Skudsmålsbøger

Skudsmålsbog
Første opslag i en Skudsmålsbog. (134 KB)

I de gode, gamle dage var ethvert tyende udstyret med en skudsmålsbog. Her er et eksemplar fra det forrige århundredeskifte:

Skudsmaalsbog

for
Norma Thostrup
F. i Kbhn den 22 Marts 1892


Pris 20 Øre indbunden.

Godkjendt i Henhold til Justitsministeriets
Cirkulære af 27de Januar 1880.

Kjøbenhavn.
Forlagt af J. H. Schulz.
Faaes hos Universitetsboghandler G.E.C. Gad,
Vimmelskaftet 32

Skudsmålsbog
Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger (145 KB)

Forrest i bogen var et par sider med Uddrag af Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. Her er en af paragrafferne.

§ 6.

Enhver, der ankommer til Kjøbenhavn eller en anden Kjøbstad, for sammesteds at tage Tjeneste som Tyende, eller paa Landet tager saadan Tjeneste i et Pastorat, hvori han eller hun ikke hidtil har opholdt sig, skal anmelde det i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og paa Landet for Sognepræsten, og af samme lade sin Skudsmaalsbog paategne. I disse Tilfælde bør saadan Anmeldelse ogsaa skee af den Huusbond, der tager Tyendet i Tjeneste. Anmeldelserne bør skee i Kjøbstæderne inden 24 timer, og paa Landet inden 4 Dage efter Ankomsten.

Ligeledes skal Enhver, der forlader den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende, forinden Afrejsen anmelde dette for fornævnte Embedsmand, der da har at indtegne i Skudsmaalsbogen, at Anmeldelse er skeet, men iøvrigt Intet om Tyendets Forhold.

Endelig bør i Kjøbenhavn Anmeldelse til Politiet saavel af Huusbond som af Tyendet og Anmærkning om Anmeldelsen i Skudsmaalsbogen ogsaa ellers skee, hver Gang et Tyende forlader eller tiltræder en Tjeneste, hvilken Anmeldelse bør foregaae inden 24 Timer derefter.

Skudsmålsbogen skulle følge tyendet hele livet. Hver gang man flyttede til et andet sogn, skulle præsten påtegne det i bogen, og hver gang man skiftede job, skulle husbonden notere det.

Som det fremgår af paragraffen, gjaldt der særregler for København. Hovedstaden regnedes som købstad, men den var så stor, at et tyende let kunne skifte arbejde livet igennem uden at »forlade den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende«. For at have lidt kontrol over tyendet, skulle ethvert jobskifte i København derfor registreres i skudsmålsbogen.

Hvis ikke man havde en skudsmålsbog, kunne man altså ikke få arbejde, og man kunne ikke forlade sit fødesogn.

Skudsmålsbog
Denne Bog autoriseres… (169 KB)

Bogen skulle autoriseres af præsten — det var jo ham, der havde stået for konfirmationsundervisningen. Dette eksemplar er dog underskrevet af en politiassistent, eftersom politiet tog sig af opgaven i købstæderne.

Denne Bog autoriseres til Brug
for
Norma Thostrup
der ifølge foreviste Attester
er født heri Staden den
22. Marts 1892, døbt den
19. Juni s.A. i Holmens
Kirke og konfirmeret
i Sct Ansgarii-Kirke
den 29. April 1906. -

[Stemplet]
KJØBENHAVNS POLITI
10/12 1906
STATION No. 6.

Præsten (eller politiet) skulle attestere, at tyendet var konfirmeret. Hvis ikke man var konfirmeret, kunne man ikke altså ikke få arbejde eller rejse udensogns. I øvrigt kunne man heller ikke stå fadder, "trække i kongens klæder", indgå ægteskab eller vidne.

Som vi vil kunne se på næste side, har Norma Thostrup kun været 14 år og 8 måneder, da hun skulle ud og tjene. Formuleringen med »at træde i de voksnes rækker« var ikke blot en floskel dengang.

Skudsmålsbog
Norma Thorstrup har tjent mig… (121 KB)

De øvrige sider skulle nu udfyldes af herskaberne, hver gang tyendet skiftede tjenestested. Teksten her er meget kortfattet: »Norma Thorstrup [sic] har tjent mig fra 1 December 1906 til 1 Juni 1907 [underskrift] Gasværksvej 21 -'« og derefter stemplet »KJØBENHAVNS POLITI d. 8/6 06. STATION 5.«

Der er en naturlig forklaring på, at teksten er så afmålt. Lad os se en paragraf mere:

§ 5.

Enhver Huusbond skal, forinden et Tyende forlader hans Tjeneste, indføre i dets Skudsmaalsbog, fra og til hvilken Tid Tyendet har tjent ham, samt i hvilken Egenskab.

Det beroer paa Huusbonden, om han vil tilføie noget Vidnesbyrd on Tyendets Forhold i Tjenestetiden.

Den Husbond, som mod bedre Vidende giver Tyendet et fordelagtigt Skudsmaal, hvorved tredie Mand kan skuffes, skal ifølge Lovgivningens almindelige Grundsætninger staae den Skadelidende til Ansvar, og kan efter Omstændighederne dømmes i Bøder indtil 20 Rdl.

Giver Huusbonden i Skudsmaalsbogen Tyender et ufordelagtigt Vidnesbyrd, som kan være det hinderligt i at faae nye Tjenester, og han ikke kan tilveiebringesaadanne Oplysninger, som give antagelig Formodning for, at han har havt tilstrækkelig Grund hertil, skal han erstatte Tyendet den foraarsagede Skade og ansees med Straf, der bestemmes, hvis fornærmelige Beskyldninger ere fremførte, efter Lovene om Fornærmelser i Ord, og ellers til Bøder af Beløb indtil 20 Rdl.

Så husbonden havde pligt til at skrive, i hvilken periode tyendet havde tjent ham, og han havde ret til at komme med et par ekstra kommentarer. Men hvis han var for positiv, kunne han komme til at betale 20 rigsdaler til tyendets næste herskab, og hvis han var for negativ, kunne han risikere at skulle betale 20 rigsdaler til tyendet. Derfor afholdt husbonden sig i reglen fra yderligere kommentarer.

Her er der i øvrigt et mysterium: Denne skudsmålsbog er en, jeg har arvet, men jeg kan se på underskriften, at det er husbonden, jeg er i familie med — og som jeg altså ad omveje har arvet bogen fra. Hvorfor har han beholdt hendes bog? Og hvordan har han kunnet beholde bogen, efter at politiet har stemplet i den? Er Norma Thostrup stoppet med at tjene som 15-årig? Jeg ved det ikke, men se det eksterne link forneden for lidt flere oplysninger.

Skudsmålsbog
Bånd og segl (112 KB)

Nu skulle man tro, det var fristende for et tyende at rive dårlige anbefalinger ud af bogen, men det var på det strengeste forbudt og medførte fængelsstraf på vand og brød:

§ 9.

Den, som udriver Blade af sin Skudsmaalsbog eller forsætligen gør Noget i samme ulæseligt, bør bøde fra 5 til 10 Rdl. eller straffes med simpelt Fængsel i indtil 8 Dage eller Fængsel paa Vand og Brød i indtil 3 Dage.

Som man kan se, gik der to snore gennem samtlige sider i bogen — og allerbagerst var snorene fæstnet med præstens (eller politiets) laksegl.

§ 1.

[…] Forinden en saadan Bog maa bruges, forsynes den i Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder med Politiøvrighedens, men paa Landet med Sognepræstens Segl, der fæstes paa den Lidse, der er dragen gjennem Bogen. […]

Skudsmålsbøgerne blev afskaffet i 1921.

 
Guds hånd

Læs evt. hvad Bibelen siger om konfirmation.

Eksternt link

Yderligere information


Op til Artikler