Skabelsen

Æble Fra tid til anden, kommer der forslag om at bruge Skabelsesberetningen i skolen som et "alternativ" til evolutionsteorien. Vel at mærke, ikke i USA's Bibelbælte, men her i Danmark. Det hævdes ofte, at evolutionsteorien og skabelsesberetningen skulle komplementere hinanden.

Derfor er det på tide med en gennemgang af Skabelsesberetningen. Men inden da, er der lige to grundlæggende problemer med Bibelens beretning.

Det ene er, at der faktisk er to forskellige og indbyrdes modstridende historier. Det andet er påstanden om, at Jorden skulle være skabt på 6 dage.

De to forskellige historier

Skabelsesberetningen har det problem tilfælles med store dele af det Gamle Testamente, at der er to forskellige historier med to forskellige guder, der hedder henholdsvis Elohim og Jahve:

Forskellen fremgår af denne oversigt:

Dinosaurus med Bibel
Hvornår blev dinosaurerne skabt?
1. Gud (Hebr.: Elohim) (1. Mosebog 1,1-2,3) 2. Gud Herren (Hebr.: Jahve Elohim) (1. Mosebog 2,4-2,25)
Skrevet 621-612 fvt. Skrevet ca. 920 fvt.
Jorden er dækket af vand. Jorden er en ørken.
Gud skaber gennem det talte ord. Gud Herren bruger fingrene og former mennesker, dyr, fugle og fisk af jord.
»Guds ånd svævede over vandene.« Gud Herren er menneskelignende og lever (bogstaveligt talt) nede på jorden.
Gud skaber Sol, Måne, stjerner og levende væsener. Gud Herren skaber kun levende væsener.
Gud skaber fugle på fjerdedagen og landlevende dyr på femtedagen. Gud Herren skaber fugle og dyr samtidigt.
Gud skaber dyr før mennesker. Gud Herren skaber manden før dyrene.
Gud skaber mand og kvinde samtidigt. Gud Herren skaber kvinden efter dyrene.
Moralen er: Hold sabbatten hellig. Moralen er: Kvinden er skabt som mandens medhjælp.

Hvad for en af historierne er det, der skal bruges i undervisningen?

I den ene historie skabes der først planter (1 Mosebog 1,11-12), så fisk og fugle og — en "dag" senere — de landlevende dyr (1 Mosebog 1,20-25), og til allersidst mand og kvinde (1 Mosebog 1,26-27).

1 Mosebog 1,20: Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og det skete;

[. . .]

1 Mosebog 1,23: Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
1 Mosebog 1,24: Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete;
1 Mosebog 1,25: Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
1 Mosebog 1,26: Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27: Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

I den anden historie bliver manden skabt før planterne (1 Mosebog 2,5-9), derefter skabes alle vilde dyr, fordi »Det er ikke godt, at mennesket er alene«, og i denne historie skabes fugle og landdyr samtidigt (1 Mosebog 2,18-19), og til allersidst kvinden (1 Mosebog 2,21-22).

1 Mosebog 2,5: var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,
1 Mosebog 2,6: men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden.
1 Mosebog 2,7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
1 Mosebog 2,8: Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.
1 Mosebog 2,9: Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
1 Mosebog 2,18: Gud Herren sagde: "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham."
1 Mosebog 2,19: Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn.
1 Mosebog 2,21: Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
1 Mosebog 2,22: Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.

Er Jorden skabt på 6 dage?

Hans Tausens bibel
Illustration fra Hans Tausens oversættelse af Mosebøgerne, 1535

Det er der næppe mange danske kristne, der tror på i dag - i stedet hører man ofte denne forklaring: Ordet "dag" skal forstås som "et tidsinterval af en vis udstrækning", og kan derfor læses som "en geologisk periode".

Denne forklaring har en del problemer:

  1. Forklaringen er ikke nogen forklaring, men en påstand:

    Ordet "yom" (hebraisk for dag) optræder 1.153 gange, og yammim (dage) 811 gange i det Gamle Testamente. Hver gang betyder det "24 timer", og alligevel påstås det, at lige præcis i Skabelsesberetningen kan "yom" pludselig betyde "5-10 milliarder år".

  2. For hver dag skriver forfatteren: »Så blev det aften, og det blev morgen, første dag«, »Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag« o.s.v. Hvad betyder "aften" og "morgen", hvis "dagen" er en geologisk periode af ukendt udstrækning?

  3. Den sidste dag hvilede Gud sig: »på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført«. Er den syvende dag så også "en geologisk periode af ukendt udstrækning"? Hviler Gud sig stadigvæk? Det kunne i al fald forklare en hel del her i verden.

  4. "Forklaringen" gør andre fejl i Bibelen værre: Vi får at vide, at Gud skaber planterne på andendagen (1 Mosebog 1,11-13), men først skaber Solen på tredjedagen (1 Mosebog 1,14-19)

    1 Mosebog 1,11: Gud sagde: "Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden." Og det skete;
    1 Mosebog 1,12: jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.
    1 Mosebog 1,13: Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.
    1 Mosebog 1,14: Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år,
    1 Mosebog 1,15: og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete;
    1 Mosebog 1,16: Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.
    1 Mosebog 1,17: Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,
    1 Mosebog 1,18: til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt.
    1 Mosebog 1,19: Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

    Planterne kunne sikkert klare sig 1 enkelt dag uden sol, men næppe gennem "en geologisk periode".

  5. Uanset "periodernes længde" kommer vi ikke uden om, at rækkefølgen strider imod videnskab og sund fornuft:

    Fuglene bliver skabt en "dag" før de landlevende dyr (1 Mosebog 1,20-24), selvom vi i dag ved, at fuglene nedstammer fra dinosaurerne.

    1 Mosebog 1,20: Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og det skete;

    [. . .]

    1 Mosebog 1,23: Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
    1 Mosebog 1,24: Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete;

    Jorden (med planter) skabes før Solen (1 Mosebog 1,9-15), selvom vi i dag ved, at Jorden drejer rundt om Solen, og at planter skal have lys for at kunne formere sig.

    1 Mosebog 1,9: Gud sagde: "Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!" Og det skete.
    1 Mosebog 1,10: Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
    1 Mosebog 1,11: Gud sagde: "Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden." Og det skete;
    1 Mosebog 1,12: jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.
    1 Mosebog 1,13: Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.
    1 Mosebog 1,14: Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år,

    Mennesket skabes før andre dyrearter (1 Mosebog 2,18-19), selvom vi i dag ved, at mennesket blot er endnu en sent opstået dyreart.

    1 Mosebog 2,18: Gud Herren sagde: "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham."
    1 Mosebog 2,19: Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn.

    Kvinden skabes længe efter manden (1 Mosebog 2,7-21), selvom menneskeheden næppe kunne overleve et par "geologiske perioder" uden kvinder.

1 Mosebog 2,7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

[. . .]

1 Mosebog 2,21: Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
1 Mosebog 2,22: Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.

Yderligere information


Op til Gamle Testamente