker man bare med oversættelsen:
Som læser af Bibelen er man selv nødt til at krydstjekke med den forrige Bibeloversættelse eller bruge en konkordans hver gang. Her er nogle eksempler:
Matthæus 26,32 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa."
(Den officielle oversættelse fra 1992)
Matthæus 26,32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
(Oversættelsen fra 1907)
Matthæus 17,23 og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag." Og de blev meget bedrøvede.
(Den officielle oversættelse fra 1992)
Matthæus 17,23 og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.
(Oversættelsen fra 1907)
Romerne 7,4 Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.
(Den officielle oversættelse fra 1992)
Romerne 7,4 Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
(Oversættelsen fra 1907)
1 Korintherne 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
(Den officielle oversættelse fra 1992)
1 Korintherne 15,4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
(Oversættelsen fra 1907)
|
. . . og så videre, og så videre. Bibelselskabet er sågar villige til at oversætte "opstandelse" til "da han opstod":
Romerne 1,4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.
(Den officielle oversættelse fra 1992)
Romerne 1,4 kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved Opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre,
(Oversættelsen fra 1907)
En græskkyndig oversætter, der ikke kan læse forskel på navneordet anastasis og udsagnsordet egeirô. Herre Gud.
I dag hvor lutheranerne har sejret af helvede til og er blevet skrevet ind i Grundlovens § 4 og § 6, og nu hvor adoptionister, separationister, doketer og arianerne for længst er døde, skulle man tro, at tiden løbet fra den slags fiksfakserier.
Det groteske er, at lige præcis den ene linie, som Bibelselskabet næsten ikke har fusket med, 1 Korintherne 15,15, er den hvor Paulus klager over, at vi kommer til at stå som falske vidner, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus. I virkeligheden er det jo Bibelselskabet, der i alle andre vers vidner imod Gud, fordi de lader Jesus genopstå uden Guds hjælp.
1 Korinther 15,15 Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.