Dette er en gennemgang af den anden af de to skabelsesberetninger, der indleder Bibelen.
Den første skabelsesberetning står i 1 Mosebog kapitel 1-2,3, hvor jorden med alle planter, dyr og mennesker er skabt af Elohim, der i den danske oversættelse slet og ret kaldes Gud.
|
|
| Blev mennesker og dyr skabt samtidigt? |
Nu bliver den verden, som Gud (Elohim) lige har skabt, skabt én gang til af en Gud ved navn Jehovah, Jahve eller Yahu. I den danske Bibeloversættelse kaldes han Gud Herren for at skjule, at der er tale om to forskellige historier om to forskellige guder. I Fr. Buhl's videnskabelige oversættelse fra 1910 står der "Jahve Gud". I Bibeloversættelsen fra 1931 står der "Gud HERREN", hvor HERREN er skrevet med stort for at vise, at her står Guds hellige navn i den hebraiske originaltekst.
Denne fortælling er omkring 300 år ældre end den forrige historie.
1 Mosebog 2,4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel,
Den gamle oversættelse sagde »Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie«. I den nye oversættelse har man rettet "er" til "var" for at skabe en illusion om, at den første skabelse handler om universet, og den anden handler om Jorden.
1 Mosebog 2,5 var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,
I Elohim-versionen var der vand over det hele - i Jahve Elohim-versionen er der tørke.
Elohim skaber planter før mennesket -
Jahve er nødt til at skabe mennesket, for at planter skal trives.
1 Mosebog 2,6 men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden.
En kilde? I den forrige Bibeloversættelse var det en tåge og i endnu ældre "en Damp". Hvis vi skal bruge Skabelsesberetningen til undervisning i skolen, må vi først beslutte, hvilken version der er rigtig.
|
| I denne skabelsesberetning blev manden skabt før dyrene. Kvinden blev skabt endnu senere. |
1 Mosebog 2,7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Jahve danner mennesket af jord. Denne gud har fingrene nede i "materien" - i modsætning til Elohim der benytter sig af "ordet".
1 Mosebog 2,8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.
1 Mosebog 2,9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
Kundskabens træ? I dag hænger kundskab ellers ikke på træerne.
Hvorfor skabte Gud i grunden "træet til kundskab om godt og ondt"? Hvis han er alvidende, må han have vidst,
hvilke forfærdelige ulykker han dermed har forårsaget.
1 Mosebog 2,10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme.
1 Mosebog 2,11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld.
1 Mosebog 2,12 Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten.
1 Mosebog 2,13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien.
1 Mosebog 2,14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.
Edens have ligger på Jorden (og er altså ikke det samme som Paradis i Himmelen).
|
| Jahve Elohim på arbejde. |
1 Mosebog 2,15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.
Mennesket bliver kaldt Adam, fordi det er skabt af jord (hebraisk: adamah). Det
samme ordspil gælder på latin: Menneske (homo) er skabt af humus - eller kortere: "homo ex humo".
Adam bliver sat på arbejde med at dyrke jorden - det er faktisk derfor, han er skabt
(1 Mosebog 2,5 - lidt længere oppe på denne side): Nok var Adam i
Paradis, men alligevel...
1 Mosebog 2,16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven.
1 Mosebog 2,17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«
Dødstrusler mod en mand, der er 1 dag gammel!
Havde Elohim ikke sagt (1 Mosebog 1,29), at mennesket måtte spise af alle træer?
Hvorfor sætter Jahve ikke bare et hegn op - eller en engel med flammesværd?
Hvorfor har han overhovedet skabt træet? Hvad skal han med det, når han allerede er alvidende?
Hvad med Livets træ? Må Adam godt spise af det?
I øvrigt blev Adam 930 år gammel
(1 Mosebog 5,5).
1 Mosebog 2,18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«
Først efter at have skabt manden går
det op for Gud Herren, at der mangler en menneskehun. Hvis der ikke var tænkt på hunner, hvorfor havde manden så brystvorter?
Bemærk, at kvinden skabes som en hjælper.
|
| »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« |
1 Mosebog 2,19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn.
Jahve skaber mennesket før "markens dyr". Dette er ikke bare i modsætning til videnskaben, men
også i modsætning til Elohim, der skabte dyrene på femtedagen og menneskerne på sjettedagen.
Elohim skabte også fuglene før kvæget, medens Jahve Elohim klarer det i samme arbejdsgang.
Jahve glemmer at skabe fisk.
Jahve skaber en masse dyr som mulige hunner til menneskehannen. Skulle det være "Intelligent Design"?
1 Mosebog 2,20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.
Det må have været noget af et syn: Giraffer, næbdyr, kolibrier, hummere og kongeørne paraderer forbi Adam, for at han skal finde sige en kone blandt dem.
1 Mosebog 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
Jahve Elohim lader Adam falde i søvn. Men Adam var vel også træt efter at have navngivet et par millioner dyrearter!
Denne historie får nogle kristne til at tro, at mænd har færre ribben end kvinder - hvis du møder en af dem, så prøv at spørge, om mænd har et ribben mindre i begge sider eller kun den ene side.
1 Mosebog 2,22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.
Har vi ikke lige læst (1 Mosebog 1, 26-28), at Elohim skabte mand og kvinde samtidigt?
1 Mosebog 2,23 Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.«
Kvinden skabes af et ribben. Kunne Jahve Elohim ikke have skabt hende af jord - ligesom med Adam og alle dyrene?
Hvad mener Adam med "Ben af mine Ben og Kød af mit Kød"? Er vi ude i et fætter-kusine ægteskab?
Hvis Eva er skabt af Adams ribben, har de begge samme DNA, hvilket vil sige, de er enæggede tvillinger.
Adam kalder den nye skabning for "kvinde". I Bibeloversættelserne fra Luther's tid til langt ind i 1800-tallet
står der "mandinde" for at vise, hvorledes det hebraiske ord
for kvinde er en afledning af ordet "mand". Kvinder vil for evigt blive betraget som "afledninger af mænd" på grund af
dette eventyr om ribbenet.
1 Mosebog 2,24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.
Jeg kan ikke lige se sammenhængen mellem et ribben og et ægteskab.
Mand og kvinde bliver ét kød. Hvordan kan det så være, at andre afsnit i Gamle Testamente og Koranen anbefaler
flerkoneri?
Hvem er det i grunden, der taler? Adam, Gud eller forfatteren?
|
| Adams hjælper, Eva. |
1 Mosebog 2,25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.
Pyha! Vi har lige hørt, at mander binder sig til sin hustru, og at de bliver ét kød. Nu får vi også at vide, at de er nøgne og ikke skammer sig. Det er vist godt, historien ender her.
Således slutter den anden skabelse med en morale om, at mand og kvinde ikke er ligeværdige. Kvinden er Adams hjælper - "thi af Manden er hun taget". Man forstår godt, Eva ser noget muggen ud.
