Sommetider er det nødvendigt at kende lidt til den jødiske kalender.
I vore dage er vi vant til, at den nye dag starter ved midnat, men det lader sig kun gøre på grund af moderne (mekaniske) ure. I gamle dage, hvor man brugte solure, havde man ikke nogen idé om, hvad "midnat" var.
Den jødiske kalender regner med, at den gamle dag slutter, når solen går ned, og dermed starter den nye dag ved solnedgang. Et døgn består altså af en nat og en dag - og ikke omvendt. Dette kan man se allerede i 1. Mosebog:
|
|
| Gustave Doré. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. . |
1 Mosebog 1,5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Påsken starter også om aftenen:
3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.
Hvis man stadig er i tvivl, skærer Gud det ud i pap senere:
3 Mosebog 23,27 På den tiende dag i denne syvende måned falder forsoningsdagen. I skal holde hellig festforsamling og spæge jeres legeme, og I skal bringe Herren et offer.
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 23,32 I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme. Den niende i måneden om aftenen, fra den aften til den følgende aften, skal I holde jeres sabbatshvile.(1)
Den tiende dag starter altså den niende i måneden om aftenen,
og den varer »fra den aften til den følgende aften«. Det betyder også,
at den ugentlige lørdags-sabbat, starter fredag aften og ender lørdag aften.
Der er dødsstraf for at arbejde efter fredag kl. 18.00.
Klokken
I Det Gamle Testamente er der ikke nogen særligt nøje inddeling af tid. Natten deltes og i tre vagter, og dagen deles op i morgen, middag og aften. En enkelt undtagelse er Dommerne 19,8, Dommerne 19,8: Da han den femte dag om morgenen ville tage af sted, sagde pigens far: "Styrk dig først med lidt mad; I kan vente til hen på eftermiddagen." Så spiste de to sammen. hvor der står »hen på eftermiddagen«, men her har forfatteren bare sammensat »yowm«, der betyder dag med »natah«, der betyder strække.
I Det nye Testamente deles natten ind i fire vagter (Matthæus 14,25), Matthæus 14,25: Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. og dagen inddeles i 12 dagtimer (Johannes 11,9), Johannes 11,9: Jesus svarede: "Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. der regnes fra solopgang. Når vi fx læser om Jesus' død:
Matthæus 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
. . . så betyder »den niende time« ni timer fra solopgang - d.v.s ved 3-tiden om eftermiddagen.
(1) Som ateist tror jeg selvfølgelig ikke på Bibelen - men jeg betragter den som autoritativ, hvad angår jødernes leveregler.
