Fra syndfloden til udvandringen til Egypten

Gud opretter sin pagt med Noa og hans efterkommere.
Efter syndfloden
PersonAnno Mundi1.søn
Noa1.056500
Sem1.556100
Arpakshad1.65635
(Kenan)
Shela1.69130
Eber1.72134
Peleg1.75530
Re'u1.78532
Serug1.81730
Nakor1.84729
Tera1.87670
Abra[ha]m1.946100
Isak2.04660
Jakob2.106130
Til Egypten2.236 

Vi har nu syndfloden bag os, og vi fortsætter med at opsummere, hvor gammel hver patriark var, da han fik sin første søn. Resultatet ses i tabellen til højre.

I denne periode er der to problemer, og begge har at gøre med, om fader Abrahams forfædre stadig var i live.

Det første problem er, at folk blev gamle i gamle dage. Noa levede 350 år efter syndfloden (1 Mosebog 9,28), hvilket vil sige, at på Abrahams tid levede Noa og alle Abrahams andre forfædre stadig. Ja, Noas søn, Sem, overlevede sit tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebarn, Abraham, med 35 år.

1 Mosebog 9,28: Efter vandfloden levede Noa i 350 år.

Det er måske ikke noget problem i sig selv, men det har åbenbart virket underligt på de skriftkloge, at alle disse stamfædre stadig var i live, for hvorfor indgår Gud så en ny pagt med Abraham? Hvad var der galt med den pagt, han allerede havde indgået med Noa (billedet til venstre)? Og hvorfor læser vi ikke mere om, hvad Noa og de andre patriarker gjorde på Abrahams tid.

Dette "problem" løser både Septuaginta og de samaritanske Mosebøger (SP) ved konsekvent at lade hver af patriarkerne få deres første søn 100 år senere, og Septuaginta tilføjer sågar et navn mere, Kenan. På den måde får de forlænget perioden så meget, at de fleste af Abrahams forfædre nåede at dø. SP skærer også 60 år af Teras alder, så han dør samme år, som Abraham flytter til Kana'an.

Den jødiske historiker Josephus ser ud til at sætte sig imellem to stole. Først fortæller han, at Abraham blev født 292 år efter syndfloden, hvilket passer med tallene til højre, hvis Arpakshad først var født to år efter syndfloden (se evt. diskussionen på forrige side). Men derefter siger han i samme åndedræt, at Arpakshad blev født tolv år efter syndfloden, og summen af de aldre, han oplister, giver i alt 993 år.(1)

Alt dette påvirker dog ikke vores kronologi, da masoreterne, der redigerede den tekst, som de danske Bibler bygger på, tilsyneladende ikke har set noget problem i disse tudsegamle patriarker, og derfor ikke har ændret i deres tekst.

Da Jakob er 130 år, bliver hans familie forenet i Egypten
Josef Benjamin

Det andet problem er med Abrahams far. Da Abraham var 75 år, forlod han sin far (1 Mosebog 12,4), og ifølge slægtstavlen havde Tera stadig de bedste 60 år af sit liv tilbage. Ikke desto mindre fremgår det af Apostlenes Gerninger 7,4, at Abrahams far var død.

1 Mosebog 12,4: Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan.
Apostlenes Gerninger 7,4: Da forlod han kaldæernes land og slog sig ned i Karan, og da hans far var død, førte Gud ham bort derfra til det land, som I nu bor i.

Guderne(!) må vide, hvorfor der står sådan noget vrøvl i Apostlenes Gerninger. Formentlig skyldes det, at Teras død var blevet nævnt tidligere i historien (1 Mosebog 11,32). Men det samme gjaldt jo også for mange andre af Abrahams forfædre. Selvom Noa var død, da Abraham var 60 år, var Sem, Arpakshad, Shela, Eber, Re'u og Serug alle stadig i live.

Hvorom alting er, kunne James Ussher som ærkebiskop ikke ignorere denne selvmodsigelse i Det Nye Testamente, og hans løsning var at gøre Abrahan 60 år ældre. Første Mosebog 11,26 siger: »Da Tera havde levet 70 år, fik han Abram, Nakor og Haran«, og det valgte Ussher at fortolke som, at de andre brødre var født dengang, men at Abraham var en efternøler, der var født 60 år senere.

1 Mosebog 11,32: Tera levede 205 år. Så døde Tera i Karan.

Ussher brugte altså samme strategi, som han fulgte for Sem og hans brødre, men for det første var antallet af år, der skulle bortforklares, langt større denne gang, og for det andet var det ikke længere et spørgsmål om, hvilken halvdel af et Bibelvers man skulle vælge. Her gælder det om at gøre vold på teksten i Det Gamle Testamente for at bortforklare en åbenlys fejl i Det Nye Testamente.

I tabellen til højre er Usshers bortforklaring derfor ignoreret, og der er 70 år mellem Tera og Abraham.

Første Mosebog slutter med, at Jakob tager til Egypten med hele sit hus, hvor han fortæller Farao, at han »har levet hundrede og tredive år i fremmed land« (1 Mosebog 47,9).

1 Mosebog 47,9: Jakob svarede: "Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land."

Så lad os følge med Jakob til Egypten.

 
Guds hånd

Denne artikel er fjerde del af serien om Bibelens tidslinje.

Forrige afsnit behandler problemerne omkring syndfloden.

Det næste afsnit handler om opholdet i Egypten.

I denne sektion om Bibelens tidslinje

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Josephus:

148 […] Abraham, who was the tenth generation from Noah, born in the two hundred and ninety second year after the deluge. 149 Therros begot Abram in his seventieth year; Nahor begot Therros when he was a hundred and twenty; Serug was a hundred and thirty two when Nahor was born to him; Rumos had Serug at one hundred and thirty, and Phaleg was the same age when he had Rumos. 150 Heber begot Phaleg in his hundred and thirty-fourth year, having himself being born of the hundred and thirty year-old Selos, whom Arphaxad begot at the age of a hundred and thirty five. Arphaxad was the son of Shem and born twelve years after the deluge.
(Josephus, Jødernes Oldtid, Bog 1, kapitel 6)


Venstre Højre Op til Tidslinje