De katolske Ti Bud

De 10 bud Katolikker følger en opdeling af De Ti Bud, der går tilbage til Aurelius Augustinus af Hippo (353-430). Det er Augustinus, der har fundet på at slå de to første bud sammen, og i stedet at klippe det sidste bud over i to separate bud.

De katolske Ti Bud minder meget om Martin Luther's Ti Bud, og det er der jo ikke noget underligt i, eftersom Martin Luther oprindelig var katolsk munk. Der er dog to forskelle mellem de lutheranske og de katolske bud:

Jeg er Herren din Gud

Kristen tegning: Paven har slettet det andet bud og er igang med at fjerne det fjerde.
Paven

Jødernes talmudiske tradition har siden det tredje århundrede betragtet indledningen af De Ti Bud (vers 2) som et selvstændigt bud. Ja, ikke bare et bud, men et ekstra vigtigt bud, en slags "over-bud", der opsummerer resten af De Ti Bud.

2 Mosebog 20,1 Gud talte alle disse ord:
2 Mosebog 20,2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
2 Mosebog 20,3 Du må ikke have andre guder end mig.

Protestanter og lutheranere mener ikke, det er et "rigtig" bud. Det skyldes formodentlig, at Gud henvender sig til en bestemt etnisk gruppe, i og med Gud hverken har ført protestanter eller lutheranere ud af Egypten.

Derfor springes dette bud rask væk over, men katolikkerne beholder dog de fem første af ordene, så det katolske Første Bud lyder: »Jeg er Herren din Gud. Du må ikke have andre guder end mig«. Men det dér med Egypten og trællehuset springes over.

Bedraget er så komplet, at mange katolikker tror, at der står »Jeg er Herren din Gud. Du må ikke have andre guder end mig;....« i Bibelen.

Kvinder og anden ejendom

Luther og den Katolske Kirke er enige om at udelade Det Andet Bud, og til gengæld at klippe det lange bud om ikke at begære over i to mindre bud. Til gengæld er de ikke enige om, hvad der er den vigtigste ejendom: Kvinden eller huset.

En mand har jo kun ét hus, men mange koner. Derfor regner Luther huser som særligt vigtigt, og i hans Katekismus afsætter Luther Det Niende Bud til at forbyde folk at misunde naboens hus. Naboens koner, slaver, okser, æsler og andet løsøre bundtes sammen i Luther's Tiende Bud:

Paven med horn
Paven med horn
Kristen tegning: Det andet og fjerde Bud er savet ud, alle numrene er ændrede, og et nyt tiende bud er sømmet på i bunden.
Pavelig frækhed

Det niende bud:
Du må ikke begære din næstes hus.

Det tiende bud:
Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
(Luthers Katekismus; se link forneden.)

Katolikker ændrer i prioriteringen, og anser hustruen for at være vigtigere end anden ejendom.

Det niende bud:
Du må ikke begære din næstes hustru.

Det tiende bud:
Du må ikke begære noget af, hvad der tilhører din næste.
(De katolske Bud; se link forneden.)

Hvorfor har paven en fisk på hovedet?
Klik for svaret.
Hvorfor har paven en fisk på hovedet?

Grunden til ueningheden er, at der findes to versioner af De Ti Bud i Bibelen, og disse er selvfølgelig forskellige. Augustinus (og dermed katolikkerne) følger Femte Mosebog, hvor kvinden er vigtigere end huset, mens Luther valgte at bruge Anden Mosebog.

Dette åbner op for nogle teologiske problemer, for De Ti Bud i Femte Mosebog afviger også på andre områder. I Anden Mosebog fortæller De Ti Bud, at vi skal holde sabbatdagen, fordi Gud hvilede på syvendedagen. I Femte Mosebog siger det samme bud derimod, at sabbatdagen er indstiftet som minde om, hvordan jøderne engang var trælle i Egypten. »Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.« (5 Mosebog 5,15)

Alt dette medfører, at når katolikkerne vælger femte-mosebog-modellen og sætter kvinden højere end huset, er der tre muligheder:

  1. Katolikker bygger deres Ti Bud på Femte Mosebog. Derfor bruger katolikker hele sabbatdagen på at mindes, hvor hårdt jøderne havde det i Egypten.
  2. Katolikker vafler rundt mellem Anden og Femte Mosebog, som det passer dem.
  3. Katolikkernes bud har ikke noget med Bibelen at gøre.

Vigtigheden af De Ti katolske Bud

På koncilet i Trent (1545-1563) vedtog Den Katolske kirke, at straffen for at hævde, De Ti Bud ikke gjaldt for kristne, var bandlysning.(1)

Hvorfor har kirken erobret julen?
Klik for svaret.
Katolsk kunst: 24 tommer havenisse

Dette var en hård dom i gamle dage: Som bandlyst kunne man ikke blive gift, hvilket betød at ens børn blev horeunger. Man kunne ikke få den sidste olie eller blive begravet i kristen jord, hvilket betød, at man havnede i Helvede. Børnene kunne ikke blive døbt, hvilket betød, at de også havnede i Helvede. Desuden mistede man magthavernes beskyttelse, hvilket næsten var en dødsdom i et samfund, hvor der ikke fandtes politi eller menneskerettigheder.

I kontrast hertil fortæller den Katolske Kirkes Katekisme nummer 2066 frejdigt, at den "nuværende" opdeling, der er opfundet af Augustinus, er blevet tradition. Katekismen fortæller også, der findes en "lidt anderledes opdeling", men gør ikke opmærksom på, at denne "lidt anderledes opdeling" blev fulgt i over 400 år, indtil katolikerne fandt på at smide et bud væk.

2066. Opdelingen og nummereringen af De Ti Bud har varieret gennem historien. Den nuværende katekisme følger den opdeling af budene, der blev grundlagt af St. Augustinus, som er blevet traditionel i den Katolske Kirke. Den samme bruges også i den lutheranske bekendelse. De græske kirkefædre udarbejdede en lidt anderledes opdeling, som findes i de ortodokse kirker og reformerede samfund.
(Min oversættelse af den Katolske Kirkes Katekisme nummer 2066; se tekst og link for neden.(2))

Så på den ene side farer den Katolske Kirke på bogstaveligste vis frem med bål og brand, hvis man ikke tror på De Ti Bud. Det er ikke nok, man følger dem - kirkens tankepoliti kræver, at man også tror på, at de er Guds evindelige og ufejlbarlige ord. Men på den anden side gider kirken ikke forklare, hvordan Guds evindelige ord ser ud, men nøjes med at fortælle, at der er tradition for den nuværende opdeling.

Konklusion: De 10 bud er noget, man vafler rundt i efter forgodtbefindende.

Eksterne links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

Koncilet i Trent, Kanon 19: »If anyone says that nothing besides faith is commanded in the Gospel, that other things are indifferent, neither commanded nor forbidden, but free; or that the ten commandments in no way pertain to Christians, let him be anathema.«.

Taget fra denne side: Koncilet i Trent (engelsk tekst)

Katekisme nummer 2066: »The division and numbering of the Commandments have varied in the course of history. The present catechism follows the division of the Commandments established by St. Augustine, which has become traditional in the Catholic Church. It is also that of the Lutheran confessions. The Greek Fathers worked out a slightly different division, which is found in the Orthodox Churches and Reformed communities.«

Taget fra Vatikanets egen hjemmeside (engelsk tekst)