|
|
|
De første fjorten bøger i Bibelen er en fortsat historie, der starter med verdens skabelse og går frem til den store Nebukadnesars ødelæggelse af Jerusalem.
Fra Adams skabelse og frem til Jakob fortæller Bibelen konsekvent, hvor gammel hver person var, da hans ældste søn blev født, og fra Kong David og frem får vi at vide, hvor længe hver konge har regeret.
Selvfølgelig er det naivt. F.eks. siger Bibelen, at »Da Adam havde levet 130 år, fik han en søn […] Ham kaldte han Set«, men var Adam præcis 130 år? Havde Adam og Set samme fødselsdag? Hvis vi lægger tallene sammen, forudsætter vi, at hver eneste personen i stamtavlen skulle have haft samme fødselsdag.
Ikke desto mindre frister den lange række tal til, at man lægger dem sammen, og det har jøderne gjort i næsten to tusinde år. Den officielle jødiske kalender starter 3.761 år før vores tidsregning, og den blev gjort populær af Maimonides i det 12. århundrede, men beregningerne går tilbage til talmudisten Yose ben Halafta, der skrev Seder 'Olam (Verdensordenen) i det 2. århundrede.
De kristne skrev også kronologier. De gamle kirkefædte beregnede jordens skabelse til alt mellem 5.336 og 5.592 år f.v.t. (mere om det på næste side). De protestantiske forskere satte derimod skabelsen til omkring 4.000 år f.v.t.
Den mest berømte af disse er den, som ærkebiskop James Ussher fik udgivet i 1650. Ussher beregnede, at Kong Salomons tempel, som et billede af Kristus, stod klart 3.000 år efter verdens skabelse, mens Kristus selv blev født år 4.000 efter skabelsen. Usshers værk var en verdenshistorie på 2.000 sider med store afsnit om Aleksander den Store, Julius Cæsar og astronomiske tabeller. Bibelen udgjorde kun 1/6 af materialet.
|
I dag er Ussher mest berømt for at have fastsat skabelsen helt præcist til søndag d. 23 oktober år 4004 f.v.t. Med moderne øjne virker det lettere komisk, men faktisk var det ganske logisk. Selve årstallet, 4004 f.v.t., afveg ikke stort fra andre protestantiske forfattere, og de fleste jødiske skriftkloge mente, at verden var skabt ved efterårsjævndøgn (se evt. Hvornår starter det nye år?).
Ussher gik derefter ud fra, at skabelsens første dag var en søndag, hvilket var en rimelig antagelse, eftersom den syvende dag, jødernes sabbat, er om lørdagen. Derefter behøvede han bare at slå op i en astronomisk tabel for at finde den første søndag efter efterårsjævndøgn år 4004 f.v.t.
Det eneste kontroversielle var i grunden den sene dato, for efterårsjævndøgn falder jo normalt meget tidligere, 20-23 september. Problemet var, at England stadig fulgte den julianske kalender med skudår hvert fjerde år (og hvor året startede 25. marts). Pave Gregor havde ganske vist indført den gregorianske kalender i 1582 og sprunget 10 dage over, men de protestantiske lande fulgte stadig en kalender med en fejl på tre dage for hvert 400 år, og hvis man regnede tilbage til år 4004 f.v.t., blev afvigelsen naturligvis stor.
Usshers kronologi fik næsten kanonisk status, da hans årstal blev trykt i marginerne på utallige oplag af King James Bible. Lad os prøve at gøre ham kunsten efter og se på de problemer, man løber ind i. Vi starter med perioden fra verdens skabelse til syndfloden.
Denne artikel er første del af serien om Bibelens tidslinje.
Det næste afsnit handler om perioden fra verdens skabelse til syndfloden.