Sommetider er det nødvendigt at kende lidt til den jødiske kalender.
I vore dage er vi vant til, at den nye dag starter ved midnat, men det lader sig kun gøre på grund af moderne (mekaniske) ure. I gamle dage, hvor man brugte solure, havde man ikke nogen idé om, hvad "midnat" var.
Derfor havde folk i gamle dage to muligheder: at lade dagen begynde ved solopgang, eller at lade dagen slutte ved solnedgang. Jøderne valgte det sidste: at den gamle dag slutter, når solen går ned, og dermed starter den nye dag ved solnedgang. Et døgn består altså af en nat og en dag - og ikke omvendt. Dette kan man se allerede i 1. Mosebog:
|
|
| Gustave Doré. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. . |
1 Mosebog 1,5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Påsken starter også om aftenen:
3 Mosebog 23,5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.
Hvis man stadig er i tvivl, skærer Gud det ud i pap senere:
3 Mosebog 23,27 På den tiende dag i denne syvende måned falder forsoningsdagen. I skal holde hellig festforsamling og spæge jeres legeme, og I skal bringe Herren et offer.
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 23,32 I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme. Den niende i måneden om aftenen, fra den aften til den følgende aften, skal I holde jeres sabbatshvile.(1)
Den tiende dag starter altså den niende i måneden om aftenen,
og den varer »fra den aften til den følgende aften«. Det betyder også,
at den ugentlige lørdags-sabbat, starter fredag aften og ender lørdag aften.
Der er dødsstraf for at arbejde efter fredag kl. 18.00.
Klokken
I Det Gamle Testamente er der ikke nogen særligt nøje inddeling af tid. Natten deltes og i tre vagter, og dagen deles op i morgen, middag og aften. En enkelt undtagelse er Dommerne 19,8, hvor der står »hen på eftermiddagen«, men her har forfatteren bare sammensat »yowm«, der betyder dag med »natah«, der betyder strække.
I Det nye Testamente bruges den romerske opdeling af natten i fire vagter (Matthæus 14,25): "aften" fra 18-21, "midnat" kl. 21-24, "hanegal" kl. 24-3 og "daggry" kl. 3-6:
Markus 13,35 Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry;
Dagen inddeles i 12 dagtimer (Johannes 11,9), der regnes fra solopgang. Når vi fx læser om Jesus' død:
Matthæus 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
. . . så betyder »den niende time« ni timer fra solopgang - d.v.s ved 3-tiden om eftermiddagen.
Fodnoter: (1)
