De Ti Bud i Femte Mosebog

De 10 bud Tre steder i Bibelen optræder noget, der kan tolkes som "De Ti Bud". Martin Luther har valgt budene, som de står i 2 Mosebog kapitel 20, men budene gentages i Femte Mosebog kapitel 5, og som det altid går i Bibelen, når noget gentages, opstår der selvmodsigelser.

Som man ser af tabellen forneden, er der en del forskelle. Dette bør undre. Hvis Moses har forfattet alle Mosebøgerne, hvorfor skriver Moses så ikke det samme i begge bøger? Jøderne bar tavlerne rundt i ørkenen i 40 år i en kasse, der var så hellig, at der var dødsstraf for alle andre end præsterne for at røre den. Når der kun er 10 bud, skulle man tro, Moses kunne nå at lære dem på 40 år.

Omvendt: Hvis Bibelen er inspireret af den ufejlbarlige Gud, hvad er det så for en af bøgerne, der er mest ufejlbarlig?

Bud nummer2 Mosebog kap. 205 Mosebog kap. 5
1Vers 3. Du må ikke have andre guder end mig.Vers 7. Du må ikke have andre guder end mig.
2Vers 4. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
Vers 5. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;
Vers 6. men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
Vers 8. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
Vers 9. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;
Vers 10. men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
3Vers 7. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.Vers 11. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
4Vers 8. Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
Vers 9. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
Vers 10. men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.
Vers 11. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
Vers 12. Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig.
Vers 13. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
Vers 14. men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv.
Vers 15. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.
5Vers 12. Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.Vers 16. Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig, for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord, Herren din Gud vil give dig.
6Vers 13. Du må ikke begå drab.Vers 17. Du må ikke begå drab.
7Vers 14. Du må ikke bryde et ægteskab.Vers 18. Du må ikke bryde et ægteskab.
8Vers 15. Du må ikke stjæle.Vers 19. Du må ikke stjæle.
9Vers 16. Du må ikke vidne falsk mod din næste.Vers 20. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
10Vers 17. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."Vers 21. Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."
De to tavler fra filmen De Ti Bud
De to tavler. Kunne Moses virkelig ikke lære dem udenad på 40 år?

Der er en del forskelle. I Det Femte Bud er Gud mere ordrig i Femte Mosebog end i Anden. I Niende Bud bruger Gud forskellige ord "vidne falsk" hhv. "vidne forfængeligt" - denne forskel er dog forsvundet i Indre Missions oversættelse. I Tiende Bud tilføjer Femte Mosebog naboens mark på listen over ting, man ikke må begære.

Moses med de Ti Bud Forskellen er størst ved det fjerde bud, der forklarer, hvorfor vi skal holde sabbat. Er det fordi Gud har skabt verden på 7 dage? Eller er det for at mindes, at jøderne engang var slaver? Det er en grotesk tanke, at jødernes slaver skulle bruge sabbatdagen på at tænke på, hvor hårdt jøderne en gang havde haft det som slaver i Egypten.

Det tiende bud er også afslørende. Anden Mosebog nævner huset før hustruen. Dette hænger sammen med, at kvinder var ejendom, og en mand kunne have et ubegrænset antal koner, men kun ét hus. Derfor var huset vigtigere. I 5 Mosebog er rækkefølgen omvendt - en hustru er vigtigere end et hus, hvilket bare understreger, at Femte Mosebog er et nyere falskneri fra år 621 fvt.

Det pudsige er, at katolikker har forbudet mod at begære hustruer som det Niende bud, og de øvrige begæringer som Det Tiende Bud. Det vil sige, at katolikker bygger deres Ti Bud på 5 Mosebog (hustru før hus), men hvis katolikkerne bygger deres 10 Bud på 5 Mosebog, betyder det logisk, at katolikkernes hviledag skal bruges til at mindes, hvor hårdt jøderne havde det i Egypten.

Taler Gud med To Tunger?

Nummer 1
Jøderne er Guds nummer 1.

Det bud, der har skabt størst hovedbrud, er buddet om sabbatsdagen. Skal man huske den eller give agt på den?

Nu er der sikkert nogen, der vil mene, at det er ligegyldigt, og at de to sætninger betyder lidt i retning af hinanden. Men problemet er, at kapitlet starter: »Gud talte alle disse ord«. Hvad var det så for nogle ord, Gud talte? "husk" eller "giv agt på"?

Gud kan jo ikke sige begge ting på en gang. Eller kan han?

Efter at have tænkt over tingene i 1.000 år fandt de skriftkloge rabbier ud af, at det var lige præcis, hvad Gud havde gjort: »[The words] "remember (zkur)" and "keep (shmur)" (Deut. 5:12) were pronounced with one utterance«. Gud sagde begge ordene på en gang, og derfor står der det ene i 2 Mosebog og det andet i 5 Mosebog.

Grunden til, at det tog 1.000 år at komme frem med denne forklaring er, at det ikke er nok at påstå, at Gud taler med to tunger. Man skal også kunne bevise det. Og beviset fandt rabbierne i Salme 62,12: »Én ting har Gud sagt, to ting har jeg hørt«.

Det er selvfølgelig en meget sjov (bort)forklaring - men det ændrer jo ikke ved, at der er to forskellige udgaver. Hvad for et af ordene skal vi så hænge op i skoler og retsbygninger?

Yderligere information


Op til De 10 bud