Fra Salomon til Jerusalems fald

Salomon byggede templet i sit 4. regeringsår, hvilket var 480 år efter udvandringen fra Egypten.
Tempel
Judas kongerække
 TiltrådtAntal år
Templet grundlægges
 
3.145
 
 
Salomo3.14240
Rehabeam3.18217
Abija3.1993
Asa3.20241
Joshafat3.24325
Joram3.2688
Akazja3.2761
Atalja3.2776
Joash3.28340
Amasja3.32329
Azarja3.35252
Jotam3.40416
Akaz3.42016
Hizkija3.43629
Manasse3.46555
Amon3.5202
Josija3.52231
Joakaz3.553¼
Jojakim3.55311
Jojakin3.564¼
Sidkija3.56411

Jerusalems fald

3.575
 

Fra og med Kong David starter den detaljerede kronologi igen. Stamtavlerne i de to Kongebøger og i Anden Krønikebog fortæller, hvor længe hver af Judas (Det Sydlige Riges) konger regerede.

Her bliver vi igen nødt til at fokusere meget skarpt, for at opgaven ikke skal blive umulig. Kongebøgerne indeholder nemlig også stamtavler for kongerne i Det Nordlige Rige (også kaldet Israel og Samaria), og man skal holde tungen helt lige i munden, når forfatteren "krydsklipper" mellem de to stamtavler, især fordi mange af kongerne i de to kongehuse hedder det samme (se f.eks.: Hvilken Kong Joram kom først?).

Det store problem er, at forfatteren ikke en eneste gang giver en "mellemregning" og fortæller læseren, hvor mange år der nu er gået siden, at jøderne forlod Egypten eller David blev konge eller noget lignende, Som læser skal man selv løbende sammentælle regeringsperioderne i de to kongehuse, og det er en håbløs opgave, for disse tal hænger ikke sammen.

For at harmonisere de to kongerækker kan man påstå, at der har været dobbeltregering, altså at kongens søn har givet sin far en hånd med, så de to perioder overlappede hinanden. Et enkelt sted antyder teksten faktisk dette. Josafats søn blev konge, mens Josafat var konge:

2 Kongebog 8,16 Og i Jorams, Akabs Søns, Israels Konges, femte År, da Josafat var Konge i Juda, blev Joram, Josafats Søn, Konge i Juda.
(Dansk oversættelse fra 1919)

Kong Salomon på sin trone
Salomons visdom

Problemet er, at der formentlig bare er tale om en skrivefejl, der skyldes, at skribenten har fordoblet vendingen "Josafat var Konge i Juda" fra sidst i verset. Oplysningen er ikke med i de senere danske oversættelse fra hhv. 1931 og 1992, og det modsiger andre Bibelvers (se evt.: Hvilken Kong Joram kom først?).

2 Kongebog 8,16: I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.
(Den forrige danske oversættelse)
2 Kongebog 8,16: I Akabs søn kong Joram af Israels femte regeringsår blev Joram konge; han var søn af Judas konge Joshafat.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Der er et enkelt sted, hvor Bibelen rent ud fortæller, at sønnen hjalp faren:

2 Kongebog 15,5 Herren ramte kongen, så han blev spedalsk til sin dødsdag. Han levede tilbagetrukket i sit hus, mens kongens søn Jotam som hofchef herskede over folket.

Kong Azarja (også kaldet Uzzija) blev ramt af spedalskhed, så sønnen blev "hofchef" og "herskede". Der står ikke, at han blev konge og regerede. Når sønnen senere selv bliver konge, regner Bibelen tiltrædelsen som året efter, at nabokongen, Peka, var blevet konge (2 Kongebog 15,32). I dette tilfælde går regnskabet op, og der er ingen, der foreslår en dobbeltregering.

2 Kongebog 15,32: I Remaljas søn kong Peka af Israels andet regeringsår blev Jotam konge; han var søn af Judas konge Uzzija.

Hvis ikke man kan opfinde dobbeltregeringer i det ene rige, kan man alternativt få regnskabet til at gå op ved at postulere en periode uden konge i det andet rige. F.eks. påstod James Ussher, at der havde været 11½ år uden konge i Det Nordlige Rige mellem Jeroboam II og hans søn Zekarja, selvom der ikke er antydning af dette i Bibel-teksten: »In which troubled and tempestuous state of things, all was reduced to a plain Anarchie among them: which lasted eleven years and a half«. Andre forskere undgår denne "anarki-periode" i Det Nordlige Rige ved i stedet at påstå, at Azarja regerede sammen med sin far Amasja i 24 år i Det Sydlige Rige (se evt.: Huller i kongerækken).

Alle disse besværligheder skyldes udelukkende selvmodsigelserne mellem de to kongehuse, og da forfatteren af Anden Krønikebog ikke har fundet det relevant at medtage Det Nordlige Rige, er der heller ingen grund til, at vi gør det. Derfor nøjes vi her med at kigge på Davids efterkommere i Det Sydlige rige.

Udgangspunktet er, at Salomons tempel blev grundlagt i det 480. år efter jødernes udvandring, og at dette er det samme som Salmons fjerde regeringsår (1 Kongebog 6,1). Resultatet ses til højre.

Tallene er ret mistænkelige: Fra templets grundlæggelse i år 3.145 til Jerusalems undergang 3.575 er der gået 430 år. Denne periode har samme længde som jødernes ophold i Egypten (2 Mosebog 12,40-41). Hvilket tilfælde!

2 Mosebog 12,40: Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år.
2 Mosebog 12,41: Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten.
1 Kongebog 6,1: I det 480. år efter israelitternes udvandring fra Egypten, i det fjerde år af kong Salomos regering over Israel, i måneden ziv - det er den anden måned - begyndte han at bygge Herrens tempel.
1 Kongebog 6,37: I det fjerde år, i måneden ziv, blev grunden lagt til Herrens tempel,
1 Kongebog 6,38: og i det ellevte år, i måneden bul - det er den ottende måned - stod det færdigt i alle enkeltheder efter planerne. Han byggede det på syv år.

Templet stod i knap 40 år under Salomon og lidt over 390 år efter rigets deling, og dette svarer til det antal dage, profeten Ezekiel skulle ligge på den ene side (før han fik de lækre brune brød at spise).

Ezekiel 4,12 brød.
Klik, og få Guds helt specielle opskrift.
Ezekiel, bibelsk korrekt

Ezekiel 4,4 Læg dig på din venstre side, og tag Israels skyld på dig. Det antal dage, du ligger på den side, skal du bære deres skyld.
Ezekiel 4,5 Lige så mange år, som de har syndet, lige så mange dage, 390 dage, pålægger jeg dig at bære Israels skyld.
Ezekiel 4,6 Når de dage er gået, skal du dernæst lægge dig på din højre side og bære Judas skyld i fyrre dage; en dag for hvert år pålægger jeg dig.

Ezekiels 390 dage svarede til antal år, Israel har syndet, men skal vi dog huske, at Israel i denne sammenhæng er det Nordlige Rige, og at det Sydlige riges, Judas, skyld jo kun var 40 år (Ezekiel 4,6).

Det står altså ikke lysende klart, hvad de 390 og 40 dage i Ezekiel skal hentyde til. Desuden er tallet i Septuaginta kun 190. Ja, jeg lovede, at vi ikke ville kigge på den græske teksttradition, Septuaginta, men det samme tal står i den forrige danske oversættelse (Ezekiel 4,5-9).

Ezekiel 4,5: Deres Misgernings År gør jeg til lige så mange Dage for dig, 190 Dage; så længe skal du bære Israels Hus's Misgerning.

[. . .]
Ezekiel 4,9: Og tag du dig Hvede, Byg, Bønner, Linser, Hirse og Spelt, kom det i et og samme Kar og lav dig Brød deraf; alle de Dage du ligger på Siden, 190 Dage, skal det være din Mad;
(Den forrige danske oversættelse)

Antallet er konger er også mistænkeligt. I tabellen til højre er der tyve konger, der har regeret over Juda i templets periode, fra Salomon til Sidkija (Atalja tæller ikke med; hun var en dronningemoder, der forsøgte at udrydde hele slægten). Tallet tyve svarer til de 20 patriarker fra verdens skabelse til Abraham.

Dette kunne naturligvis være et tilfælde, men det suspekte er, at i det Nordlige Rige var der også 20 konger, fra Salomon til Hosea, til trods for, at dette rige gik under 135 år før det Sydlige Rige.

Men lad os beundre det endelige resultat.

 
Guds hånd

Denne artikel er ottende del af serien om Bibelens tidslinje.

Forrige afsnit behandler perioden Salomons tempel.

Det næste afsnit er en samlet oversigt.

Eksternt link

I denne sektion om Bibelens tidslinje

Yderligere information


Venstre Højre Op til Tidslinje