Skudsmålsbøger

Skudsmålsbog
Første opslag i en Skudsmålsbog.

I de gode, gamle dage var ethvert tyende udstyret med en skudsmålsbog. Her er et eksemplar fra det forrige århundredeskifte:

Skudsmaalsbog

for
Norma Thostrup
F. i Kbhn den 22 Marts 1892


Pris 20 Øre indbunden.

Godkjendt i Henhold til Justitsministeriets
Cirkulære af 27de Januar 1880.

Kjøbenhavn.
Forlagt af J. H. Schulz.
Faaes hos Universitetsboghandler G.E.C. Gad,
Vimmelskaftet 32

Skudsmålsbog
Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger

Forrest i bogen var et par sider med Uddrag af Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. Her er en af paragrafferne.

§ 6.

Enhver, der ankommer til Kjøbenhavn eller en anden Kjøbstad, for sammesteds at tage Tjeneste som Tyende, eller paa Landet tager saadan Tjeneste i et Pastorat, hvori han eller hun ikke hidtil har opholdt sig, skal anmelde det i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og paa Landet for Sognepræsten, og af samme lade sin Skudsmaalsbog paategne. I disse Tilfælde bør saadan Anmeldelse ogsaa skee af den Huusbond, der tager Tyendet i Tjeneste. Anmeldelserne bør skee i Kjøbstæderne inden 24 timer, og paa Landet inden 4 Dage efter Ankomsten.

Ligeledes skal Enhver, der forlader den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende, forinden Afrejsen anmelde dette for fornævnte Embedsmand, der da har at indtegne i Skudsmaalsbogen, at Anmeldelse er skeet, men iøvrigt Intet om Tyendets Forhold.

Endelig bør i Kjøbenhavn Anmeldelse til Politiet saavel af Huusbond som af Tyendet og Anmærkning om Anmeldelsen i Skudsmaalsbogen ogsaa ellers skee, hver Gang et Tyende forlader eller tiltræder en Tjeneste, hvilken Anmeldelse bør foregaae inden 24 Timer derefter.

Skudsmålsbogen skulle følge tyendet hele livet. Hver gang man flyttede til et andet sogn, skulle præsten påtegne det i bogen, og hver gang man skiftede job, skulle husbonden notere det.

Som det fremgår af paragraffen, gjaldt der særregler for København. Hovedstaden regnedes som købstad, men den var så stor, at et tyende let kunne skifte arbejde livet igennem uden at »forlade den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende«. For at have lidt kontrol over tyendet, skulle ethvert jobskifte i København derfor registreres i skudsmålsbogen.

Hvis ikke man havde en skudsmålsbog, kunne man altså ikke få arbejde, og man kunne ikke forlade sit fødesogn.

Skudsmålsbog
Denne Bog autoriseres […]

Bogen skulle autoriseres af præsten — det var jo ham, der havde stået for konfirmationsundervisningen. Dette eksemplar er dog underskrevet af en politiassistent, eftersom politiet tog sig af opgaven i købstæderne.

Denne Bog autoriseres til Brug
for
Norma Thostrup
der ifølge foreviste Attester
er født heri Staden den
22. Marts 1892, døbt den
19. Juni s.A. i Holmens
Kirke og konfirmeret
i Sct Ansgarii-Kirke
den 29. April 1906. -

[Stemplet]
KJØBENHAVNS POLITI
10/12 1906
STATION No. 6.

Præsten (eller politiet) skulle attestere, at tyendet var konfirmeret. Hvis ikke man var konfirmeret, kunne man ikke altså ikke få arbejde eller rejse udensogns. I øvrigt kunne man heller ikke stå fadder, "trække i kongens klæder", indgå ægteskab eller vidne.

Som vi vil kunne se på næste side, har Norma Thostrup kun været 14 år og 8 måneder, da hun skulle ud og tjene. Formuleringen med »at træde i de voksnes rækker« var ikke blot en floskel dengang.

Skudsmålsbog
Norma Thorstrup har tjent mig […]

De øvrige sider skulle nu udfyldes af herskaberne, hver gang tyendet skiftede tjenestested. Teksten her er meget kortfattet: »Norma Thorstrup [sic] har tjent mig fra 1 December 1906 til 1 Juni 1907 E. H. Kolbe Gasværksvej 21 -'« og derefter stemplet »KJØBENHAVNS POLITI d. 8/6 07. STATION 5.«. Station 5 lå på Vesterbro Torv, så det var lige om hjørnet i forhold til Gasværksvej.

Der er en naturlig forklaring på, at teksten er så afmålt. Lad os se en paragraf mere:

§ 5.

Enhver Huusbond skal, forinden et Tyende forlader hans Tjeneste, indføre i dets Skudsmaalsbog, fra og til hvilken Tid Tyendet har tjent ham, samt i hvilken Egenskab.

Det beroer paa Huusbonden, om han vil tilføie noget Vidnesbyrd on Tyendets Forhold i Tjenestetiden.

Den Husbond, som mod bedre Vidende giver Tyendet et fordelagtigt Skudsmaal, hvorved tredie Mand kan skuffes, skal ifølge Lovgivningens almindelige Grundsætninger staae den Skadelidende til Ansvar, og kan efter Omstændighederne dømmes i Bøder indtil 20 Rdl.

Giver Huusbonden i Skudsmaalsbogen Tyender et ufordelagtigt Vidnesbyrd, som kan være det hinderligt i at faae nye Tjenester, og han ikke kan tilveiebringesaadanne Oplysninger, som give antagelig Formodning for, at han har havt tilstrækkelig Grund hertil, skal han erstatte Tyendet den foraarsagede Skade og ansees med Straf, der bestemmes, hvis fornærmelige Beskyldninger ere fremførte, efter Lovene om Fornærmelser i Ord, og ellers til Bøder af Beløb indtil 20 Rdl.

Så husbonden havde pligt til at skrive, i hvilken periode tyendet havde tjent ham, og han havde ret til at komme med et par ekstra kommentarer. Men hvis han var for positiv, kunne han komme til at betale 20 rigsdaler til tyendets næste herskab, og hvis han var for negativ, kunne han risikere at skulle betale 20 rigsdaler til tyendet. Derfor afholdt husbonden sig i reglen fra yderligere kommentarer.

I dette tilfælde var der måske tale om overdreven forsigtighed. Som vi straks skal se, havde husbonden i sin tid stået fadder til Norma.

Skudsmålsbog
Bånd og segl

Alt dette kunne få en til at tro, at det var fristende for et tyende at rive dårlige anbefalinger ud af bogen. Dette var imidlertid på det strengeste forbudt og medførte fængselsstraf på vand og brød:

§ 9.

Den, som udriver Blade af sin Skudsmaalsbog eller forsætligen gør Noget i samme ulæseligt, bør bøde fra 5 til 10 Rdl. eller straffes med simpelt Fængsel i indtil 8 Dage eller Fængsel paa Vand og Brød i indtil 3 Dage.

Som man kan se, gik der to snore gennem samtlige sider i bogen — og allerbagerst var snorene fæstnet med præstens (eller politiets) laksegl.

§ 1.

[…] Forinden en saadan Bog maa bruges, forsynes den i Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder med Politiøvrighedens, men paa Landet med Sognepræstens Segl, der fæstes paa den Lidse, der er dragen gjennem Bogen. […]

Skudsmålsbøgerne blev afskaffet i 1921.

Norma Thostrup's Liv og levned

Registerblad
Politiets Registerblad

Der er et mysterium ved denne skudsmålsbog: Hvorfor er der kun registreret seks måneders arbejde? Hvordan har Norma Thostrup kunnet forsøge sig selv resten af livet?

Heldigvis er Danmark et land, der er så gennemregistreret (hvad skudsmålsbøgerne jo er et eksempel på), at mange spørgsmål kan besvares.

Normas far, Peter Theodor Eduard Thostrup, var skibsbygger. Det maritime islæt ser man ved, at familiens første adresser var i Nyboder, nemlig Delfingade 20 og Elsdyrgade 38. Det fremgår jo også af Normas Skudsmålsbog, at hun var blevet døbt i Holmens kirke.

Moderen hed Martine Maria Magdalene, og som navnet antyder, var hun katolik. Ved folketællingerne i 1906 og 1911 står hun opført som medlem af Folkekirken (det har måske været et krav for at blive gift), men børnene er alle registrerede som katolikker. Som skudsmålsbogen fortæller, var Norma blevet konfirmeret i (den katolske) Sankt Ansgar Kirke.

Norma Thostrup var tvilling, så hun delte fødselsdagen 22/3 1892 med sin søster Erna. Som datter af en katolik fik Norma masser af søskende. Ved folketællingerne i 1906 og 1911 anføres ganske vist "kun" syv børn i hjemmet, men flere af Normas søskende var døde som små, og storesøsteren var flyttet hjemmefra.

Faderen droppede tidligt sit hverv som skibsbygger, og fik istedet arbejde som maskinmester på Nørrebro Teater i Ravnsborggade. Familiens næste adresser ligger alle tæt på teateret: Ravnsborg Tværgade 4, Schleppegrellsgade 8, Fælledvej 17, Ravnsborggade 21, Ravnsborggade 16 og Wesselsgade 23. Da moderen døde i 1914, giftede faderen sig med en berømt skuespillerinde, Mathilde Vilhelmine Felumb Friis (1872-1945), ikke kun kendt fra Nørrebro Teater, men også fra Frederiksberg Teater, sommerrevyer og ikke mindre end 62 stumfilm.

Norma selv kom, som vi har set, ud at tjene som 14-årig. Herskabet på Gasværksvej var Eduard Harald Kolbe og hustru Vilhelmine Frederikke. De var Normas gamle naboer, der havde boet i Elsdyrgade 40, dengang Norma boede i nummer 38, og både Eduard og Vilhelmine havde stået fadder ved Normas (og Ernas) dåb.

Som en sidebemærkning krydsedes de to familier igen senere: En af drengene, Hans Peter Kolbe, blev senere far til dirigenten Grethe Kolbe, og Grethe Kolbe fik sin uddannelse under Svend Christian Felumb, der næsten nødvendigvis må have været i familie med Normas nye mor, Mathilde Vilhelmine Felumb.

Politiets registerblad (billedet til højre) viser, at efter det halve år på Gasværksvej 21,(1) flyttede hun til Wesselsgade 23 med forklaringen: »Hjemme«. Det var jo her, familien Thostrup boede på dette tidspunkt. Fire år senere flyttede hun til Classensgade 7, men historien fortæller ikke, hvordan hun kunne gøre dette uden sin skudsmålsbog.

Dette registerblad blev frameldt 1/11 1914, fordi hun nu ikke længere var "TJP" (tjenestepige), men istedet blev registreret som "Expeditrice" i Hørsholmsgade. Igen står der »Hjem«, eftersom familien nu var flyttet til Hørsholmsgade 32.

Norma blev frameldt som ekspeditrice 1/5 1916, samme år som hun blev gift med viktualiehandler Peder Christian Jensen. Folketællingerne fra 1925 og 1930 viser, at parret boede Valby Langgade 21, og at de havde tre børn og husassistent.

Norma hed nu Jensen, men det gamle efternavn blev videreført af sønnen, Jørgen Thostrup Jensen.

 
Guds hånd

Læs evt. hvad Bibelen siger om konfirmation.

Eksternt link

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Den skarpsindige og skarpøjede læser vil bemærke, at der står nr. 17. I løbet af det halve år Norma var i tjeneste, flyttede familien Kolbe fra nr. 17 til 21.

Folk flyttede meget dengang.


Op til Artikler