Stentavler

Efter tre kapitler med en endeløs række af bud kundgør Moses »alle Herrens ord og alle retsreglerne« for folket, der lover at overholde alle disse love.

2 Mosebog 24,3 Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: "Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre."

2 Mosebog 24,4 Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer.
2 Mosebog 24,5 Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren.

Så tager han "Pagtsbogen" frem. Det er en af Bibelens forsvundne bøger, men ud fra sammenhængen er det de "ord og retsregler", som han lige havde skrevet ned, og som han lige havde kundgjort for folket, og som folket lige havde lovet at adlyde. Moses læser højt, og folket lover endnu en gang at adlyde alle lovene.

2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."
2 Mosebog 24,8 Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: "Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord."

2 Mosebog 24,12 Herren sagde til Moses: "Kom op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem."

Men istedet for at give Moses de lovede tavler, fortsætter Gud med flere love: Seks kapitler med regler for keruber på pagtens ark, regler for pagtens ark, præsteklæder, tabernaklet osv.

Vi skal faktisk helt hen til allersidste vers i kapitel 31, før Gud har talt færdig. Først nu får Moses de lovede tavler:

2 Mosebog 31,18 Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.

Så hvad hvad stod der på disse tavler? Der var plads til meget mere end bare De Ti Bud, især fordi Bibelen fortæller os, at »der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå« (2 Mosebog 32,15). Hebraisk er et meget kompakt skriftsprog uden vokaler, mellemrum og tegnsætning.(1) F.eks. fylder de tre bud, "Du må ikke begå drab", "Du må ikke bryde et ægteskab" og "Du må ikke stjæle" kun 6 tegn hver.

Desuden var tavlerne skrevet »med Guds finger«, altså den samme finger, som Gud brugte til at fremstille DNA, bakterier og virus, og som mægter at sætte det mindste blad på en nælde. Gud har altid været fiks på fingrene, og det ville altså være den nemmeste sag i verden for ham at skrive hele 2 Mosebog på de 2 tavler — eller i det mindste alle de "ord og retsregler", han har udtalt fra kapitel 20 til 31.

Men hvorfor skulle Gud skrive De Ti Bud og resten af lovene fra kapitel 20-23 på tavlerne, når Moses allerede havde skrevet det hele ned i den pagtsbog, som alle jøderne to gange havde lovet at adlyde? Og hvis tavlerne indeholdt De Ti Bud, der er så geniale, at hele verden skal kende dem, hvorfor slog Gud så 50.070 mænd ihjel for at kigge ind i Pagtens Ark, hvor tavlerne lå?

Alt dette får vi desværre aldrig at vide, for som bekendt smadrede Moses tavlerne i raseri. Verdens vigtigste kulturarv — det eneste dokument, der nogensinde har været skrevet med Guds egen finger — blev smadret af Moses, uden at nogen andre fik dem at se.

Man kan pege på et sted længere fremme i historien, hvor der klokkerent står, at tavlerne (kun) indeholdt »pagtens ord, de ti bud« (billedet til venstre):

2 Mosebog 34,28 Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.

Men dette vers hentyder til de nye tavler, som Moses selv skrev efter at have smadret de første, og disse Ti Bud er grotesk forskellige fra de andre.

Man kan pege på den parallelle fortælling i Femte Mosebog, hvor Gud giver tavlerne umiddelbart efter at have udtalt De Ti Bud og uden at føje mere til.

5 Mosebog 5,22 Disse ord talte Herren til hele jeres forsamling på bjerget, inde fra ilden, omgivet af skyer og mulm, med høj røst og uden at føje mere til, og han skrev dem på to stentavler, som han gav mig.

Men dette understreger bare selvmodsigelsen i de to fortællinger. Som vi lige har set, bruger Gud elleve kapitler i Anden Mosebog på at "føje mere til".

En mere moderne forklaring (dvs. kun lidt over 100 år gammel) er, at tavlerne har indeholdt alle de præstelige regler, dvs. alle de regler, som Gud udtalte i kapitel 25-30, efter at Moses havde skrevet sin pagtsbog.

Den forklaring er mest logisk: Hvorfor skrive ting på tavlerne, som Moses allerede havde skrevet ned, som han allerede havde kundgjort for folket, og som folket allerede to gange havde lovet at adlyde? Hvorfor skjule De Ti Bud for hele verden?

Det viser sig da også, at alle syv kapitler, 25-31, er skrevet af "P" — den præstelige forfatter.

Den præstelige forfatter har skrevet alle lovene om templet, Pagtens Ark, præsteklæder, tabernaklet, osv., og hvor skulle disse præstelige love opbevares, hvis ikke netop inden i Pagtens Ark inde i det allerhelligste tempelrum?

Yderligere Selvmodsigelser

For en ordens skyld er skriften på billedet øverst til højre ikke hebraisk.

Til filmen The Ten Commandments skrev Dr. Ralph Marcus De Ti Bud i en tidlig kana'anæisk skrift, der var blevet brugt i den sene Bronzealder (ca. 13. århundrede f.v.t.), hvor Moses formodes at have levet.

Hvad stod der på Moses' to stentavler?

Yderligere Selvmodsigelser