De Apokryfe Skrifter

Tobits Bog
Tobit

Ordet apokryf betyder skjult eller hemmeligt. F.eks. kalder Paulus Kristus for den »i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult« ("apokruphoi"). Disse bøger er typisk nyere end dem i Det Gamle Testamente, men ældre end Det Nye.

Christian III's Bibel, 1550
Apokryfer

Indholdsfortegnelsen i Christian III's Bibel fra 1550 (til venstre) viser, hvad disse "skjulte" bøger er for nogle:

  1. Der er tale om bøger, der ikke er med i den hebraiske teksttradition: »Apocrypha. Disse Bøger ere icke i den Hebreiske Bibel«.

    Det vil sige, at det er bøger, som er med i den græske teksttradition, Septuaginta, men som jøderne (i vore dage) ikke medregner i den hebraiske tradition med 39 bøger.

  2. Det drejer sig om syv bøger og nogle tilføjelser:

Susanna i badet. En tilføjelse til Daniels Bog
Susanna

Katolikkerne kalder disse bøger "deuterokanoniske", fordi bøgerne er fundet et andet sted end i den hebraiske "kanon". Alle andre apokryfe bøger kaldes "pseudepigrafer".

King James fra 1611 indeholdt de apokryfe bøger – inklusive 1. & 2. Esdras.
Apokryfer

Helt nøjagtigt hvilke bøger der er apokryfe afhænger af, hvilken kristen sekt der kigger i hvilke udgaver af Septuaginta. Indholdsfortegnelsen til King James fra 1611 (billedet til venstre) viser nogle af disse forskelle:

  1. Her er medtaget Første og Anden Esdras, som er apokryfe for katolikker, men er kanoniske for den Ortodokse Kirke.

  2. Manasses Bøn er tilføjet. Biblen fortæller kun, at kong Manasse blev tilgivet for sin bøn, men selve indholdet af bønnen skulle stå i "hans seeres Krønike": »I hans seeres Krønike står der om hans bøn, hvordan han blev bønhørt,« (2 Krønikebog 33,19). Desværre er dette en af de utallige forsvundne bøger

Den Østromerske, ortodokse Kirke medregner også disse skrifter som kanoniske, sammen med Tredje og Fjerde Makkabæerbog og Salme 151.

Hvorfor er apokryferne ikke "inspirerede"?

Skriftruller
Torah ruller

Moses med de Ti Bud Man skal som altid huske, at de forskellige Bibler er samlinger af flere bøger. I den danske Bibel er der 39 bøger i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye.

I gamle dage var teksterne skrevet på ruller (billedet til højre), og det vi i dag kalder "Det Gamle Testamente", ville være fordelt på mange ruller. Men hvis der er én ting, vi kan lære af rullerne fra Masada og Qumran (Dødehavsrullerne) er det, at de forskellige sekter havde et meget varieret udvalg af helligtekster på både hebraisk og græsk, hvoraf de fleste var ukendte for os.

Et par hundrede år efter vor tidsregning besluttede en jødisk sekt, masoreterne, hvilke bøger der var hellige, og hvilke der ikke var. De udvalgte tekster blev grundigt kopierede med så få fejl som muligt, mens de tekster, der ikke havde fundet nåde, gik til grunde. Samtidig benyttede man sig af "kodekser", dvs. bøger, som vi kender dem i dag, der gjorde det muligt at samle alle de "kanoniske" skrifter i ganske få bind.

1 Makkabæerbog 6,43-46
Elefant

Anderledes gik det med Septuaginta-traditionen. Denne græske oversættelse af de hebraiske tekster opstod mellem det 3. og 1. århundrede før vor tidsregning af hensyn til de helleniserede jøder, der ikke længere forstod hebraisk. Der eksisterer stadig Septuaginta-bibler fra det 4. århundrede efter vor tidsregning, hvilket er langt ældre end de ældste hebraiske Bibler, der er fra omkring år 1000. De jøder (og kristne), der kopierede disse græske tekster, lod sig ikke påvirke, af hvilke bøger Masoreterne havde godkendt.

Skal teksten findes på hebraisk for at være inspireret?
Aleppo-kodekset

Spørgsmålet er, hvorfor masoreterne valgte, som de gjorde. En af disse fravalgte bøger, Siraks Bog, bliver flittigt citeret af rabbierne i den mundtlige Torah, Mishnah på linje med andre skrifter. Her er et eksempel, hvor Talmud citerer Ben Siraks Bog 3,21:

Siraks Bog 3,21: Stræb ikke efter det, der overgår din formåen, udforsk ikke det, der overstiger dine kræfter.

For so it is written in the Book of Ben Sira "That which is too hard for thee seek not out, and into that which, is veiled from thee inquire not. Reflect upon that which is permitted to thee; thou hast no business with secret things.
(Chagigah 13a)

Mange af de apokryfe bøger er fundet i dødehavsrullerne — ved Qumran har man fundet Tobits Bog, Siraks Bog, Jeremias' brev og Salme 151. Makkabæerbøgerne findes kun på græsk, men historien om hvordan et jødisk dynasti tappert forsvarer deres land og deres tro mod de invaderende svine-ædende "goyim" er tydeligvis et jødisk værk. Teksterne har altså engang været skrevet på hebraisk, men fordi de ikke længere blev kopieret, er de gået alt støvets gang.

Som vi har set, kunne protestanter tidligere (i 1550 og 1611) acceptere bøgerne, men med et enkelt forbehold: I de katolske Bibler og i den græske Septuaginta er bøgerne flettet sammen med de 39 andre bøger i Det Gamle Testamente. F.eks. kommer Tobits bog efter Nehemias, og Makkabæerbøgerne kommer efter Esters bog. I de protestantiske Bibler er teksterne derimod taget ud og placeret i et særskilt afsnit.

Dette skyldes Martin Luther. Han kunne ikke lide apokryferne, fordi den katolske kirke brugte dem til at argumentere for deres afladsbreve (mere om dette senere). Men her skal vi huske, at der faktisk var ret meget, Luther ikke kunne lide.

Luthers Nye Testamente: 23 "rette og sikre hovedbøger" og 4 med en ringere anseelse.
Indeks

Martin Luther kunne heller ikke lide Jakobsbrevet ("et epistel af strå") eller Brevet til Hebræerne, som Luther ikke anså for en rigtig epistel. I alt var der fire bøger i Det Nye Testamente, der ikke var Luthers lagkage. Han endte med at beholde dem, men de fik "tålt ophold" allerbagerst. Først kom de "rette og sikre hovedbøger", nummereret fra 1 til 23, og bagerst fire "med en ringere anseelse" uden for nummer (billedet til højre).

Hvis man bruger Martin Luthers smag som undskyldning for at fjerne apokryferne, så må man samtidig fjerne fire af bøgerne i Det Nye Testamente: Brevet til Hebræerne, Jakobs Brev, Judas' Brev og Johannes' Åbenbaring.

 

 

Det paradoksale er altså, at kristne mennesker regner skrifterne som "ikke guddommeligt inspirerede", bare fordi en enkelt jødisk sekt af ukendte årsager ikke kunne lide disse bøger, og bøgerne derfor kun findes på græsk. Hvorfor så ikke afvise hele Det Nye testamente? Det Nye Testamente er også skrevet på græsk, og blev næppe regnet for "Kosher" af Masoreterne.

I denne sektion vil vi kigge på to typiske kristne argumenter:

 
Guds hånd

Denne artikel er en lille serie om De apokryfe skrifter.

Det næste afsnit handler om De 400 års tavshed.

Links og Ressourcer

Yderligere oplysninger