Dag og time i Bibelen

Sommetider er det nødvendigt at kende lidt til den jødiske kalender.

Dagen

I vore dage er vi vant til, at den nye dag starter ved midnat, men det lader sig kun gøre på grund af moderne (mekaniske) ure. I gamle dage, hvor man brugte solure, havde man ikke nogen idé om, hvad "midnat" var.

Derfor havde folk i gamle dage to muligheder: at lade dagen begynde ved solopgang, eller at lade dagen slutte ved solnedgang. Jøderne valgte det sidste: at den gamle dag slutter, når solen går ned, og dermed starter den nye dag ved solnedgang. Et døgn består altså af en nat og en dag - og ikke omvendt. Dette kan man se allerede i 1. Mosebog:

Gud skaber lyset
Gustave Doré. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

1 Mosebog 1,5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Påsken starter også om aftenen:

3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.

Den jødiske påske varer kun én dag, men følges umiddelbart af de usyrede brøds fest, der varer syv dage:

2 Mosebog 12,19 Fra om aftenen den fjortende dag i den første måned til om aftenen den enogtyvende dag i samme måned skal I spise usyrede brød.

Hvis man stadig er i tvivl, skærer Gud det ud i pap senere:

3 Mosebog 23,27 På den tiende dag i denne syvende måned falder forsoningsdagen. I skal holde hellig festforsamling og spæge jeres legeme, og I skal bringe Herren et offer.
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 23,32 I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme. Den niende i måneden om aftenen, fra den aften til den følgende aften, skal I holde jeres sabbatshvile.(1)

Den tiende dag starter altså den niende i måneden om aftenen, og den varer »fra den aften til den følgende aften«. Det betyder også, at den ugentlige lørdags-sabbat, starter fredag aften og ender lørdag aften. Der er dødsstraf for at arbejde efter fredag kl. 18.00.

Tilsidst kan vi citere historikeren Josephus, der skrev "Jødernes Krig mod Romerne" ca. år 75 — en generation efter Jesus. Josephus var selv af præsteslægt, og han fortalte, hvordan præsterne "ifølge gammel Skik" markerede starten og slutningen af sabbatten med trompeter fra et af Jerusalems fire tårne:

Det sidste [af de fire tårne] var oprejst paa Pastoforie-Toppen, hvor een af Præsterne ifølge gammel Skik plejede at staa og med Trompetstød om Aftenen tilkendegive enhver Sabbats Begyndelse, og atter næste Aften dens Slutning. Den ene Gang gav han Folket Tegn til at standse Arbejdet, den anden Gang til at tage fat paa det igen.

(Jødernes Krig mod Romerne, Bog 4, kapitel 9, afsnit 12, Oversat af Alexander Rasmussen. København 1905)

Klokken

I Det Gamle Testamente er der ikke nogen særligt nøje inddeling af tid. Natten deltes og i tre vagter, og dagen deles op i morgen, middag og aften. En enkelt undtagelse er Dommerne 19,8, hvor der står »hen på eftermiddagen«, men her har forfatteren bare sammensat »yowm«, der betyder "dag" med »natah«, der betyder "at strække".

Dommerne 19,8: Da han den femte dag om morgenen ville tage af sted, sagde pigens far: "Styrk dig først med lidt mad; I kan vente til hen på eftermiddagen." Så spiste de to sammen.

I Det nye Testamente bruges den romerske opdeling af natten i fire vagter (Matthæus 14,25): "aften" fra 18-21, "midnat" kl. 21-24, "hanegal" kl. 24-3 og "daggry" kl. 3-6:

Matthæus 14,25: Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen.

Markus 13,35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;

Dagen inddeles i 12 dagtimer (Johannes 11,9), der regnes fra solopgang. Når vi f.eks. læser om Jesus' død:

Johannes 11,9: Jesus svarede: "Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys.

Matthæus 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

. . . så betyder »den niende time« ni timer fra solopgang - d.v.s ved 3-tiden om eftermiddagen.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Som ateist tror jeg selvfølgelig ikke på Bibelen. Pointen med at citere fra Det Gamle Testamente er, at jøderne formodes at have fulgt deres lovbog.

Dette er naturligvis en forsimpling, idet der hermed forudsættes, at jøderne i det første århundrede alle som én fulgte den samme retning som senere tides rabbier, og at deres helligtekster dengang svarede præcis til Det Gamle Testamente, som vi kender det i dag.

Men det er netop denne forsimpling, der ligger bag kristendommen, og denne hjemmeside handler om den kristne Bibel. Derfor vil jeg tillade mig det udgangspunkt, som ingen kristen vil kunne protestere over, nemlig at den jødiske Tanach.htm altid har bestået af de samme 39 bøger, som de kristne kalder Det Gamle Testamente.


Op til sektion om Det Nye Testamente