Jesus, en vandrende klippe til at drikke af

Fædrene går tørskoede gennem havet.
Egypten

Sommetider ser det ud, som om Paulus prøver slå sin egen rekord i vås og vrøvl:

1 Korintherne 10,1 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet
1 Korintherne 10,2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet
1 Korintherne 10,3 og spiste alle den samme åndelige mad
1 Korintherne 10,4 og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus -

Her er Paulus i fri dressur: Bibelen fortæller, at »israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet« (2 Mosebog 14,22), men alligevel mener Paulus, at deres flugt "gennem havet" var en dåb "i skyen og i havet". Jøderne spiste "åndelig mad" og drak "åndelig drik" af en "åndelig klippe", og denne klippe, som de drak af, var Jesus.

Og mest udsyret psykedelisk af alt: Jesus var »en åndelig klippe, som fulgte med«, og som de drak af. Klipper plejer jo ikke at følge med folk rundt i ørkenen, så man kan drikke "åndelig drik" af dem. Klipper plejer at ligge ret fast. Klippefast, som man siger.

2 Mosebog 14,22: så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.

Skylden er dog ikke Paulus' alene. Han er bare blevet syltet ind i de jødiske eventyr og fabler, som han selv advarede os imod.

Skysøjle, manna og Mirjams kilde

Jødiske Eventyr & Fabler
Også udgivet under titlen "Den Hellige Bibel".
Jødiske Fabler

På deres vandring gennem ørkenen blev jøderne fulgt af tre gaver fra Gud. Jødiske forfattere fandt hurtigt på, at disse tre gaver var givet af Gud på grund af Moses og hans storebror og storesøster, Aron og Mirjam (Mikas 6,4).

Mikas 6,4: Jeg førte dig op fra Egypten, jeg udfriede dig fra trællehuset. I spidsen for dig sendte jeg Moses og Aron og Mirjam.
  1. En skysøjle med Guds engel inde i som en beskyttelse af jøderne for Arons skyld.

  2. Den daglige manna fra himlen var Moses' fortjeneste.

  3. En vandrede klippe med indbygget kilde, der var Mirjams.

Det sidste kunne man se ved, at da Mirjam døde, forsvandt vandet straks: »Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet. Der var ikke vand til menigheden« (4 Mosebog 20,1-2).

4 Mosebog 20,1: I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet.
4 Mosebog 20,2: Der var ikke vand til menigheden, så de samlede sig om Moses og Aron.

8. And after that Moses was dead, the manna ceased to come down for the children of Israel, and then began they to eat the fruits of the land. And these are the three things which God gave his people for the sake of three persons, that is, the well of the water of Mara for Maria's sake, and the pillar of cloud for Aaron's sake, and the manna for the sake of Moses. And when these three came to an end, those three gifts were taken away from them.
(Pseudo-Filon, The Biblical Antiquities, kapitel 20. Se eksternt link.)

Moses slår vand af klippen. I denne gamle Bibel kan man se, hvordan jødernes kvæg og grise(!) slukker deres tørst.
Moses slår vand af klippen

Som normalt menneske kan man undre sig over, hvordan en klippe med indbygget kilde kunne bevæge sig rundt i ørkenen i 40 år, men for rabbierne var den vandrende klippe løsningen på to andre problemer:

  1. De fik forklaret, hvordan 2.502.200 jøder kunne få vand hver dag, mens de gik rundt i ørkenen. Rabbierne kunne ovenikøbet fremhæve, hvordan en vandrende klippe med kildevand var langt mere rituelt ren, end en almindelig brønd.

  2. De fik reddet en selvmodsigelse. Bibelen fortæller nemlig to gange — i starten af vandringen og mod slutningen — hvordan Moses slog vand af klippen og lod en kilde flyde frem. Hvis ikke der var selvmodsigelser i Bibelen, og hvis ikke Moses havde dummet sig og var gået i ring, så måtte det jo være, fordi denne klippen var den samme klippe, der var fulgt med på hele turen i samtlige 40 år.

Moses slår vand af klippen. Klippen har placeret sig foran Åbenbaringsteltet, og der strømmer vand ud til alle Israels 12 stammer..
Dura Europos

Klippen og kilden fulgte jøderne gennem ørkenen, og hver gang jøderne slog lejr, placerede klippen sig foran Åbenbaringsteltet i midten af lejren, så vandet kunne strømme ud til alle Israels 12 stammer (billedet til højre).

Den anden gang Moses slog vand af klippen var netop kort efter, at Mirjam var død og »Der var ikke vand til menigheden« (4 Mosebog 20,1-2). Moses fik genstartet Mirjams kilde, der derefter fortsatte med at give vand og endte med at slå sig ned i Genesaret Sø, hvor man kan se den fra Karmels bjerg:

[…] Rabbi Hiyya said: One who wants to see Miriam's well, which accompanied the Jewish people throughout their sojourn in the desert, should do the following: He should climb to the top of Mount Carmel and look out, and he will see a rock that looks like a sieve in the sea, and that is Miriam's well. Rav said: A spring that is portable, i.e., that moves from place to place, is ritually pure and is regarded as an actual spring and not as drawn water. And what is a movable spring? It is Miriam's well.
(Babylonisk Talmud (Shabbat 35a), se eksternt link)

Mirjam blev straffet af Gud med spedalskhed.
Mirjam

Strengt taget fortæller ovenstående citat ikke, hvilket "hav" kilden er placeret i, men naturligvis er Mirjams kilde placeret i en ferskvandssø (hav og sø er samme ord på hebraisk), og andre rabbier skærer gerne ud i pap, at Rabbi Hiyya talte om Tiberias Sø / Det Galilæiske Hav / Genesaret Sø: »"Looking down on the desert." Rebbi Hiyya from Biria said, if one ascends the desert mountain one finds the likeness of a sieve in lake Tiberias, that is the well of Miryam« (Jerusalem Talmud Kilayim 9:3).

Vandet i Mirjams kilde var (naturligvis) helbredende, og var især effektivt mod spedalskhed, netop den straf, der havde ramt Mirjam selv (4 Mosebog 12,10, billedet til venstre). En jødisk legende fortæller, om en kvinde, der hentede vand til sin spedalske mand og uden at vide det havde tappet vand fra Mirjams kilde. Da hun kom hjem, blev hun skældt ud af manden for at have været væk for længe. Under skænderiet spildte hun vandet, og de steder, hvor vandet ramte manden, blev han helbredt.

4 Mosebog 12,10: Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk.

Jesus og Maria i ørkenen

Var Paulus uvidende om, at Jesus' mor hed maria?
Maria og Helligånden

Med baggrund i disse jødiske eventyr og fabler giver Paulus' ord øverst på denne side lidt mere mening: "Skyen", "den åndelige føde" (manna) og "den åndelige drik" (Mirjams kilde) var altså Arons, Moses' og Mirjams fortjeneste.

Til gengæld bliver det endnu mere uforklarligt, at Paulus hævder, at den vandrende klippe med "den åndelige drik" var Jesus selv. Der er nemlig den krølle, at på græsk er navnet Mirjam det samme som Maria. Paulus læste altid Det Gamle Testamente i den græske teksttradition, Septuaginta, hvor Mirjam staves "Mariam", præcis som Jesus' mor, "Jomfru Maria", bliver stavet i Det Nye Testamente.

Var Paulus uvidende om, at det meste af Jesus' liv foregik omkring Galilæas Sø?
Du er i vejen

Det så man tydeligere i gamle oversættelser af Bibelen. Vi kan tage eksemplet fra før: »Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet« (4 Mosebog 20,1). I de gamle danske oversættelser stod der: »og Maria døde der og blev begraven der« (4 Mosebog 20,1).

4 Mosebog 20,1: Og Israels Børn, den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Måned*, og Folket blev i Kades; og Maria døde der og blev begraven der.
(Dansk oversættelse fra 1919)

Og det er faktisk rigtigt mærkeligt: Jesus lovede at give sine følgere "det levende vand" (Johannes 4,10-11), der ville blive inde i de troende, som »en kilde, som vælder med vand til evigt liv« (Johannes 4,14), og han citerede en ukendt profeti om, at fra den troendes indre »skal der rinde strømme af levende vand« (Johannes 7,38).

Johannes 4,10: Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand."
Johannes 4,11: Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra?
Johannes 4,14: Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv."
Johannes 7,38: Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.'"

Hvis Paulus havde vidst, at Jesus var født af Maria, ville det altså have været oplagt at udnævne Jesus til selve den kilde, der udsprang fra Mirjams/Marias vandrende klippe. Derefter kunne Paulus sætte trumf på og påpege, at kilden udspringer i Galilæa, i Genesaret Sø, netop det område, hvor Jesus selv var udsprunget: Hvor han voksede op, hvor han fandt sine disciple, hvor han tilbragte hele sin karriere, og hvor han helbredte de spedalske.

Men Paulus skriver det modsatte: Den vandrende klippe var Jesus (selvom jødernes flugt fra Egypten skete mange tusinde år før Jesus' tid), og Paulus nævner aldrig Maria, Genesaret Sø eller Galilæa.

Det nærmeste Paulus kommer er, at Jesus er født/kommet/opstået "af en kvinde" (Galaterne 4,4). Denne oplysning er i sig selv forbløffende intetsigende, og det bliver ikke bedre, når Paulus forsætter sit vås og vrøvl med at fortælle, at alle mennesker er født af de samme to kvinder, og at disse to kvinder er allegorier for det Gamle og Det Nye Testamente: »Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter« (Galaterne 4,22-31).

Galaterne 4,4: Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven,
Galaterne 4,24: Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar -

Derfor er det svært at tro, at Paulus nogensinde har hørt om en historisk Jesus.

Eksterne Links

Yderligere information