Hvornår fór Satan i Judas? Hvornår fór Satan i Judas? 
|
Judas forrådte Jesus, fordi Satan fór i ham. Det skete, allerede da påsken nærmede sig:
Lukas 22,1 De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 22,3 Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv;
Lukas 22,4 og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem.
Men Johannes påstår, det skete meget senere. Djævelen dukker først op ved det sidste måltid:
Johannes 13,2 Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham;
Selve besættelsen af Judas sker lidt senere, efter at Jesus har vasket disciplenes fødder (også Judas' fødder), og efter at de har spist.
Johannes 13,27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: "Hvad du gør, gør det snart."
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 13,30 Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.
Så hvornår fór Satan i Judas? Nogle dage før påsken, eller ved afslutningen af det sidste måltid?
Man kan påpege, at Satan godt kan fare i folk flere gange. Det er ingen, der siger, at Satan er nødt til at blive inde i Judas under hele forløbet.
Dette er sikkert korrekt, og den gunstige læser kan allerede se, hvor det bærer hen: Satan fór i Judas to gange, ligesom Jesus blev salvet to gange, holdt to bjergprædikener, rensede templet to gange og red på tre æsler. Johannes har bare "glemt" at fortælle om den første gang, Satan fór i Judas, mens Lukas har glemt at fortælle om den anden gang, og både Markus og Matthæus har glemt begge gangene.
Det er dog ikke en læsning, Johannes lægger op til. Bemærk formuleringen: »Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas […] skulle forråde ham«. Hvis Satan allerede været en tur forbi inde i Judas og fået ham til at lave en aftale med ypperstepræsterne, burde Johannes have skrevet: »Djævelen havde allerede sørget for, at Judas […] skulle forråde ham«.
I forlængelse af forrige bortforklaring, kan man sikkert bortforklare vendingen »sat sig for« til at betyde noget helt andet.
Men uanset, hvor meget man bortforklarer, kommer vi ikke uden om, at der er tale om to forskellige historier:
De tre synoptiske evangelier fortæller alle, hvordan Lukas går op til ypperstepræsterne inden påsken, og får sin betaling, og at han derefter: »søgte nu en lejlighed til at forråde ham« (Lukas 22,6). Ved den sidste nadver får vi aldrig at vide, hvornår Judas forsvinder; han dukker bare op ved Getsemane sammen med ypperstepræsterne og vagterne.
Johannesevangeliet er (igen) helt anderledes.
I dette evangelium står der ikke noget om, at Judas har lavet nogen aftale med ypperstepræsterne, eller at han har "søgt efter en lejlighed til at forråde ham". Det er først da Satan farer i ham ved det sidste måltid, at Judas straks forlader selskabet for næsen af Jesus og de andre disciple (og læseren). Det virker som en pludselig indskydelse ("Satan fik mig til at gøre det"), og der er ingen omtale af penge.