Den nat, da Jesus blev forrådt

Paulus er vores ældste vidne — hans epistler er ældre end evangelierne — men han fortæller stort set ingenting om en historisk Jesus. Hvis man vil finde nogle spor af en historisk Jesus, er derfor man nødt til at gå Paulus' epistler igennem med en tættekam.

Her er et vers, hvor Paulus — tilsyneladende — har hørt, at Jesus blev forrådt under den sidste nadver:

1 Korinth. 11,23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
1 Korinth. 11,24 takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!"

Men denne oversættelse er forkert. Og det mest utrolige er, at vi kan citere ingen ringere end Bart Ehrman i bogen "Did Jesus exist?" for dette.

Det paradoksale er, at i denne bog, "Did Jesus exist?", vender Bart Ehrman hver en sten efter hentydninger til den historiske Jesus i Paulus' epistler. Ehrman refererer igen og igen til vage og tvetydige udtryk som Jakob, Herrens Bror, Herrens Brødre og »kommet af Davids slægt«. Men lige præcis denne oversættelse tager han klart afstand fra.

Forrådt eller overgivet?

[…] he tells us, at the Last Supper on the very night that Jesus was handed over to the authorities to face his fate.

For I received from the Lord what I also delivered to you, that the Lord Jesus on the night in which he was handed over took bread, and after giving thanks he broke it and said, "This is my body that is given for you. Do this in remembrance of me."

(Did Jesus exist?, Bart Ehrman, 2012, side 93)

Ordet, der bruges for "forrådt" på originalsproget græsk, er "paradidômi", der består af ordene "para" (ved siden af) og "didômi" (give). Ordet betyder altså, at "over-give" eller "over-levere" — også i betydningen "at overlevere en tradition".

Traditionally this phrase is translated as "on the night in which he was betrayed" and is taken to indicate that he is referring to the betrayal of Judas Iscariot. The problem with this translation is that the word Paul uses here does not mean "betray" but "hand over," and he uses it in other passages to refer to what God did when he "handed over" his son to his fate, as in Romans 8:31-32: "If God is for us, who is against us? The one who did not spare his own son, but handed him over for all of us, how will he not with him freely give us all things?" This is the same Greek word: handed over.

So Paul probably is not referring to the betrayal of Judas in the passage about the Last Supper in 1 Corinthians 11:22-24. […]
(Did Jesus exist?, Bart Ehrman, 2012, side 93-94)

Romerne 8,31: Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Romerne 8,32: Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

I det vers, vi kigger på, optræder "paradidômi" to gange. Første gang oversætter Bibelselskabet ordet til "overlevere", »og også overleveret til jer«, og anden gang oversættes det altså til »forrådt«. Men ordet er det samme begge gange, og mere bogstavelige Bibel-oversættelser som Young's Literal Translation (1898) og Darby (1867) oversætter ordet på samme måde begge gange: »which also I did deliver to you, that the Lord Jesus in the night in which he was delivered up, took bread«.

Sådan oversætter Ehrman også disse vers: Paulus "overgiver" en fortælling til menigheden, om hvordan Jesus en nat blev "overgivet" (se boksen til venstre).

Som argument peger Ehrman på Romerne 8,31-32, hvor Gud har over-givet, "paradidômi", Jesus. Der er naturligvis ingen, der ville oversætte dette, som om at Gud havde forrådt Jesus:

Romerne 8,31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Romerne 8,32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

Paulus nævner ikke Judas og omtaler ikke noget forræderi, for ordet betyder ikke "at forråde": »the word Paul uses here does not mean "betray"« (citatet til højre).

Kender Paulus til et forræderi?

Fakta er altså, at Ehrman — den forsker, der har brugt flest kræfter på at argumentere for en historisk Jesus — tager afstand fra denne udbredte oversættelse. Allerede i 1999 tog Ehrman sine forbehold i en af sine bøger,(1) men i 2012, netop hvor han sætter alt ind på at vende hver eneste sten i jagten på håndfaste vidnesbyrd, insisterer han på, at Paulus ikke taler om noget forræderi.

Fire år senere forklarede Ehrman nærmere på sin Blog. For det første gentager han, at "paradidômi" betyder "at overlevere".

The word Paul uses in the passage is PARADIDOMI. It is the word that literally means "handed over." So the passage says "In the night in which he was handed over, the Lord Jesus took bread.." What does that mean though? Traditionally it has been thought that it means "the night Judas betrayed him." The problem is that there is a different, and related, word that means "betrayed." That is the word PRODIDOMI. If Paul wanted to refer to Judas's betrayal, he would have used that word. Instead he uses PARADIDOMI.
(Bart Ehrmans blog, 12 November 2016. Mine fremhævelser med gult. Se eksternt link)

Ehrman henviser igen til Romerne 8,31-32, hvor Gud har overgivet Jesus for os. Ehrman mener, vi skal læse ordet på samme måde her: Ved den sidste nadver har Gud overleveret Jesus for at opfylde sin skæbne. Ehrman overser endnu en gang, at Paulus ikke skriver noget om nogen "Sidste Nadver" nogen steder.

Paul uses PARADIDOMI on other occasions, and when he uses it in reference to Jesus, it is *not* to an act of Judas, but to an act of God. Paul talks about God "handing Jesus over" to his fate. As an example, see Romans 8:32: God did not spare his son but "handed him over" for us. That appears to be what Paul is referring to in 1 Cor. 11:23 as well. It is a mistranslation, then, to translate PARADIDOMI as if it were, instead, PRODIDOMI. Paul is saying that the last supper happened the night in which God handed Jesus over to fulfill his destiny.
(Bart Ehrmans blog, 12 November 2016. Mine fremhævelser med gult. Se eksternt link)

One related point. In 1 Corinthians 15:3-8, Paul indicates the various individuals and groups to whom Jesus appeared after his resurrection - Cephas, James, all the apostles, 500 people at once, Paul himself, and, interestingly, "the twelve." But how is that supposed to work? How could Jesus have appeared to his twelve disciples if one of them was the betrayer who had hanged himself?
(Bart Ehrmans blog, 12 November 2016. Mine fremhævelser med gult. Se eksternt link)

Her er Paulus' ord. Igen har Paulus modtaget og over-leveret ("paradidômi") nogle vigtige oplysninger om Jesus:

1 Korinth. 15,3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.

Hvorfor er denne oversættelse forkert?

Ehrman har stadig ikke forklaret, hvorfor stort set alle oversættelser er forkerte. Det fremgår først af en kommentar længere nede på hans blog. En af hans gæster mener, at Ehrman må have læst "Judas: Betrayer or Friend of Jesus?" af William Klassen.

Ehrman indrømmer, at det er Klassens bog, der har overbevist ham. Det er vel at mærke en bog, som han ikke nævner nogen steder — heller ikke i bibliografien bagerst i "Did Jesus exist?". Så lad os se på, hvad det kan være, der har overbevist Ehrman.

I denne bog undersøger William Klassen fra side 47 og frem, hvordan "paradidômi" bruges i oldtidens græske tekster. Først i klassisk græsk, hvor Klassen citerer standard-ordbogen Liddell and Scott:

1. To give, hand over to another, transmit, such as virtues from teacher to students, documents, give up an argument, etc.
2. To give a city or a person into another's hands, esp. as a hostage or an enemy with the collational notion of "treachery, betray."
3. To give oneself up to justice.
4. To hand over legends, opinions, doctrines.
(Liddell and Scott: paradidômi)

Den første betydning, "hand over […] from teacher to students" og den fjerde betydning, "hand over legends", er netop det, vi ser i første halvdel af 1 Korintherne 11,23 (citeret øverst på denne side): »For jeg har […] overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, […]« og 1 Korintherne 15,3 (citeret foroven): »Jeg overleverede jer nemlig […]«.

Den anden betydning, "To give a city or a person into another's hands" med den underliggende betydning forræderi, er den, som bruges i næsten alle oversættelser af anden halvdel af 1 Korintherne 11,23: »i den nat, da han blev forrådt«.

Problemet med denne oversættelse er, at de eksempler, som Liddell and Scott angiver, ikke handler om forræderi. To af dem handler ganske vist om at overgive byer og gidsler, men ikke om forræderi. Deres tredje eksempel handler om våben, og hvordan skulle man kunne forråde våben?

Klassen's konklusion er klokkeklar: Der er ikke en eneste klassisk græsk tekst, hvor "paradidômi" betyder at forråde. Enhver ordbog, der antyder andet, er skyld i at teologisere i stedet fra at hjælpe os med at forstå ordets betydning.

Not one ancient classical Greek text has so far surfaced in which παραδιδωμι (paradidômi) means "betray" or has the connotation of treachery. Any lexicon that suggests otherwise is guilty of theologizing rather than assisting us to find the meaning of Greek words through usage. Nor is the word found with that meaning in the papyri.
(William Klassen, Judas: Betrayer or Friend of Jesus?, side 48)

Derefter kigger Klassen på Septuaginta (dvs. Det Gamle Testamente på græsk — en tekst fra før vores tidsregning). Ordet "paradidômi" bruges flittigt. Det har mange betydninger og dækker ca. 20 forskellige hebraiske ord, men ingen af disse handler om forræderi. Når det gælder forræderi, bruger den græske Bibel et andet ord: "paralogizomai". Konklusionen er, at der ingen negative konnotationer er i "at overgive".

In each case except Prov 26:19, the LXX uses the term παραλογιζω (deceive or betray). We conclude that the word "to hand over" does not have a negative connection in the Greek Bibie.
(William Klassen, Judas: Betrayer or Friend of Jesus?, side 48)

Så kigger Klassen på historikeren Josephus. Josephus bruger "paradidômi" 293 gange, og det handler konsekvent om at overgive/opgive/overlevere. Det gælder både, når han genfortæller Det Gamle Testamente, som f.eks. når Josefs brødre "overgiver" Josef til slavehandlerne: "by the will of God has been delivered into their hands", og i Josephus' egne oplevelser i Den Jødiske krig, hvor Gud overgiver Jerusalem til den romerske kejser: »Gud var en bedre Feltherre end han selv, og han vilde overgive Jøderne til Romerne, uden at det skulde koste disse nogen Møje« (Den jødiske krig 4,6,2). I begge disse eksempler. er det Gud, der overgiver, for man kan ikke overgive noget, man ikke ejer.

Derimod har Josephus to udmærkede ord for forræderi: "prodidômi" og "prodosia", mens en forræder er "prodotês". Josephus blev selv beskyldt for forræderi ("prodosian"), fordi han gik over til romernes side: »Af nogle udskældtes han for Fejghed, af andre for Forræderi« (Den jødiske krig 3,9,6).

Konklusionen er, at Josephus ofte bruger ordet, "paradidômi", men at den ene eller to gange (ud af hans samlede værker på 30 bind), hvor ordet er oversat til "at forråde", er det en oversættelsesfejl:

We conclude: Josephus often uses the verb παραδιδωμι, but on one or two occasions when it is translated "betray" it is an error.
(William Klassen, Judas: Betrayer or Friend of Jesus?, side 50)

Så kommer Klassen til Det Nye Testamente. Ordet "paradidômi" har stadigvæk mange betydninger: Klassen tæller 122 forekomster, hvoraf de 59 handler om Jesus' død. Det pudsige er, at i Bibelen bliver det samme ord oversat forskelligt, afhængig af, hvem det er der overleverer Jesus. I de 27 tilfælde, hvor Judas ikke er indblandet, bliver ordet oversat til "at overgive". F.eks.: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder« (Markus 9,31); og »Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal […] overgive ham til hedningerne« (Markus 10,33).

Markus 10,33: "Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne,

Markus 9,31: for han underviste sine disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter."

I de 32 tilfælde, hvor det handler om Judas, bliver det samme ord, "The identical word!", oversat til at "forråde": »Judas Iskariot, ham som forrådte ham« (Markus 3,19); »Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. […] Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham« (Markus 14,10-11). Resultatet er sommetider besynderligt: "at forråde ham til jer". Her ville det have givet mere mening at skrive: "overgive ham til jer", ligesom vi lige har set, det bliver oversat i Markus 10,33: »overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal […] overgive ham til hedningerne«.

Markus 14,10: Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
Markus 14,11: Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.

Those earliest occurrences clearly indicate that in modern versions of the fifty-nine occurrences of paradidômi related to the death of Jesus, twenty-seven are translated "hand over" where Judas is not mentioned and thirty-two times translated "betray" when Judas is mentioned. The identical word!

Undoubtedly a stage of development is missing here. […]
(William Klassen, Judas: Betrayer or Friend of Jesus?, side 52)

Konklusion. Hvem overleverede Jesus?

Paulus skriver ingen steder et eneste ord om Judas eller om nogen "Sidste Nadver". Han skriver heller ingen steder om noget forræderi.

De mange eksempler i de oldgræske tekster viser, at man ikke kan overlevere, overgive eller opgive, noget man ikke har. Eftersom Gud ejer alt, er det ofte ham, der overgiver byer og folk til deres fjender. Vi har allerede set eksemplet med Den Jødiske Krig, hvor det var Gud, der overgav Jerusalem til romerne.

Et andet eksempel er Herrens lidende tjener. Den græske tekst er anderledes end den hebraiske, og skriver "paradidômi" i passiv. I engelsk oversættelse: »[…] his soul was delivered to death: […] and was delivered because of their iniquities« (Esajas 53,12).

Esajas 53,12: Therefore he shall inherit many, and he shall divide the spoils of the mighty; because his soul was delivered to death: and he was numbered among the transgressors; and he bore the sins of many, and was delivered because of their iniquities.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Den lidende tjener, der bliver pint og fornedret, men som til sidst rejses op igen af Gud, er en type på Jesus. Og hvem andre end Gud og Jesus har magten og retten til at overgive Herrens lidende tjener og Guds søn?

Klassen er inde på det samme: De eneste vigtige aktører i fortællingen om Jesus' arrestation, retssag og død er Gud og Jesus. Hvad andre har gjort er underordnet:

It is important to emphasize that for the early Christian community the two key actors in the arrest, trial, and death of Jesus were Jesus and God. What they did is central; what others did is framework. To focus on what Judas might have done or not done and, most important, to spend any energy on decrying what he did is to miss the point of it all.
(William Klassen, Judas: Betrayer or Friend of Jesus?, side 51)

Jesus er »ham, som blev givet hen for vore overtrædelser« (Romerne 4,25); i Romerne 8,31-32 er det Gud, der giver Jesus hen. I Efeserne 5,2 er det Jesus selv, der »gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud«; i Efeserne 5,25 har Jesus givet sig hen for Kirken; i Galaterne 2,20 har Jesus givet sig selv hen for Paulus; i Galaterne 1,4 har Jesus givet sig selv hen for vore synder; og i Titus 2,14 har Jesus givet sig selv hen for at løskøbe os fra al slags lovløshed.(2)

Galaterne 2,20: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Titus 2,14: Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

I Paulus' verden er Jesus blevet overgivet Gud og af Jesus selv. Paulus har aldrig hørt om nogen "Judas".

Links og ressourcer

Yderligere information

I en tidligere bog i 1999 listede Bart Ehrman en række "fakta", som Paulus fortæller os om den historiske Jesus, men i en fodnote tog han forbehold for netop dette vers:

3. It is possible, however, that Paul is not referring here to Judas who "betrayed" Jesus, since the Greek word he uses literally means "handed over" and more commonly refers to God's action of handing Jesus over to his death, as in Rom. 4:25 and 8:32.
(Ehrman, Jesus, Apocalyptic prophet of the New Millennium, 1999, s. 264)

For en ordens skyld: I de to sidste eksempler er ordet "didômi", at give, og ikke "paradidômi", at overgive.