Opholdet i Egypten

Gud indgår sin pagt med Abraham (igen).
Psykopat-test
Hvor mange år var jøderne i Egypten?
Egypten

Her stopper de kronologiske stamtavler, så vi må tage nogle store spring. Bibelen fortæller, at jødernes ophold i Egypten varede 430 år (2 Mosebog 12,40-41), selvom der andre steder står 400 år.

2 Mosebog 12,40: Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år.
2 Mosebog 12,41: Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten.

Her løb James Ussher igen ind i et problem med, at Det Nye Testamente modsiger Det Gamle, for Paulus skriver »Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt […] Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven« (Galaterne 3,17-18). Paulus mente altså, at de 430 år skulle regnes, fra dengang Gud oprettede sin pagt med Abraham.

Galaterne 3,17: Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft.
Galaterne 3,18: Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven.

Paulus' tal er faktisk interessante: Da Abraham fik løftet, var han 75 år (1 Mosebog 12,4), og Abraham var 100 år, da han fik Isak. Der gik altså 25 år mellem Guds løfte og Isak's fødsel. Derefter gik der 60 år, før Isak fik Jakob (1 Mosebog 25,26), og Jakob var 130 år, da han tog til Egypten med 70 efterkommere (1 Mosebog 47,9). Det vil sige, at der ialt var gået 25 + 60 + 130 = 215 år — præcis halvdelen af de 430 år — inden jøderne tog til Egypten, og at opholdet i Egypten så kun har varet 215 år. Josephus og SP skriver i øvrigt det samme.

1 Mosebog 12,4: Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan.
1 Mosebog 25,26: Derefter kom hans bror ud; hans hånd holdt fast om Esaus hæl. Ham gav de navnet Jakob. Isak var tres år, da de blev født.
1 Mosebog 47,9: Jakob svarede: "Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land."

Ussher valgte derfor at ignorere Det Gamle Testamente og at sætte opholdet i Egypten til 215 år. Men grunden til, at Paulus skriver sådan er, at han har læst i den græske teksttradition, Septuaginta (2 Mosebog 12,40-41). Når nu Ussher havde besluttet, at han ikke ville benytte sig af Septuaginta, er det selvmodsigende, at han alligevel gjorde det i dette ene tilfælde, bare fordi Paulus har citeret fra Septuaginta.

2 Mosebog 12,40: And the sojourning of the children of Israel, while they sojourned in the land of Egypt and the land of Chanaan, [was] four hundred and thirty years.
2 Mosebog 12,41: And it came to pass after the four hundred and thirty years, all the forces of the Lord came forth out of the land of Egypt by night.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Teologisk set er Ussher på gyngende grund her. Abraham mødte Gud flere gange og oprettede en pagt flere gange. Desuden kunne det, at "Gud gjorde testamentet retsgyldigt" hentyde til, da Gud senere bekræftede sit løfte overfor Jakob. Der er også uenighed om, hvornår jøderne fik De Ti Bud: Var det i starten af de 40 år i ørkenen eller hen mod slutningen?

På nærværende side holder vi os derfor til de 430 år. På forrige side kom vi frem til, at Jakobs hus drog til Egypten år 2.236 AM, så det vil sige, at udvandringen fra Egypten skete år 2.666 AM. Dette er to tredjedele af 4.000.(1) Ja, hvis vi er enige med de fleste jødiske rabbier og med Ussher i, at verden blev skabt ved efterårsjævndøgn, og når udvandringen skete efter påsken, der falder 14 dage efter forårsjævndøgn, så er 2.666 + 6 måneder + 15 dage uhyre tæt på 2/3 af 4.000. Hvis vi holder fast i, at De Ti Bud blev givet i »den tredje måned« (2 Mosebog 19,1), dvs. to måneder efter forårsjævndøgn, er der gået præcis 2/3 af 4.000 år.

2 Mosebog 19,1: I den tredje måned efter at israelitterne var draget ud af Egypten, netop den dag kom de til Sinajs ørken.

Lad springe videre i historien fra Egypten til Kong Salomon.

 
Guds hånd

Denne artikel er femte del af serien om Bibelens tidslinje.

Forrige afsnit behandler perioden fra syndfloden til udvandringen til Egypten.

Det næste afsnit handler om perioden efter udvandringen fra Egypten.

I denne sektion om Bibelens tidslinje

Yderligere information


Fodnoter: (1)

»2.666 år . . .:« For en ordens skyld må læseren ikke tro, at vi betræder nye stier i denne gennemgang. Observationen med, at 2.666 år er to tredjedele af 4.000, tilskrives Alfred von Gutschmid (1835 - 1887).

von Gutschmid blev citeret af sin ven, Theodor Nöldeke, i bogen Untersuchungen zur Kritik des alten Testaments i 1869. Vi vender tilbage til Nöldeke og von Gutschmid i sidste afsnit: Hvad skete år 4.000?