|
|
| Gustave Doré. Moses med lovens tavler. |
Det Gamle Testamente er jødernes historie og jødernes lov.
Jøderne opdeler Det Gamle Testamente mere fornuftigt end de kristne. Jøderne taler om TaNaCH eller TaNaK, der er en forkortelse for Torah-Neviim-Ketubim, hvilket betyder Loven, Profeterne og Skrifterne.
I den danske Bibel har man radbrækket jødernes bog for at få Malakias' Bog til sidst, således at
Det Gamle Testamente slutter med
Malakias 3,23-24,
Malakias 3,23: Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige.
Malakias 3,24: Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.
der med ekstremt god vilje kan fortolkes som
en profeti om Johannes Døberen.
Jøderne opdeler derimod Det Gamle Testamente efter alder:
Loven - Mosebøgerne er de 5 bøger, der indeholder Moseloven, og som man engang troede, var skrevet af Moses. Denne del af Bibelen har været færdiggjort (forseglet) omkring år 434 fvt.
Profeterne opdeles i tidligere profeter og senere profeter. De tidligere profeter er i virkeligheden jødernes historie lige fra Adam og frem til Jerusalems fald (Josva, Dommerbogen, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne). De senere profeter er Esajas, Jeremias, Ezekiel og 12 "mindre" profeter som f.eks. Malakias. Disse bøger blev tilføjet omkring år 200 fvt., hvorefter Bibelen blev forseglet igen.
|
de 24 bøger i TaNaCH og de 39 bøger i Det Gamle Testamente | |
| Titel | Antal |
| Loven (5) | |
| 1. Mosebog | 1 |
| 2. Mosebog | 1 |
| 3. Mosebog | 1 |
| 4. Mosebog | 1 |
| 5. Mosebog | 1 |
| I alt | 5 |
| Profeterne (8) | |
| Josva | 1 |
| Dommerne | 1 |
| Samuel | 2 |
| Kongebøgerne | 2 |
| Esajas | 1 |
| Jeremias | 1 |
| Ezekiel | 1 |
| De mindre profeter | 12 |
| I alt | 21 |
| Skrifterne (11) | |
| Salmernes Bog | 1 |
| Ordsprogenes Bog | 1 |
| Job | 1 |
| Højsangen | 1 |
| Rut | 1 |
| Klagesangene | 1 |
| Prædikeren | 1 |
| Ester | 1 |
| Daniel | 1 |
| Ezra-Nehemias | 2 |
| Krønikebogen | 2 |
| I alt | 13 |
| Totalt antal bøger | 39 |
Skrifterne er en blandet landhandel af bøger. Fx handler Højsangen om kærligheden mellem to mennesker og er kun medtaget, fordi den tilskrives kong Salomon. På samme måde medtages Ordsprogenes Bog, fordi Salomon mentes at have skrevet nogle af afsnittene; Salmernes Bog er med, fordi nogle af dem tilskrives David; og Ruths bog er med, fordi den handler om Davids oldeforældre.
Skrifterne blev tilføjet omkring år 100, hvorefter Bibelen blev forseglet igen.
En fjerde gruppe er de apokryfe skrifter, som i princippet kunne have været blevet inkluderet i 4. omgang, men dette er aldrig sket i den masoretiske tradition, som er den, der har overlevet. Derimod har katolikkerne ikke haft problemer med at optage de apokryfe skrifter i deres Bibel, mens protestanterne har et lidt mere uldent forhold.
Det Nye Testamente kan således betragtes som "femte bølge".
|
| Leningrad-kodekset - Jonas og hvalfisken (106 KB). Bemærk de mange prikker og streger, der er tilføjet i det 8. århundrede for at gøre teksten forståelig. |
Den hebraiske teksttradition, der danner grundlaget for den danske kirkes Gamle Testamente, kaldes den masoretiske tekst.
Masoreterne var en gruppe af jødiske lærde, der startede efter Jerusalems ødelæggelse år 70 med at bevare deres tekster ved omhyggeligt at kopiere de gamle bøger og ruller, når de var slidt op.
Den oprindelige hebraiske tekst indeholdt ikke vokaler; de blev overleveret mundtligt. Det begyndte at blive et problem i den tidlige Middelalder, da hebraisk ikke længere var et talesprog. Derfor startede masoreterne i det 8. århundrede med at tilføje små prikker og streger — over, under og midt i bogstaverne — for at antyde vokaler, accenter og musiknoder. (Se billedet til venstre)
Det ældste komplette eksemplar er Leningrad-kodekset (se billede foroven til venstre). Dette manuskript er fra ca. år 1010. Desuden har manuskriptet den samme svaghed som alle andre hebraiske skrifter, at en stor del af teksten - nemlig alle vokalerne - som sagt først er tilføjet i det 8. århundrede.
Til sammenligning har vi udgaver af den græske teksttradition, Septuaginta, der er meget ældre. Codex Sinaiticus er fra år 330–350, og Codex Vaticanus er lige så gammel.
Disse to Septuaginta-udgaver, indeholder også Det Nye Testamente.
Det betyder, at ikke bare har vi langt ældre eksemplarer af den græske teksttradition end
af den hebraiske,
men det betyder også, paradoksalt nok,
at vi har langt ældre eksemplarer af Det Nye Testamente end af det
Gamle Testamente.
Josephus
|
| Hvilke bøger var der i Bibelen i gamle dage? |
Som altid skal man huske, at den tekst, som Den Danske Folkekirke har valgt som grundlag for deres Bibel, kun er en enkelt tradition ud af mange. Historikeren Josephus var præstesøn, og den Bibel han kendte indeholdt 22 bøger (hvilket i parentes bemærket er det samme som antallet af bogstaver i det hebraiske alfabet).
Against Apion, Bog 1,8
For we have not an innumerable multitude of books among us,
disagreeing from and contradicting one another, but only twenty-two books, which contain the records
of all the past times; which are justly believed to be divine;
and of them five belong to Moses, which contain his laws and the
traditions of the origin of mankind till his death. This interval
of time was little short of three thousand years;
but as to the
time from the death of Moses till the reign of Artaxerxes king of
Persia, who reigned after Xerxes, the prophets, who were after
Moses, wrote down what was done in their times in thirteen books.
The remaining four books contain hymns to God, and precepts for
the conduct of human life. […]
(Josephus, jødisk præst og historiker, år 37-99)
Josephus er altså uenig med masoreterne, der regner med 24 bøger (se tabellen længere oppe til højre). Efter de 5 Mosebøger indholder Josephus' Bibel 13 bøger om perioden efter Moses og frem til Artaxerxes — og tilsidst 4 bøger med salmer og "forskrifter på opførsel i livet". Masoreterne regner 5+8+11=24, Josephus regner 5+13+4=22, mens Folkekirken regner med 39 bøger i Det Gamle Testamente (ikke medregnet apokryferne, som katolikkerne og de ortodokse medregner).
