Blev Jesus forrådt?

Jesus bliver kysset af Judas, mens de er omringet af soldater.
Malkus

Paulus er vores ældste vidne — hans epistler er ældre end evangelierne — men han fortæller stort set ingenting om en historisk Jesus. Hvis man vil finde nogle spor af en historisk Jesus, er derfor man nødt til at gå Paulus' epistler igennem med en tættekam.

Her er et vers, hvor Paulus — tilsyneladende — har hørt, at Jesus blev forrådt under den sidste nadver:

1 Korinth. 11,23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
1 Korinth. 11,24 takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!"

Men denne oversættelse er forkert. Og det mest utrolige er, at vi kan citere ingen ringere end Bart Ehrman i bogen "Did Jesus exist?" for dette.

Det paradoksale er, at i denne bog, "Did Jesus exist?", vender Bart Ehrman hver en sten efter hentydninger til den historiske Jesus i Paulus' epistler. Ehrman refererer igen og igen til vage og tvetydige udtryk som Jakob, Herrens Bror, Herrens Brødre og »kommet af Davids slægt« (Romerne 1,3). Men lige præcis denne oversættelse tager han klart afstand fra.

Forrådt eller overgivet?

[…] he tells us, at the Last Supper on the very night that Jesus was handed over to the authorities to face his fate.

For I received from the Lord what I also delivered to you, that the Lord Jesus on the night in which he was handed over took bread, and after giving thanks he broke it and said, "This is my body that is given for you. Do this in remembrance of me."

(Did Jesus exist?, Bart Ehrman, 2012, side 93)

Ordet, der bruges for "forrådt" på originalsproget græsk, er "paradidômi", der består af ordene "para" (ved siden af) og "didômi" (give). Ordet betyder altså, at "over-give" eller "over-levere" — også i betydningen "at overlevere en tradition".

I det vers, vi kigger på, optræder "paradidômi" to gange. Første gang oversætter Bibelselskabet ordet til "overlevere", »og også overleveret til jer«, og anden gang oversættes det altså til »forrådt«. Men ordet er det samme begge gange, og mere bogstavelige Bibel-oversættelser som Young's Literal Translation (1898) og Darby (1867) oversætter ordet på samme måde begge gange: »which also I did deliver to you, that the Lord Jesus in the night in which he was delivered up, took bread«.

Traditionally this phrase is translated as "on the night in which he was betrayed" and is taken to indicate that he is referring to the betrayal of Judas Iscariot. The problem with this translation is that the word Paul uses here does not mean "betray" but "hand over," and he uses it in other passages to refer to what God did when he "handed over" his son to his fate, as in Romans 8:31-32: "If God is for us, who is against us? The one who did not spare his own son, but handed him over for all of us, how will he not with him freely give us all things?" This is the same Greek word: handed over.

So Paul probably is not referring to the betrayal of Judas in the passage about the Last Supper in 1 Corinthians 11:22-24. […]
(Did Jesus exist?, Bart Ehrman, 2012, side 93-94)

Sådan oversætter Ehrman også disse vers: Paulus "overgiver" en fortælling til menigheden, om hvordan Jesus en nat blev "overgivet" (se boksen til venstre).

Ehrman mener, at dette vers er med til at bevise Jesus' historiske eksistens, fordi sprogbruget med "at modtage" og "at overlevere" er typisk blandt jødiske skriftkloge, hvor den ene rabbi citerer den anden. Dette viser (ifølge Ehrman), at Paulus har kendt en tradition om den sidste nadver, der gik helt tilbage til Jesus' apostle.

Alligevel insisterer Ehrman på, at ordet ikke betyder "at forråde": »the word Paul uses here does not mean "betray"« (citatet til højre).

Som argument nævner Ehrman det følgende vers, hvor Gud har over-givet, "paradidômi", Jesus. Der er naturligvis ingen, der ville oversætte dette, som om at Gud havde forrådt Jesus:

Romerne 8,32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

Man kunne også nævne dette vers, hvor der jo ikke er nogen, der tror, at Jesus har forrådt, "paradidômi", sig selv:

Efeserne 5,2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.

Kan man "over-levere" Jesus som en nyhed eller en tradition? Det kan man sagtens. Paulus skriver ikke om en jordisk person — han kalder selv sin Kristus for "Guds hemmelighed" (Kolossenserne 2,2, Efeserne 3,3-4).

Kolossenserne 2,2: for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus,
Efeserne 3,3: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før.
Efeserne 3,4: Når I læser det, kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden.

Paulus har bare i en af sine åbenbaringer "modtaget" historien om Kristus, som han nu "overleverer" til menigheden i Korinth. På samme måde starter Lukasevangeliet med, at Lukas har fået overleveret, "paradidômi", historien om Jesus fra øjenvidner: »sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner« (Lukas 1,2).

Brug evt. konkordansen til at analysere ordet: paradidômi (klik på "Nestle-Aland").

Kender Paulus til et forræderi?

Paulus nævner aldrig Judas
Gørlev kirke

Paradidômi har mange betydninger, men besynderligt nok insisterer Ehrman på, at det ikke kan betyde "at forråde": »the word Paul uses here does not mean "betray"«.

Dette virker lovligt kategorisk. Man kan sagtens "overgive" folk på en forræderisk måde. Hvis vi f.eks. tager historien om forræderiet i Markusevangeliet, står der i den nyeste oversættelse: »nu overgives [paradidômi] Menneskesønnen i syndernes hænder« (Markus 14,41). Men i tidligere oversættelser af samme vers blev "paradidômi" oversat som "forrådes": »Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder« (1944); »se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder« (1907); »see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder« (1897); og »see. Menneskens Søn forraades i synderes hænder« (1814).

Markus 14,41: Så kom han for tredje gang og sagde til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Markus 14,41: Og han kommer tredje Gang og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok; Timen er kommet; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
(Prøveoversættelse fra 1944)
Markus 14,41: Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
(Oversættelse fra 1907)
Markus 14,41: Og han kom tredie Gang og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
(Dansk oversættelse fra 1897)
Markus 14,41: Og han kom tredie gang, og sagde til dem: sove I den øvrige tid, og hvile eder? det er fordi, timen er kommen: see. Menneskens Søn forraades i synderes hænder.
(Dansk oversættelse fra 1814)
Paulus får "overleveret" fra Jesus.
Paulus' omvendelse

Eksemplet viser, at der i visse sammenhænge kan være en hårfin forskel på "at overgive" og "at forråde", og faktisk er det meget sandsynligt, at det netop er Paulus' formulering, der har inspireret Markus til at opfinde historien om Judas' forræderi. Paulus' epistler er ældre end Markusvangeliet, og Markus har tydeligvis læst Paulus.

Paulus har derimod ikke noget Judas-forræderi i tankerne. Det kan man blandt andet se et par kapitler længere fremme: Igen har Paulus over-leveret ("paradidômi") og modtaget / over-taget ("paralambanô") nogle vigtige oplysninger om Jesus:

1 Korinth. 15,3 Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,4 at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
1 Korinth. 15,5 og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.

Jesus genopstår for alle 12 disciple. Der er ikke antydning fra Paulus' side af, at nogen skulle have forrådt nogen, og at der kun skulle være 11 disciple tilbage (se evt. de forskellige kristne bortforklaringer).

Man skal huske, at Paulus brugte meget blæk i sine epistler på at harcelere over de konkurrerende disciple, som han kaldte overapostle (2 Korintherne 11,5; 2 Korintherne 12,11), "falske apostle", "troløse arbejdere" og "satans tjenere" (2 Korintherne 11,13-15).

2 Korintherne 11,5: Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle,
2 Korintherne 12,11: Så har jeg da været vanvittig. I tvang mig til det. Det var jo jer, der skulle have anbefalet mig, for jeg står ikke tilbage for disse overapostle, selv om jeg ikke er noget.
2 Korintherne 11,13: De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle.
2 Korintherne 11,14: Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.
2 Korintherne 11,15: Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Tænk, hvis Paulus havde hørt om et forræderi i indercirklen blandt de tolv, da han kritiserede disse "satans tjenere" og "falske apostle". Så havde han virkelig haft nogle gode argumenter på hånden. Men Paulus hentyder aldrig til Judas.

Derfor er det helt forkert at oversætte "paradidômi" til "forrådt" i Paulus' beskrivelse af nadveren.

 
Guds hånd

Læs mere om 1 Korintherne 11,23-26. Hvor har Paulus fået denne historie fra?

Yderligere information