Her stopper de kronologiske stamtavler, så vi må tage nogle store spring. Bibelen fortæller, at jødernes ophold i Egypten varede 430 år (2 Mosebog 12,40-41), selvom der andre steder står 400 år.
Her løb James Ussher igen ind i et problem med, at Det Nye Testamente modsiger Det Gamle, for Paulus skriver »Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt […] Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven« (Galaterne 3,17-18). Paulus mente altså, at de 430 år skulle regnes, fra dengang Gud oprettede sin pagt med Abraham.
Paulus' tal er faktisk interessante: Da Abraham fik løftet, var han 75 år (1 Mosebog 12,4), og Abraham var 100 år, da han fik Isak. Der gik altså 25 år mellem Guds løfte og Isak's fødsel. Derefter gik der 60 år, før Isak fik Jakob (1 Mosebog 25,26), og Jakob var 130 år, da han tog til Egypten med 70 efterkommere (1 Mosebog 47,9). Det vil sige, at der ialt var gået 25 + 60 + 130 = 215 år — præcis halvdelen af de 430 år — inden jøderne tog til Egypten, og at opholdet i Egypten så kun har varet 215 år. Josephus og SP skriver i øvrigt det samme.
Ussher valgte derfor at ignorere Det Gamle Testamente og at sætte opholdet i Egypten til 215 år. Men grunden til, at Paulus skriver sådan er, at han har læst i den græske teksttradition, Septuaginta (2 Mosebog 12,40-41). Når nu Ussher havde besluttet, at han ikke ville benytte sig af Septuaginta, er det selvmodsigende, at han alligevel gjorde det i dette ene tilfælde, bare fordi Paulus har citeret fra Septuaginta.
Teologisk set er Ussher på gyngende grund her. Abraham mødte Gud flere gange og oprettede en pagt flere gange. Desuden kunne det, at "Gud gjorde testamentet retsgyldigt" hentyde til, da Gud senere bekræftede sit løfte overfor Jakob. Der er også uenighed om, hvornår jøderne fik De Ti Bud: Var det i starten af de 40 år i ørkenen eller hen mod slutningen?
På nærværende side holder vi os derfor til de 430 år. På forrige side kom vi frem til, at Jakobs hus drog til Egypten år 2.236 AM, så det vil sige, at udvandringen fra Egypten skete år 2.666 AM. Dette er to tredjedele af 4.000.(1) Ja, hvis vi er enige med de fleste jødiske rabbier og med Ussher i, at verden blev skabt ved efterårsjævndøgn, og når udvandringen skete efter påsken, der falder 14 dage efter forårsjævndøgn, så er 2.666 + 6 måneder + 15 dage uhyre tæt på 2/3 af 4.000. Hvis vi holder fast i, at De Ti Bud blev givet i »den tredje måned« (2 Mosebog 19,1), dvs. to måneder efter forårsjævndøgn, er der gået præcis 2/3 af 4.000 år.
Lad springe videre i historien fra Egypten til Kong Salomon.
Denne artikel er femte del af serien om Bibelens tidslinje.
Forrige afsnit behandler perioden fra syndfloden til udvandringen til Egypten.
Det næste afsnit handler om perioden efter udvandringen fra Egypten.
Fodnoter: (1)
von Gutschmid blev citeret af sin ven, Theodor Nöldeke, i bogen Untersuchungen zur Kritik des alten Testaments i 1869. Vi vender tilbage til Nöldeke og von Gutschmid i sidste afsnit: Hvad skete år 4.000?