Islam eller Islamisme?

Min afsked med islam.

Akkari's bog, Min afsked med islamismen, starter med en definition af islamisme. Heri er en vigtig pointe: Akkari betrager sig stadig som muslim. Det er "islamismens infektion", han tager afsked med; ikke islam. Lad os tage et kernecitat:

Islamister betragter Koranen og en lang række fortællinger om profeten Muhammeds ord og handlinger som Guds fuldstændige og ubøjelige lov for mennesket i alle tænkelige situationer. Da disse love er guddommelige, anses alt, der bygger på andre værdier og regelsæt, som noget forkert og blasfemisk, der bør elimineres. Det gælder således enhver menneskeskabt lov, norm og forfatning, som ikke udspringer af den hellige tekst.

Islamister mener, at de, der følger den hellige lov – samlet betegnet som Shariaen – har en særlig ophøjet position i verden. De ser sig selv som særligt gode mennesker, fordi kun de gør, som Gud har beordret.

(Ahmed Akkari, Min afsked med islamismen, side 13)

Denne forklaring forklarer ikke ret meget: Islamister følger islam, og de anser Koranen for at være Guds ord. Men hvad er så forskellen på en almindelig rettro muslim og en islamist?

Akkari fortsætter: »På baggrund af mine egne oplevelser vil jeg anslå, at cirka en fjerdedel af alle muslimer i Danmark er påvirket af islamismen i varierende grad«. Denne vurdering står i kontrast til resten af hans bog. Med undtagelse af Akkaris far er bogen fyldt med et deprimerende forbrydergalleri af usympatiske personer, der ikke bare er "påvirkede af islamismen", men som kappes om at overgå hinanden i at være mest rettro og at arbejde mest for sagen. Det eneste, der binder de forskellige fraktioner sammen, synes at være hadet til alt vestligt og især til Danmark. Det kan selvfølgelig tænkes, at billedet er mere nuanceret uden for de moske-miljøer, som Akkari har bevæget sig rundt i, men så giver det jo ikke mening at sige: »På baggrund af mine egne oplevelser«.

Akkari forsøger med et eksempel: »[…] det hele ligger i tanken. En muslimsk kvinde, der går med tørklæde, er således ikke nødvendigvis islamist. Men går hun med tørklæde, fordi hun kun derved kan føle sig og blive betragtet som et godt menneske, er det udtryk for islamismens infektion«.

Man skal altså kunne læse en kvindes tanker for at regne ud, om hendes tørklæde er »udtryk for islamismens infektion«. Her ville det hjælpe med nogle eksempler på "u-islamistiske" grunde, til at kvinder kan bære tørklæde. Lad os sige, at vore telepatiske evner fortæller os, at kvinden ikke føler, at sløret gør hende til en bedre menneske, men at hun bare ikke ønsker ballade med sine forældre, sin mand, sine brødre, imamen, den lokale gadebande osv. Er sløret så »udtryk for islamismens infektion«?

Bogen giver ikke noget svar, og det værste er, at Akkari selv åbenbart har svært ved at kende forskel.

Eksempel 1: Akkari beskriver en samtale, han har over Skype, hvor en af hans gamle kampfæller gør ham opmærksom på, at han (Akkari) er den eneste imam på Grønland. Akkari giver ham et heftigt svar: »[…] jeg har bedt til Gud om, at ingen islamister nogensinde når til Grønland. For de ville ødelægge det her land« (side 430).

Det pudsige er bare, at Akkari har refereret denne samtale ved en anden lejlighed.(1) Dengang lød ordene således: »Jeg har bedt til Gud om, at grønlænderne kan blive fri for, at nogen muslimer overhovedet når der op«

Akkari bruger altså selv "islamister" og "muslimer" i flæng.

Eksempel 2: Kapitel 1 af bogen kan læses gratis her. Som billedet til højre viser, er titlen på bogen: »Min afsked med islam«. Det er i øvrigt ikke kun teksten: HTML-dokumentets titel og adresse (URL) indeholder også "islam" i stedet for "islamisme".

Man kunne fristes til at tro, at dette var den oprindelige titel.

Eksempel 3: Efter disse halvhjertede forsøg på at skelne mellem "islam" og "islamisme" starter selve bogen. Første afsnit indledes — som alle andre — med et litterært citat, og i dette tilfælde er det Karen Blixen, der citeres for at have sagt: »Den eneste ideologi, som jeg kan sammenligne med nazismen, er islamismen« (side 15).

Men som Lars Hedegaard gør opmærksom på,(2) har Karen Blixen naturligvis aldrig udtalt sig om islamisme. Det begreb var slet ikke opfundet på hendes tid. Det nærmeste, man kommer i Blixens produktion, er: »Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse« (Breve fra et Land i Krig, 1940).

Akkari (eller hans forlægger) har altså ændret i Blixens tekst. Man kan spekulere på, om dette er sket samtidig med, at bogens titel blev ændret. Uanset hvad må konklusionen være, at Akkari sætter lighedstegn mellem »Islam, den muhamedanske verden« og islamisme.

Fodnoter: (1) (2)

Bibelen → Muhammedkrisen → Islamisme