Skabelsen (1)

Dette er en gennemgang af den første af de to skabelsesberetninger. Den anden skabelsesberetning står i 1 Mosebog kapitel 2,3-2,25.

Den Positive Historie

Den første beretning er en positiv historie om en fjern, men alvidende gud, der skaber orden af kaos.

Men moderne øjne er meget af det, han gør, noget pjat: Han bruger en hel dag på at "skille lyset fra mørket"; han bruger en anden dag på en "himmelhvælving", som »skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen«; han skaber jorden før solen, mens stjernerne nærmest er en eftertanke; og han skaber planter og træer før Solen. Ikke desto mindre er skabelsen perfekt indenfor Bibelens præmisser, og for hver arbejdsdag konstaterer denne gud, hvor god skabelsen er: »Gud så, at det var godt«.

Til allersidst skabes mennesket (mand og kvinde i samme arbejdsgang) i gud(erne)s billede: »Lad os skabe mennesker i vort billede«. Og det er det, der er det bedste ved denne positive historie: at mennesket er skabt i Guds billede: »Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var«.

Sammenlign eventuelt med den triste historie.

1 Mosebog 1,1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Hovedpersonen i den første skabelse hedder Elohim. Dette kan oversættes med "guderne og gudinderne" eller "guden med mandlige og kvindelige attributter". På dansk oversættes det slet og ret "Gud".

1 Mosebog 1,2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

»Guds ånd svævede over vandene.«. Denne historie er den nyeste af de to, skrevet år 621-612 fvt., hvor Gud ikke længere er menneskelignende.
Bemærk, at "vandene" åbenbart altid har været der.

Gud skaber lyset
Gustave Doré. 1 Mosebog 1,3 Gud skaber lyset.

1 Mosebog 1,3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.

Elohim arbejder gennem talte kommandoer.
Elohim skaber lys, længe før han skaber Solen, Månen og stjernerne.
En typisk kristen bortforklaring er, at lyset kom fra Gud, men hvad betyder det så, at det blev aften og morgen?

1 Mosebog 1,4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.

Hvordan kan man skille lyset fra mørket? Hvordan så mørket ud, før det blev skilt fra lyset?
Den underlige bemærkning hænger sammen med, at denne forfatter også har skrevet de meste af 3. og 4. Mosebog, hvor de alenlange religiøse leveregler fokuserer på at adskille det rene fra det urene, det hellige fra det vanhellige, o.s.v.

1 Mosebog 1,5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Hvordan kan det blive aften og morgen, når Elohim ikke har skabt Solen endnu?

1 Mosebog 1,6 Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete;
1 Mosebog 1,7 Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen.
1 Mosebog 1,8 Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Elohim bruger en hel dag på at lave en "hvælving" med vand over. Det må have været et problem for Sputnik og Apollo-projekterne. "Houston, we've got a problem!"

1 Mosebog 1,9 Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete.
1 Mosebog 1,10 Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

Det faste land bliver skabt. Som bekendt drejer Jorden rundt om Solen, men Elohim skaber Jorden før Solen.

1 Mosebog 1,11 Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete;
1 Mosebog 1,12 jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.
1 Mosebog 1,13 Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

Elohim så, at det var godt. Altså, når han selv skal sige det. Men hvor smart var det at skabe planterne før Solen?

Jesus med dinosaur
Blev mennesker og dyr skabt samme dag?

1 Mosebog 1,14 Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år,

De ældre Bibler formulerer det, »til Tegn og til Fastsættelse«. Himmelen er altså til tegn for astrologernes skyld.
Lyset skal »skille dag fra nat«, men det havde Elohim jo allerede gjort i vers 4-5.

1 Mosebog 1,15 og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;
1 Mosebog 1,16 Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.

Månen skal "herske" om natten. Hvorfor tilbringer den så halvdelen af tiden på daghimmelen?
Stjernerne nævnes som en eftertanke. I virkeligheden er stjernerne millioner af milliarder gange større end vores Sol og Måne.

1 Mosebog 1,17 Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,

Solen er sat op på "hvælvingen" (den med vand over) for at lyse på Jorden! Elohim er åbenbart ikke klar over, at det er Jorden, der drejer rundt om solen.
Lyset fra stjernerne kan være millioner af år om at nå Jorden. Lyset fra den nærmeste stjerne er 4,3 år om at nå jorden. Hvis de er skabt for at lyse på jorden, så hjælper det ikke, at Elohim skaber dem 3 dage, før han skaber mennesket.

1 Mosebog 1,18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.
1 Mosebog 1,19 Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

Sol, måne og stjerner er sat på "himmelhvælvingen", hvad det så siden er for en størrelse. Elohim er åbenbart heller ikke klar over, at stjerner er sole, hvoraf mange er langt større end vores egen sol (der er langt større end Jorden).
Stjernerne er sat for at lyse på Jorden. Sikke et ressourcespild: De stjerner, der er fremme om dagen, kan man slet ikke se, og hvad med de 100 milliarder af galakser, der er placeret så langt fra Jorden, at deres lys ikke når os.

Jesus på vej til arbejde
I denne skabelsesberetning blev mennesker og dyr skabt samme dag.

1 Mosebog 1,20 Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete;
1 Mosebog 1,21 Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.
1 Mosebog 1,22 Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!«

Elohim skaber fuglene før de landlevende dyr. I virkelighedens verden skete det omvendt.

1 Mosebog 1,23 Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

Denne forfatter er vild med gentagelser.

1 Mosebog 1,24 Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete;
1 Mosebog 1,25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Kvæg og krybdyr skabes i samme arbejdsgang. I virkeligheden kom krybdyr meget lang tid før køerne.

1 Mosebog 1,26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«

Elohim skaber mennesket i "vort" billede. Benytter han sig af pluralis majestatis, eller er der flere guder end ham selv? Hvem taler han til? Og hvis der kun er én Gud, hvordan kan han så skabe både mand og kvinde i sit billede?

1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Bemærk, at Elohim - "guden med mandlige og kvindelige attributter" - skaber mand og kvinde samtidigt og formodentlig som ligeværdige.

1 Mosebog 1,28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

Mennesket er herre over alle andre dyrearter (gentagelse af vers 26): Dét er, hvad Bibelen har at sige om dyrevelfærd og dyrerettigheder.
Prøv at spørge Elohim, om man må tage hunde med sig ind i Himmelen.

Visdommens træ
Gud tillader at spise alle frugter med kerne.

1 Mosebog 1,29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.

Alle urter? Også skarntyde og sort natskygge?
Alle træer som bærer frugt? Gælder det også Kundskabens Træ? Vil det sige, at Arvesynden er afskaffet?
Hvad er det der med frø og kerner? Må vi ikke spise svampe?

1 Mosebog 1,30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete.

Alle dyr - dvs. løver, krokodiller, rovfugle osv. lever af grønne urter!

1 Mosebog 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
1 Mosebog 2,1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.

Skabelsen er overstået på 6 dage. Videnskaben mener, at det snarere tog 15 milliarder år!
Gud "så, hvor godt det var". Men hvis det var så godt alt sammen, hvorfor kræver han så, at mænd bliver omskårne? Se evt. Hvad Bibelen siger om tissemænd

Æble 1 Mosebog 2,2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
1 Mosebog 2,3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Man kan godt unde Elohim en fridag oven på det hårde arbejde - og dog … Hvis Gud er almægtig, behøver Han ikke at hvile. Man kan ikke gradbøje almagten.
Bemærk, at Elohim "snød" lidt og to gange udførte to arbejder samme dag: På den tredje dag skabte han den faste jord og planter. På sjettedagen skabte han mennesket i sit billede - efter lige at have skabt dyrene.
Sådan nåede Elohim det på 6 dage, så historien kunne slutte med en morale om at holde sabbatten hellig.

Elohim (Gud) så, at det var godt. Men alligevel begynder vores næste aktør, Jahve (Gud Herren), at skabe hele verden en gang til.

 
Guds hånd

Se, hvordan hele verden bliver skabt en gang til i den anden Skabelsesberetning.

Yderligere information


Op til Skabelsen