|
|
| "Du skal være jomfru, for det står i Septuaginta." |
En gang var kirken lykkelig. Hele Bibelen - Det Gamle Testamente, apokryferne og Det Nye Testamente var skrevet på græsk. Når Jesus eller apostlene citerede fra Det Gamle Testamente, kunne man slå efter og se, at citatet var ordret. Når Jesus havde opfyldt en eller anden profeti, kunne man slå efter og se, at han havde opfyldt den til mindste bogstav.
Så gik det grusomt galt. Kirken gik over til at basere Det Gamle Testamente på den hebraiske teksttradition i stedet for den græske. Det er derfor, der i dag ikke er en eneste profeti om Jesus, der er gået i opfyldelse. Hver gang Jesus hævder at have opfyldt en eller anden profeti, viser det sig, at profetien i den hebraiske teksttradition siger noget helt andet, end det Jesus har opfyldt. Det mest kendte eksempel er, at Jesus blev født af en jomfru, som der står i den græske tekst, selvom den hebraiske tekst bare siger "ung kvinde".
|
| Verdens ældste Bibel, Codex Vaticanus, fra ca. år 350.
Denne græske Bibel er 650 år ældre end den ældste eksisterende hebraiske Bibel. (Billedet viser Galaterbrevet) |
Septuaginta er den ældste oversættelse af Det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk. Oversættelsen af de enkelte bøger - inklusive apokryferne - er sket fra ca. 250-130 f.v.t. Ifølge legenden deltog 6 lærde fra hver af Israels 12 stammer - ialt 72 ("Septuaginta" betyder 70 på latin). De lavede hver sin oversættelse, og da de var færdige, viste det sig, at alle 72 oversættelser var fuldstændigt ens. Halleluja!
I virkeligheden er Septuaginta ikke en bestemt bog, men en tekst-tradition. De græsktalende jøder, bl.a. i Alexandria i Egypten, benyttede Septuaginta, mens de hebraisktalende masoreter fulgte en masoretisk tekst. Det forudsigelige resultat var, at de to tekster muterede i hver sin retning med utallige afvigelser - oversættelsesfejl, ord og linier, der tilføjes eller fjernes, og store portioner, der kommer i anderledes rækkefølge.
Det pudsige er, at Helligånden foretrækker Septuaginta. Når
evangelister og apostle citerer fra det Gamle Testamente,
viser det sig i reglen,
at de citerer fra den græske Septuaginta.
Helligånden er altså bedre til at læse græsk end hebraisk.
Lad os se på nogle eksempler:
Isajs rodskud
En af de mange falske profetier om Jesus:
Romerne 15,12 Og igen siger Esajas: Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe.
Paulus citerer Esajas - eller gør han? Lad os se, hvad Esajas skriver:
Esajas 11,10 På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed.
Paulus er ikke helt heldig med citatet. Der står ikke noget om at herske over folkene, og der står "søge" i stedet for "håbe".
|
| Septuaginta, Esajas 11,10 på oldgræsk sammen med engelsk oversættelse. |
Hvis derimod man kigger i Septuaginta, passer pengene lige pludselig. Her kommer Septuaginta i engelsk oversættelse. Folk, der foretrækker oldgræsk kan kigge på billedet til højre
Esajas 11,10 And in that day there shall be a root of Jesse, and he that shall arise to rule over the Gentiles; in him shall the Gentiles trust, and his rest shall be glorious.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1870)
Her er citatet perfekt - »rule over the Gentiles«, d.v.s. herske over de ikke-jødiske folkeslag. Paulus skriver "håbe", mens Septuaginta skriver "trust", men det er det samme ord på græsk, ελπιουσιν. Lad os sammenligne indholdet på originalsproget, græsk:
| Romerne 15,12 | Og igen siger Esajas: | Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe. | |
| kai palin Êsaias legei estai | ê riza tou Iessai kai o anistamenos archein ethnôn ep autô ethnê elpiousin | ||
| Esajas 11,10 (Septuaginta) | kai estai en tê êmera ekeinê | ê riza tou Iessai kai o anistamenos archein ethnôn ep autô ethnê elpiousin | kai estai ê anapausis autou timê |
| And in that day there shall be | a root of Jesse, and he that shall arise to rule over the Gentiles; in him shall the Gentiles trust, | and his rest shall be glorious. |
Som man ser, er citatet (den store bid i midten) fuldstændigt korrekt til mindste bogstav. Hvis bare kirken brugte den rigtige version af Det Gamle Testamente, ville profetien stadig fungere.
Tjek selv:
Esajas 11,10 - Septuaginta i engelsk oversættelse
Esajas 11,10 - Septuaginta på græsk
Esajas 11,10 - Septuaginta på græsk med danske bogstaver
Esajas 11,10 - dansk oversættelse fra 1931
Romerne 15,12 - dansk oversættelse fra 1907
Romerne 15,12 - græsk originaltekst
Romerne 15,12 - græsk originaltekst med danske bogstaver
Folkene håber på hans navn
Endnu en falsk profeti om Jesus: Matthæus kommer med en længere profeti af Esajas, hvor sidste vers lyder således:
Matthæus 12,21 folkene håber på hans navn.
I fodnoterne peger på Bibelselskabet på Esajas 42,1-4, så
her kommer den spændende profeti
Esajas 42,1 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene.
Esajas 42,2 Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne.
Esajas 42,3 Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr.
Esajas 42,4 Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring.
Bla bla bla, men ikke et ord om, at "folkene håber på hans navn". Hvis man i stedet kigger på Esajas 42,4 i Septuaginta, er man straks mere heldig:
Esajas 42,4 He shall shine out, and shall not be discouraged, until he have set judgment on the earth: and in his name shall the Gentiles trust.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1870)
Den var bedre - de ikke-jødiske folkeslag skal håbe på hans navn. Der står godt nok "trust" på engelsk og "håbe" på dansk, men det er igen det græske ord, ελπιουσιν, der oversættes forskelligt. Lad os sammenligne originalteksten på græsk.
| Matthæus 12,21 | Esajas 42,4, slutning (Septuaginta) |
|---|---|
| kai tô onomati autou ethnê elpiousin | kai epi tô onomati autou ethnê elpiousin |
Man må man sige, at Septuaginta rammer ret tæt - især i betragtning af at citatet overhovedet ikke kunne findes i Det Gamle Testamente
Tjek selv:
Esajas 42,4 - Septuaginta i engelsk oversættelse
Esajas 42,4 - Septuaginta på græsk
Esajas 42,4 - Septuaginta på græsk med danske bogstaver
Esajas 42,4 - dansk oversættelse fra 1931
Matthæus 12,21 - dansk oversættelse fra 1907
Matthæus 12,21 - græsk originaltekst
Matthæus 12,21 - græsk originaltekst med danske bogstaver
|
| Martin Perscheid: Pastor Schober var ikke sikker på, om han virkelig skulle have købt det nye krucifiks hos IKEA. |
Peter understregede, hvor svært det er at blive frelst:
1 Peter 4,18 Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?
Det kunne Peter have ret i, men problemet er bare, at der ikke står noget om "nød og næppe" eller frelse det sted, Peter citerer:
Ordsprog 11,31 Når den retfærdige får sin løn på jorden, hvor meget mere da ikke den uretfærdige og synderen!
Det oprindelige citat siger det modsatte af Peter - nemlig at den retfærdige får sin løn. Og der står ikke noget om frelse - der står udtrykkeligt »løn på jorden«. Der er heller ikke noget spørgsmål om, "hvordan synderen vil være stedt".
Endnu et citatfusk? Nej, endnu et citat fra Septuaginta:
Ordsprog 11,31 If the righteous scarcely be saved, where shall the ungodly and the sinner appear?
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1870)
Septuaginta har formuleringen »scarcely be saved« - eller på dansk »med nød og næppe frelses«. Septuaginta slutter også med et spørgsmål om syndere. Lad os sammenligne de græske originaltekster;
| 1 Peter 4,18 | Ordsprog 11,31 (Septuaginta) |
|---|---|
| και ει ο δικαιος μολις σωζεται ο ασεβης και αμαρτωλος που φανειται |
ει ο μεν δικαιος μολις σωζεται ο ασεβης και αμαρτωλος που φανειται |
Man skal bare bruge den rigtige version af Det Gamle Testamente, før Peters teologi fungerer.
Tjek selv:
Ordsprogenes Bog 11,31 - Septuaginta i engelsk oversættelse
Ordsprogenes Bog 11,31 - Septuaginta på græsk
Ordsprogenes Bog 11,31 - Septuaginta på græsk med danske bogstaver
Ordsprogenes Bog 11,31 - dansk oversættelse fra 1931 (her står "Nød og næppe", så denne oversætter har åbenbart regnet Septuaginta for inpireret — i dette tilfælde)
1 Peter 4,18 - dansk oversættelse fra 1907
Nu skal al dette ikke forlede én til at tro, at den danske Bibel udelukkende er baseret på den hebraiske tekst. Sommetider er Septuaginta alligevel god nok. For eksempel siger Paulus, at Gud har lovet at føre sit folk ud med løftet arm:
Apost. G. 13,17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm.
|
| At føre med løftet eller udstrakt arm? Bemærk Helligånds-duen i baggrunden. |
Ordet, der bruges i den græske originaltekst, er υψηλος, og det er samme ord, Septuaginta bruger i 2 Mosebog. Paulus har altså citeret perfekt.
Problemet er bare, at det ord, der står i den hebraiske Bibel, netujah, ikke betyder løftet, men udstrakt. Derfor faldt citatet til jorden i den forrige Bibeloversættelse:
2 Mosebog 6,6 Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme;
(Oversættelsen fra 1931)
Den slags stopper derimod ikke Bibelselskabet, der i stedet har besluttet, at lige præcis i dette tilfælde er Septuaginta "mere inspireret" end den hebraiske tekst:
2 Mosebog 6,6 Sig derfor til israelitterne: Jeg er Herren! Jeg vil føre jer bort fra tvangsarbejdet i Egypten og befri jer fra trældommen. Jeg vil udfri jer med løftet arm og under hårde straffedomme.
Hokus pokus. Så passer Paulus' citat bedre.
Et eksempel mere — denne gang er det ikke en profeti, men teksten passer åbenbart ikke Bibelselskabet. Den forrige bibeloversættelse, opfordrede nemlig alverdens folkeslag til at prise Guds folk (jøderne):
5 Mosebog 32,43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
(Oversættelsen fra 1931)
Denne oversættelse passede smukt med Jewish Publication Society's oversættelse: »Sing aloud, O ye nations, of His people; […]«. Men Bibelselskabet har åbenbart ikke lyst til at synge jødernes pris, så de har kigget lidt i Septuaginta, hvor den engelske oversættelse siger: »Rejoice, ye heavens, with him, and let all the angels of God worship him; […]«. I den Danske Bibeloversættelse fra 1992 hedder det derfor:
5 Mosebog 32,43 Du himmel, bryd ud i jubel med ham, tilbed ham, I gudssønner, for han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, gør gengæld mod sine modstandere. Han tilgiver sit folks land.
I stedet for at folkeslagene skal synge jødernes pris, er det nu gudssønnerne (dvs. englene) og himlen, der skal juble med Gud og tilbede ham.
|
| The Holey Ghost. |
Lad os stoppe her, der er flere eksempler her, her, her, her, her og her.
Der er enkelte tilfælde (9 ialt), hvor Helligånden foretrækker den hebraiske tekst, og andre tilfælde (14 ialt), hvor Helligånden tilsyneladende har brugt en helt tredje teksttradtion (eller bare citerer dårligt). I langt de fleste tilfælde foretrækker Helligånden at citere fra Septuaginta.
Alligevel har "vi" her i Danmark valgt at bruge den masoretiske tekst som grundlag for det danske Gamle Testamente. Den græsk-ortodokse kirke bruger stadig Septuaginta, men i Vest-Europa bruger kristne og jøder den samme hebraiske tekst. Dermed får de kristne jøderne som en slags garanter for kristendommens grundlag, men det sætter den kristne kirke i et dilemma:
Når nu Helligånden, Jesus, Apostlene, Paulus og kirkefædrene alle foretrækker Septuaginta, hvorfor er Septuaginta så ikke fin nok til os andre?
De tilføjelser, der adskiller Septuaginta fra den masoretiske tekst, er ikke bare "fejl" - mange af de samme tekster er siden fundet i dødehavsrullerne. Septuaginta er simpelthen en anden teksttradition - og ikke nødvendigvis en ringere tradition. Oven i købet er de eksisterende eksemplarer af Septuaginta meget ældre end de ældste hebraiske Bibler. Septuaginta-Bibler som Codex Vaticanus, Codex Sinaiticus og Codex Alexandrinus er fra det 4. og 5. århundrede. Den ældste masoretiske / hebraiske tekst, Leningrad kodexet, er fra år 1008 e.v.t.
Tænk, hvis den danske kirke brugte Septuaginta som grundlag for det Gamle Testamente, så ville mange af de falske profetier om Jesus pludselig "fungere", apostlenes citater fra Det Gamle Testamente ville være ordrette, og Jesus ville være født af en jomfru.
Konklusion: Teologi og profetier fungerer kun, hvis man bruger den rigtige oversættelse.
