|
|
| Brug lim i stedet for nagler. |
Thallus er en af de historikere, hvis værker er forsvundet, men som delvis overlever i citatform i gejstlige og kirkefædres værker.
Det vides, at Thallus har skrevet en kort historiebog i 3 bind over tiden fra Trojas fald (år 1184 f.v.t.) til den 167. olympiade (109 f.v.t.), men han bliver ofte citeret for begivenheder fra før Trojas fald, og han kan naturligvis sagtens have skrevet andre værker.
Vi ved ikke, hvornår han levede. Den første, der nævner ham, er Theophilus omkring år 180, så i princippet kunne Thallus have levet når som helst mellem år 109 f.v.t. og 180 e.v.t., hvis det ikke var for et eneste citat, der tilskrives ham — det citat, som nærværende side handler om.
Thallus skal bringes som vidne til de mirakler, der skete, da Jesus døde på korset:
Matthæus 27,45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 27,51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,
Matthæus 27,52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Matthæus 27,54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: "Sandelig, han var Guds søn."
Det er ikke småting: De tre synoptiske evangelier er enige om, at der var en 3-timers solformørkelse og et flænget forhæng i templet. Matthæus overgår (som sædvanlig) alle de andre og påstår, det var et jordskælv, der flængede forhænget, og at jordskælvet genoplivede en masse gamle lig, der bagefter gik rundt i Jerusalem — alt sammen midt under påsken, mens hele Judæa var valfartet til byen.
Matthæus forklarer ikke, hvordan et jordskælv kunne flænge forhænget uden at vælte hele templet — det blev jo stående indtil år 70, da romerne erobrede det. Det er også højst mistænkeligt, at Johannesevangeliet ikke omtaler nogle mirakler — hverken solformørkelse eller jordskælv.
Thallus bliver nævnt af George Syncellus, en gejstlig der i det 9. århundrede citerede en kristen historiker Julius Africanus, der i det 3. århundrede refererede Thallus sammen med en anden historiker, Flegon. Her følger afsnittet i engelsk oversættelse (jeg burde oversætte det til dansk, men jeg synes, afsnittet er mishandlet nok allerede):
|
| Der kan ikke være solformørkelse i påsken. |
A most terrible darkness fell over all the world, the rocks were torn apart by an earthquake, and many places both in Judaea and the rest of the world were thrown down.
In the third book of his Histories Thallus dismisses this darkness as a solar eclipse, unreasonably, as it seems to me. For the Hebrews celebrate the Passover on Luna 14, and what happened to the Saviour occurred one day before the Passover. But an eclipse of the sun takes place when the moon passes under the sun. The only time when this can happen is in the interval between the first day of the new moon and the last day of the old moon, when they are in conjunction. How then could one believe an eclipse took place when the moon was almost in opposition to the sun? So be it. Let what had happened beguile the masses, and let this wonderful sign to the world be considered a solar eclipse through an optical [illusion].
Phlegon records that during the reign of Tiberius Caesar there was a complete solar eclipse at full moon from the sixth to the ninth hour; it is clear that this is the one. But what have eclipses to do with an earthquake, rocks breaking apart, resurrection of the dead, and a universal disturbance of this nature.
Surely no such event as this is recorded for a long period. But it was a darkness induced by God, because the Lord happened then to suffer.
George Syncellus citerer Julius Africanus, der refererer Thallus
Så Africanus påstår i det 3. århundrede, at han læser i 3. bind af Thallus' historiebog. Som sagt gik Thallus 3-binds historiebog kun til den 167. olympiade (109 f.v.t.) — altså 140 år, før Jesus skulle have været korsfæstet. Allerede her er der noget galt: Enten tager Africanus fejl, eller også har Thallus skrevet endnu et historisk værk i 3 eller flere bind, som dækker en nyere periode, og som alle andre historikere har "glemt" at citere fra.
|
| The Holey Ghost. |
Africanus fortæller, at "et forfærdeligt mørke faldt over hele verden", og at et jordskælv fik områder i "Judæa og resten af verden" til at styrte sammen. Thallus skulle have kaldt mørket en solformørkelse, men dette afviser Africanus omgående, for han er udmærket klar over, at der ikke kan forekomme solformørkelser i påsken. Naturstridigheden bekræfter ham bare som god kristen i, at det er et mirakel.
Det fremgår ikke præcis, hvad det er, Thallus skulle have sagt. Thallus kan sagtens have levet længe efter, at evangelierne var skrevet, så måske har Thallus bare læst evangelierne og har foreslået, at mørket ved korsfæstelsen var en solformørkelse. Der står ikke noget om, at Thallus skulle have refereret til en konkret solformørkelse, eller at den skulle have sket ved påske, have startet kl. 12, have varet 3 timer eller have dækket "hele verden".
Der er altså ikke meget kød på historien om Thallus, og hvad værre er: Kristne mennesker, der forsøger at benytte Africanus som vidne, sætter sig mellem to stole. På den ene side, vil man gerne bortforklare det, at samtlige græske, romerske og jødiske historikere har overset alle Jesus' mirakler, tegn og gerninger, med at det var lokale mirakler. En yndet bortforklaring er, at når evangelisterne skriver, at der var mørke over hele jorden (Markus 15,33, Markus 15,33: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Matthæus 27,45, Matthæus 27,45: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Lukas 23,44), Lukas 23,44: Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, så betyder det i virkeligheden "Jerusalems forstæder".
Men nu fortæller den kristne historiker Africanus os, at det forfærdelige mørke dækkede hele verden og varede i tre timer, og at jordskælvet ramte områder i "Judæa og resten af verden". Hvis vi skal tro på Africanus' overdrevne beretning, så må vi undre os så meget desto mere over, at ingen vidner fra 1. århundrede (som fx Josephus, Filon, Paulus og Plinius) har registreret dette 3-timers mirakel.
Læs mere om det andet "vidne" til solformørkelsen, Flegon.
Konklusion: Thallus' vidnesbyrd overlever kun filteret gennem 600-800 års kristne fortolkninger. Selvom vi antager, at Thallus har skrevet en historiebog, som vi ikke kender, og selv om vi antager, at de kristne vidner ikke har pyntet på historien, kan Thallus alligevel ikke bakke noget som helst op.
