De Tre Synoptiske Evangelier

Dørhammer
Jeg har ikke set Jehovas Vidner siden.
PLagiat
"Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, I bliver her efter timen. Jeres stile er mistænkeligt ens."

Jeg fik besøg af to Jehovas Vidner. Undervejs i samtalen kom jeg til at fortælle, hvad jeg troede var børnelærdom blandt kristne: At Markus er det ældste evangelium, og at Matthæus og Lukas har skrevet af efter Markus. Det overraskede dem tydeligvis meget; de mente bestemt, at hver eneste af de fire evangelister var øjenvidner, der hver for sig havde skrevet tingene ned, sådan som de selv havde set dem (med lidt hjælp fra Helligånden, forstås).

Jeg på min side blev ligeså overrasket over denne uvidenhed. Jeg forsøgte at forklare, at det var almindelig viden, at Markus var ældst, og at det havde været almindeligt accepteret blandt teologer og forskere i over 100 år. Men den slags lyder ikke så overbevisende ude på trappeopgangen.

Jeg har ikke set de to Vidner siden (billedet til venstre), men lad os se på et historisk rids, bare for det tilfældes skyld, at jeg en anden gang skulle havne på en trappeopgang med to Vidner.

Det Synoptiske Problem

Når man læser Det Nye Testamente, er det tydeligt, at tre af evangelierne — Matthæus, Markus og Lukas — ligger meget tæt på hinanden. Disse tre evangelier deler det samme materiale og har den samme rækkefølge af historien. Derimod afviger Johannes meget fra disse tre.

Tag eksemplet med den episode, der kaldes "Spørgsmålet om Jesu myndighed". De tre synoptiske evangelier skriver næsten ordret det samme, mens Johannes slet ikke har denne episode med i sit evangelium:

Matthæus 21,23-27Markus 11,27-33Lukas 20,1-8
Da Jesus var kommet ind på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han underviste, […] da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham […] da han underviste folket på tempelpladsen og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftkloge sammen med de ældste kom hen til ham
og spurgte: "Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til det?" og spurgte: "Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?" og spurgte: "Sig os, med hvilken ret gør du dette, eller hvem er det, der har givet dig ret til det?"
Jesus svarede dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting, og hvis I svarer mig, så vil jeg også sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Han svarede dem: "Jeg vil også spørge jer om noget. Sig mig:
Johannes' dåb, hvor var den fra? Fra himlen eller fra mennesker?" Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!" Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker?"
De drøftede det med hinanden: "Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge os: Hvorfor troede I ham da ikke? De drøftede det med hinanden: "Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? De drøftede det med hinanden: "Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke?
Men hvis vi siger: Fra mennesker! må vi frygte for skaren, for alle mener, at Johannes er en profet." Men skal vi så sige: Fra mennesker?" - de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. Men hvis vi siger: Fra mennesker! vil hele folket stene os, for de er overbevist om, at Johannes var en profet."
Og de svarede Jesus: "Vi ved det ikke." Og de svarede Jesus: "Vi ved det ikke." Og de svarede, at de ikke vidste, hvorfra den var.
Da sagde han til dem: "Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette. Da sagde Jesus til dem: "Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette." Da sagde Jesus til dem: "Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette."

Sankt Dogbert Når tre forfattere skriver så ens, er det indlysende, at de har kopieret hinanden. Man kan selvfølgelig hævde — sammen med de to Jehovas Vidner — at forfatterne er enige, fordi de er guddommeligt inspireret af den samme Helligånd, Halleluja! — men så er det jo underligt, dels at der er så mange forskelle på de tre evangelier, som der er, og dels at Johannesevangeliet slet ikke følger samme mønster.

Man har prøvet at forklare det med, at alle tre evangelier bygger på en mundtlig tradition, hvor man meget omhyggeligt har husket hvert eneste ord, der var dryppet fra Jesus' søde læber. Men Lukas og Matthæus har også ord af Johannes Døberen og Satan, som er endnu mere enslydende, end Jesus' ord. Desuden deler de tre evangelier den samme rækkefølge af de enkelte episoder, og den slags er mundtlige traditioner normalt meget dårlige til at bevare.

Matthæus, Markus og Lukas har skrevet af efter hinanden. Men hvem har skrevet af efter hvem? Dette spørgsmål er kendt som Det Synoptiske Problem.

Kirkefædrene

Selvkastration
Origines kastrerede sig selv for at blive eunuk for himmeriget

Så vidt vides var Irenæus (ca. 130 - ca. 200) den første, der udtalte sig om, i hvilken rækkefølge de fire evangelier var skrevet. Irenæus skrev omkring år 180, at Matthæusevangeliet var skrevet først, derefter Markus, så Lukas og til sidst Johannes.(1) Kort sagt, i den samme rækkefølge som de optræder i Bibelen.

Dette blev selvfølgelig ikke uden videre accepteret — F.eks var Origenes enig,(2) mens Clemens af Alexandria (ca. 150 - ca. 215) i stedet mente, at de to evangelier med Jesus' stamtavler (d.v.s. Matthæus og Lukas) var ældst med Markus på tredjepladsen.(3)

Kirkefædrene fortalte ikke, hvor de havde deres "viden" fra, men når nu traditionen havde sat navne på de fire evangelier, var det logisk nok, at Matthæus skulle være den første. Han var jo en af de tolv apostle og havde fulgt Jesus fra første færd, mens Markus og Lukas havde deres oplysninger på anden hånd.

Johannes kommer til sidst, for ganske vist var han også apostel, men traditionen ville vide, at han først skrev sit evangelium, da han var meget gammel.

Augustin af Hippo

Omkring år 400 slog Augustin af Hippo (354-430) rækkefølgen endeligt fast. Og vigtigere endnu: Augustin fortalte samtidig, at det var i denne rækkefølge, de havde kopieret hinanden — naturligvis med lidt guddommelig hjælp fra Helligånden:

Den augustinske model
Den augustinske model. Markus kopierer Matthæus. Lukas kopier både Matthæus og Markus.

I.3. Så disse fire evangelister, velkendte i hele verden (og måske er de fire på grund af dette, siden der er fire dele af verden) […] anses for at have skrevet i denne rækkefølge: først Matthæus, så Markus, tredje Lukas og til sidst Johannes. […]

I.4. Af disse fire er det ganske vist kun Matthæus, der anses for at have skrevet på det hebraiske sprog, de andre på græsk. Og selvom de synes at have fulgt en vis handling af deres egen, erkendes det alligevel, at hver af dem ikke ønskede at skrive, som om han var uvidende om dem før ham, eller ved en fejltagelse udelade det, som den anden havde skrevet. Men da enhver af dem var inspireret, tilføjede han ikke en unødvendig fordobling til sit eget arbejde.

Augustin, De Consensu Evangelistarum (ca. år 400)(4)

Beham's dødstræ
Augustin var også manden, der opfandt arvesynden.

Desværre forklarer Augustin ikke, hvor han har sin "viden" fra, eller hvorfor Johannes, der selv var discipel, skulle have kigget i alle tre andre evangelier sammen med Helligånden og alligevel har skrevet et evangelium, der er så forskelligt fra de andre tre.

Hvis vi ser bort fra Johannesevangeliet og fra Helligånden, får vi den augustinske model, der er tegnet til højre: Matthæus har skrevet først (på hebraisk), derefter har Markus skrevet af efter Matthæus. Augustinus kalder Markus for en "efterfølger og forkorter" af Matthæus. Til sidst har Lukas skrevet af efter både Matthæus og Markus.

Denne augustinske model har været gældende i halvandet årtusinde. Så selvom det kommer som et chok for Jehovas Vidner og andre missionærer, så er der absolut intet nyt i, at evangelisterne har skrevet af efter hinanden.

Griesbach og De Synoptiske Evangelier

Griesbach's model
Griesbach's model.

I 1776 udgav den tyske forsker Johann Griesbach bogen "Synopsis Evangeliorum Matthaei, Marci et Lucae".

Ordet "synopsis" betyder "set sammen" på græsk, og i denne bog præsenterede Griesbach teksten fra de tre evangelier spaltevis opstillet, side om side.

Johannesevangeliet kunne ikke tages med i denne oversigt, fordi handlingen i dette evangelium er alt for forskellig fra de tre andre. Griesbach kaldte derfor Matthæus, Markus og Lukas for de synoptiske evangelier.

Griesbach indførte også en ændring til Augustin's model (billedet til venstre): Nu var det ikke længere Lukas, men Markus der var det yngste og dermed det mest uoriginale af de tre evangelier.

Ifølge Griesbach har Lukas kopieret Matthæus, og bagefter har Markus kopieret både Matthæus og Lukas.

Denne teori var allerede opfundet 12 år forinden af Henry Owen i bogen "Observations on the Four Gospels" (1764), og den blev forsvaret så sent som i 1964, da William Farmer udgav "The Synoptic Problem, A Critical Analysis". Ja, faktisk minder teorien om den, som Clemens af Alexandria havde fremsagt allerede 1.500 år forinden (se længere oppe), selvom Clemens ganske vist ikke havde udtalt sig om, hvorvidt Matthæus eller Lukas var ældst.

To og Fire Kilder

Tokildehypotesen
Tokildehypotesen: Lukas og Matthæus kopierer Markus og Q.

Efterhånden gik det op for forskerne, at det forholdt sig lige omvendt: De sidste 150 år har der været næsten total enighed om, at Markus er det ældste evangelium.

Dette viser, at Augustinus' skråsikre påstande om rækkefølgen af evangelierne var fejlagtig. Og ikke bare det, men Augustinus havde også påstået, at Matthæus' oprindeligt havde skrevet sit evangelium på hebraisk. Den påstand bliver punkteret, når det nu viser det sig, at Matthæus har kopieret Markus' græske tekst — ofte ord for ord.

Men hvis Matthæus og Lukas har kopieret Markus, hvor kommer så det materiale fra, som Markus ikke har? Allerede i 1838 kom Christian Hermann Weisse med den såkaldte Tokildehypotese i bogen "Die evangelische Geschichte kritisch und philosophisch bearbeitet" (Leipzig, 1838). Teologerne Lachmann og Wilke udviklede cirka samtidigt lignende teorier, men uafhængigt af Weisse.

Tokildehypotesen
Firekildehypotesen: Matthæus og Lukas kopierer Markus og Q. Desuden har Matthæus og Lukas hver sit ekstramateriale.

Ifølge denne teori havde Matthæus og Lukas kopieret Markus, men samtidig havde de haft en kilde mere. En bog, som desværre ikke findes mere, men som forskerne kaldte "Q" (efter det tyske ord for kilde, Quelle). Matthæus og Lukas havde hver for sig taget det fra Markus og "Q", som de syntes om (tegningen til venstre).

I 1924 i bogen "The Four Gospels" foreslog Burnett Hillman Streeter en variant: Firekildehypotesen (navnet er lidt uheldigt, da der også findes en firekildehypotese om Det Gamle Testamente).

Ifølge denne hypotese, der i dag er den mest udbredte, har Matthæus udover Markus og "Q" haft noget materiale (mundtligt eller skriftligt), som vi tilsammen kalder "M", mens Lukas har haft noget ekstramateriale kaldet "L" (billedet til højre).

Det skal tilføjes, at billedet til højre er stærkt forenklet: Udover "Q", "M" og "L" introducerer Streeter et Proto-Lukas, antiochenske dokumenter og beretninger om Jesus' barndom. Som man kan se, vokser antallet af ikke-eksisterende dokumenter hastigt.

Farrer-Goulder

Farrer-Goulder
Farrer. Matthæus kopierer Markus. Lukas kopier Markus og Matthæus.

Manuskriptet Q skal forklare, hvordan Matthæus og Lukas uafhængigt af hinanden kan have de samme tilføjelser til Markus' evangelium. Men hvorfor skulle man i grunden forudsætte, at de er uafhængige?

Markus er det mest sjældne evangelium, så hvis Lukas har læst Markus, hvorfor skulle han så ikke også have læst det langt mere udbredte Matthæus?

Hvis Lukas (og Matthæus) har haft "Q" i hånden, som er så uhyre sjældent, at der ikke eksisterer det mindste fragment, og ingen af kirkefædrene har hørt om det, hvorfor skulle Lukas så ikke have læst det populære Matthæusevangelium?

Lukas siger selv, at han kender flere evangelier:

Lukas 1,1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os,
Lukas 1,2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere,
Lukas 1,3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus,

"Q" formodes udelukkende at indeholde Jesus-ord, men Lukas siger, at han har benyttet sig af beskrivelser af »begivenheder« — d.v.s. ikke bare Jesus-ord, men beretninger om Jesus' dåb, mirakler, arrest, korsfæstelse, død og genopstandelse.

Lukas' egne ord beskriver langt bedre Matthæusevangeliet end "Q". Så i stedet for at opfinde en masse ikke-eksisterende manuskripter, er det langt lettere at antage, at Lukas har læst både Markus og Matthæus.

Denne teori, der oprindeligt blev fremsat af Austin Farrer i 1955 og senere forsvaret af Michael D. Goulder, er dog endnu ikke særligt udbredt.

 
Guds hånd

Se meget mere om manuskriptet Q, og om Lukas kan have læst Matthæusevangeliet.

Eksterne Links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Irenæus: »So Matthew among the Hebrews issued a writing of the gospel in their own tongue, while Peter and Paul were preaching the gospel at Rome and founding the Church. After their decease Mark, the disciple and interpreter of Peter, also handed down to us in writing what Peter had preached. Then Luke, the follower of Paul, recorded in a book the gospel as it was preached by him. Finally John, the disciple of the Lord, who had lain on his breast, himself published the Gospel, while he was residing at Ephesus in Asia.«

Imod Kætterne 3,1,1.

Origenes er citeret af Eusebius i dennes Kirkehistorie 6,25,3-6.

(4) Med hensyn til de fire evangelier, som er de eneste i Guds Kirke under himlene, der ikke modsiges, lærte jeg ved overlevering, at det første blev skrevet af den forhenværende tolder Matthæus, som senere blev Jesu Kristi apostel. Han udgav det for de troende, der kom fra jødedommen, og han skrev det på det hebraiske sprog.
(5) Det andet er af Markus, som skrev det under Peters vejledning. Denne anerkender ham da også i sit katolske Brev som sin søn, idet han siger således: "Den medudvalgte i Babylon og min søn Markus hilser eder.
(6) Det tredje er af Lukas. Han skrev det med Paulus' anerkendelse for hedningekristne. Til alle disse kommer Johannesevangeliet.

Citeret fra Eusebius' Kirkehistorie ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1945. Ortografien nænsomt moderniseret

Clemens om evangelierne:

(5) I samme bog har Klemens fremdeles fremsat de gamle presbyteres overlevering om evangeliernes rækkefølge på følgende måde: Han sagde, at af evangelierne var de, som indeholder slægtsregistre, tidligst skrevet.
(6) Hvad Markusevangeliet angår, var sammenhængen følgende: Peter prækede offentligt ordet i Rom og forkyndte evangeliet ved Ånden, men mange, der var tilstede der, forlangte, at Markus, der havde fulgt ham i lang tid og huskede det, han fortalte, skulde skrive det sagte op. Han gjorde det og overgav evangeliet til dem, der havde bedt derom.
(7) Da Peter havde fået det at vide, blandede han sig ikke i sagen, hverken således, at han hindrede eller tilskyndede ham.

Citeret fra Eusebius' Kirkehistorie 6,14,5-7. ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1945. Ortografien nænsomt moderniseret

Min oversættelse af Augustinus, taget fra denne side: Augustinus

»I.3. So these four evangelists, well-known throughout the entire world (and perhaps they are four because of this, since there are four parts of the world, through the whole of which, they have proclaimed, in a certain manner by the very sacrament of their own number, that the church of Christ has spread) are regarded to have written in this order: first Matthew, then Mark, third Luke, and last John.«

»I.4. Of these four, to be sure, only Matthew is regarded to have written in the Hebrew language, the others in Greek. And although they seem to have each maintained a certain story line of their own, it is still recognized that each one of them did not want to write as if ignorant of another before him or omit by mistake the things that the other is found to have written. But as each was inspired, he did not add an unnecessary duplication for his own work.«


Op til sektion om Det Nye Testamente