Jøderne spurgte ofte Jesus, hvad man skulle gøre for at få evigt liv.
Og svaret var "Hold budene"
Jøderne spurgte ofte Jesus, hvad man skulle gøre for at få evigt liv.
Og svaret var "Hold budene"
Matthæus 19,16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"
Matthæus 19,17 Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!"
Matthæus 19,18 Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: "'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk,
Matthæus 19,19 ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.'"
Markus 10,17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"
Markus 10,18 Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.
Markus 10,19 Du kender budene: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!'«
Problemet med de to eksempler er, at Jesus begge gange opfinder et bud, der ikke findes i forvejen. Der er ikke nogen af De Ti Bud, der hedder »Du skal elske din næste som dig selv« eller »du må ikke begå røveri«.
En anden gang blev Jesus direkte spurgt, om hvilke bud der var de vigtigste:
|
| Martin Perscheid: Paven finder det 11. bud: "Du skal have glæde ved sex". |
Markus 12,28 En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: "Hvilket er det første af alle bud?"
Markus 12,29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én,
Markus 12,30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.'
Markus 12,31 Dernæst kommer: 'Du skal elske din næste som dig selv.' Intet andet bud er større end disse.«
Ingen af disse "to største bud" er med i De Ti Bud. Det ene af "Jesus' bud" finder vi 5 Mosebog kapitel 6 - det vil sige lige efter det kapitel, hvor en af versionerne af de Ti Bud blev nævnt.
5 Mosebog 6,4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
5 Mosebog 6,5 Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Det andet af "Jesus' bud" finder vi i 3 Mosebog, hvor det ligger godt gemt midt i en endeløs række af forbud, der intet har med de Ti Bud at gøre:
3 Mosebog 19,18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!"
3 Mosebog 19,19 I skal holde mine love. Du må ikke lade to slags husdyr parre sig med hinanden, du må ikke tilså din mark med to slags korn, og du må ikke bære tøj, der er vævet af to slags garn.
3 Mosebog 19,20 Når en mand har samleje med en kvinde, som er en trælkvinde, der er bortlovet til en anden mand, men endnu ikke er blevet frikøbt eller frigivet, skal det straffes; de skal dog ikke lide døden, for hun var ikke frigivet.
Tilsyneladende har Jesus altså opfundet tre nye bud. Til gengæld opløste han - måske - et andet bud: Moseloven havde dødsstraf for at arbejde om sabbatten, men det blæste "Menneskesønnen" på:
Markus 2,23 På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks.
Markus 2,24 Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?«
[.. .. ..][. . .]
Markus 2,27 Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.
Markus 2,28 Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«
Så dette bud er altså ophævet — eller gælder undtagelsen kun for Jesus selv?
Konklusion: I betragtning af, at den alvidende Gud har forfattet De Ti Bud, og at Jesus er den samme som Gud, er det utroligt, hvor lidt han kender til De Ti Bud.
Konklusion: De ti bud er noget, man opfinder eller ignorerer efter forgodtbefindende.
