Hvaba?? Var Jairus' datter død eller døende? Hvaba??

Gustave Doré. Jesus opvækker den døde.
Doré, Jesus genopliver den døde

I to af de tre synoptiske evangelier bliver Jesus stoppet af synagogeforstanderen Jairus, der har en døende datter:

Markus 5,23 og bad ham indtrængende: "Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve."

Lukas 8,42 for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham.

Matthæus er derimod glad for mirakler, så han er ikke tilfreds med endnu en helbredelse. I hans version er pigen død:

Matthæus 9,18 Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: "Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve."

Så var pigen alvorligt syg eller død? Og kunne Jesus nøjes med endnu en helbredelse, eller måtte han ligefrem opvække den døde?

Kristen bortforklaring #1

En af de første, der brugte kræfter på at udglatte forskellene i evangelierne, var lutheraneren Andreas Osiander (1498-1552). Han "sønderrev knuden" ved at hævde, at hvis en hændelse var beskrevet forskelligt to eller flere gange, var det, fordi hændelserne var sket flere gange. I dette tilfælde måtte Jairus' datter have været død igen på et senere tidspunkt, så Jesus havde været nødt til at opvække hende igen.

Bortforklaringer af denne type er stadig meget populære i vore dage: Jesus blev salvet to eller tre gange, han holdt to bjergprædikener, rensede templet to gange (faktisk mente Osiander, det var sket tre gange) og red på tre æsler. Men i tilfældet med Jairus' datter bliver denne standardbortforklaring decideret latterlig.

En af de 19. århundredes store teologer, Karl von Hase, brugte netop påstanden om, at Jairus' datter var blevet opvakt fra døden flere gange, som eksempel på nonsens (tysk: "Unsinn) hos de gamle teologer:

Der strenge Dogmatiker zerhieb den Knoten und sprach: Also sind diese Geschichten mehrmals geschehn, das einemal früher, das andremal später, bald unter diesen, bald unter jenen Nebenumständen. Jairi Töchterlein ist mehrmals vom Tod erweckt worden, einmal hat Jesus aus einem Dämonischen die Legion Dämonen ausgetrieben und in die Schweine fahren lassen, das andremal aus zwei Dämonischen.

Man hält diesen Unsinn, dass so individuelle Begebnisse [...]

(Karl von Hase, Geschichte Jesu: Nach akademischen Vorlesungen, 1876, side 112-113)

Kristen bortforklaring #2

Et mere moderne forslag er, at forfatterne måske beskriver historien på forskellige tidspunkter.

Roger W. Hutchinson foreslår i artiklen, "Jairus's Daughter: Dead But Raised to Live Again", 1996, et hypotetisk scenario, hvor Jairus først siger: »Min lille datter ligger for døden«. Mens Markus og Lukas grifler denne replik ned, og mens tiden går, uden at Jesus reagerer, bliver Jairus mere og mere desperat og siger: »Min datter er lige død«.

Et anden hypotetisk scenario fra samme artikel er, at Markus og Lukas gengiver Jairus' ord tidligt i forløbet, mens Matthæus først starter sin beretning, efter at Jairus har fået yderligere besked.

Kristen bortforklaring #3

Man kan skylde skylden på Jairus. Lukas skriver, at »hans eneste datter lå for døden«, og John Gill(1) foreslår, at Jairus har konkluderet, at datteren var død, i den tid det havde taget ham at opspore Jesus.

Her case seems to be differently represented; Mark says, she was "at the point of death", or "in the last extremity"; and Luke, that she "lay dying": but Matthew here says, that she was "even now dead", which may be easily reconciled: for not to observe, that apti signifies "near", and the phrase may be rendered, "she is near dead", or just expiring, the case was this; when Jairus left his house, his daughter was in the agony of death, just ready to give up the ghost; so, that he concluded, by the time he was with Jesus, she had made her exit;
(John Gill om Matthæus 9,18)

Gills forklaring modsiges af, at Markus citerer Jairus for at sige noget andet: »Min lille datter ligger for døden«.

Kristen bortforklaring #4

Man kan komme med masser af undskyldninger for at harmonisere historierne: Måske har synagogeforstanderen talt utydeligt, eller måske stod Matthæus længere væk end Markus og Lukas, så han ikke rigtigt kunne høre, hvad de andre snakkede om?

Men disse bortforklaringer strander alle på en afslørende detalje. I de to evangelier, hvor pigen kun er syg, kommer der bud fra synagogeforstanderens hus om, at nu er pigen død:

Markus 5,35 Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: "Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?"

Lukas 8,49 Endnu mens han talte, kommer der én fra synagogeforstanderens hus og siger: "Din datter er død. Gør ikke Mesteren mere ulejlighed."

Dette sker ikke i Matthæusevangeliet, for dér var pigen jo allerede død, inden synagogeforstanderen havde forladt sit hus.

Vi kommer ikke uden om, at der er tale om en bevidst ændring af historien fra Matthæus' side.

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, De synoptiske evangelier