Skabelsen (2)

Bibelsk malebog
Blev mennesker og dyr skabt samtidigt?

Dette er en gennemgang af den anden af de to skabelsesberetninger, der indleder Bibelen.

Den første skabelsesberetning står i 1 Mosebog kapitel 1-2,3, hvor jorden med alle planter, dyr og mennesker er skabt af Elohim, der i den danske oversættelse slet og ret kaldes Gud.

Nu bliver den verden, som Gud (Elohim) lige har skabt, skabt én gang til af en Gud ved navn YHWH / Jahve. Eller rettere: næsten. For lige netop her i 1 Mosebog kapitel 2 og 3 står der ikke "Jahve", men "Jahve Elohim". Friedman(1) mener, at dette er gjort af den redaktør, der har sammenføjet de to beretninger, netop for at mildne den bratte overgang fra den første skabelsesberetning, hvor der står "Elohim" 35 gange, til de kommende historier med denne anden forfatter, der konsekvent skriver "Jahve".

I Fr. Buhl's videnskabelige oversættelse fra 1910 bliver "Jahve Elohim" oversat til "Jahve Gud". I Bibeloversættelsen fra 1931 står der "Gud HERREN", hvor HERREN er skrevet med store bogstaver for at vise, at her står Guds hellige navn, Jahve, i den hebraiske originaltekst. I den danske Bibeloversættelse kaldes denne gud for "Gud Herren", så det er sværere at gennemskue, at det ikke er den samme gud som i den første skabelsesberetning.

Den Triste Historie

Visdommens træ
"Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt"

Denne fortælling er omkring 300 år ældre end den forrige historie. Denne gud er langt mere menneskelig og har — helt bogstaveligt — fingrene nede i jorden, når han former dyr og mennesker.

Jahve er mildt sagt ikke er nogen ørn til planlægning: Først opdager han, at har glemt at lade det regne, »for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden« (1 Mosebog 2,5). Så finder han ud af, at der skal et menneske til at dyrke jorden. Så finder han ud af, at »Det er ikke godt, at mennesket er alene«, og han skaber en masse dyr. Så finder han ud af, at Adam ikke har lyst til at blive gift med en kongeørn eller en hummer, så han bygger en kvinde. Så har han glemt, at han har skabt en slange, der kan forlede manden og kvinden til spise af det træ, som han af uransagelige grunde også har skabt. Så finder han ud af, at manden og kvinden har spist af træet, og jager sine nye skabninger ud af paradiset. Først da det alligevel er for sent, sætter han en engel på vagt.

Men skaden er allerede sket: Mennesket er blevet lige så klog som Gud (hvilket ikke siger ret meget i denne historie): »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt«, og mennesket er på nippet til at blive lige så udødelig: »Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«.

Denne triste historie slutter med, at Gud forbander menneskene. Til kvinden: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn«, og til manden: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget«. Og det allerværste ved den triste historie er, at mennesket (næsten) er blevet som Gud: »Nu er mennesket blevet som en af os«.

Sammenlign eventuelt med den positive historie.

1 Mosebog
Bibelselskabet gør deres yderste for, at man skal tro, at første halvdel af vers 4 tilhører den første Skabelsesberetning.

1 Mosebog 2,4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel,

Den gamle oversættelse sagde »Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie«. I den nye oversættelse har Bibelselskabet rettet "er" til "var", som om det skulle referere tilbage til den første skabelse. De klipper oveni købet verset over i to dele, der adskilles af overskriften "Adam og Eva" (billedet til højre). Dermed skaber Bibelselskabet en illusion om, at første halvdel af verset er en afrunding af historien om universets skabelse.

Friedman mener derimod, at teksten er indsat af en redaktør, der har sammenføjet de to skabelsesberetninger, og at teksten skal afspejle sproget i de mange stamtavler, der kommer senere. Det kan man bedst se i den klassiske King James Bibel, hvor »These are the generations of the heavens and of the earth« (2,4) modsvarer stamtavlerne: »This is the book of the generations of Adam« (5.1).

1 Mosebog 2,5 var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,

I Elohim-versionen var der vand over det hele — i Jahve-versionen er der tørke.
Elohim skaber planter før mennesket — Jahve er nødt til at skabe mennesket, for at planter skal kunne komme frem.

1 Mosebog 2,6 men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden.

En kilde? I den forrige Bibeloversættelse var det en tåge og i 1919 var det "en Damp". Hvis vi skal bruge Skabelsesberetningen til undervisning i skolen, må vi først beslutte, hvilken version der er rigtig.

Jesus på vej til arbejde
I denne skabelsesberetning blev manden skabt før dyrene. Kvinden blev skabt endnu senere.

1 Mosebog 2,7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Denne menneskelige gud har åbenbart hænder til at forme mennesket af jord og en mund til blæse med. I modsætning til Elohim der benytter sig af "ordet".

1 Mosebog 2,8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.
1 Mosebog 2,9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

Kundskabens træ? I dag hænger kundskab ellers ikke på træerne.
Hvorfor skabte Gud i grunden "træet til kundskab om godt og ondt"? Hvis han er alvidende, må han have vidst, hvilke forfærdelige ulykker han dermed har forårsaget.

1 Mosebog 2,10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme.

Edens have ligger på Jorden (og er altså ikke det samme som Paradis i Himmelen).

1 Mosebog 2,11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld.
1 Mosebog 2,12 Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten.
1 Mosebog 2,13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien.

Senere i Bibelen er der enkelte omtaler af Gihon tæt ved Jerusalem (2 Krønikebog 32,30, 2 Krønikebog 33,14), men det er næppe det samme.
Josephus hævdede, at Gihon var det samme som Nilen (Jødernes Oldtid 1,39).

2 Krønikebog 32,30: Det var Hizkija, der lukkede til for Gihons øvre kilde og ledte vandet nedad mod vest til Davidsbyen. Hizkija havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig.
2 Krønikebog 33,14: Derefter byggede han en ydre mur om Davidsbyen vest for Gihon i dalen hen imod Fiskeporten og rundt om Ofel, og han gjorde den meget høj. I alle de befæstede byer i Juda indsatte han kommandanter.
Jødernes Oldtid 1,39: »The Euphrates and the Tigris flow into the Red Sea. The name Euphrates, or Phoras, means either a dispersion or a flower, whereas Tigris, or Diglath, means what runs swiftly in a narrow channel. Geon which runs through Egypt means what rises on the other side from us, and the Greeks call it the Nile«.

1 Mosebog 2,14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.

I den forrige Bibeloversættelse stod der ikke Tigris, men det hebraiske navn, Hiddekel.
Af de fire floder er det kun Tigris og Eufrat, der kendes i dag — de danner det område, der kaldes "Den frugtbare halvmåne". Måske er de to andre floder skyllet væk under Syndfloden?
Friedman mener, de fire navne er ordspil. F.eks. skulle Gihon være en hentydning til slangen, der skal kravle på sin mave (hebraisk: "Gêhon").

Skabelsen
Jahve på arbejde.

1 Mosebog 2,15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.

Mennesket bliver kaldt Adam, fordi det er skabt af jord (hebraisk: adamah). Det samme ordspil gælder på latin: Menneske (homo) er skabt af humus - eller kortere: "homo ex humo".
Adam bliver sat på arbejde med at dyrke jorden - det er faktisk derfor, han er skabt (1 Mosebog 2,5 - lidt længere oppe på denne side): Nok var Adam i Paradis, men alligevel...

1 Mosebog 2,16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven.
1 Mosebog 2,17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«

Dødstrusler mod en mand, der er 1 dag gammel!
Havde Elohim ikke sagt (1 Mosebog 1,29), at mennesket måtte spise af alle træer?
Hvorfor sætter Jahve ikke bare et hegn op - eller en engel med flammesværd?
Hvorfor har han overhovedet skabt træet? Hvad skal han med det, når han allerede er alvidende?
Hvad med Livets træ? Må Adam godt spise af det?
I øvrigt blev Adam 930 år gammel (1 Mosebog 5,5).

1 Mosebog 5,5: Adam levede i alt 930 år, så døde han.

1 Mosebog 2,18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«

Først efter at have skabt manden går det op for Gud Herren, at der mangler en menneskehun.
Hvis der ikke var tænkt på hunner, hvorfor havde manden så brystvorter?
Bemærk, at kvinden er beregnet som en hjælper.

Flagermus
»Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«

1 Mosebog 2,19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn.

Jahve skaber mennesket før "markens dyr". Dette er ikke bare i modsætning til videnskaben, men også i modsætning til Elohim, der skabte dyrene på femtedagen og menneskerne på sjettedagen.
Elohim skabte også fuglene før kvæget, medens Jahve klarer det i samme arbejdsgang.
Jahve glemmer at skabe fisk.
Jahve skaber en masse dyr som mulige hunner til menneskehannen. Skulle det være "Intelligent Design"?

1 Mosebog 2,20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

Det må have været noget af et syn: Giraffer, næbdyr, kolibrier, hummere og kongeørne paraderer forbi Adam, for at han skal finde sige en kone blandt dem.

1 Mosebog 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.

Jahve lader Adam falde i søvn. Men Adam var vel også træt efter at have navngivet et par millioner dyrearter!
Denne historie får nogle kristne til at tro, at mænd har færre ribben end kvinder - hvis du møder en af dem, så prøv at spørge, om mænd har et ribben mindre i begge sider eller kun den ene side.

1 Mosebog 2,22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.

Bemærk, at kvinde hverken bliver "skabt" eller "formet, men "bygget". Det er rent genbrugsmateriale.
Har vi ikke lige læst (1 Mosebog 1, 26-28), at Elohim skabte mand og kvinde samtidigt?

1 Mosebog 2,23 Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.«

Kvinden bygges af et ribben. Kunne Jahve ikke have skabt hende af jord - ligesom med Adam og alle dyrene?
Hvad mener Adam med "Ben af mine Ben og Kød af mit Kød"? Er vi ude i et fætter-kusine ægteskab?
Hvis Eva er skabt af Adams ribben, har de begge samme DNA, hvilket vil sige, de er enæggede tvillinger.
Adam kalder den nye skabning for "kvinde". I Bibeloversættelserne fra Luther's tid til langt ind i 1800-tallet står der "mandinde" for at vise, hvorledes det hebraiske ord for kvinde er en afledning af ordet "mand". Kvinder vil for evigt blive betraget som "afledninger af mænd" på grund af dette eventyr om ribbenet.

1 Mosebog 2,24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

Jeg kan ikke lige se sammenhængen mellem et ribben og et ægteskab.
Mand og kvinde bliver ét kød. Hvordan kan det så være, at andre afsnit i Gamle Testamente og Koranen anbefaler flerkoneri?
Hvem er det i grunden, der taler? Adam, Gud eller forfatteren?

Eva
Adams hjælper, Eva.

1 Mosebog 2,25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Pyha! Vi har lige hørt, at mander binder sig til sin hustru, og at de bliver ét kød. Nu får vi også at vide, at de er nøgne og ikke skammer sig. Det er vist godt, historien ender her.

Således slutter den anden skabelse med en morale om, at mand og kvinde ikke er ligeværdige. Kvinden er Adams hjælper - "thi af Manden er hun taget". Man forstår godt, Eva ser noget muggen ud.

 
Guds hånd

Se hvordan hele verden blev skabt første gang i den første Skabelsesberetning.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

R.E.Friedman i bogen "The Bible With Sources Revealed", 2003:

»But this double identification, "YHWH God," occurs only in these introductory chapters and nowhere else in the Pentateuch. It therefore appears to be an effort by the Redactor (R) to soften the transition from the P creation, which uses only "God" (thirty-five times), to the coming J stories, which will use only the name YHWH«.

Faktisk er der en enkelt undtagelse, for der står også Jahve Gud i 2 Mosebog 9,30, men her mener Friedman, at udtrykket er suspekt, fordi der ikke står Gud i den græske teksttradition, Septuaginta (tjek selv: 2 Mosebog kapitel 9).


Op til Skabelsen